Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Tivoli Hotel-kæden i Portugal og Brasilien står til at blive overtaget af thailandske Minor International

Den kendte Tivoli hotel-kæde i Portugal, som blandt andet består af det velbeliggende 5-stjernede Tivoli Hotel Lissabon på Avenida Liberdade, skal have nye ejere.

Salget er en udløber af skandalen omkring den portugisiske storbank Banco Espirito Santo, der i sidste øjeblik blev omstruktureret og for den sunde del af forretningens vedkommende drives videre af den portugisiske stat under navnet Novo Banco.

Tivoli Hotels
Tivoli hotellerne har på grund af pludselig manglende finansiering været påvirkede af bankens problemer, og da ejerskabet til Tivoli Hotels ligger i et datterselskab ejet af Espirito Santo familien, vil hotelkæden blive solgt som en selvstændig virksomhed for at dække tab.

De 12 Tivoli-hoteller i Portugal ligger fortrinsvis på Algarvekysten (3 hoteller i golfområdet Vilamoura samt i ét Portimão., Lagos og Carvoeiro). Hertil kommer det fornemme Sintra Palácio de Setéas i Sintra-bjergene, Tivoli Lisboa på Avenida da Liberdade, Tivoli Jardim Hotel i Lissabon, Tivoli Oriente i Lissabon. Tivoli Sintra og Tivoli Hotel i Coimbra.

I Brasilien ligger der yderligere 2 Tivoli Hoteller; ét i Bahia provinsen og ét i São Paulo.

Se mere om salget til Minor International i Thailand, der forventes at bibeholde de ca. 1000 arbejdspladser på Tivoli hotellerne i Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer