Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Danske sejre i TCR Racing i Portugal – Michel Nykjær og Nicki Thim gjorde rent bord i Algarve

Den i Danmark relativt ukendte TCR Racing Series har afholdt årets 4. løbsrunde i TCR serien på Algarve banen ved Portimão.

Med to danske deltagere fra hvert sit team gik løbet den 10. maj 2015, der blev afviklet over to afdelinger, hen og blev en ubetinget dansk succes.

Kurt Thim’s søn Nicki Thim havde planlagt at køre showløb på Djursland i Supertourismo (heriblandt mod sin far) og var derfor ikke ubetinget begejstret, da hans arbejdsgiver Engstler Motorsport kaldte ham til Portugal med kort varsel – det er jo ikke hver dag man får chancen for at sætte ‘den gamle’ på plads.

Algarve sejre til danske racer-kørere
Med en fornem tidskøsel lørdag i Portugal så det imidlertid lyst ud for Nicki Thims chancer, og han udnyttede til fulde mulighederne og vandt det første løb.

Thim måtte udgå i TCR Racing løb nummer 2 i Algarve, men her blev det til gengæld danske Michel Nykjærs tur til at brilliere med en sejr.

Nicki Thim vandt for Team Engstler Motorsport i en Audi TT racer, mens Michel Nykjær kørte sejren hjem i en Seat Leon fra Team Target Competition. 

Se også: Michel Nykjær hails 'Dream' result



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer