Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal vandt stort set, hvad der vindes kan, til årets World Travel Awards

Søndag den 4. september 2016 blev en stor dag for Turismo de Portugal.

Organisationen, der er sat i verden for at fremme turisme i Portugal, vandt hele 24 priser ved World Travel Awards.

Den overvældende succes er aldrig oplevet før, og ingen andre lande kom i nærheden målt på antallet af priser.

Førende turistorganisation
Eksempelvis blev Turismo de Portugal valgt som Europas førende turistorganisation, hvilket er noget af en præstation i et land, hvor mange ting ikke altid sker ‘præcis til tiden’.

Det er sågar 3. år i træk at Portugal vinder i kategorien ‘Leading Tourist Board’, så nogen tilfældighed er det heller ikke. 

Har du allerede set Lissabon, så prøv at besøge Porto næste gang.


Algarve bedste europæiske badeferie destination
Algarvekysten i det sydlige Portugal blev bedste europæiske badeferie-destination. Madeira blev bedste ø-destination (ferieø) og Lissabon vandt titlen som Europas bedste krydstogtsdestination.

TAP Airlines fik roser og topplacering for bedste flyforbindelser til Afrika og Sydamerika (ikke overraskende), og dertil bedømt til at have det bedste inflight magasin i flyene (det hedder Up Magazine).

Portugal hoteller vinder priser
Flere hoteller modtog æresbevisninger i forskellige kategorier:

- bedste beach resort: Hotel Quinta do Lago, Almancil, Algarve
- bedste boutique hotel: Hotel Vila Joya, Albufeira, Algarve
- bedste boutique resort: Choupana Hills Resort & Spa, Funchal, Madeira (UPDATE: vi er blevet gjort opmærksomme på af Jan-Helge at der desværre har været store skader på dette resort i.f.m. skovbrande på Madeira per sommer 2016)
- bedste business hotel: Myriad by SANA Hotels
- bedste familie-resort: Pine Cliffs Resort, ved Vilamoura, Algarve

Se alle Portugal-relaterede nomineringer til World Travel Awards 2016.

World Travel Awards 2016 – Europa priser
World Travel Awards er opdelt på verdensdele, således at eruopæiske lande sammenlignes med hinanden, asiatiske sammenlignes med hinanden (kaldes lande omkring det indiske Ocean), afrikanske lande sammenlignes med hinanden, nord- og centralamerikanske lande sammenlignes med hinanden og sydamerikanske lande sammenlignes med hinanden.

Det hele er i sagens natur en marketings- og PR manøvre, men især i Europa er konkurrencen trods alt hård om at blive bedst.

Branchefolk fra hele Europa afgav deres stemme.

Find de bedste priser på fly, hotel, charterrejser m.v. via Portugalnyts søgemaskine



Kommentarer

 

Jan-Helge Fagerström siger:

8 september 2016 7:29
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)