Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Strandparadis i Cascais og Estoril

Den forhenværende fiskerby Cascais tilbyder et væld af forskellige strande.

I begyndelsen af det 20 århundrede var Cascais hjemsted for royale og velhavende europæer.

Byen er i dag kendetegnet ved sine skæve, snørklede gader med charmende restauranter, små butikker og utallige barer.

Slentrer man gennem Cascais gader, oplever man den skønne, autentiske atmosfære med gademusikere og underholdere. 

Læs mere om Cascais og Estoril strande

Eldorado af fantastiske strande i Cascais
Strandene har hver deres kendetegn. Smalle strande, brede strande, vindblæste strande, børnevenlige strande og endda en sandfri strand.

Den sandfrie ’strand’ Piscina Oceânica Alberto Romano er en havpool til dem, der nyder bølgernes livlige bevægelser, men gerne vil undgå at få sand imellem tæerne.  

En anden hyggelig strand er Praia de Santa Marta, som ligger et stenkast fra Cascais Marina, hvor det ikke altid er muligt at få en plads på sandet grundet vandstanden. Derfor benytter mange klipperne og de store sten som solbadningsspot på strandturen.

Baia stranden er en af de mest centrale strande, hvor man kan beundre de flotte sandskulpturer, solbade og tage et spil strandtennis i strandkanten. Bliver man rastlast er man en spytklat fra butikker, caféer og barer, der tilbyder alt godt til ganen og imødekommer shoppegenet.

Hotelværelse Baia Cascais

Bevæger man sig op igennem Cascais gader kommer man til Praia da Rainha, som ligger lige i hjertet af Cascais. Stranden ligger et par trin fra restauranter, butikker og barer. Den skønne strand er omgivet af klipper, der blot forstærker dens fantastiske atmosfære.

Strandpromenaden Cascais til Estoril
På strandpromenaden mellem Cascais og Estoril er der et hav af strande såvel som barer og restauranter. Hvis man har brug for at få brugt noget energi, kan man sagtens benytte strandpromenaden. Her er der nemlig adskillige løbeentusiaster og folk, der anvender de opstillede træningsmaskiner.

Stemningsfyldt ferielejlighed Cascais

Praia da Conceição og Praia da Duquensa sørger for, man ikke keder sig. Her er der en vandhoppeborg ude midt i vandet, mulighed for at leje dykkerudstyr til at udforske havets farverige fisk, vandcykler og paddleboards.

På Praia das Moitas er der ofte forholdsvis høje bølger, der tilgodeser alle børn og barnlige sjæle, der elsker at hoppe i bølger. Dog er bølgerne ikke så høje, som på Guincho stranden.

Central lejlighed Cascais 

Ved den store, børnevenlige strand Praia do Tamari kan man vælge mellem den traditionelle strand med liggestole og parasoller og stranden, der er inddelt i små områder ved hjælp af betongangbroer. De inddelte områder gør blot stranden endnu mere hyggelig.

Seværdigheder Cascais centrum
Man kan også besøge Parque Marcehal Carmona, som er en kæmpe stor park med ridebane, grønne arealer, søer og springvand. Parken giver rig mulighed for at slappe af, læse en bog eller spille en fodboldkamp. Desuden kan man opleve de fritgående påfugle, ænder, fasaner, haner, skildpadder og fisk.

Marinaen er også et besøg værd. Her kan man nyde et veltilberedt måltid mad med front ud til bådene, slottet og vandet.

Lejlighed med pool Cascais

Bevæger man sig væk fra strandene og ud imod Guincho, finder man fyrtårnet Farol Santa Maria, der stadig er i drift og Søfartmuseet Museu do Marrei Dom Carlos, hvor man kan udforske skibsmodeller og skibsvrag.

Desuden kan man opleve en af Cascais små perler, Boca do Inferno, hvor man kan lytte til bølgernes slag mod klipperne i grotten. Man kan også slentre gennem Casa da Guia, der har et stort udvalg af restauranter med pragtfuld udsigt.

Læs mere om Cascais seværdigheder

Afstand Lissabon til Cascais
Strandene ligger ca. 35 km. fra Lissabon. Lejer man en bil, kan man benytte A5 motorvejen, som går direkte til Cascais. Man kan også tage toget fra Cais de Sodre i Lissabon centrum til Cascais for €2,65, hvor der er afgang hver 20. minut.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)