Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Selvrisikoforsikring på billeje i Nice, Malaga og Lissabon

Når man lejer bil på sin ferie, vil der typisk rejse sig en del spørgsmål.

Mange af spørgsmålene vil omhandle forsikringer på lejebilen - tilvalgs- såvel som inkluderede forsikringer.

Først og fremmest skal det understreges, at alle lejebiler er fuldt lovligt forsikret.

Derfor er det ikke påkrævet, at købe tilvalgsforsikringer ved leje af en bil. Nogle vælger dog stadig at købe ekstra forsikringer på deres bil.

Se aktuelle priser på billeje i Malaga, billeje i Nice og billeje i Lissabon

 VW Polo

Selvrisikoforsikring med AXA hos PortugalNyt
Vi arbejder sammen med søgemaskinen Cartrawler, der gør det nemt at finde og booke en bil til ferien. Når man lejer en bil gennem Cartrawler, er bilerne fuldt forsikret, hvilket betyder, at alle de forsikringer, man kan få tilbudt at tilkøbe ekstra, streng taget ikke er nødvendige. Hvad forsikringer angår, er det mere eller mindre et temperamentsspørgsmål, hvorvidt man har brug for dem eller ej.

Cartrawler arbejder sammen med forsikringsselskabet AXA, som tilbyder selvrisikoforsikring som en tilvalgsforsikring til din billeje. Af og til er det også Allianz, man kan købe forsikring af. Hvad dækningsgrad angår, er AXA at foretrække - de dækker som regel mere end Allianz gør.

Hvad dækker en selvrisikoforsikring i forbindelse med billeje?
Man bliver altid tilbudt at bestille en selvrisikoforsikring, når man booker bil gennem Cartrawler på Portugalnyt. En selvrisikoforsikring fjerner eller minimerer dit økonomiske ansvar, hvis uheldet er ude med din lejebil. Efter en skade på bilen bliver godkendt af bilforsikringen, dækker selvrisikoforsikringen den selvrisiko, som der meget ofte er på udlejningsbiler.

Selvrisikoforsikringen hos AXA dækker skader op til 22.500 kroner. Ved bestemte skader dækker AXA kun op til et bestemt beløb. Sker der en skade på taget på lejebilen, dækker selvrisikoforsikringen hos AXA per ultimo 2015 op til 4.465 kroner. 6.000 kroner dækker de, hvis der sker skade på vinduer, forruder eller glastag. Det gør Allianz til gengæld ikke - med mindre glasskaden er sket i forbindelse med et trafikuheld. Og det ses ofte, at stenslag og indbrudsskader ikke dækkes af selvrisikoforsikringen.

Undervognsskader dækkes af AXA - op til 3.750 kroner. Heller ikke denne type skade dækkes altid af selvrisikoforsikringerne. Det samme gælder desuden skader på dæk, mistet nøgle og forkert påfyldning af brændstof.

AXA dækker dog alle disse skader; dækskader dækkes med op til 750 kr. per dæk - dog 375 kroner per dæk, hvis der er tale om punktering. En mistet bilnøgle vil AXA dække med maksimalt 1.125 kroner. Kommer man til at påfylde en forkert type brændstof, dækkes det med op til 2.250 kroner af selvrisikoforsikringen.

Start i øvrigt aldrig bilen, hvis du er kommet til at påfylde den forkerte type benzin.

AXA dækker også ødelæggelse eller tyveri af personlige genstande i bilen i forbindelse med tyveriforsøg. Op til 2.250 kroner vil AXA dække - det er dog selskabets eget valg, om de vil betale omkostningen til reparation af genstanden(e), erstatte ejendelene med tilsvarende genstande eller udbetale omkostningen.

Forsikringen dækker ikke anmeldelse af en skade, hvor du ikke har overholdt din lejeaftale med biludlejer, indvendige skader på den lejede bil, mekaniske fejl på køretøjet, normal slitage, skader til stede ved lejeaftalens påbegyndelse, skader pådraget ved kørsel uden for offentlig vej og skader som følge af erhvervsmæssigt brug.

Derudover dækker selvrisikoforsikringen heller ikke skader, der i henhold til bilforsikringen ikke dækkes. Hvis skaden koster mindre, end hvad selvrisiko er sat til, træder forsikringen ikke i kraft. Bliver skaden afvist af din bilforsikring, dækker selvrisikoforsikringen ikke dine omkostninger forbundet med reparation.

Selvrisikoforsikringen dækker ikke skader, der er sket i forbindelse med konkurrencer, væddeløb og lignende situationer - ligegyldigt om disse aktiviteter er lovlige eller ulovlige. Skader fra før forsikringen blev tegnet, bliver heller ikke dækket.

Betingelser og vilkår for forsikringen
I forhold til personlige ejendele i den lejede bil, dækker forsikringsselskabet ikke mere end 375 kroner i alt for ejedele som parfumer, dufte, alkohol og tobak. Det samme gælder i forhold til skader på audio-, video-, computer-, tv-, fax- og telefonudstyr - blandt andre.

Som det gælder i mange andre tilfælde, når man indgår aftaler, er det ekstremt vigtigt, at man læser betingelserne og vilkårene for aftalen sammen med resten af policen. Her står der blandt andet, at man som kunde frit kan annullere forsikringen op til 24 timer før lejeperioden starter. Hvis det krav overholdes, sker det med fuld tilbagebetaling af præmien.

Der er dog også to situationer, hvor AXA må have lov til at opsige policen uden at betale pengene tilbage. Det er, hvis du som kunde, foretager eller forsøger at foretage en svigagtig falsk skadesanmeldelse i forbindelse med din police, eller hvis du opfører dig truende eller fornærmende overfor AXAs medarbejdere.

Ovenstående gennemgang af AXA selvrisiko-forsikringen, som tilbydes på Portugalnyt og forskelle på betingelser fra Allianz selvrisikoforsikring er baseret på en gennemlæsning af betingelser per november 2015.

Denne artikel er vejledende. For at få 100% korrekte oplysninger skal man altid læse policen på selvrisikoforsikringen, hvilket er muligt online (og også muligt inden man booker udlejningsbil).

Send gerne spørgsmål om selvrisikoforsikring eller forsikring af lejebil generelt til os på info@portugalnyt.dk .



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer