Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billund-Faro rute med Primera Air – sommerrute hver lørdag til Algarve indtil 17. oktober

For dem, som er kede af at Ryanair i 2015 har nedlagt sin sommerrute fra Billund Lufthavn til Faro Lufthavn i Portugal, er der godt nyt.

Primera Air sælger per sommer 2015 flybilletter til direkte flyvninger mellem Billund og Faro på Algarvekysten.

Se priser på:
Flybilletter til Faro fra Billund med Primera Air .

Billigt til Faro med Primera Air
Priserne på flybillet til Faro er særdeles lave. Dog skal man indregne 200 kroner for en kuffurt op til 23 kilo for både ud og hjemrejse (2 x 200 kroner).

Samlet pris for en ruturrejse Billund-Faro med ét stk. bagage løber derfor for de flestes vedkommende op i små 2000 kroner per voksen.

Der er lavere priser på flybillet med Primera Air for børn i alderen 2-11 år, og for børn under 2 år er prisen per flybillet til Portugal nede under 100 kroner hver vej.

Alt i alt ser prisniveauet rimeligt ud, og siden Primera Air er eneste mulighed for direkte forbindelse til Algarve fra Billund, er sommerruten en kærkommen tilføjelse.

Det er sandsynligvis en god ide at booke i god tid med de relativt få afgange (ét Primera Air fly hver lørdag).

Tak for tippet om Primera Air til Lis Jensen, som i Portugalnyts forum gjorde os opmærksomme på den nye mulighed for at flyve til Faro fra Billund.

Bravo Tours og Primera Air
Primera Air ejer i Danmark rejsebureauet Bravo Tours i selskabet Primera Travel Group Scandinavia.

I Sverige driver virksomheden charterbureauet Solresor.

Faro-ruten fra Billund Lufthavn er i øvrigt blot én ud af i alt 13 sommer-destinationer fra Billund Lufthavn, hvor Primera Air sælger flysæder som ‘kun fly’ for at fylde sine charterfly til Sydeuropa op.

Blandt ruterne findes også Billund-Ponta Delgada på Azorerne – samt desuden Primera Air afgange til Azorerne (Ponta Delgada) fra lufthavnene Odense, Aalborg og København.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer