Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Fartkontrol i Portugal – kort over Lissabon med hovedstadens fartkamera’er

Portugal introducerede i 2007 som ét af de sidste lande i Europa fartkontrol ved hjælp af automatiske kamera’er.

Der er skiltet, hvor kameraerne står, men det overser mange alligevel.

De permanente fartkontroller i Lissabon har dog haft en vis effekt på hastigheden på de store indfaldsveje i Lissabon, hvilket var tiltrængt. 

Se også: Automatisk fartkontrol i Lissabon.

Mere kontrol på indfaldsvejden fra Lissabonkysten
Mens det i de første par år var området på omkring Campo Grande og Benfica (2a Circular), hvor politiet fik taget flest billeder af hurtige bilister, er fokus nu flytttet.

I år 2010 var indfaldvejen fra Lissabonkysten (østgående retning mod Lissabon) via Marginal til Avenida da India og Avenida da Brasilia der, hvor de fleste billeder af fartovertrædelser blev taget.

Kort over Lissabon’s fartkamera’er
Avisen Publico har lavet en interaktiv oversigt (kort over Lissabon) baseret på politiets statistik.

Se fartkamera’er på kort over Lissabon.

Det er værd at bemærke at der ingen informationer er om de næste områder, hvor færdselspolitiet GNR i Lissabon kan tænke sig at tage billeder.

Se også kort over Lissabon herunder:


Vis Kort over Lissabon i større format

 

Din vurdering:



Portugal på P1’s Orientering – hvorfor portugisiske statsobligationer er gode papirer

Onsdag den 12. januar var Portugals økonomi ét af emnerne på Orientering på P1.

Tillid til Portugal
Her kunne man blandt andet høre en relativ positiv vurdering af den danske økonom Hans Martens fra European Policy Center i Brussel.

I det godt 7 minuttter lange indslag gør Chief Executive Hans Martens rede for, hvorfor han mener at markederne overdriver Portugals problemer.

Hør indslaget om Portugal på P1.

Aktie-stigning i USA og Europa
Efter det overraskende succesfulde salg af portugisiske statsobligationer onsdag den 12. januar steg aktie-indexene generelt i både USA og Europa. 

Især bankaktierne i Spanien blev positivt påvirket. Mange spanske banker kunne notere stigninger på mellem 9 og 10 procent.

Torsdag er det Spaniens tur til at sælge statsobligationer.

Kina køber portugisiske statsobligationer
Den største køber af statsobligationerne fra Portugal viste sig at være Kina.

Ifølge Dow Jones news agency købte kinesiske institutioner for 1,1 milliard euro portugisiske obligationer den 12. januar.

Se også oversigt over artikler om Portugals økonomi (opdateres løbende)

Din vurdering:



Lissabontraktaten årsag til søgsmål mod Danmarks statsminister - Ole Krarup fik retssag af Højesteret

Østre Landsret afgjorde i 2008 at en gruppe danskere ikke kunne sagsøge statsministeren og udenrigsministeren for at Folketinget i Danmark i april 2008 vedtog Lissabon-traktaten uden folkeafstemning.

Se også: Lissabontraktaten trådt i kraft 1. december 2009.

I januar 2011 har Højesteret imidlertid afgjort at sagen kan prøves ved selvsamme Østre Landsret, som afviste søgsmålet i 2008.

Se afgørelse fra Højesteret om Lissabontraktaten.

38 borgere mener grundloven er overtrådt
Gruppen af vælgere, som sagsøger statsministeren om Lissabontraktaten udgøres bl.a. andet af medlem af jurist Ole Krarup, som er tidligere MEP (1994-2006) for Folkebevægelsen mod EU.

De øvrige sagsøgere omfatter blandt andet de i den danske offentlighed kendte personligheder Ib Spang Olsen, Niels Hausgaard, Hanne Reintoft og Drude Dahlerup.

Gruppen udgøres i sagens natur af EU modstandere, men søgsmålet anlægges ikke i et bestemt parti’s navn.

Mere information om, hvad Lissabontraktaten indeholder kan findes i artikel fra november 2007

Sag om Lissabontraktaten i Danmark
Lissabontraktaten blev vedtaget med et stort flertal i det danske folketing.

Partierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod. Det samme gjorde de tre SF’ere Pernille Frahm, Kristen Touborg og Eigil Andersen. Se mere om afstemningen om Lissabontraktaten på Folketingets hjemmeside.

Sagsøgerne anfører at vedtagelse af Lissabontraktaten i folketinget strider mod grundlovens paragraf 20, som regulerer, hvad der kan vedtages i folketinget ved flertalsafgørelse og hvad, der kan vedtages med mindst 5/6 af folketingets medlemmers stemmer eller alternativt kan vedtages ved folkeafstemning.

Datoen for sagen om Lissabontraktaten i Østre Landsret fastsættes senere.

Din vurdering:



Portugal sælger obligationer for 1,25 milliarder euro – udsigt til negativ vækst i 2011

Onsdag morgen den 12. januar 2011 kunne den portugisiske finansminister glæde sig over at presset på landets økonomi er lettet en smule.

Finansiering på plads på kort sigt
Lange 10-årige statsobligationer med udløb i år 2020 for et beløb af 599 millioner euro blev onsdag morgen solgt til en gennemsnitlig rente på 6,716 % mod 6,806 % ved sidste obligationssalg den 10. november.

Den portugsiske stat solgte desuden korte statsgældsobligationer med udløb i år 2014 for 650 millioner euro til en gennemsnitlig rente på 5,396 %, hvilket var en væsentlig forringelse i.f.t. sidste obligationssalg  på 4,041 % den 27. oktober 2010.

Forskellen mellem tyske 10-årige statsobligationer og portugsiske statsobligationer er nu 387 basispoint. Det svarer til 3,87 % point. Da forskellen var højst medio november 2010 var den på 483 basispoint.

De to obligationssalg blev overtegnet henholdsvis 3,2 og 2,6 gange, hvilket er relativt positivt.

Sidst Portugal solgte en lignende portion obligationer i oktober 2010 blev salget overtegnet henholdsvis 2,1 og 2,8 gange.

Se også: Portugals økonomi emne på DR's Orientering på P1.

En redningspakke er stadig sandsynlig
Selv om Portugal stadig er kreditværdig, er næsten 7% en meget høj rente at betale på statsgældsbeviser.

EU Kommissionen og den i 2010 oprettede Europæiske Stabiliseringsfond forbereder ifølge Financial Times en hjælpepakke til en værdi af 100 milliarder euro, som kan stilles til rådighed, såfremt Portugal kommer i problemer.

Risikoen er så stor at flere økonomer regner det for at være mere sandsynligt at Portugal må anmode om hjælp end det modsatte.

Onsdagens succesfulde obligationssalg er dog et lille skridt i den rigtige retning.

Fald i økonomisk aktivitet i Portugal i 2011
Portugals Natioinalbank justerede tirsdag d. 11. januar 2011 sine forventninger til Portugals økonomi i 2011.

Den økonomiske vækst bliver på bekymrende minus 1,3% som følge af regeringens nye sparetiltag og øgede skatter herunder momsforøgelsen til 23% i Portugal.

Se også: Momsen stiger i Portugal i 2011 .

Din vurdering:



Job i Portugal - det danske skofirma Ca'Shott søger controller til skoproduktion i Portugal

BEMÆRK: Denne stilling er besat. 

Det danske skofirma Ca´Shott A/S søger en dansker bosiddende i Portugal til en stilling som controller i forbindelse med skoproduktion på en række fabrikker i Portugal.

Ca'Shott er et relativt nyt dansk brand med fokus på kvalitet og design. Der sælges Ca'Shott sko i over 500 skobutikker i verden - herunder i Danmark, Norge, Sverige, Island, England, Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Schweiz, Grækenland, Australien og Canada.

Jobbet som controller i Ca'Shott i Portugal
Som controller i Ca'Shott får du ansvaret for kvalitetssikring af den daglige produktion af sko på en række fabrikker i Portugal. Du vil skulle referere direkte til selskabets ledelse i Danmark. 

Du har en baggrund indenfor skoproduktion eller decideret erfaring som controller gennem flere år. Du er vant til at have ansvar på mindst mellemlederniveau.

Stillingen ønskes besat af en ambitiøs og velkvalificeret leder med et stort personligt drive. Du har gode formuleringsevner på specielt portugisisk samt engelsk; god situationsfornemmelse; og forstår at få dine synspunkter igennem når det er nødvendigt. Du forstår desuden værdien af godt teamarbejde; du har et højt energiniveau og en tilsvarende stresstærskel; og véd hvad der skal til for at få succes på en skofabrik i Portugal. Ansøgere, der allerede er bosat eller er indstillet på at bosætte sig i Portugal, vil blive foretrukket.

Ansøgning bedes sendt til Danmarks Ambassade i Lissabon (adresse: Rua Castilho 14-C-3, 1269-077 Lisboa)

Ansøgningsfrist: 31. januar 2011 (BEMÆRK: Denne stilling er besat.)

Læs nærmere på Ca'Shotts hjemmeside: www.cashott.dk

Din vurdering:



Sonae ekspanderede i Spanien og Saudi Arabien i 2010 – Jeronimo Martins tjente penge i Polen

Det store industri- og retail konglomerat Sonae med hovedkontor i Porto har ambitioner i udlandet.

I 2010 investerede Sonae 50 millioner euro i nonfood detail-forretninger i Spanien og Saudi Arabien.

Samlet set kom antallet af Sonae forretninger i udlandet op på 90 i 2010.

Worten, Sport Zone og Zippy Kidstore
De udenlandske aktiviteter udgør 20% af Sonae’s omsætning på non-food retail området.

Sonae’s aktiviteter i Spanien og Saudi Arabien omfatter mærkerne Worten (elektronik og hvidevarer), Sport Zone (sportstøj og sportsudstyr) og Zippy (børnetøj).

Se mere om Sonae’s brands.

Aktiekurs presset på Sonae
Langt de fleste aktier i det portugisiske PSI20 index faldt i 2010 i modsætning til i Danmark, hvor C20 indexet over de vigtigste aktier steg med ca. 35%.

Også Sonae aktien måtte give efter med et kusfald i 2010 på næsten 20%.

Konkurrenten Joronimo Martins i fremgang
En enkelt aktie i PSI20 i Portugal gik kraftigt mod strømmen.

Kursen på Sonae konkurrenten på dagligvaremarkedet Jeronimo Martins aktie steg omkring 50% i 2010 blandt andet som følge af stor succes med forretninger i Polen.

Se også: Rekordår for Jeronimo Martins.

Mere information om retail-giganterne i Portugal kan findes på Euronext-Lisbon siden.

Din vurdering:



TAP har succes på nye ruter til Miami og 6 europæiske storbyer – flere TAP ruter til Brasilien

 TAP Airlines står stærk på ruter til Brasilien og ekspanderer nu også i USA.

 Flyselskabet TAP har åbnet 7 nye ruter i 2011 og meddeler, at der allerede per 10. januar er indløbet 9700 reservationer på ruterne.

Især fovervneter TAP sig meget af den nye rute til Miami i Florida.

De øvrige nye ruter omfatter to hovedstæder: Wien i Østrig og Athen i Grækenland. Desuden flyves der fra 2011 på Düsseldorf, Bordeaux, Manchester og Dubrovnik.

Det portugisiske flyselskabs nye ruter i Europa betyder en forøgelse af det europæiske rutenet hos TAP på 17%.

Nye TAP ruter i år 2011 til Brasilien og Kap Verde
TAP er ved at undersøge mulighederne for at åbne rute fra Lissabon til São Vicente på Kap Verde. Beslutningen afhænger af om myndighederne i Kap Verde kan garantere støtte-faciliteter til flyene herunder mulighed for optankning.

TAP flyver allerede til øerne Sal og Santiago på Kap Verde.

Der er også flere ruter til Brasilien i støbeskeen. TAP planlægger 4 ugentlige afgange fra Lissabon til byen Porto Alegre i den sydligste del af Brasilien.

Se også: Find billig flybillet til Brasilien og Portugal.

Herunder promotion video fra TAP udsendt i forbindelse med åbning af Belo Horisonte flyrute til Brasilien i 2008:

Din vurdering:



Pres på Portugal for at ansøge om økonomisk hjælpepakke – Stor opmærksomhed fra udlandet

En økonomisk hjælpepakke til Portugal rykker nærmere.

Det kan lyde besnærende, men med ekstern hjælp til at forbedre Portugals pressede statsfinanser følger hårde betingelser, som med stor sandsynlighed vil gøre ondt at implementere.

Samtidig vil Portugals regering få frataget nogen af sine beføjelser, når Den Europæiske Centralbank og IMF kommer til Lissabon.

Et spørgsmål om tid
Mange økonomiske iagttagere mener at det er et spørgsmål om tid, før Portugal må kaste håndklædet i ringen og anmode om hjælp.

Se også: Moody's nedgraderer Portugal.

I weekenden kom det frem at både Tyskland og Frankrig og også de mindre betydende euro-lande Holland og Finland mener at det ville være bedre, om Portugal fik hjælp med det samme, istedet for at forværre situationen og vente til senere.

Fra officielt hold er der ingen sådanne udtalelser, men optrækket til at en hjælpe-pakke snart er nødvendig ligner meget Irlands situation i slutningen af 2010.

Hjælp under betingelser om tilbagebetaling
At hjælpe Portugal er relativt let for EU, da den portugisiske økonomi er af en beskeden størrelse i forhold til eksempelvis Spaniens.

En ‘hjælp’ fås i øvrigt ikke gratis. Der vil blive tale om lån, som på trods af en relativ høj rente, vil stabilisere behovet for Portugals finansiering via finansmarkederne i en længere periode.

To andre såkaldte PIIGS-lande i euro-samarbejdet har allerede måttet anmode ECB og IMF om hjælp.

Grækenland anmodede om hjælp i starten af maj 2010 og Irland måtte gøre det samme i november 2010.

Se mere om euro-zonens økonomisk pressede PIIGS lande.

Portugals problemer en god historie
Udenlandsk presse i hele Europa medvirker inden et obligationssalg onsdag d. 12. januar til at 'hype' stemningen omkring Portugals svære stuation - se eksempelvis artikel på Børsen fra 11. januar.

Din vurdering:



Daniel Wass på kontrakt med Benfica i Portugal indtil år 2016

Danske Daniel Wass har skrevet kontrakt, skriver A Bola.

I weekenden var den danske spiller og hans gravide kæreste i Lissabon.

Fordboldavisen mødte parret i Lissabon lufthavn på vej hjem til København lørdag aften.

Der var ingen kommentarer fra den danske spiller og hans manager. A Bola mener dog at være sikker på at danskeren har indgået kontrakt med Benfica.

Benfica i 2009-2010
Den portugisiske storklub fra Lissabon vandt i 2009-2010 sæsonen det portugisiske mesterskab.

Det var 32. gang at Benfica sluttede på førstepladsen.

F.C. Porto, som i de senere år har gjort det bedre end Benfica i specielt internationale turneringer, har kun vundet det portugisiske mesterskab 27 gange. F.C. Porto vandt til gengæld Champions League så sent som i 2004. Hos Benfica skal man helt tilbage til 1962, for at finde en Champions League guldmedalje.

Desværre lykkedes det ikke for Benfica at gå videre fra gruppespillet i Champions League 2010.

Benfica 2011
I den aktuelle 2010-2011 fodboldsæson i Portugal ligger Benfica på en andenplads i Liga Zon Sagres (se aktuel stilling) med 33 point for 15 kampe. F.C. Porto fører med 41 point, mens Sporting er nummer 3 med 28 point.

Benfica er berømt for at have én af de største fanklubber i verden. Med Daniel Wass som en del af truppen kan Lissabon-klubben med de stolte traditioner sandsynligvis imødese mere interesse fra danske fans.

Én af Benficas tidligere stjernespillere, danskeren Michael Manniche er allerede blevet kontaktet af portugisisk presse for en kommentar til Benficas nye dansker. Se mere på DN Noticias.

Din vurdering:



Daniel Wass til Benfica – dansk fodboldspiller skriver måske kontrakt med Lissabon-klubben

Den danske Brøndbyspiller Daniel Wass skifter sandsynligvis til Benfica i Portugal.

Ifølge Ekstrabladet skriver det 21-årige talent kontrakt med Benfica lørdag den 8. januar.

Daniel Wass i Brøndby
Daniel har været på en 3-årig kontrakt med Brøndby, som nu er ved at udløbe.

Han har deltaget i 18 ud af 19 kampe som højre back på Brøndbys førstehold i efteråret og har scoret 3 mål i Superligaen.

Den måske kommende Benfica-spiller, der spiller med trøje nummer 29 for Brøndby, har tidligere været udlånt til klubben Frederiksstad FK i Norge. Wass var også med da Brøndby mødte Sporting Lissabon i to playoff kampe i Europa League turneringen i 2010.

Daniel Wass er tidligere blevet sat i forbindelse med den tyske klub St. Pauli fra Hamborg i januar 2011 transfervinduet.

Daniel Wass’ manager Mikael Jacobsson udtalte i forbindelse med Benfica-rygterne til den portugisiske sportsavis A Bola at der endnu ikke eksisterer en aftale med Benfica, og at han først skal tale med Brøndby.

Se også omtale af Daniel Wass på Ekstra Bladet d. 8. januar.

UPDATE: Per 9. januar 2011 mener portugisiske presse at kontrakten med Benfica er en realitet. Se mere på Daniel Wass skriver kontrakt med Benfica.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »