Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sensommer i Algarve - August-September

Algarve er ifølge statistikken et af de mest solrige områder i Europa. Faktisk er der flere solskinstimer her end i Californien.

I sensommeren – august og september er der tale om mellem 9,5 og 11,5 timers sol om dagen.

Lej feriehus i Algarve

I disse to måneder bliver der på intet tidspunkt koldt – ikke hvis man er vant til danske sensommer temperaturer.

Den laveste nattetemperatur ligger på mellem 17 og 18°C, og den højeste dagtemperatur ligger på mellem 27 og 29°C.

Udover de høje temperaturer, falder der heller ikke meget nedbør i området omkring Algarvekysten.

Gennemsnitligt set er der 1-2 regnvejrsdage pr. måned i august og september.

Vantemperaturen ved Algarvekysten er desuden højest i sensommeren og sniger sig op på 20°C. Dette kunne alt sammen danne nogle gode rammer for en sensommerferie i det sydportugisiske.

Læs mere om vejret i Algarve

Nogle af de mest populære områder ved Algarve inkluderer Albufeira, Carvoeiro, Praia da Rocha og Tavira.

  

Albufeira
Byen er en af de mest populære blandt turister grundet dens placering ved kysten. Turistområderne i Albufeira er groft sagt opdelt i to områder; Areias de São João og The Old Town.

Areias de São João er også kendt som ’The Strip’. Areias de São João er meget natkluborienteret. Her ligger en del restauranter, barer og diskoteker, og området er derfor meget populært blandt unge.

The Old Town ligger ned til stranden, hvor den gamle by i Albufeira ligger. Her skal man dog forvente at møde en del turister – dog flest i sommermånederne.

Derudover gør det gode vejr også at der er rig mulighed for at tage i vandland, hvis det er at foretrække fremfor at bade i havet. Der ligger to vandlande i området omkring Albufeira; Aqualand og Slide&Splash.

Udover at tage i vandland ligger der også en Zoomarine i byen, hvor det er muligt at komme ud og svømme med delfiner

Se også: Albufeira på Algarvekysten

Carvoeiro
Hvis man dog tilgengæld nyder at tage en tur på stranden, er der adskillige strande at vælge imellem i Carvoeiro. Hele 12 for at være mere præcis.

Book feriebolig

En af de nævneværdige må være Praia de Marinha, som har en meget ikonisk klippeformation. Ofte bliver billeder af netop denne strand brugt som reklamefremstød for Portugal.

Stranden Praia da Benagil er ligeledes meget scenisk med klippeformationer, hvor stranden ligger i en hule i klippen, men med et naturligt ’ovenlysvindue’.

benagil beach 

Se også: Carvoeiro på Algarvekysten

Praia da Rocha
Praia da Rocha er en Strand et par kilometer syd for Portimão. Dem, der kommer og besøger stranden er alle fra børnefamilier til unge turister til ældre.

Lej feriebolig ved Praia da Rocha

I området er der rigtig meget at opleve; dette inkluderer delfin-spotte-ture, en tur på det gamle fort Santa Catarina de Ribemar eller Forte de São João de Arade, et spil black-jack på Algarve Casino eller et besøg hos den lokale fiskerby, Ferragudo.

Se også: Praia de Rocha

Tavira
Hvis det virkelig er solskinstimerne og strandene, der trækker i én, så er Tavira den perfekte destination.

Som udgangspunkt er solen her længere og temperaturen er altid lige et par grader højere end andre steder i Portugal. Derudover har Ilha de Tavira nogle af Algarvekystens allerbedste strande.

Udover temperaturen og strandene er Tavira ofte billigere end nogle af de andre områder så som Albufeira, Lagos og Portimão.

Læs mere: Tavira – det autentiske Algarve

 



Kommentarer

 

Fernando C. Kvistgaard siger:

Flotte billeder

30 August 2015 2:13 PM