Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Vinmesse i Porto 3-6 marts 2011 – vinsmagning i Nordportugal med portugisiske vine

Omkring 350 udstillere medbringer over 3000 forskellige vine til Essência do Vinho vinmessen i Porto.

Arrangementet finder sted i den imponerende Palácio da Bolsa bygning i det centrale Porto.

Vinsmagning i Porto
Byen Porto i Nordportugal er kva sin geografiske nærhed til områderne Douro, Dão og Minho at betragte som Portugals vinhovedstad.

Omkring Lissabon dyrkes der også vin, men ser man bort fra Alentejo-området er langt den meste vin fra Portugal; herunder selvfølgelig også portvinen, fra de nordligere egne i Portugal.

Se også: Vinområder i Portugal.

Essência do Vinho vinmessen i Porto byder på et omfattende program (åbner som pdf).

Blandt andet præsenteres vinmesse-juryens 10 bedste vine fra Portugal (på førstedagen).

Entré er 12 euro, som giver adgang med eget glas til at prøvesmage de fleste af vinene.

Se også: Besøg på vingård i Douro.

Herunder video fra Porto vinmessen i 2010:

Din vurdering:



Chokoladefestival 2011 - Portugals største festival for den søde tand i Óbidos i marts-april

I middelalderbyen Óbidos omkring 80 kilometer nord for Lissabon afholdes der som altid i marts måned én af Europas største chokoladefestivaller.

Óbidos chokoladefestival 2011 løber fra 17. marts til 3. april.

Chokoladefestival 2011 i Portugal
I 2011 er det 9. gang at der afholdes chokoladefestival i Obidos.

Over 50.000 gæster besøgte festivallen i 2010 i løbet af de første 6 dage. Arrangørerene regner i år 2011 med omkring 200.000 besøgende til det 18 dage lange chokolade-event.

Den gamle middelalderby omdannes under festivallen til et stort marked, hvor man i de smalle gader kan gå rundt og prøvesmage alverdens lækker chokolade – eventuelt garneret med et lille glas kirsebærvin også kendt som Óbidos specialiteten Ginja d’Óbidos.

Oplevelser for børn på chokoladefestival 2011
Den store chokoladefestival i Portugal i marts er i høj grad møntet på familier med børn.

Når ungerne ikke kan guffe flere søde sager i sig, kan de boltre sig i rutchebaner, få lavet ansigtsmaling, hilse på klovner og tegneseriefigurer på gaden, spille eksempelvis golf eller tennis eller høre koncert sammen med forældrene.

Chokoladeskulpturer
Blandt de mange aktiviteter er udstillingen af chokoladeskulpturer måske det mest unikke i Obidos.

Professionelle skulptører har brugt lang tid på at opbygge livagtige scener og modeller.

Se eksempler på chokolade-skulpturer fra 2010.

Temaet for skultørerne ved chokoladefestiallen 2011 er Obidos seværdigheder.

Portugisere flokkes til Óbidos
Der er mange udenlandske besøgende til Obidos chokolade-festival, men portugiserne er klart i overtal (i og med festivallen ligger i marts). Det giver på mange måder en lidt mere autentisk oplevelse for dem, som rejser til Portugal og besøger Óbidos i foråret.

Obidos er også kendt for sin middelalderfestival om sommeren og for Vila Natal julemarkedet, som trækker rigtig mange besøgende.

Se også: Mørk chokolade mætter bedst.

Herunder video fra chokoladefestival 2010 i Obidos:

Åbningstider og entré til chokoladefestival Portugal
Indgangsbilletten koster 7 euro (ca. 52 kroner) for voksne. Børn fra 6 til 11 år kommer ind for 5 euro. Børn under 6 år har gratis adgang.

Nogen aktiviteter på chokoladefestivallen koster nogen få euro ekstra. Se oversigt (på portugisisk).

Festivallen i Obidos har åbent i følgende tidsrum:

Torsdag og fredag: 15:00 til 23:00
Lørdag: 10:00 til 23:00
Søndag: 10.00 til 20.00 

Chokoladefestival 2011 i København
Næsten samtidig blot nogen få dage inden den store chokoladefestival i Portugal, afholdes der i København Chokoladefestival 2011 i Carlsbergs TAP1 tappehal på Ny Carlsberg Vej 91 tæt på Vesterbro.

Chokoladefestivallen i København finder sted søndag den 13. marts 2011 kl. 10-17.

Billetter med tilhørende 6 chokolade-poletter koster 100 kroner. Børn under 6 år kommer gratis ind.

Se mere om chokoladefestival i København den 13. marts 2011 – som også er omtalt på FoodCulture.

Det er i år 2011 12. gang at Chokoladeselskabet arrangerer chokoladefestival i København.

Største chokoladefestivaller i Europa
I Italien afholdes hvert år to meget store chokoladefestivaller. I foråret (februar, marts eller april) er Torino vært for Cioccolatò, og senere på året i oktober, kan man opleve Eurochocolate i byen Perugia i Umbrien i Italien.

Byen Tübingen i Baden-Württemberg i Sydtyskland (30 km fra Stuttgart) har i starten af december en stor international chokoladeudstilling ved navn Schokoladenfestival Tübingen.

Også London er godt med med The Chocolate Festival i april.

I Paris afholdes i oktober måske verdens største chokoladefestival for profesionelle ved navn Salon du Chocolat Professionnel.

Din vurdering:



Smag portugisiske vine i Danmark - vinsmagning med ViniPortugal

Programmet for ViniPortugals vinsmagning på Hotel d'Angleterre i København den 14. marts 2011 er nu fastlagt og listen med deltagende portugisiske vinproducenter er klar.

Læs introduktion: ViniPortugals vinsmagning i Danmark.

Viniportugal oplyser at vinsmagningen afholdes på følgende tidspunkt den 14. marts 2011 på Hotel d'Angleterre i København:

  • 14:00 - 16:30: Portugisisk vinsmagning forbeholdt branchefolk og pressen
  • 16:30 - 18:00: Portugisisk vinsmagning for almindelige forbrugere og gæster

Tilmelding skal ske via e-mail til ViniPortugal på viniportugal@bistro.se eller per telefon: +46 42243270.

ViniPortugal Grand Annual Tasting Copenhagen - Smag portugisiske vine i Danmark
Følgende portugisiske vinproducenter præsenterer portugisiske vine og besvarer spørgsmål ved vinsmagningen:

  • Wine & Soul
  • Casa Agrícola das Mimosas
  • Aveleda
  • José Maria da Fonseca Vinhos
  • Symington Family Estates Vinhos
  • Herdade da Malhadinha Nova
  • Saven
  • Real Compania Velha
  • Valle Pradinhos
  • J. Portugal Ramos Vinhos
  • Dão Sul
  • Quinta das Arcas
  • Carmim
  • Casa Santos Lima - Companhia das Vinhas
  • Quinta D. Matilde Vinhos
  • Sociedade Agrícola da Romaneira
  • Quinta da Veiga (Casa da Capela)
  • Durham Agrellos Vinhos
  • Sociedade Agrícola Encosta do Guadiana
  • Ilex Vinhos
  • Hubertus J. Lenders
  • Vercoope
  • Lavradores de Feitoria
  • João Teodósio Matos Barbosa & Filhos
  • Mário Joaquim da Rocha Braga, Herdeiros
  • Quinta do Vallado
  • Bacalhoa Vinhos de Portugal
  • Esporão Wines & Olive Oils
  • Casa Agrícola Alexandre Relvas
  • Vidigal Wines

Vinsmagningen arrangeres af ViniPortugal - den portugisiske vinproducent organisation.

Din vurdering:



Cristiano Ronaldo rygter – på vej til at blive far for anden gang med fotomodel Irina Shayk

Den altid rygte-aktuelle fodboldspiller Cristiano Ronaldo fra Madeira er måske på vej til at få sit andet barn.

Barnets mor er Cristiano Ronaldo’s (efter sigende) forlovede Irina Shayk.

Cristinano Ronaldo friede efter lidt mere vedholdende rygter til den russiske fotomodel på Valentines Day 2011 den 14. februar. Det er dog ikke blevet bekræftet af Cristiano Ronaldo’s manager-stab, hvilket nok ikke holder i længden, hvis det ellers er sandt.

Cristiano Roanldo kæreste Irina Shayk
Om Irina Shayk blot er én ud af mange Cristiano Ronaldo kærester, må tiden vise.

Det portugisiske formiddagsblad Correio da Manhä, mener at man allerede kan se tegn på at 26-årige Irina er gravid.

Irina Shayk er på sin model-karrieres højdepunkt og figurerede blandt andet på forsiden af Sports Illustrated 2011 Swimsuit Edition.

Se historien på Daily Mail.

Se også: Oversigt over nyeste artikler om Cristiano Ronaldo - samt fakta-side om Cristiano Ronaldo.

Herunder Irina Shayk i interview i.f.m. Sports Illustrated 2011 udgivelsen:

 

Din vurdering:



Oppositionen langt foran regeringen i meningsmåling i Portugal

Centre-højre partiet PSD i Portugal har været i opposition siden partiet tabte valget i år 2005.

Der er i februar håb for det midtersøgende konservative-liberale parti, som i en meningsmåling foretaget af Marktest i samarbejde med avisen Diario Economico og radiostationen TFS ser ud til at få ny vind i sejlene.

PSD landets største parti
Såfremt der var valg i februar 2011 ville partiet PSD få en overvældende sejr med hele 47,1% af stemmerne. På grund af valgreglerne i Portugal ville PSD sandsynligvis være sikret det absolutte flertal i det 230 personers store parlament i Lissabon.

Regeringspartiet PS ville derimod kun få 29,1%, venstreblokken BE 5,9% og CDS-PP 4%. Kommunisterne/De Grønne ville få 6% og ville dermed blive Portugals tredje største parti.

Alle de mindre partier er gået tilbage i februars meningsmåling, mens de to store partier begge har vundet terræn.

Det skal dog bemærkes at stemmefordelingen kun baserer sig på interview med små 800 personer.

Venstreblokken har fremsat forslag til at vælte regeringen
Det relativt lille venstreorienterede parti BE (venstreblokken) har fremsat forslag om at udtrykke mistillid til PS-mindretalsregeringen, der ellers må antages at være eneste reelle mulighed for BE til en dag at komme med i en regering.

PS partiet i Portugal går under navnet socialisterne, men er nærmere en form for portugisisk socialdemokrati. BE kan ses som lidt mere venstredrejet end SF i Danmark (for tiden er).

Der er ikke opbakning til BE’s forslag – heller ikke fra oppositionspartiet PSD, og det ser ud til at vælgerne straffer BE for at forsøge at fremtvinge et valg i utide under det store pres, der i starten af 2011 hviler på Portugal fra internationale långivere.

BE fik næsten 10% af stemmerne til parlamentsvalget i Portugal i september 2009. Se mere om valget i Portugal i 2009.

Passos Coelho høster anerkendelse
Meningsmålingen fra februar 2011 er måske mest et tegn på utilfredshed med den siddende regerings resultater.

Der er dog også noget, som tyder på at den nye leder af PSD Pedro Manuel Mamede Passos Coelho; en forretningsmand fra Coimbra, er bedre til at samle partiet end sine forgængere.

Portugals største borgerlige parti har i lang tid ligget underdrejet i magtkampe mellem relativt svage ledere p.g.a. manglende enighed om partiets linje.

Passos Coelho blev valgt som leder af PSD den 26 marts 2010 og er den 5. formand siden år 2005. Han anses for at tilhøre den mere liberale del af PSD (liberal i den amerikanske tradition), men beskriver sig selv som tilhørende hverken højre eller venstrefløjen i partiet.

Den kommende premierminister-kandidat fra PSD kunne i øvrigt ses på den store BTL ferie-messe fredag den 24. februar i Lissabon.

Din vurdering:



Golfrejser til Portugal på Golfmesse i Herning 25-27 februar – aktiviteter på Dansk Golfshow 2011

Dansk Golfshow 2011 er en del af feriemessen i Herning Hallerne, der afholdes 25-27 februar 2011.

Med små 90 udstillere er Dansk Golfshow 2011 i Herning blot en lille del af Ferie For Alle rejsemessen, men til gengæld er der fokus på gratis opleveler og konkurrencer på Herning Golfshow 2011.

Se også: Luksusgolf på Lissabonkysten.

Aktiviteter på Herning golfmesse 2011
I golfmesse-hallen er der blandt andet ‘Golf For Sjov’ aktiviteter med udslagsbaner, øverområde og junior hyggeområde for de yngre og nye uøvede golfspillere.

Man kan på Scanway Golf standen vinde et rejse-gavekort på 75000 kroner, såfremt man kan slå hole-in-one i simulatoren.

En del af Dansk Golfshow underholdningen varetages af David Edwards Trick Golf Show, som kombinerer sine evner som golfspiller og entertainer. Her kan man med rette tale om præcision til fingespidserne – se smagsprøve på David Edwards’ færdigheder herunder:

Herning feriemessens golf-afdeling holder til i Hal L – se oversigtsplan (åbner som pdf), hvor der blandt andet er opstillet driving ranges og en putting green.

Green2Green har besøg fra Portugal
Green2Green arrangerer blandt andet golfrejser til Portugal.

Golfbureauet med kontor i Aarhus har besøg med på Herning golfmesse fra Spanien, Tyskland, Skotland, Irland og Portugal.

På den store Green2Green stand i Hal L kan man fra Portugal blandt andet møde Pestana Hotels & Resorts, CS Hotels & Resorts og Marriott hotellet på den kendte golfbane Praia d ´El Rey Golf & Beach Resort nord for Lissabon.

Se mere på Dansk Golfshow 2011 hjemmesiden.

Din vurdering:



Ferie For Alle 2011 i Herning 25-27 februar – rejser til Portugal på Herning feriemesse

Med 1023 udstillere er feriemessen Ferie For Alle 2011 i Herning Messecenter større end nogen sinde.

Rejser til Portugal på feriemessen
Den store Hal M på feriemessen i Herning er dedikeret til ferie i udlandet.

Blandt rejsebureauerne med rejser til Portugal på programmet finder man blandt andet:

  • Best Travel (rejser til Madeira)
  • Bravo Tours (rejser til Azorerne og Algarve)
  • Star Tour (rejser til Portugal herunder Algarve)
  • Merlot Tours (rejser til Azorerne – cykelferie)
  • FDM Travel (rejser til Portugal, Madeira og Azorerne)
  • Gislev rejser (rejser til Portugal, Azorerne og Madeira)

Se mere i Ferie For Alle 2011 udstiller–listen.

Camping på Ferie For Alle 2011 feriemessen
Den største afdeling på Ferie For Alle 2011 er camping, der fylder hele 6 haller.

Både i udlands-afdelingen i Hal M og i Danmarks-afdelingen er der opstillet scener, hvor der løbende over feriemessen 25-27 februar i Herning er underholdning og konkurrencer.

Se oversigt over konkurrencerne på Ferie For Alle 2011 hjemmesiden for Danmarksscenen og Udlandsscenen.

Desuden er der igen i år foredrag på feriemessen i Herning arrangeret af rejsebureauer og turistorganisationer.

Herning feriemesse vokser sig langsomt, men sikkert større og større.

På Ferie For Alle 2011 i Herning vil den amerikanske ambassadør i Danmark Laurie S. Fulton holde én af åbningstalerne i anledning af at USA denne gang er med som partnerland på feriemessen.

Se også: Åbningstider og entre-priser på Ferie For Alle 2011.

Din vurdering:



BTL turistmesse i Portugal - rejsetilbud i Lissabon

Den store turistmesse BTL i Lissabon (Bolsa Turismo Lisaboa) afholdes i 2011 for 23. gang.

Siden onsdag har messen været åben for virksomheder i rejsebranchen og fra fredag den 25. - søndag den 27. februar åbner messen for almindelige gæster, der ønsker inspiration til rejser i og udenfor Portugal. Blandt deltagerne på åbningsdagen var blandt andet premierminister José Socrates, der ankom i elbil.

I 2010 havde messen 70.000 besøgende heraf 39% branchefolk. Op mod 1000 selskaber i rejsebranchen er direkte eller indirekte repræsenteret på messen, der afholdes i 4 store messehaller i FIL messecenteret i Parque das Nações.

BTL Lissabon - rejsetilbud og portugisiske madoplevelser
På messen kan man møde udstillere fra alle grene af turistbranchen lige fra hoteller og rejsebureauer til lokale turist-organisationer, der markedsfører kendte og mindre kendte destinationer i Portugal. Mange udstillere har særlige rejsetilbud, der kun gælder ved køb på messen. Desuden krydres messen med en masse seværdige events. F.eks. er blomsterpigerne fra Madeira et flot syn.

I år er der sat særligt fokus på gastronomiske oplevelser på rejsemessen og på mange stande uddeles således smagsprøver på portugisisk mad og vin.

Den største udenlandske destination repræsenteret på turistmessen er i år Thailand, der har vundet stor popularitet fra mange rejserne fra Europa.

Danmark er ikke repræsenteret med stand på messen, men adskillige repræsentanter fra den danske rejsebranche deltager som besøgende på messen.

Entré til messen koster 5 euro (2,5 for studerende samt pensionister) og der er følgende åbningstider for almindelige gæster:

  • Fredag 25. februar: 18:00 - 23:00
  • Lørdag 26. februar: 12:00 - 23:00
  • Søndag 27. februar: 12:00 - 20:00

Læs mere om turistmessen BTL i Lissabon her: www.btl.fil.pt

Din vurdering:



Vestas storkunde i Portugal forventer aktivitet i 2011 på linje med år 2010

Selskabet EDP Renovávais, der på Euronext børsen i Lissabon forkortes som EDP-R, er en aflægger at Portugals største børsnoterede virksomhed EDP (Energías de Portugal).

Største Vestas-kunde aflægger regnskab
I det netop aflagte regnskab forventer EDP-R i 2011 at opstille vindmøllermøller med en samlet kapacitet på 800-900 MW.

Til sammenligning opstillede EDP-R i 2010 nye vindmøller med en samlet kapacitet på 947 MW; heraf 347 MW i Europa og 600 MW i USA.

Netteresultatet for EDP-R for 2010 blev på 80 millioner euro, hvilket var 30% lavere end i 2009. Overskuddet svarer dog stadig til markedets forventninger, idet finansieringsomkostninger er steget, afregningspriser for el har været lidt dårligere og visse steder har EDP-R vindmølleparkerne haft dårligere vindforhold end i 2009.

EDP-R regnes for at være én af Vestas absolut største kunder.

Vestas har netop påbegyndt et udviklingsprojekt sammen med EDP-R med det formål at opstille en flydende og fuldt funktionsdygtig hav-vindmølle ud for Portugals kyst. Se mere om WindPlus projektet.

Efter regnskabsmeddelelsen fra EDP-R faldt aktien en smule på Euronext Lisboa børsen.

Se også omtale af EDP-R 2010 regnskabet hos Reuters.

Din vurdering:



Fantasporto filmfestival 2011 i Porto fra 25. februar til 5. marts

Den årlige Fantasporto filmfestival i Porto begynder den 25. februar.

Filmfestivallen er forbeholdt uafhængige, ofte ‘skæve’ og ofte relativt voldelige eller udfordrende film.

I 2010 blev den danske film ‘Fri os fra det onde’ af Ole Bornedal hædret, som en af festivallens bedste.

Se også: Fantasporto filmfestival 2010.

Ingen danske film på Fantasporto 2011
Årets Fantasporto 2011 filmfestival byder ikke på nogen danske bidrag.

Eneste skandinaviske film er fra Island, som bidrager med filmen ‘Reykjavik Whale Watching Massacre’ af Julius Kemp.

Filmen handler om en gruppe turister på Island, som er en tur på havet for at se hvaler.

Se det samlede Fantasporto 2011 festival-program.

Herunder traileren til ‘Reykjavik Whale Watching Massacre’:

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »