Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



The Good Life anmeldelser – webcast med instruktør Eva Mulvad i biografen 2 februar 2011

Dokumentarfilmen The Good Life vises fra den 2. februar i et meget stort antal danske biografer.

Den relativt lange dokumentar på 1:25 time er optaget på Lissabonkysten i Portugal og instrueret af prisbelønnede Eva Mulvad.

Se interview med Eva Mulvad på TV2-Lorry fra 25. januar 2011.

The Good Life anmeldelser
Herunder et uddrag af anmeldelser af dokumentarfilmen The Good Life (Det Gode Liv - se video-trailer), som er optaget over en længere periode på 3 år i Cascais på Lissabonkysten i Portugal:

  • The Good Life anmeldelse på Danmarks Radio
    Anmelder Per Juul Carlsen er facsineret af filmens beskrivelse af kvindernes liv, som er så usædvanligt og åbenhjertig, at dokumentaren er interessant.
    Samidig er anmelderen krisisk over for at instruktøren Eva Mulvad ikke konfronterer hovedpersonen Anne Mette Beckmann (datteren) med det, som mange måske ville spørge om: Hvorfor hun dog ikke finder et arbejde. Carlsen hælder desuden til at der visses vel mange (pinlige) skænderi-scener melllem mor og datter, men generelt er DR’s anmelder positiv over for The Good Life.
    Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner – se anmeldelse.

  • The Good Life anmeldelse på Filmglad.dk
    Brugernes vurderinger af The Good Life på Filmglad hjemmesiden giver 4 ud af 6 stjerner

  • The Good Life på filmmagasinet Ekko.dk
    Under overskriften ‘Det Store Flad fra Tinderne’ giver Ekko en beskrivende anmeldelse af den usædvanlige dokumentar fra Portugal. Filmen beskrives i mange detaljer og tema’erne ansvar, skyld og tilgivelse fremhæves. The Good Life anmeldelse på Ekko.dk er skrivet af Jesper Bo Petersen – ingen stjerne-vurdering

  • The Good Life anmeldelse på Politiken
    Politikens velkendte anmelder Kim Skotte trækker filmen nostalgi og sorte ironi frem.  Kim Skotte føler med de to kvinder i, som bliver nådesløst udleveret af instruktøren. Politikens anmelder bemærker også datterens gode sans for humor; selv i den (specielt i danske øjne) svære situation hun og moderen befinder sig i.
    Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner (hjerter på Politiken) – se Kim Skottes anmeldelse

  • The Good Life anmeldelse på Information
    Information har fundet et billede af den lille familie Beckmann frem fra dengang, hvor rigdom og overflod var en del af deres naturlige liv. Anmeldelsen af The Good Life på Information er kort. og anmelder Lars Movn lægger vægt på at denne historie fra det virkelige liv ikke er en del af ‘reality-genren’, men handler om to mennesker og deres reelle problemer i en lille lejlighed i Cascais i Portugal. Lars Movn er således imponeret af at kvinderne tør udstille sig selv i dén grad, de gør – og slutter af med at bemærke at publikum uvægerligt kommer til at holde af dem - uanset alle deres fejl og mangel på realitetssans.
    Ingen bedømmelse – se anmeldelse af The Good Life på Infomation.

  • The Good Life anmeldelse på Jyllandsposten
    En families storhed og fald er Frederikke Lett’s udgangspunkt i bekrivelsen af The Good Life på Jyllandspostens kultursider. Anmelderen finder The Good Life dybt tragisk, komisk og alligevel forbløffende rørende.
    Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner – se anmeldelse i Jyllandsposten

Se mere om The Good Life og én af filmens hovedpersoner Anne Mette Beckmann i artikel på Portugalnyt.

Web-debat (webcast) med The Good Life instruktør Eva Mulvad
I alle biografer, hvor filmen vises (se link øverst i artikel) vil der være live webcast efter premieren den 2. feburar 2011.

Webcasten efter The Good Life premieren vil vise den efterfølgende diskussion omkring portræt-genren med portræt-erfarne kvinder i panelet.

Til stede vil være Jette Meier Carlsen, Birgitte Possing og naturligvis instruktør Eva Mulvad.

Ordstyrer er Mette Vibe Utzon (tidligere DR studievært). Webcasten Den vil vare små 20 minutter før der åbnes op for spørgsmål fra publikum i endnu små 20 minutter.

Din vurdering:



Historien om den danske førstedame i Portugal i 1980 - Teaterstykke om Ebbe Merete Seidenfaden

Året var 1980.

I 1979 havde den anden oliekrise ramt verden.

Ronald Reagan var i november 1980 blevet valgt til den næste præsident i USA som afløser for Jimmi Carter med tiltrædelse i januar 1981.

I Danmark var Anker Jørgensens regering nummer 4 ved magten.

Ebbe Merete Seidenfaden
Portugal havde afholdt valg til parlamentet i 1980.

Vinderen var én af grundlæggerne af det moderate center-højre parti Socialdemokraterne i Portugal ved navn Francisco Manuel Lumbrales de Sá Carneiro – i daglig tale bare Sá Carneiro.

Sá Carneiro tiltrådte som premierminister i Portugal i starten af januar 1980, som afløser for Portugals første og eneste kvindelige premierminister til dato: Maria de Lourdes Pintasilgo.

Den nye premierminister Sá Carneiro var vellidt i den portugisiske befolkning.

Han havde dog en for denne tid noget usædvanlig ledsager (de var ikke gift) i danske Ebbe Merete Seidenfaden, som i Portugal gik under navnet Snu Abacassis.

Sá Carneiro var stadig formelt gift med sin kone, som ikke ville lade sig skille. Ebbe Merete Seidenfaden havde også været gift, heraf det portugisiske efternavn.

Flystyrt dræbte Sá Carneiro og Snu
Den 4. december lettede et lille fly af typen Cessna fra Lissabon lufthavn med kurs mod Porto.

Få minutter efter styrtede flyet til jorden med besætning i Lissabons udkant med Sá Carneiro og Snu. Alle ombordværende blev dræbt.

Ulykken omgærdes stadig af mystik, og der er netop nedsat en ny kommission i Portugal for at se på sagen, der for nogen stadig ser ud som et politisk mord.

På teater-biografen Cinema São Jorge i Lissabon kunne man i forbindelse med 30-året for flystyrtet i december 2010 se en opsætning af det Cassefaz producerede stykke: ÚLTIMO MINUTO NA VIDA DE S. af Miguel Real – på dansk: det sidste minut af S’s liv, hvor S. står for Snu.

Se historien om Den Danske Førstedame i Portugal i 2-siders artikel på Kristelig Dagblad fra december 2010.

Din vurdering:



Vinsmagning i København - portugisiske vine på Hotel d’Angleterre den 14. marts 2011

Den portugisiske producent-organisation Viniportugal afholder vinsmagning i København den 14. marts 2011.

Portugisisk vin til København
Et antal producenter fra de kendteste vinområder i Portugal herunder Douro, Dão, Minho og Alentejo kommer til København for at præsentere kvalitetsvine fra Portugal.

Se mere om Viniportugal på ViniPortugal.pt , som arrangerer eventet den 14. marts 2011 på Hotel d’Angleterre.

Se program og deltagende portugisiske vinproducenter.

ViniPortugal i Lissabon
Organisationen ViniPortugal står for markedsføring af portugisisk vin i ind- og udland.

I Portugal kan man eksempelvis i Lissabon besøge Viniportugals vinsmagnings-lokaler på Praça do Comércio.

Gratis vinsmagning i Portugal
Et besøg er helt gratis. Man får lejlighed til at smage vine fra de forskellige portugisiske vin-regioner og bliver derefter bedt om at udfylde et spørgeskema.

Der er også mulighed for at købe portugisisk vin.

Det flot dekorererede og populære vinsmagnings-lokale i Lissabon hedder hedder Sala Ogival de Lisboa og ligger i Landbrugsministeriets bygning i højre fløj, når man står med ansigtet ud mod vandet på Terreiro do Paço, som også kaldes Praça do Comércio i Lissabons Baixa område.

Der er åbnet fra 11.00 til 19.00 tirsdag til lørdag for gratis vinsmagning i Lissabon.

Herunder video fra et Viniportugal arrangeret vin-show i London:

Din vurdering:



IKEA vil undersøge mulighederne for at opsætte vindmøller i Portugal

IKEA overvejer at opsætte egne vindmøller i Portugal.

Vedvarende energi dækker 10% af IKEA’s energiforbrug
I Tyskland og Frankrig har IKEA allerede egne vindmøller.

De i alt 52 møller hjælper ‘flat pack’ virksomheden til på verdensplan at dække 10% af sit elektricitetsforbrug ved vedvarende energi. Vindmøllerne er sat op i løbet af de sidste to år.

IKEA vindmøller i Portugal
Siden Portugal er et ideelt land at opsætte vindmøller i vil IKEA undersøge mulighederne for at investere i vindmølle-sektoren også i Portugal.

Det er planen at der skal være i alt 7 IKEA forretninger i Portugal.

Foreløbig har IKEA primo 2011 tre portugisiske forretninger i Matosinhos (Porto), Alfragide (Lissabon) og Loures (Lissabon).

I Matosinhos ved Porto er IKEA dselæ af sit eget store indkøbscenter.  Se mere om Mar Shopping i Matosinhos ved Porto.

IKEA nyheder i januar 2011
Ovenstående nyhed om vedvarende energi er udsendt som pressemeddelselse af IKEA selv efter en uge i januar 2011 med særdeles kraftig blæst omkring IKEA stifteren Ingvar Kamprad's dispositioner.

Den svenske mangemilliardær med de beskedne vaner bor i Schweiz og har tilsyneladende forlængst afgivet kontrollen med IKEA-imperiet og de deraf følgende milliard-indtægter - og så måske alligevel ikke. Se mere i IKEA artikel i Information med link til en kontroversiel svensk TV-udsendelse om Ingvar Kamprad og IKEA.

Relateret artikel: Portugal overhaler Danmark på vindmølle-fronten

Din vurdering:



Cheap holiday – Englænderne anbefales rejser til Portugal og Spanien af det engelske postvæsen

Rejser til Portugal og Spanien er billigst.

Det er beskeden fra det britiske postvæsen Royal Mail, som har publiceret sin nyeste Worldwide Holiday Cost Barometer 2011.

Relateret artikel:
Prisniveau i Portugal ifølge Danmarks Statistik.

Billige rejser til Portugal
‘Cheap holidays’ rapporten bygger på sammenligning af et antal varer i 18 forskellige populære rejse-lande.

Følgende sammenlignes:

  • en kop kaffe – her er Thailand billigst og Portugal næstbilligst
  • en flaske lokal øl på bar – her er Thailand billigst og Mexico næstbilligst
  • en Coca Cola på bar eller café – her er Thailand billigst og Tjekkiet næstbilligst
  • 1,5 liter mineralvand i supermarked – her er Portugal billigst og Malysia nummer 2
  • solcreme i supermarked, faktor 15 – Kenya er billigst og Japan nummer 2
  • insektmiddel i supermarked – Thailand er billigst og Kenya er næstbilligst
  • en 20-stks pakke Marlborough Light cigaretter – Indonesien er billigst med Thailand som næstbilligst

Den helt afgørende forskel, som Portugal og til dels Spanien vinder stort på, er udgiften med den største vægt i forhold til de øvrige indkøbte varer.

Restaurantbesøg exceptionelt billigt i Portugal
De ovennævnte varer er alle relativt billige i Portugal bortset fra cigaretterne, som koster 3 gange så meget som i Indonesien og insektmidlet, som er næsten 10 gange billigere i Thailand

Årsagen til at Royal Mail når frem til at Portugal er billigste rejseland er prisen på restaurantbesøg.

En 3-retters menu for to personer med vin på restaurant koster ifølge Royal Mail kun kun godt 16 euro i Portugal. Ser man på Spanien, som er næstbilligste restaurant-land, er prisen godt 22 euro for en 3-retters menu med vin for to.

På grund af de lave restaurant-priser vinder Portugal rejser klart med Spanien rejser på andenpladsen skarpt forfulgt af rejser til Tjekkiet og Bulgarien.

Se også artiklen (engelsk): Spain and Portugal best value for Holidays på Thisismoney.co.uk .

Valutakurs har indflydelse
Kursen på britiske pund har i 2010 udviklet sig i en positiv retning for de britiske turister i forhold til euro’en.

Udviklingen i andre lande såsom Brasilien og Thailand har ikke været så fordelagtig.

Royal Mail går så langt som til at hævde at prisen på ferie i Portugal og Spanien er halveret.

Se hele undersøgelsen om Cheap Holidays udført af Royal Mail (åbner som pdf).

Din vurdering:



Nye Daniel Wass rygter: Brøndby’s stjernespiller skifter til Benfica og ser på hus i Lissabon

Den danske Brøndby-spiller Daniel Wass har gennem længere tid været sat i forbindelse med fodboldklubben Benfica i Portugal.

Daniel Wass er på kontrakt med Brøndby, men kontrakten udløber i sommeren 2011.

Se også: Daniel Wass skriver kontrakt i Lissabon.

Daniel Wass ser på hus i Lissabon
Rygterne løber hurtigt.

Brøndby er i øjeblikket i Algarve og spille træningsturneringen Atlantic Cup med danske OB, Helsingborg og Elfsborg fra Sverige.

Se også: Atlantic Cup resultater fra Faro.

I kampen Brøndby-OB den 27. januar 2011, som Brøndby tabte 2-3, var Daniel Wass dog ikke på banen, men fik masser af opmærksomhed fra portugisiske fotografer på sin plads på udskiftningsbænken.

Efter sigende skal Daniel Wass allerede være i gang med at se på hus i Lissabon. Se historie i Tipsbladet .

Portugisiske journalister kilde til historie om hus i Lissabon
Via den portugisiske sports-avis O Jogo (På dansk: Spillet) har Sporten.dk erfaret at Daniel Wass skiftet til Benfica nu betragtes som en ‘done deal’.

Daniel Wass spiller for Benfica fra efterårs-sæsonen 2011 i Portugal.

Herunder velkomst-video til Daniel Wass fra en Benfica-fan:

Din vurdering:



Feriemesse Bella 2011 – find information om rejser til Portugal og Brasilien på feriemesse i Bellacenter

Den 11-13 februar 2011 løber årets Feriemesse 2011 i Bella af stablen.

Rejser til Portugal på Ferie 2011 i Bella
På stand E-02 finder man medarbejdere fra Portugals Turistbureau, som står parat med information om rejser til Portugal herunder rejser til Madeira og Azorerne.

På samme stand er det portugisiske flyselskab TAP repræsenteret.

TAP har daglige flyvninger mellem København og Lissabon – og i øvrigt gode forbindelse videre til et meget stort antal destinationer til Brasilien (se mere om Brasilien rejser nedenfor).

Se også: Rejser til Portugal – find billig flybillet.

Herunder Portugals turistbureau’s nyeste inspirations-video til oplevelser på rejser til Portugal:


Rejser til Brasilien på Ferie i Bella 2011
Brasilien bliver mere og mere populært.

Nordmændene tog Brasilien til sig som rejsemål for mange år siden, og også i Danmark er der nu mere fokus på det eksotiske sydamerikanske rejsemål.

Strande i Brasilien
Brasilien er meget mere end Rio de Janeiro og karneval.

Tager man nordpå til eksempelvis Recife eller Fortaleza områderne, er der en helt anden og mindre turistet stemning. 

De mange uspolerede strande og ægte brasiliansk imødekommenhed opleves bedst uden for de store metropoler Rio de Janeiro og São Paulo.

På feriemesse i Bella Center 2011 præsenterer bureauet Oi Brasil (Hej Brasilien) på stand C2-13 rejser til Brasilien.

Brasilien rejsebureauer
Blandt de øvrige rejsebureauer på Bella 2011 rejsemessen med Brasilien på programmet finder man:

  • C & C Travel – Brasilien Rejser på stand C1-68 i Bella Center
  • Jysk Rejsebureau – Brasilien Rejser på stand C2-14C i Bella Center
  • Kilroy Travel – Brasilien Rejser på stand C3-25 i Bella Center
  • Nyhavn Rejser – Brasilien Rejser på stand E-03 i Bella Centeret
  • Oi Brasil (nævnt ovenfor)
  • Store Verden – Brasilien Rejser på stand C2-15 i Bella

Se mere om rejser til Brasilien og Portugal på Ferie i Bella 2011 hjemmesiden.

Herunder Fortaleza-video fra det brasilianske turistministerium:

Din vurdering:



Atlantic Cup resultater i Faro – OB’s og Brøndbys spillere på hotel i Algarve

Atlantic Cup er igang i Algarve.

Træningsturneringen er fodboldklubberne Brøndby og Odense Boldklubs første mulighed for at spille på græs i 2011 forårsæsonen.

Det er efterhånden en tradition at de bedste danske klubber tager udenlands for at forberede sig bedst muligt på forårets første kampe.

Træningsturneringer på Solkysten
Superligaens førende klub FC København er sammen med FC Nordsjælland på den spanske solkyst, hvor de to hold deltager sammen med 14 andre i Copa del Sol træningsturneringen.

I Portugal afholdes den mindre Atlantic Cup træningsturnering med deltagelse af de danske klubber Odense Boldklub (OB) og Brøndby IF.

Brøndby og OB har de to svenske hold Elfsborg og Helsingborg som træningsmodstandere i Atlantic Cup.

Atlantic Cup arrangeres af de tidligere professionelle fodboldspillere Stefan Schwarz (Sverige) og Brian Horne via selskabet Sporting Events Limited med støtte fra (kommunerne) Câmara Municipal de Loulé og Câmara Municipal de Faro.

Atlantic Cup hoteller i Algarve
Hvert hold i Atlantic Cup turneringen bor på eget Algarve hotel og har egne træningsfaciliteter.

  • Brøndby – Le Meridien Golf & Resort
  • OB – træner på Ria Park Hotel’s bane i Almancil
  • Elfsborg – Dona Filipa Hotel & San Lorenzo Golf Resort
  • Helsingborg – ukendt hotel i Algarve

Brøndby på EM 2004 landsholdets Hotel i Algarve
Brøndby  IF spillerne bor på det kendte Le Meridien Hotel i Algarve. Hotellet ligger 200 meter fra træningsbanen. Le Meridien var netop det Algarve hotel, hvor Morten Olsen og landsholdet i 2004 boede under EM i Portugal.

Kampplan og resultater Atlantic Cup 2011
Turneringens start er blevet udskudt et par dage til den 27. januar kl. 21.00.

Kampplanen er følgende:

  • 27 januar - Brøndby-Odense kl 21.00 (0-0 ved pausen - resultat 2-3 til OB) - se også omtale på Sporten.dk
  • 28 januar - Elfsborg-Helsingborg kl. 21.00 - resultat 3-1
  • 31 januar – Brøndby-Elfsborg kl 18.00 - resultat 1-2
  • 31 januar – Helsingborg-Odense kl 21.00 - resultat 1-1 - se også omtale på Bold.dk
  • 3 februar – Elfborg-Odense kl 18.00 - resultat 1-1 - se omtale på ob.dk
  • 3 februar – Brøndby-Helsingborg kl 21.00 - resultat 0-2 - se omtale på Brondby.com

Tidpunkterne angivet ovenfor er danske tider (GMT +1). Lokale tider i Portugal (GMT som i England) er én time tidligere således at første kamp starter den 27. januar kl. 20.00 på Faro Stadion.

Der er gratis adgang til alle kampene på Faro Stadion i Algarve.

Se også aktuel stilling i Atlantic Cup 2011.

Din vurdering:



Ny Ryanair lavprisrute til Faro fra Manchester – Billund-Faro til samme pris

Ryanair satser på Portugal.

I de to lufthavne Porto og Faro øges antallet af Ryanair ruter. Se også: Find billig flybillet til Portugal

Ruter til Faro og Porto i Portugal
I Faro vil der fra sommeren 2011 være 30 Ryanair ruter, og Porto Lufthavn i Nordportugal er også godt med med hele 33 Ryanair ruter i sommeren 2011 fra et stort antal lande i Europa – dog endnu ikke fra Danmark.

Nærmeste Ryanair rute til Porto i Nordportugal fra Danmark går fra Bremen Lufthavn i Tyskland, som dog også er inden for overskuelig køreafstand fra dele af Jylland/Fyn.

Se også: Billigt med Ryan Air til Portugal fra Bremen.

Manchester-Faro med Ryanair
Nyeste udviddelse for somemren 2011 er Ryanair ruten mellem Manchester i Nordengland og Faro lufthavn i Algarve.

Her er der allerede skarp konkurrence om de mange engelske turister.

På Manchester-Faro ruten lægger Ryanair ud med at underbyde konkurrenterne Jet2 (39,99) og Monarch (48,99) med priser fra 29,94 britiske pund for en enkelt billet fra Manchester til Faro (inklusive skatter og afgifter).

Billund-Faro med Ryanair
Fra Danmark starter Ryanair op igen den 27. marts 2011 med flyvninger fra Billund til Faro Lufthavn i Algarve.

En enkeltbillet med det første Faro-fly den 27. marts koster 287 kroner inkl. skatter og afgifter (men uden bagagegebyr/betalingsgebyr). Flyver man retur til Billund fra Faro en uge efter, lyder billetprisen på samlet 574 kroner.

Se også: Ryanair lavprisruter fra Billund

Din vurdering:



Ny vindmøllepark åbnet øst for Leiria i Portugal

Den vedvarende energivirksomhed Enel Green Power står for driften af i alt 98 vindmølleparker.

En ny er netop åbnet ved Leiria i Portugal omkring 160 kilometer nord for Lissabon.

Leiria vindmølleparken ved navn Alvaiázere har indledningsvis en kapacitet på 10 MW. Der anvendes Enercon E82/2000 vindmøller på hver 2 MW.

Senere udvides parken til at omfatte i alt 18 MW fra 9 vindmøller, hvilket er nok til at dække elektricitetsforbruget for 11.000 husholdninger.

Enel Green Power
Enel Green Power blev grundlagt i 2008 og er et datterselskab af olieselskabet Enel fra Italien.

Det italienske selskab har hovedkontor i Rom og aktiviteter i en lang række lande i Europa, Nord- og Syd-amerika.

I Spanien og Portugal findes i alt 22 Enel Green Power anlæg, som tilsammen producerer godt 1400 MW, heraf de 140 MW i Portugal.

Relateret artikel: Vindmølle-kapacitet i Europa

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »