Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal blandt de sikreste ferielande i verden - hvilke lande er sikre?

Med tiltagende fokus på uro og angreb på civile er sikkerhed på ferien blevet et vigtigt salgsargument for danske rejseselskaber.

I de fleste ferielande er det fortsat langt mere sandsynligt at komme ud for en alvorlig trafikulykke i forhold til at opleve et terrorangreb, men mens trafikulykker går næsten upåagtede hen, fokuserer medierne intensivt og længe på selv de mindste anslag mod civile mål.

Et land som Frankrig menes at have tabt turisme-indtægter for en formue efter de frygtelige begívenheder i Nice og Paris.

Også Tunesien, Tyrkiet, Egypten, Belgien, USA, Thailand og i mindre grad Tyskland har været ramt inden for de sidste par år.

Ingen ferielande er 100% sikre
Men hvilke lande betragtes som de mest sikre?

Nedenfor ses en vurdering fra Institute for Economics And Peace. Det er 10. gang (10. år) at rapporten udarbejdes, og bemærk at video'en bygger på 2015 vurderingen, mens listen og linket nederst er den nyeste 2016 vurdering af de sikreste ferielande. 

 

                                      Video: Sådan så listen over de 10 sikreste lande ud i 2015

Portugal blandt de sikre ferielande
Heldigvis har Portugal været forskånet for ugerninger i større målestok. Det tætteste angreb var Madrid 2004 attentatet på Atocha banegård. 

Institute for Economics & Peace laver hvert år en global sammenligning af sikkerheds-situationen.

De sikreste ferielande vurderet udfra en række kriterier er per 2016 følgende:

  1. Island
  2. Danmark
  3. Østrig
  4. New Zealand
  5. Portugal
  6. Tjekkiet
  7. Schweiz
  8. Canada
  9. Japan
  10. Slovenien
  11. Finland
  12. Irland
  13. Bhutan
  14. Sverige
  15. Australien
  16. Tyskland
  17. Norge
  18. Belgien
  19. Ungarn
  20. Singapore
  21. Holland
  22. Polen
  23. Mauritius
  24. Slovakiet
  25. Spanien
  26. Kroatien
  27. Chile
  28. Botswana
  29. Bulgarien
  30. Malaysien

Af andre populære turistlande kan nævnes:

- Italien på plads nummer 39
- Frankrig på plads nummer 46
- England / Storbritannien på plads nummer 47
- Grækenland på plads nummer 82
- USA på plads nummer 103
- Thailand  på plads nummer 125
- Tyrkiet på plads nummer 145

I sagens natur er der forskel på hvor i USA og hvor i Thailand, man opholder sig. Tyrkiet befinder sig per 2016 til gengæld faretruende tæt i ranglisten på deciderede farlige lande for uforberedte turister som Nigeria, Rusland, Ukraine og Pakistan. 

Se mere på Global Peace Index 2016 (åbner som pdf)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer