Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Chokolade i Óbidos – international chokololade-festival 4-14 marts

Óbidos 90 kilometer nord for Lissabon har åbnet for sin årlige stort anlagte chokolade-festival.

Festival Internacional de Chocolate 2010
Chokolade-festivallen er et tilløbsstykke for besøgende fra store dele af Portugal.

Besøgstallet ligger som regel omkring 200.000 i de 10 dage festivallen varer.

Udover de mange modeller i chokolade er der masser af aktiviteter for børn.

Den 12. marts kl. 21.30 er der som noget nyt catwalk show med modeller ‘klædt’ i chokolade-design.

Se det omfattende chokolade-festival program (kun på portugisisk).

Chokolade skulpturer – tema: verdens vidundere
I år kan man blandt andet se skulpturer i chokolade af Colosseum i Rom, Den kinesiske mur, Taj Mahal i Indien og Petra i Jordan.

Se meget mere på chokolade-festivallens hjemmeside.

Herunder chokolade-video fra 2009:


Din vurdering:



Rejsemesse 2010 i Politikens Hus 6-7 marts – mød PortugalBureauet, Kulturrejser Europa + Nyati Safari

I Trykkehallen PRESSEN i Politikens Hus på adressen Rådhuspladsen 37 i København afholdes der den 6-7 marts 2010 en anderledes rejsemesse.

Rejse messe for kultur og oplevelses-rejser
På Politikens velrenomerede årlige rejsemesse er vægten lagt på kvalitets-rejser med store kulturelle oplevelser.

Blandt de deltagende rejsebureauer finder man blandt andet:

  • Region Rejser
  • B&P Travel
  • PortugalBureauet
    – se også: Vind rejse-gavekort til Portugal
  • Sinex Rejser
  • Rejse Eksperterne
  • DaGama Travel
  • Scandinavian Cruise Center
  • Travel’s Easy
  • Viktors Farmor
  • Check Point Travel
  • Horisont Rejser
  • Nyati Safari – se mere om Safari i Mozambique og Sydafrika
  • Grace Tours
  • Amisol Travel
  • Kipling Travel
  • Once in a lifetime
  • Global Contact
  • Grønlands Rejsebureau – Vind en rejse for 2 personer til Grønland på din rejsemesse-billet
  • InterTravel
  • C&C Travel
  • AB Travel
  • Kulturrejser Europa – se også: Azorerne rejse med dansk rejseleder

Det er desuden linet en omfattende foredrags-række op til Politikens rejsemesse.

Rejseforedrag lørdag 6. marts
Kl. 11.00 Michael Vogelius giver gode råd og tips til efterbehandling af rejsebilleder
Kl. 12.00 Anne Mette Lundtofte – The Big Apple: New York-New York
Kl. 13.00 Rejsearrangøren har ordet:

- Vin & Gastronomi rejse i Veneto og Piemonte i Italien – af Johan Teide fra Supermarco i samarbejde med Kulturrejser Europa

Kl. 14.00 Ib Michael – om Liv & Rejser
Kl. 15.00 Gravers Graversen – Stand-Up historiefortælling for voksne
Kl. 16.00 Jørgen Laurvig fortæller om Cuba under den anden Castro

Rejseforedrag søndag 7. marts
Kl. 11.00 Cuba som rejseland v. Michelle Rasmussen
Kl. 12.00 Rejsearrangøren har ordet:

- Rundrejse i Portugal fra Lissabon til den spanske grænse i nord  – af Stig Kaspersen, Turistchef for Portugals Turistbureau i samarbejde med PortugalBureauet

Kl. 13.00 Timm Vladimir – den kendte studievært, som også er professionel fotograf fortæller om ‘Foto på farten’
Michael Vogelius giver gode råd og tips til efterbehandling af rejsebilleder
Kl. 14.00 Peder Bundgaard – I storbyens hjerte
Kl. 15.00 Adam Price – At rejse er at spise

Gourmetmad på Politikens rejsemesse
Mesterkokken Rasmus Kjær fra Skovshoved Hotel laver lunchboxes deluxe fra forskellige steder i verden.

En lunchbox kan købes i café’en til 75 kr.

Rejsemessens åbningstider og entré-priser
Den store rejsemesse 2010 i Politikens Hus er åben to dage:

- Lørdag 6. marts kl. 10-18

- Søndag 7. marts kl. 10-17

Entré er 50 kroner. Har man et Politiken Plus-kort slipper man med 25 kroner.

Din vurdering:



Rabat på nye VW biler – Happy hour torsdag aften hos VW i Portugal

Et nyt initiativ fra VW i Portugal betyder rabat på nye VW biler, for de kunder, som er friske på at købe bil på intetnettet (hver) torsdag aften mellem 20 og 23.

Happy Hour - rabat på nye VW
Konceptet hedder ‘Happy Hour’ og går ud på at VW giver rabat på udvalgte nye VW biler, som allerede står fysisk hos Portugals VW-forhandlere.

Køb af bil på intetnettet er ikke noget nyt. I lande som Tyskland, England og USA er det alment kendt at man kan spare op til tusindvis af euro, pund eller dollars på at bestille den nye bil via nettet – enten via autoriserede kanaler eller via de såkaldte parallel-importører.

Uanset hvilken kanal de nye biler sælges igennem, kommer de fra en bilfabrik og har dermed fabriksgaranti.

I Portugal er det VW selv, som har taget initiativet til at sælge biler på internettet, hvilket også er det bedste for kunden.

Check udstyr før køb
Udstyr kan variere både til den gode og den dårlige side ved køb af bil på internettet.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om bilen, man køber er udstyret som normalt eller eventuelt bedre.

Eksempel på besparelse på VW Touran
På VW’s Happy Hour hjemmeside kan blandt andet finde en VW Touran TDi-105 Bluemotion Highline med 7 sæder (brændstof spare-modellen).

Higline er højeste udstyrskategori, og den oprindelige pris er angivet til € 37.196.

VW prisen med rabat i sidste uge var € 32.314 – altså en besparelse på små 5.000 euro.

Udvalgte VW modeller med rabat
Et hurtigt overblik afslører at mange af de nye VW biler med rabat på Happy Hour siden er lidt ‘specielle’.

Ovenstående Touran var eksempelvis en relativ usædvanlig kombination af mindste (men udmærkede) diesel-motor og højeste udsyrsniveau.

Der kan også finde en GTi udgave af den nye VW Polo (dyreste Polo model) på Happy Hour siden og en VW Tiguan med benzin-motor, hvilket heller ikke er den mest normale VW Tiguan model i Portugal.

Der er dog også ganske almindelige VW biler til salg, som eksempelvis en VW Golf 1,4 med 80 hestekræfter i Trendline version med 5 døre.

Er man i markedet efter en lidt speciel ny VW, er der uden tvivl mulighed for at gøre en god handel.

Se mere på VW Happy Hour siden (eksempler på nye VW biler med rabat).

For at få tilsendt VW-tilbud, skal man registrere sig med email på VW Happy Hour hovedsiden.

Relateret artikel:
Top 10 bilsalg i Portugal og Danmark i januar 2010

Din vurdering:



‘Græske tilstande i Portugal’ – indslag om Portugals premierminister Sócrates på Orientering på P1

Journalist Eva Henningsen har set på, hvorledes Portugals premierminister José Sócrates måske er ved at miste grebet om de portugisiske vælgere.

Ved det seneste valg i 2009 gik Sócrates’s parti PS (svarer stort set til danske socialdemokrater) tilbage, men bevarede regeringsmagten i en mindretalsregering.

Den portugisiske præmierminister på glatis
José Sócrtates har været mere eller mindre direkte indblandet i en stribe uheldige sager og handler, som han uden tvivl ville have foretrukket var holdt udenfor offentlighedens søgelys.

Det er spørgsmålet, hvor længe oppositionen i Portugal kan tolerere de efterhånden mange afsløringer uden at reagere.

Én af sagerne rækker ud over landets grænser – faktisk helt ind i den engelske kongefamilie.

Se mere om: Freeport-sagen.

Hør programmet om de seneste Sócrates-afsløringer i Eva Henningsens indslag ‘Græske tilstande i Portugal’ om José Sócrates på P1’s Orientering.

Din vurdering:



Golf i Portugal - Ryder Cup golfturneringen måske til Portugal i år 2018

Den prestigefyldte Ryder Cup golfturnering kan måske ende med at blive afholdt i Portugal i år 2018.

Portugals økonomiminister Manuel Pinto og ex-præsident Jorge Sampaio (1996-2006) står i spidsen for Portugals bud på værtsskabet for Ryder Cup 2018.

Blandt de øvrige bud finder man Sverige, Frankrig, Tyskland, Holland og Spanien.

Ryder Cup golfturneringen
Ryder Cup afholdes hvert andet år og desuden på skift mellem Europa og USA.

Turneringen er en konkurrence mellem to hold – ét fra USA og ét bestående ef europæiske golfspillere.

Den næste Ryder Cup golfturnering afholdes på Celtic Manor Resort i Wales 1-3 oktober 2010.

I 2014 afholdes Ryder Cup i Skotland på den berømte Gleneagles golfbane.

Danske Søren Hansen var i 2008 med på holdet, da Europa tabte til USA i Ryder Cup i Louisville, Kentucky.

Se også:
Golfbaner i Portugal

Din vurdering:



Portugals fodboldlandshold spiller træningskamp mod Kina den 3. marts kl. 20.45 i Coimbra

Portugal har besøg af Kinas landshold i fodbold, som spiller venskabskamp mod Portugals fodboldlandshold den 3. marts i Coimbra.

Kampen fløjtes igang kl. 20.45 portugisisk tid, hvilket svarer til 04.45 torsdag i Peking.

Portugals fodboldlandshold til Kina-kampen
Det portugisiske landshold stiller sandsynligvis med følgende holdopstilling (startopstilling) udtaget af landstræner Carlos Queiroz:

Mål: Eduardo

Forsvar: Paulo Ferreira, Rolando, Bruno Alves, Duda

Midtbane: Raul Meireles, Tiago, Simão Sabrosa, Cristiano Ronaldo

Angreb: Hugo Almeida og Nani

Sejr forventet mod Kina
På den nyeste FIFA verdensrangliste er Portugals landshold i fodbold nummer 6 (marts 2010).

Kinas fodboldlandshold er nummer 83 – to pladser fra værtsnationen til VM 2010 i Sydafrika.

På denne baggrund er alt andet end en sejr uacceptabelt for Portugals landshold.

Kampen vises direkte i portugisisk TV på TVI kanalen.

UPDATE: Portugal vandt 2-0 over Kina efter et utal af chancer.

Din vurdering:



Restauranter i Lissabon holder Lisbon Restaurant Week – spis ude i Lissabon for 20 € + drikkevarer

Mange af Lissabons kendteste og bedste restauranter afholder indtil 6. marts 2010 Lisbon Restaurant Week.

Idé’en er at tilbyde et måltid mad til en overkommelig pris til byens borgere i dén tid på året, hvor der traditionelt er færrest turister og dermed mindre travlt.

Af de 20 euro et måltid koster, går 1 euro til velgørende formål herunder til de hjemløses støtteorganisation CAIS.

Der er også på de fleste restauranter en speciel fiske-menu til 25 euro.

Lisbon Restaurant Week 2010
Lisbon Restaurant Week er en god anledning til at prøve restauranter, som man måske tidligere har valgt ikke at besøge på grund af prisen.

Alle de deltagende restauranter tilbyder en 3-retters munu for 20 euro.

Blandt de deltagende restauranter i Lissabon og omegn findes:

  • Eleven – én af Lissabons Michelin restauranter
  • Espaço Lisboa
  • Faz Figura
  • Gemelli – se mere om Gemelli’s menu
  • Casa da Comida
  • Panorama – Sheraton Hotel
  • Olivier
  • Momento Gourmet i Oeires
  • Coisas de Comer i Belém

…og mange andre.

En del af restauranterne er allerede booket fuldt ud i tilbuds-perioden, som løber indtil 6. marts 2010.

Se alle restauranter, som deltager i Lisbon Restaurant Week på Lisbon Restaurant Week hjemmesiden.

Det er tredje år, der afholdes Lisbon Restaurant Week.

Din vurdering:



FIFA verdensrangliste marts 2010 – Tyskland overhaler Portugal

UPDATE:
- se nyeste FIFA verdensrangliste - september 2011 

Portugal er dumpet ned på 6. pladsen på FIFA’s nyeste verdensrangliste i fodbold.

Det tyske landshold har overtaget Portugals plads som nummer 5.

Blandt de øvrige bedste landshold i verden er der få ændringer i toppen.

Danmark og Norge nummer 33 på FIFA ranglisten
Danmark falder til gengæld 7 pladser til nummer 33, mens Sverige rykker én plads op til nummer 41.

Norge taber en plads til nummer 33 (á point med Danmark).

FIFA ranglisten marts 2010 ser således ud:

  1. Spanien
  2. Brasilien
  3. Holland
  4. Italien
  5. Tyskland
  6. Portugal
  7. Frankrig
  8. England
  9. Argentina
  10. Grækenland
  11. Kroatien
  12. Rusland
  13. Serbien
  14. Chile
  15. Mexico
  16. Schweiz
  17. Egypten
  18. USA
  19. Uruguay
  20. Cameroon
  21. Nigeria
  22. Elfenbenskysten
  23. Australien
  24. Ukraine
  25. Tjekkiet
  26. Israel
  27. Slovenien
  28. Ghana
  29. Paraguay
  30. Bulgarien
  31. Slovakiet
  32. Algeriet
  33. Danmark + Norge

Se detaljer om stillingen på FIFA ranglisten på FIFA’s hjemmeside.

Din vurdering:



Volvo Ocean Race til Lisbon – succesfuldt Lissabon bud som stopover-havn på 2011-2012 racet

Lissabon bliver en del af sejlsports-eventet Volvo Ocean Race i sæsonen 2011-2012.

Det succesfulde bud fra Lissabon, som bestemt ikke har været billigt, blev offentliggjort den 1. marts af chefen (CEO) for Volvo Ocean Race Knut Frostad, som mødtes i Lissabon med borgmester Antonio Costa.

Dato’erne er endnu ikke fastlagt, men det ser ud til at Lissabon bliver havn nummer to efter Alicante, som allerede er bekræftet som Volvoi Ocean Race by for 2011-2012 sæsonen.

En tredje europæisk stopover-by bliver offentliggjort senere onsdag den 3. marts.

Se mere på Volvo Ocean Race hjemmesiden.

Volvo Ocean Race
Volvo Ocean race er blandt de mest prestigefyldte sejlsports-events i verden.

Deltagerne sejler i store oceangående specialbyggede yachts af typen Volvo Open 70.

Hver båd sejler med et mandskab på max. 11 personer.

2008-2009 Volvo Ocean Race
I 2008-2009 besøgte Volvo Ocean Race mandskaberne blandt andet Cape Town, Kochi, Singapore, Qingdao, Rio de Janeiro, Boston, Galway, Goteborg og Stockholm – og det var i øvrigt kun på dén del af ruten, som blevet sejlet i 2009.

I alt var Volvo Ocean Race i 2008-2009 på 39.000 sømil.

Der går som regel et år eller to imellem hvert Volvo Ocean Race.

I 2010 er der således pause og tid til genopladning, før det går løs med Volvo Ocean Race 2011-2012 eventet.

Mange sejlsports-events på Lissabonkysten
Allerede i maj 2010 afholdes det store sejlsportsevent Audi Med Cup 2010 med tp52 og tp42 både i Cascais vest for Lisbon.

Lissabon skal i øvrigt også være vært for Tall Ships Race i 2012.

Se også: artikeloversigt om sejlsport
(opdateres løbende)

Din vurdering:



Europa League kvartfinaler og semifinaler 2010 – resultater af Sporting og Benfica EL kampe

Gå direkte til Europa League grupper 2010-2011.

Både Sporting Lissabon og Benfica klarede sig igennem den såkaldte round of 32 i Europa League 2010.

Se også: Champions League slutspil 2010 med FC Porto.

Sporting Lissabon slog Everton ud
Med en hjemme-sejr på 3-0 over engelske Everton, lykkedes det Sporting med en samlet score på 4-2 at sikre videre deltagelse i Europa League 2010.

Everton var primo marts 2010 nummer 10 i den engelske Premier League.

Benfica slog Hertha Berlin ud
Benfica fik 1-1 i første møde i Round of 32 i Europa League 2010.

Med en overbevisende 4-0 sejr i returkampen i Lissabon den 23. februar gik Benfica videre med en samlet score på 5-1.

Hertha Berlin var primo marts bundprop i den tyske Bundesliga med plads nummer 18.

Begge portugisiske hold spiller Europa Legaue kampe igen den 11. marts i den såkaldte 'Round of 16'.

Resultater af Europa League 2010 slutspil-kampe
Herunder oversigt over EL ottendedelsfinaler (round of 16), kvartfinaler og semifinaler 2010:

Europa League kampe 11. marts 2010
EL ottendedelsfinale Hamburg SV-Anderlecht – resultat 3-1
EL ottendedelsfinale Rubin-Wolfsburg – resultat 1-1 

EL ottendedelsfinale Atlético-Sporting - resultat 0-0
EL ottendedelsfinale Lille-Liverpool - resultat 1-0

EL ottendedelsfinale Benfica-Marseille - resultat 1-1
EL ottendedelsfinale Panathinaikos-Standard Liége – resultat 1-3

EL ottendedelsfinale Juventus-Fulham – resultat 3-1
EL ottendedelsfinale Valencia-Werder Bremen – resultat 1-1

Europa League kampe 18. marts 2010
EL ottendedelsfinale Marseille-Benfica - resultat 1-2
EL ottendedelsfinale Standard-Panathinaikos – resultat 1-0

Standard og Benfica er videre i Europa League

EL ottendedelsfinale Fulham-Juventus – resultat 4-1
EL ottendedelsfinale Werder Bremen-Valencia – resultat 4-4

Fulham og Valencia er videre i Europa League

EL ottendedelsfinale Anderlecht-Hamburg SV – resultat 4-3
EL ottendedelsfinale Wolfsburg-Rubin – resultat 2-1

Hamborg og Wolfsburg er videre

EL ottendedelsfinale Sporting-Atlético – resultat 2-2
EL ottendedelsfinale Liverpool-Lille – resultat 3-0

Atlético og Liverpool er videre i Europa League

Europa League kvartfinaler 1. april
EL kvartfinale Benfica-Liverpool - resultat 2-1
EL kvartfinale Hamburg SV-Standard Liége - resultat 2-1
EL kvartfinale Valencia-Atletico - resultat 2-2
EL kvartfinale Fulham-Wolfsburg - resultat 2-1

Se Liverpools mål efter godt 8 minutter scoret af Daniel Agger i Lissabon:

 

Europa League kvartfinaler 8. april
EL kvartfinale Liverpool-Benfica - resultat 4-1
EL kvartfinale Standard Liége-Hamburg - resultat 1-3
EL kvartfinale Atlético-Valencia - resultat 0-0
EL kvartfinale Wolfsburg-Fulham - resultat 0-1

Liverpool, Fulham, Hamborg og Atletico er videre til Europa League semifinalerne.

Europa League 2010 semifinaler 22 april
EL semifinale Atlético-Liverpool - resultat 1-0
EL semifinale Hamburg-Fulham - resultat 0-0

Europa League 2010 semifinaler 29 april
EL semifinale Fulham-Hamburg - resultat 2-1
EL semifinale Liverpool-Atlético - resultat 2-1

Europa League 2010 finale 12 maj
EL finale Atlético-Fulham - resultat 2-1

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »