Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Undervands-park for dykkerinteresserede i Algarve – Ocean Revival Park

Er man dykkerentusiast og har lyst til at prøve noget helt unikt, bør man tage ned til Ocean Revival Park i Algarve, hvor fire af flådens gamle skibe er sænket ned på bunden af havet.

Intakte krigsskibe på havets bund
The Ocean Project Revival blev skabt for et par år siden, med det formål at fremme interessen for ’undervands-turisme’ i Algarve regionen.

For første gang nogensinde er fire fartøjer, med forbindelse til hinanden, bevidst blevet sunket ned på havets bund i samme område.

De fire krigsskibe, som alle stammer fra det portugisiske søværns flåde, skal danne rammen om verdens største kunstige rev, med ideelle betingelser for udbredelsen af det maritime dyreliv.

Ingen fare for miljøet 
De gamle fartøjer blev taget i brug i 60’erne og 70’erne og tæller henholdsvis et 64 meter langt havundersøgelsesskib, en 85 meter lang korvet (krigsskib), et 44 meter langt patruljeringsskib og en 102 meter lang fregat.

Alle skibene er for længst sat ud af drift, blevet renset for alle miljøskadelige elementer og kan nu bruges som udflugtsmål for dykkere fra nær og fjern. En helt usædvanlig oplevelse.

Video: Se nedsænkningen af fregatten Hermenegildo Capelo:

Parken ligger nær Portimão
Det hele foregår kun halvanden kilometer ud for kysten ved Portimão og skibene ligger på 25 meters dybde og rager op til 10 meter op med havoverfladen.

Grunden til at hele denne park skulle ligge i Algarve, er naturligvis fordi området i forvejen er verdenskendt blandt dykkerinteresserede og ikke mindst fordi det er muligt at kunne dykke i området mere end 300 dage om året. Desuden er destinationen også kendt for sol og strand, så mulighederne er uendelige, hvis turen skal gå til den store dykkerferie ud for Portugals sydkyst. Læs meget mere om projektet Ocean Revival på deres hjemmeside.

Video: Tag med på en dykker rundtur på det hydrografiske fartøj Almeida Carvalho:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer