Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Fly til Algarvekysten fra Billund - Algarve rute fra Billund med Ryan Air åbner 2. april 2010

Ryanair har på en pressekonference i Faro den 16. december 2009 annonceret at lavprisselskabet åbner 14 nye ruter til Faro lufthavn (Algarvekysten), som i fremtiden vil være hub for Ryan Air.

Se også: Find billigt fly til Algarvekysten.

Fly til Algarvekysten fra Billund lufthavn
Én af de nye Ryan Air ruter er Billund-Faro (Algarvekysten), som det irske flyselskab vil påbegynde flyvninger på 2 gange ugentligt (mandag og fredag) fra den 2. april 2010.

Se også: Pris-eksempler på rejser til Algarvekysten.

Fra Billund kan man allerede booke billigt fly med Ryanair til 10 destinationer herunder London-Stansted, Alicante, Girona (Barcelona) med flere.

De nye ruter til Algarvekysten med Ryanair
Følgende byer vil fra foråret 2010 få nye ruter til Algarvekysten:

  • Billund
  • Birmingham
  • Derry
  • Eindhoven
  • Kerry
  • Knock
  • Madrid
  • Marseille
  • Maastricht
  • Milan (Bergamo)
  • Oslo (Rygge)
  • Paris (Beauvais)
  • Stockholm (Skavsta)

Se også: Eksisterende ruter (per december 2009) med Ryanair til Portugal.

Senere i 2010 åbner Ryanair en ny rute fra Aarhus (Tirstrup) til Malaga.

Din vurdering:



Omsætning fra turisme i Portugal i 2009 falder med 5% – flere turister i Alentejo

Selv om året 2009 ikke er omme, mener Portugals Statistik at have tilstrækkelig materiale til at anslå faldet i omsætning i Portugals turisterhverv (renset for inflation) til 5% i 2009 i forhold til 2008.

Dermed er turisterhvervet dårligere stillet end Portugals økonomi som helhed.

Den negative økonomiske vækst i Portugal forventes forventes ifølge de seneste tal at blive 2,7% i år 2009.

Færre turister med store regionale forskelle
Selv om der samlet set har været færre turister i Portugal har visse dele af turisterhvervet mærket den økonomiske krise langt mere end andre.

Hotellerne og golfbanerne i Portugal er blandt de hårdest ramte.

I kystbyen Cascais vest for Lissabon, som ligger tæt på de berømte golfbaner Penha Longa, Oitavos og Quinta da Marinha, har antallet af golfturister i efteråret (golf-højsæson) været mærkbart lavere end normalt.

Svære tider for Algarves hoteller
I Algarve har hotellerne i 2009 specielt savnet mange engelske og irske turister.

Det anslås eksempelvis at 31,7% færre briter besøgte Algarve i november 2009 i forhold til november 2008. Områderne Vilamoura, Quarteira og Quinta do Lago i Algarve oplevede dog en stigning i belægningsprocenterne.

De manglende gæster har tvunget mange hoteller til at sætte prisen i Portugal ned. Flere steder på Algarvekysten er en hotel-overnatning blevet endog meget billig.

Se også: Find billig hotel-overnatning i Portugal.

Det er de billigere 2, 3 og 4-stjernede hoteller på Algarve som har mærket faldet i antallet af turister mest.

Til gengæld var 2007 et særdeles godt år for turisterhvervet i Portugal, og også i 2008 var der en beskeden stigning i omsætningen fra turismen.

Super år for Alentejo
Blandt de få vindere i 2009 turistmæssigt set finder man Alentejo, som ifølge den lokale turistorganisation i 2009 har haft det bedste år nogen sinde.

Specielt antallet af overnatninger i Alentejo er for opafgående – med hele 30% i 2009.

Se også: Billig charmerende lejlighed for to i Alentejo.

Herunder stemnings-video fra Portugals varmeste region Alentejo:

Din vurdering:



Fado julegave-idé - Ny Mariza DVD ‘A Terra em Concerto’

Hermed årets julegave-idé til fado-enthusiaster.

Den populære fado-sangerinde Mariza har udgivet sin tredje DVD (video) ved navn A Terra em Concerto.

DVD’en indeholder primært optagelser fra Mariza til dato mest omfattende Terra-Tour, som bragte hende til blandt andet USA, England, Spanien og Japan.

En stor del af live-koncerten er optaget i Santarem i Portugal, hvor touren begyndte.

Den nye Mariza-DVD indeholder desuden en dokumentar om Mariza og fado’ens historie

Mariza DVD udgivelser
Mariza’s nye DVD er den tredje DVD udgivelse. Den første var Live in London i 2005 og derefter fulgte Concerto em Lisboa i 2007 (også som CD).

A Terra em Concerto DVD’en har i løbet af sin første uge solgt over 10.000 eksemplarer.

Mariza CD udgivelser
Siden Mariza på venners opfordring udgav sin første musik-CD i 2001/2002 har hun udsendt følgende albums:

  • 2001/2002 – Fado em Mim
  • 2003 - Fado Curvo
  • 2005 – Transparente
  • 2007 – Concerto em Lisboa – se klip med Mariza i David Letterman Show
  • 2008 – Terra

Årtiets bedst albums ifølge The Times
Mariza's Fado Curvo album fra 2003 er i slutningen af 2009 blevet udnævnt af den engelske avis The Times til den 6. bedste udgivelse i perioden 2000-2009 (the noughties) inden for kategorien World Music.

Se artikel på The Times.

Se mere om Mariza på hendes hjemmside.

Mariza er i øvrigt koncert-aktuel i Lissabon på Campo Pequeno den 19. december 2009.

Herunder interview med Mariza i USA:

Din vurdering:



Ryanair chef besøger Algarvekysten – flere billige flybillter til Portugal

Den karismatiske og ofte kontroversielle Ryanair chef Michael O’Leary besøger den 16. december 2009 Faro lufthavn på Algarvekysten. I den forbindelse afholdes pressemøde.

Med sig har han sin pressechef, men kender man O’Leary ret, vil han vil næppe få brug for assistance på talerstolen.

Det forventes at O’Leary vil fremlægge planer for nye Ryanair billig-ruter til Portugal herunder til Faro lufthavn i Algarve.

Se også: Find billige flybilletter til Portugal

Ryanair flyver allerede fra følgende destinationer til Portugal:

Irland Ryanair ruter
- Shannon rute til Faro 
- Dublin rute til Faro
- Dublin rute til Porto

England Ryanair ruter
- Liverpool rute til Faro
- Leeds rute til Faro
- Glasgow rute til Faro
- East Midlands rute til Faro
- London-Stansted rute til Faro
- Bournemouth rute til Faro
- Bristol rute til Faro
- Liverpool rute til Porto (kun sommer)
- Brimingham rute til Porto (kun sommer)
- Bristol rute til Porto (kun sommer)
- London-Stansted rute til Porto

Tyskland Ryanair ruter
- Düsseldorf rute til Faro
- Frankfurt rute til Faro
- Bremen rute til Faro
- Karlsruhe rute til Porto
- Frankfurt rute til Porto
- Düsseldorf rute til Porto

Belgien Ryanair ruter
- Bruxelles rute til Faro
- Bruxelles rute til Porto

Holland Ryanair ruter
- Eindhoven rute til Porto

Frankrig Ryanair ruter
- Paris rute til Porto
- Tours rute til Porto
- St. Etienne rute til Porto
- Marseille rute til Porto

Italien Ryanair ruter
- Milano rute til Porto

Spanien Ryanair ruter
- Girona rute til Porto
- Madrid rute til Porto
- Tenerife rute til Porto
- Gran Canaria rute til Porto

Interne Ryanair ruter i Portugal
- Faro (Algarvekysten) til Porto

Ryanair i modvind i engelsk presse
Det irske flyselskab har et meget stort antal britiske kunder.

For nogen briter er Ryanair på det nærmeste blevet symbolet på årets 3-4 ferierejser til syden.

Ryanair har på grund af sin frække stil formået at få dele af den engelske presse mod sig - ikke mindst som følge af Michael  O’Leary’s provokationer mod British Airways.

Pressemeddelelser som Ryanair 4 times Bigger Than British Airways hjælper bestemt ikke på Ryanairs ry i det engelske establishment, men de billige flybilletter får selv kritikere af den irske opkomling til at flyve med Ryanair.

Ryanair chefen har gennem mange år været særdeles kritisk over for skandinaviske SAS, som han har spået konkurs eller solgt flere gange.

Herunder Michael O’Leary udtalelser i 2009 om engelsk turisme: 

 


Billige flybilletter hos Ryanair
Ingen tvivl om at Ryanair er et af de billigste lavprisselskaber for den rejsende, som har en fleksibel kalender.

I en nylig afholdt afstemning om titlen som verdens bedste lavprisselskab blev Ryanair dog ikke engang nomineret – blandt andet på grund af Ryanairs udbredte brug af gebyrer og til tider ‘mangelfulde’ kunde-service sammenlignet med andre lavprisselskaber.

Se oversigt over Ryanair gebyrer .

Easyjet vurderes højere end Ryanair
Ærke-konkurrenten Easyjet vandt i 2009 for niende gang i træk titlen som årets bedste lavprisselskab i England foran Air Berlin, Flybe og BMI Baby.

Med til historien hører at afstemningen foretages blandt læsere af Sunday Times Travel Magazine.

Din vurdering:



Minusgrader i Lissabon – december-frost før varmere dage mod jul

Vinteren er kommet til Portugal.

Man vil meget mod sædvanligt natten mellem 15. og 16. december 2009 kunne opleve temperaturer under frysepunktet i Lissabon.

De fleste steder vil temperaturen i Portugals hovedstad dog holde sig på 2-3 grader.

Nordportugal vant til kulde
I den nordøstlige del af Portugal (Bragança) ligger dagtemperaturen den 15. december omkring minus 5 grader. Det er ganske normalt.

Hele det nordlige Spanien bortset fra kystområderne har meget koldt vejr. Selv i Madrid er der varsel om nattefrost i de kommende dage.

Algarvekysten
På Algarvekysten er der særdeles koldt for årstiden med 5-8 grader først på dagen.

Temperaturerne er dog allerede på vej op i den sydlige del af Portugal.

Sol i det meste af Portugal
Solen skinner på trods af det kolde vejr i det meste af Portugal den 15. december.

Vejret til jul i Portugal
Portugals meteologiske institut mener dog at man må indstille sig på en del nedbør i dagene op mod jul.

Til gengæld stiger temperaturerne således at Lissabon med rimelig sandsynlighed vil opleve 12-15 graders varme i juledagene.

På Algarvekysten er der bedre chance for sol til jul med dagtemperaturer op til omkring 16 grader.

Se også: 10-dages forecast for Lissabon.

Relaterede vejr-sider på Portugalnyt:
Vejret på Madeira – med 6-dages vejrudsigt
Vejret på Azorerne – med 6-dages vejrudsigt

Vejret i Lissabon – med 6 dages vejrudsigt
Vejret i Porto – med 6 dages vejrudsigt
Vejret på Algarvekysten – med 6 dages vejrudsigt

Herunder vinter-video fra det centrale Spanien omkring Madrid:

 

Din vurdering:



Nyt fra skattevæsenet i Portugal - længere kredit til virksomheder og reduceret betaling af socialbidrag

Premierminister José Sócrates har først i december 2009 annonceret en opblødning af det portugisiske stattevæsens betalingsbetingelser for 2010.

Det portugisiske skattevæsen Finanças vil strække kreditten med skattebetaling fra virksomheder, som opfylder visse betingleser.

Såfremt en virksomhed:

1) skylder mere end 51.000 euro (små 400.000 danske kroner)

2) kan fremvise en realistisk plan for fortsat drift

vil virksomheden kunne indgå en afbetalingsordning med Finanças på op til 10 år (120 måneder) mod hidtil kun 12 måned eller i særlige tilfælde op til 5 år (60 måneder).

Den længere kredittid gælder foreløbig i år 2010.

Mindre socialbidrag fra virksomheder med ansatte på minimumsløn
Den portugisiske mindsteløn stiger i 2010 til 475 euro mod 450 euro i 2009. Bemærk at der er 14 lønudbetalinger i Portugal, men til gengæld ingen feriepenge.

Samtidig får arbejdsgivere i følge et nyt regeringsforslag 1%-point ‘rabat’ på det sociale bidrag (2010) til medarbejdere på mindsteløn (som var på mindsteløn i 2009).

Det sociale bidrag fra virksomheder er i Portugal (2010) på:

- 25,75% for løst ansatte (temporære ansættelser)
- 22,75% for fastansatte (normale ansættelsesvilkår)

Der er sket en ændring i skatteåret 2010, således at der er mere fordelagtigt at fastansætte folk. Tidligere var der én samlet sats for virksomheders segurança social (socialbidrag) på 23,75% af lønnen.

Skattevæsenet i Portugal har lavet en engelsk-sproget ‘guide til Portugals skattesystem 2009’ som kan downloades som pdf.

Din vurdering:



Portugisisk kandidat til posten som europæisk vice-centralbankchef

Den portugisiske regering har udpeget Vitor Manuel Ribeiro Constancio som kandidat til posten som vice-direktør for ECB – også kendt som den europæiske centralbank.

Vitor Manuel Ribeiro Constancio er nationalbankdirektør i Portugal og allerede medlem af den rådgivende forsamling (council) i ECB.

Tre kandidater til vise-president posten i ECB
Med opstillingen er der nu tre kandidater til posten.

Det drejer sig foruden den poortugisiske bankdirektør om:

- Yves Mersch, guvernør for Central Bank of Luxembourg.

- Peter Praet, direktør for den belgiske nationalbank.

Den nye ECB bankchef skal arbejde tæt sammen med den øverste chef franskmanden Jean-Claude Trichet i ‘euro-nationalbanken’.

Den nuværende græske ECB vice-president Lucas Papademos’ periode udløber i maj 2010.

Hvis Constancio får posten i ECB må han med stor sandsynlighed gå ned i løn. Den portugisiske nationalbankdirektør er nemlig blandt de bedst lønnnede nationalbankdirektører i verden med en årslån på 250.000 euro som nationalbankdirektør i Portugal.

Din vurdering:



Lissabon jule-event – Pão de Todos para Todos 2009 – Martim Moniz pladsen 11-17 december

Pão de Todos para Todos er et tilbagevendende jule-event i Lissabon.

Bag den stort anlagte festival på Martim Moniz pladsen i Portugals hovedstad står ‘Cais’ organisationen

Titlen ‘brød fra alle til alle’ angiver at der ved dette event er gratis smagsprøver til alle. 

Cais i Portugal
’Cais’ betyder kaj på portugisisk, men i hjemløseavisens tilfælde (CAIS) er det en forkortelse af Centro de Apoio à Integração dos Sem-abrigo.

Desuden er Cais navnet på hjemløse-avisen i Portugal, der i lignende form sælges i de største byer i Danmark under navnet ‘Hus Forbi’ og i England under ‘The Big Issue’.

Cais har ligesom Hus Forbi og The Big Issue af og til eksklusiv-interviews med kendte kultur-personligheder.

I Portugal støttes Cais desuden af 21 store virksomheder herunder det delvist Carlsberg-ejede Unicer.

2009 udgaven af Pão de Todos Para Todos eventet i Lissabon har den spansk-ejede Santander Totta bank som hovedsponsor. 

Pão de Todos para Todos festival på Martim Moniz
’Brød til alle’ festivallen har eksisteret siden 1994 og har gradvist voksert sig større og større.

I år 2009 varer festivallen på Martim Moniz pladsen en hel uge fra 11. til 17. december og består udover uddelingen af mange forskellige typer brød også af følgende:

  • danse-opvisninger
  • teater
  • jazz
  • fado
  • korsang
  • karookee
  • udstillinger
  • brød-workshop
  • tango-workshop

- og meget mere. Se tidspunkter og det omfattende program på Cais-hjemmesiden.

Martim Moniz ligger nordøst for Rossio-pladsen i det centrale Lissabon (metro Martim Moniz).

Herunder video med bandet ‘The Ramblers’ på Martim Moniz fra Pão de Todos para Todas 2008:

Din vurdering:



Ronaldo og Zidane i ‘Match Against Poverty’ fodboldkamp i Lissabon 25 januar 2010

Det brasilianske fodboldfænomen Ronaldo og vennen Zidane spiller den 25. januar 2010 på samme hold i Portugals hovedstad Lissabon.

Modstandernes hold vil bestå af Benfica-spillere og tidligere portugisiske fodbold-stjerner.

UNDP Match Agains poverty
FN’s udviklingsorganisation UNDP står for arrangementet, som kører på 7. år.

Det er fjerde gang at Ronaldo og Zidane tager støvlerne på i den gode sags tjeneste.

De to første kampe med Ronaldo og Zidane blev spillet i Frankrig og Spanien i år 2007. I år 2008 blev opvisningskampen spillet i Marokko.

Støtte til UNDP og Benficas hjælpearbejde
Som UNDP ‘Goodwill Ambassadors’ vil de to fodboldstjerner sammen med et bredt udvalg af nuværende og tidligere portugisiske fodbold-kendisser med indtægter fra kampen støtte to formål:

UNDP modtager halvdelen af indtægterne, mens Benficas hjælpefond SLBenfica Foundation, som støtter udviklingsprojekter i portugisisk talende lande i Afrika får den anden halvdel.

Se mere om kampen på UNDP.

Din vurdering:



Le Mans Series natteløb på Algarve motorbanen 15-17 juli 2010

Le Mans serien udspringer af det berømte 24 timers Le Mans løb i Frankrig.

I modsætning til 24-timers løbet i Frankrig, er Le Mans Serien på 1000 kilomter (bortset fra Paul Ricard løbet).

2010 kalenderen for Le Mans Serien er nu fastlagt og den nye Autodrone Internacional do Algarve figurerer som vært for ét af de 5 løb.

Se også: Algarve banens hjemmeside.

Le Mans Serien er en europæisk løbsserie, hvilket sparer penge for de sponser-betrængte teams.

2010 Le Mans Series kalenderen
April 9-11 - 8 timer på ‘the Castellet’ – bane: Paul Ricard, Frankrig
Maj 7-9 - 1000 Km - på Spa-Francorchamps, Belgien
Juli 15-17 - 1000 Km - i Algarve (natte-løb), Portugal
August 21-22 - 1000 Km – i Ungarn – bane: Hungaroring (natte-løb)
September 10-12  - 1000 Km - på Silverstone, England

Har man lyst til at se de extreme racerbiler ‘in action’, er Algarve løbet med de billige flyrejser til det sydlige Portugal fra Danmark et af de billigste Le Mans alternativer.

Se også: Ny motorbane på Algarvekysten.

Herunder 20 sekunder fra Le Mans series løbet (det første nogensinde) i 2009 på Algarvekystens nye motorbane: 


 

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »