Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Immaculate Conception den 8. december – Jomfru Maria’s uplettede undfangelsesdag

Den 8. december er helligdag i en række latinske lande herunder Portugal, hvor helligdagen hedder Imaculada Conceição.

Årsagen er ‘immaculate conception’ eller på dansk den uplettede undfangelse af Jomfru Maria.

Immaculate Comception
Immaculate conception fandt ifølge den katolske kirke sted ca. 20 år før Jesu fødsel.

Dagen den 8. december er præcis 9 måneder før den 8. september som er Vor Frue dag – eller Jomfru Maria’s fødselsdag.

Jomfru Maria i den katolske tro
For katolikker er Jomfru Maria en særdeles vigtig figur.

Der findes i Portugal i de fleste byer et eller flere små område med en statue af Jomfru Maria, hvor folk kan tænde lys, placere blomster eller blot opholde sig i kort tid inden dagen går videre.

I nogen byer samles en lille menighed på faste tidspunkter ved statuen en gang om ugen.

Jomfru Maria i Danmark
Selv om protestantiske kirke ikke i samme grad dyrker Jomfru Maria, findes der dog også i Danmark eksempler på at hun har betydning for kirken.

Både i Århus og København er Vor Frue Kirke blandt de mest prominente kirkelige bygninger.

Vor Frue i København har status af domkirke.

Vor Frue Kirke i Århus anvendes af den katolske meninghed og har lejlighedsvis messer på engelsk, ungarsk, spansk, italiensk, tamilsk og kaldæisk.

Herunder et forsøg på at forklare ‘immaculate conception’ og forholdet til ‘the original sinn’: 


Se også: Helligdage i Portugal.

Din vurdering:



Klima fakta - Vedvarende energi i Portugal sammenlignet med andre lande

Analyse og revisionsfirmaet Ernst & Young har forud for Klima-topmødet i København offentliggjort en rapport om de industrialiserede landes potentiale på området for vedvarende energi.

Rapportens afsnit om Portugal nævner blandt andet:

At være først eller størst er dog ikke ensbetydende med at være forrest i udviklingen.

Portugals klima-mål
Portugals mål på det vedvarende energi-område (2007-2020) er følgende:

  • Forøgelse af kapaciteten med 100% fra 14,4MW (2007) til 28,4MW (2020)
  • Opnå konkurrencedygtige priser på vedvarende energi
  • 60% af elforbruget skal komme fra vedvarende energi (renewable sources) – 2009-tal: 43%
  • Max 7,6ton CO2 per indbygger – ifølge Ernst & Young det mest ambitiøse mål i EU

Se også: Mindst CO2 fra nye biler i Portugal.

Verdens klima afhængigt af investorer
For at accelerere udviklingen, skal det være fordelagtigt på mellemlang og lang sigt at investere i vedvarende energi-former.

Ernst & Young har set på, hvilke lande som giver flest fordele ved investering i vedvarende energi-former.

Fordelene ved de enkelte lande er både økonomisk betingede (tilskud, afregningspriser), natur-betingede (eksempel: gode steder at sætte vindmøller op) og infra-struktur-betingede (eksempel: nytter ikke at have jordvarme til rådighed – med mindre forbrugerne relativt let kan tilsluttes et distributionsnet).

De enkelte landes klima fakta har forskellige fordele, og et samlet index, som tager højde fra alle (mest betydende) vedvarende energiformaer kan derfor synes uhensigtsmæssig.

Ernst & Young gør forsøget alligevel med følgende ‘All Renewables Index 2009’:

All Renewables Index 2009 
I de bedst placerede lande kan det – groft sagt - bedst betale sig at investere i vedvarende energi.

Inden for et enkelt vedvarende energi-område, kan et givet land godt ligge højere end i den samlede placering.

  1. USA – index 70 (højeste index 76 indenfor concentrated solar power CSP)
  2. Kina – index 67 (højeste index 76 indenfor landbaseret vindenergi)
  3. Tyskland – index 67 (højste index 74 indenfor solpaneler - photovoltaics - PV)
  4. Indien – index 61 (højeste index 70 indenfor landbaseret vindenergi)
  5. Spanien – index 59 (højeste index 69 inden forsolenergi - CSP)
  6. Italien – index 59
  7. England – index 57
  8. Frankrig – index 57
  9. Canada – index 54
  10. Portugal – index 53 – (højeste index 61 indenfor landbaseret vindenergi)
  11. Grækenland – index 52
  12. Irland – index 51
  13. Australien – index 50
  14. Sverige – index 49
  15. Holland – index 45
  16. Polen – index 45
  17. Danmark – index 44 (højeste index 55 indenfor off-shore vind-energi)
  18. Belgien – index 44
  19. Brasilien – index 44
  20. Norge – index 43

Bemærk at ovenstående 20 lande er de bedst placerede af verdens over 190 lande.

Topplacering til Portugal inden for bølge-energi
Portugal rangerer som bedste land (index 68) inden for bølge-energi. Denne nye vedvarende energi-form er dog ikke medtaget i beregningen af det samlede index.

Se hele lande-rapporten om vedvarende energi fra Earnst & Young (åbner som pdf).

Herunder Greenpeace video med opfordring til verdens ledere ved COP15 klimatopmødet i København 7-18 december 2009.



Klima topmødets åbningsfilm fra Zentropa
Se topmødets åbningsfilm, som på trods af sin kontroversielle natur, er faldet i god jord hos deltagerne.

Filmen er produceret af det kendte danske produktionsselskab Zentropa.
 

 

Din vurdering:



Ferie i Bella 2010 – stor feriemesse i Bella Centeret 29-31 januar

Den store feriemesse Ferie i Bella 2010 afholdes i weekenden 29-31 januar.

Det er 28. gang at der afholdes international rejseudstilling i Bella Centret.

Ferie i Bella 2010
Den store feriemesse fylder hal B, C (Ferie i Danmark), E og H i Bella Center.

Blandt udstillerne er Portugals Turistbureau på stand E-02.

Se mere om aktiviteter på Ferie i Bella 2010.

Se også: Best of Portugal - de mest interessante oplevelser og seværdigheder i Portugal.

Golf i Bella 2010
Samtidig med Ferie i Bella afholdes Golf i Bella i Bella Centrets hal A

Åbningstider Ferie i Bella 2010
Fredag den 29. januar 10-18
Lørdag den 30. januar 10-18
Søndag den 31. januar 10-17

Entré er 85 kroner for voksne og 40 kroner for børn.

En familie med to børn kommer ind for 190 kroner. Et enkelt barn sammen med mor og far kommer ind for 180 kroner.

Indgangsbilletten til Ferie i Bella dækker også Golf i Bella.

Se mere om Ferie i Bella og Golf i Bella på messernes hjemmesider.

Feriemessen i Bella Centret har i øvrigt skiftet navn – sidste år var titlen Ferie 09.

Din vurdering:



Lodtrækning til VM grupper til slutrunden i fodbold i Sydafrika 2010

Update: Følg stillingen under VM 2010 

De 8 VM grupper til slutrunden i Sydafrika 2010 er fundet ved lodtrækning.

Lodtrækningen til VM fandt sted på basis af seedning den 2. december.

Til VM i Sydafrika skal de 32 hold spille i følgende indledende grupper:

Gruppe A

Sydafrika
Mexico
Uruguay
France

Gruppe B

Argentina
Nigeria 
Sydkorea 
Grækenland

Gruppe C

England
USA
Algeriet
Slovenien

Gruppe D

Tyskland
Australien
Serbien
Ghana 

Gruppe E

Holland
Danmark
Japan
Cameroon

Gruppe F

Italien
Paraguay
New Zealand
Slovakiet

Gruppe G

Brasilien
Nordkorea
Elfenbenskysten
Portugal

Gruppe H

Spanien
Schweiz
Honduras
Chile

Se den samlede kampplan for VM gruppespillet i Sydafrika (åbner som pdf).

Din vurdering:



Portugals flyselskab TAP i god form – priser på flybillet til Danmark på Momondo

Det portugisiske statsejede flyselskab TAP er i 2009 på vej med det næststørste passagertal nogen sinde.

De mange passagerer har rejst med TAP, selvom selskabet har reduceret antallet af afgange i 2009.

TAP overlever krisen
TAP’s øverste chef Fernando Pinto vil ikke spå om det samlede økonomiske resultat for 2009, men TAP har reduceret sin gæld til 1,4 millioner euro og vil overleve den økonomiske krise, som har ramt verdens luftfartsselskaber.

Flybillet til jul med TAP
For danskere i Portugal, som skal hjem til Danmark på juleferie kan man stadig finde flybilletter til København på TAP hjemmesiden til 254 euro (1890 kroner) med afrejse fra Lissabon 20. eller 23. december og hjemtur fra København d. 2. eller 4. januar.

Venter man med hjemrejse til 5. januar 2010 er prisen 237 euro (1763 kroner).

Søg priser på TAP hjemmesiden.

Priser på flybillet med Momondo
Det sker ofte at man kan finde de billigste flybilletter på søgemaskinen Momondo.

Det var tilfældet på eksempelvis Lissabon-København-Lissabon flybillet med udrejse 22. december og returrejse 5. januar. Her var prisen på Momondo 195 euro (1451 kroner) med Iberia (med et stop i Madrid) . 

Ovenstående priser på flybilletter til Danmark er set på nettet den 4. december 2009 og ændrer sig løbende. Det er en god ide at bestille i god tid.

Se også:
Flyruter til Portugal fra Danmark samt Norge og Sverige

Din vurdering:



Lissabon prisniveau - Pricerunner 2009 undersøgelsen af priser i verdens storbyer

Pricerunner har igen i år inden julehandelen for alvor går igang sammenlignet priser på 26 forskellige varer i 33 landes storbyer.

Resultatet er specielt for turister til London værd at bemærke.

London lige så billig som Lissabon og Madrid
Prisniveauet i den engelske hovedstad er ramt af to forhold.

Dels har englænderne færre penge mellem hænderne da krise og arbejdsløshed er slået kraftigt igennem ikke mindst i Londons store finanssektor. Det betyder at varer og serviceydelser sælges langt billigere nu end for et år siden.

Desuden er det engelske pund faldet omkring 10% i værdi siden primo december 2008.

Lissabon blandt de billigste store byer i Europa
Lissabon er stadig blandt de billigste storbyer i Europa.

De fleste hovedstæder i det tidligere Østeuropa er dog billigere at handle i.

I 2009 Pricerunner sammenligningen er byerne Madrid og Athen faktisk også en anelse billigere end Lissabon, mens Istanbul i Tyrkiet er en anelse dyrere.

Procentangivelser indikerer afvigelse fra gennemsnit af alle byer (priser indsamlet i oktober 2009) udregnet på baggrund af priser på 26 forskellige varer.

Lissabons priser er således ifølge Pricerunner 1,6% under gennemsnittet for verdens storbyer.

  1. Oslo, Norge +35.4%
  2. København, Danmark +16.6%
  3. São Paolo, Brasilien +16%
  4. Paris, Frankrig +15.8%
  5. Reykjavik, Island +13.6%
  6. Stockholm, Sverige +13.1%
  7. Helsinki, Finland +12.5%
  8. Dublin, Irland +9.2%
  9. Sydney, Australia +8.8%
  10. Rome, Italien +7.8%
  11. Tokyo, Japan +7.2%
  12. Amsterdam, Holland +6.3%
  13. Wien, Østrig +5.1%
  14. Bruxelles, Belgien +2.3%
  15. Berlin, Tyskland +1.9%
  16. Cape Town, Sydafrika -0.3%
  17. Moskva, Rusland -0.7%
  18. Istanbul, Turkiet -1.1%
  19. Lissabon, Portugal -1.6%
  20. London, England -1.6%
  21. Madrid, Spanien -1.9%
  22. Athen, Grækenland -4.4%
  23. Budapest, Ungarn -4.4%
  24. Buenos Aires, Argentina -8%
  25. Vilnius, Litauen -8.2%
  26. Prag, Tjekkiet -9.7%
  27. Warszawa, Polen -11.3%
  28. San Francisco, USA -12.5%
  29. Dubai, De Forenede Emrater -13.9%
  30. New York, USA -16.1%
  31. Shanghai, Kina -19.6%
  32. Bangkok, Thailand -25.7%
  33. Mumbai, Indien -30.6%

De 26 varer består blandt andet af

- elektronik: Nintendo Wii, iPod Touch 32GB, Samsung Jet mobiltelefon m.v. 
- dagligdags køb: 1 liter mælk, 1 busbillet, 1 kop kaffe
- fødevarer (mærkevarer): 1 Big Mac, 1 flaske Absolut Vodka, en dåse Coca Cola

Bemærk at undersøgelsen ikke dækker rejser, husleje, benzin og andre husstands-forbrugsrelaterede varer.

I undersøgelsen er København den suverænt dyreste by at købe en kop kaffe i. Lissabon plejer at være den billigste storby på netop dette område.

Se også: Pricerunner 2007 undersøgelsen.

Din vurdering:



VM 2010 seedning før lodtrækning 4. december til VM slutrunden i Sydafrika

UPDATE: Se VM Grupper 2010 i Sydafrika.

Det internationale fordboldforbund FIFA har foretaget seedning af de 32 deltagere i VM slutrunden 2010 i Sydafrika.

Følgende lande har fået plads i den bedste pulje (Pot 1):

Pot 1 seedning
(Sydafrika + de bedste hold fra hele verden)
Sydafrika, Brasilien, Spanien, Holland, Italien, Tyskland, Argentina og England

De øvrige puljer ser således ud:

Pot 2
(består af hold fra Asien, Ozeanien og Amerika):
Australia, Japan, Nordkorea, Sydkorea, Honduras, Mexico, USA og New Zealand

Pot 3
(består af hold fra Afrika og Sydamerika)
Algeriet, Cameroon, Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria, Chile, Paraguay og Uruguay

Pot 4
(Europa)
Danmark, Frankrig, Grækenland, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenien og Schweitz

Den endelige lodtrækning til VM 2010 i Sydafrika finder sted den 4. december 2009.

Din vurdering:



EU Kommissionen 2009-2014 – kandidater til kommissær-poster i ny EU Kommission

Europa Kommissionen varetager den daglige drift af EU via 27 kommissærer – én fra hvert EU-land.

Det er Formanden for EU Kommissionen, som ‘sætter holdet’ af kommissærer i konsultation med medlemslandene.

Formanden har siden november 2004 været portugiseren José Manuel Durão Barroso.

Barroso’s største succes har været optagelsen af de 10 nye EU medlemmer og vedtagelsen af Lissabon-Traktaten, som er trådt i kraft den 1. december 2009.

José Barroso, PortugalEU kommissionsformand 2009-2014
José Barroso
Formanden for EU Kommissionen vælges af EU parlamentet.

Da EU parlamentets socialistiske fløj ikke kunne blive enige med et bredt flertal om en modkandidat til posten som Formand for Kommisionen i foråret og sommeren 2009, kunne den siddende formand; centre-højre politikeren Barroso i efteråret 2009 genvælges med et relativt stort flertal i parlamentet.

Barroso’s hovedopgave er at lede kommissionen 2009-2014 - herunder at udpege kommissærer fra de enkelte EU lande.

Formanden kan dog ikke vælge nye Kommissærer præcis, som han vil. Valget af alle kommissærer skal samlet godkendes af de folkevalgte politikere i EU parlamentet.

Godkendelsen forventes i løbet af januar 2010.

Såfremt formanden har et dårligt forhold til parlamentet, kan godkendelsen være svær.

Det fik den danske socialdemokrat, siddende kommissær og senere borgmester i København Ritt Bjerregaard at føle efter at parlamentet i november 2001 forkastede de fleste af den tidligere parlamentsformand Jacque Santer’s skandale-ramte kommissær-hold herunder Ritt Bjerregaard.

Barroso’s forslag til det nye EU-kommissær hold 
Der er gået meget diplomati forud for udvælgelsen af hver ny EU kommissær.

Posterne er særdeles prestigefyldte og regnes blandt de mest magtfulde i Europa.

Det er derfor ikke hvem som helst, som kommer i betragtning. I mindre lande kan man dog opleve at der ses på andre kvaliteter end de rent faglige ved udvælgelsen, men EU Kommissionens Formand har også noget at skulle have sagt. Det gør han dog kun via de diplomatiske kanaler.

Barroso’s kandidater til 2009-2014 kommissionen er følgende:

Catherine Ashton, EnglandHigh Representative og Vice-Præsident Catherine Ashton, England
Catherine Ashton’s fulde titel i Storbritanien er Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland.

Der er dog meget få baronesse-vaner at finde hos Catherine Ashton, som går for at være en arbejdsom politiker. Hun har siden oktober 2008 været britisk EU Kommissær for handelsanliggender.

Catherine Ashton vil desuden få titel af Representative of the European Union for Foreign Affairs and Security Policy.

Denne nye stilling i EU styrestemet (vedtaget med Lissabontraktaten) afløser den tidligere High Representative for Common Foreign and Security Policy of the European Union, som siden 1999 er blevet varetaget af Javier Solana.

Populært sagt er Catherine Ashton EU’s første ‘rigtige’ udenrigsminister med eget diplomatisk korps

Joaquín Almunia, SpanienKonkurrence-Kommissær - Vice-Præsident - Joaquín Almunia, Spanien
Posten som kommissær for konkurrence er ofte øretævernes holdeplads i EU – med mindre man som kommissær er hård i filten og kvik i pæren.

De enkelte EU lande forsøger med næb og klør at stille egne store virksomheder bedst muligt. Ikke mindst et land som Frankrig har ‘projektionistiske traditioner’. 

Når EU-landene alligevel formår at konkurrere på (nogenlunde) lige vilkår er det ofte konkurrence-kommissærens fortjeneste.

Det er i EU’s konkurrence-kommissariat at store virksomheder tildeles bøder for at overtræde konkurrence-lovgivningen i EU. Desuden kontrolleres at medlemsstaterne ikke tildeler ‘egne’ virksomheder støtteordninger i strid med EU reglerne.

Spaniens Joaquín Almunia er blandt de ‘tungeste’ politikere på Barrosos nye kommissær-hold. Han får en svær opgave.

Joaquín Almunia er tidligere økonomi-kommissær i EU.

Olli Rehn, FinlandØkonomi-kommissær - Olli Rehn, Finland
Den 47-årge finne er tidligere kommissær for Udvidelse af EU samarbejdet.

Rehn er PhD fra Oxford Universitetet - og i øvrigt tidligere fodboldspiller i den finske liga.

Rehn’s nye kommissariat er ‘tungt’ og teoretisk og kræver desuden stor koordination med andre kommissærer og deres embedsmænd.


Viviane Reading, LuxembourgKommissær for justits, grundliggende rettigheder og borgerskab - Vice-Præsident - Viviane Reding, Luxembourg
Viviane Reding fra Luxembourg har været med til at sætte Europas teleselskaber eftertrykkeligt på plads med grænser for, hvor meget forbrugerne må faktureres for brug af mobil-telefoner over landegrænser (roaming).

Den journalist-uddannede Reding, som også har en doktorgrad fra Sorbonne-univesitetet samt flere æres-doktorgrader rundt om i verden, var tidligere undervisningskommissær for Luxembourg.

Vivianne Reding har vist sig at passe som en fisk i vandet i EU-systemet, og er ofte blevet undervurderet af sine ‘modstandere’ blandt store virksomheder i Europa.

Se også hyldest til Viviane fra dansk fan.

Siim Kallas, EstlandTransport-Kommissær - Vice-Præsident - Siim Kallas, Estland
En stor post til en repræsentant fra et lille land – og endda et tidligere Øst-land er hvad Siim Kallas får.

Som tidligere kommunistisk parlamentsmedlem (da Estland hørte under Sovjetunionen), nationalbankdirektør i Estland, præsident i Estland og nuværende Kommissær for revision, administration og anti-fraud (bekæmpelse af svig) er Siim Kallas særdeles erfaren.

Den 61-årige ester er et af Barroso’s mindre kendte, men sikre kort. At han formelt set var kommunist i Sovjetunionen skal man ikke lægge så meget i. Han var senere leder af Estlands liberale reform-parti og internationalt mere vigtigt vice-præsident i foreningen for liberale partier: Liberal International.

Siim Kallas får blandt andet ansvar for European Maritime Safety Agency (EMSA) i Lissabon i Portugal.

Neelie Kroes, HollandDigital Agenda (IT) Kommissær - Vice-Præsident - Neelie Kroes, Holland
Blandt de stærkeste og mest erfarne kommissærer finder man hollandske Neelie Kroes – også kaldet ‘Steely’ Neelie for sin evne til at sætte sin vilje igennem.

Som tidligere konkurrence-kommissær ved Neelie meget om EU systemet, og Barroso har uden tvivl udvalgt Neelie Kroes specielt til det udfordrende IT område Digital Agenda efter at have set, hvor svær hun var at bide skeer med for store virksomheder på posten som konkurrence-kommissær.

Michel Barnier, FrankrigKommissær for det indre marked - Michel Barnier, Frankrig
Den tidligere franske landbrugsminister vender tilbage som EU Kommissær. Sidste gang fra 1999-2004 var Michel Barnier kommissær for regional udvikling.

Kommissær-posten for det indre marked har mistet betydning efterhånden som det indre marked i EU er en kendsgerning.  Det er dog stadig én af de tungere kommissær-poster.

Den franske kommissær får også ansvaret for bankvæsenet (financial services) området i EU.


Karel De Gucht, BelgienHandels-kommissær (Commissioner for External Trade) - Karel De Gucht, Belgien
Den vigtige post som handelskommissær har især betydning i forhold til store handelspartnere som Kina og USA.

Belgiens tidligere udenrigsminister Karel Lodewijk Georgette Emmerence De Gucht er en erfaren politiker, som dog af og til i sin karriere har anvendt en sprogbrug, der ikke har virket befordrende for diplomatiske løsninger.

De Gucht var kommissær for humanitær udvikling og bistand i den forrige EU Kommission.

Antonio Tajani, ItalienKommissær for Industri og Erhvervsudvikling - Vice-Præsident - Antonio Tajani, Italien
Juristen Antonio Tajani er tidligere Transport-Kommissær og er igen indstillet af Italiens præsident Berlusconi, hvis parti Forza Italia den nye kommissær-kandidat Tajani er medlem af.

Italien er et stort land i EU. Tajani’s CV er relativt kort.




Günther Hermann Oettinger, TysklandEnergikommissær - Günther Hermann Oettinger, Tyskland
Energipolitikken i EU er indtil videre ikke særligt kraftigt koordineret. Særligt forholdet til Rusland og de vigtige russiske gasleverancer er vigtige.

Den tyske minister-præsident i delstaten Baden-Württemberg overtager jobbet som EU Energikommissær.



Maroš Šefčovič, SlovakietKommissær for interinstitutionelle relationer og kommunikations-strategi - Vice-President - Maroš Šefčovič, Slovakiet
Blandt de yngste kommissærer finder man 43-årige Maroš Šefčovič fra Slovenien.

Den tidligere diplomat har været ambassadør i Israel, men er i øvrigt et temmeligt ubeskrevet blad. Maroš Šefčovič sidder allerede i EU Kommisssionen, da han per 1. oktober 2009 afløste den tidligere slovakiske EU Kommissær på den selvsamme post, som Barroso har tiltænkt ham i den nye EU Kommission.

Štefan Füle, TjekkietKommisær for udvidelse af EU samt forhold til naboer - Štefan Füle, Tjekkiet
Den tjekkiske diplomat og politiker får som ansvarsområde det svære forhold til Tyrkiet og Tyrkiets eventuelle optagelse (på sigt) i EU.

Štefan Füle har en bred international erfaring fra tidligere ambassadør-poster.




Rumiana Jeleva, BulgarienKommissær for internationalt samarbejde, nødhjælp og krisestyring - ???, Bulgarien
Bulgariens 40-årige udenrigsminister Rumiana Jeleva blev i januar tvunget til at trække sit kandidatur til jobbet som kommissær for internationalt samarbejde, nødhjælp og krisestyring.

Dette kommissær-job er på trods af den store betydning for mange nødstedte mennesker ikke blandt de aller-vigtigste kommissær-poster i EU.

Den nye kandidat fra Bulgarien hedder Kristalina Georgieva.


Johannes Hahn, ØstrigEU Kommissær for regional udvikling - Johannes Hahn, Østrig
En meget stor del af EU’s budget bruges på regional udvikling.

Den nye østrigste EU kommissær for området er doktor i filosofi, er tidligere østrigsk forsningsminister og har begrænset international erfaring.




Connie Hedegaard, DanmarkEU Kommissær for klima (climate action) - Connie Hedegaard, Danmark
Den nye danske kommissær Connie Hedegaard er universitetuddannet i historie og litteratur. Hun har i mange år arbejdet som journalist og er tidligere konservativ miljøminister.

Connie Hedegaard’s nye job som chef for klima-kommissariatet tilhører med lidt god vilje de mellemtunge EU Kommissær poster.


Algirdas Šemeta, LitauenKommissær for toldunion og bekæmpelse af svindel - Algirdas Šemeta, Litauen
Med udvidelsen af EU er bekæmpelse af svindel med EU midler blevet endnu mere aktuelt.

Litauens tidligere finansminister er allerede EU budgetkommissær.





Janusz Lewandowski EU Budgetkommissær og kommissær for finansiel planlægning - Janusz Lewandowski, Polen
EU’s nye budget-bisse er fra Polen. Janusz Lewandowski er doktor i økonomi fra universitetet i Gdansk og tidligere lektor på det prestigefulde Harvard Universitet i USA. Desuden er Lewandowski en ofte anvendt kommentator i større polske aviser om økonomiske emner.

Inden Polens overgang til markedsøkonomi var Janusz Lewandowski rådgiver (1980-1989) for fagforeningen Solidaritet.

Janusz Lewandowski er ikke så kendt i udlandet, men som med-grundlægger af Warszawas Børs og deltager i udformningen af Polens store privatiserings-program efter kommunismens fald, står der stor respekt om den 58-årige økonom i hjemlandet.

Dacian Cioloş, RumænienKommissær for landbrug og udvikling af yderområder - Dacian Cioloş, Rumænien
Den tidligere rumænske landbrugsminister Dacian Cioloş er ingeniøruddannet.

Landbrugskommissær-posten er på trods af at landbrugsstøtten udgør over 40% af EU’s budget (2008) ikke én af EU’s tungenste poster.

Fra 2004 til 2009 havde danske Mariann Fischer Boel posten som landbrugskommissær.


Anna Cecilia Malmström, SverigeEU Kommissær for interne anliggende - Anna Cecilia Malmström, Sverige
Den tidligere sveske Europaminister Anna Cecilia Malmström er ny på posten som EU’s indenrigsminister.

Med sine 41 år er den svenske politolog blandt de yngste kommissærer.

Ansvarsområderne omfatter blandt andet immigration og grænsekontrol samt forhold omkring statsborgerskab og politisamarbejde i EU lande.

Den svenske kommissær får blandt andet asvar for European Monitoring Centre for Drug and Drug Addiction (EMCDDA) i Lissabon i Portugal.

Maria Damanaki, GrækenlandFiskeri-kommissær - Maria Damanaki, Grækenland
Den græske fiskeri-kommissær har ansvaret for hele marine- of fiskeri området herunder EU’s kystlinje.





Máire Geoghegan-Quinn, IrlandEU Kommissær for innovation og forskning - Máire Geoghegan-Quinn, Irland
Den læreruddannede irske tidligere transport og dernæst justitsminister varetager posten som EU Kommissær for forskning og udvikling.

Máire Geoghegan-Quinn har siddet i bestyrelsen for store irske virksomheder og desuden skrevet klummer i The Irish Times.



Andris Piebalgs, LetlandKommissær for udvikling (development) - Andris Piebalgs, Letland
Den lettiske politiker og diplomat Andris Piebalgs får den anden af EU’s nye kommissær-poster (Connie Hedegaard får klima-området).

Piebalgs fik brug for sit russiske i sin tid som EU energi-kommissær, da Rusland i perioden 2006-2009 med mellemrum lukkede for gas-hanerne efter uenighed med Ukraine.



László Andor, UngarnArbejdsmarkeds-kommissær - László Andor, Ungarn
Den ungarske kommissær kommer fra en stilling ved Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i London (ERBD).

Arbejdsmarkeds-kommissær jobbet hander om områderne beskæftigelse, lige rettigheder og sociale forhold.



Androulla Vassiliou, CypernKommissær for uddannelse, kultur, sprog og ungdom - Androulla Vassiliou, Cypern
Den cypriotiske kommissær er jurist, tidligere sundheds-kommissær i EU og i øvrigt tidligere præsidentfrue på Cypern.

Det vigtigste område er uddannelse. Kommissær-posten omfatter desuden sprog, sport, kultur, ungdom og meget andet. Samlet set er det ét af de ‘lettere’ områder som EU kommissær.



John Dalli, MaltaEU Kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse - John Dalli, Malta
Revisoren John Dalli fra EU’s mindste land Malta overtager såfremt EU kommissærerne godkendes områderne sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Denne kommissær-post har potentialet til at få mere magt, men er fortsat blandt EU’s mindre tunge kommissær-poster.



Janez Potočnik, SlovenienEU Miljøkommissær - Janez Potočnik, Slovenien
Den slovenske økonom Janez Potočnik har tidligere været EU Kommissær for forskning og udvikling.

Miljøområdet er ikke specielt højprofileret i EU, men må dog forventes at få mere betydning. Janez Potočnik vil i høj grad skulle samarbejde med Danmarks EU Kommissær på klima området Connie Hedegaard.

Den tidligere danske EU Kommisær Ritt Bjerregaard var Miljøkommissær.

Kilder:
Europa Kommissionen
Danske og engelske aviser
Reuters

Din vurdering:



Lissabon-traktaten trådt i kraft 1. december 2009

Den nye EU traktat, som gør det muligt formelt at indlemme 10 nye lande i EU samarbejdet, er trådt i kraft under navnet Lissabon-traktaten.

I forbindelse med traktatens ikrafttræden var der festfyrværkeri i Portugals hovedstad, som lægger navn til traktaten.

Nervøsitet i Irland over økonomien
Der skulle en økonomisk krise med en deraf følgende fornyet irsk folkeafstemning til at sikre traktatens vedtagelse.

Det var anden gang der var folkeafsteming om Lissabon-traktaten i Irland. Resultatet blev et ja med 67% af stemmerne.

England og Danmark fik ingen folkeafstemning
Mange borgere specielt i lande med mange EU-skeptikere såsom England og Danmark er utilfredse med at der ikke blev afholdt nationale folkeafstemninger.

En retssag om manglende folkeafstemning anlagt af blandt andet entertaineren Niels Hausgaard mod statsminister Lars Løkke Rasmussen og den danske udenrigsminister blev i oktober 2009 afvist af Østre Landsret.

I England var den konservative leder David Cameron sandsynligvis glad for at han med nød og næppe undgik at skulle holde sit valgløfte om at udskrive folkeafstemning, hvis han fik premier-ministerposten inden Lissabon-traktaten trådte i kraft.

Lissabon-traktaten
Da både Polen og selv Tjekkiets præsiden Vaslav Klaus til sidst bøjede sig og skrev under, var Lissabon traktatens ikrafttræden sikret ‘allerede’ i oktober 2009 efter store anstrengelser på den diplomatiske front af ikke mindst Kommissionsformand José Barroso fra Portugal.

Se også: Hvad indeholder Lissabon-traktaten.

Lissabon Traktatens største nyhed er at der nu er en officiel Præsident for den Europæiske Union. Han hedder Herman Van Rompuy og er belgier.

Desuden har EU fået en officiel EU Udenrigsminister. Hun hedder Catherine Margaret Ashton og er brite - og desuden EU kommissær.

De to relativt ukendte topfigurer i EU vil betyde at EU i international sammenhæng vil have en mere ensartet stemme.

Magtfordelingen er ikke ændret, men en post som præsident for den Europæiske Union indebærer dog naturligvis mulighed for at påvirke EU’s politikker.

Din vurdering:



Bilsalg Top 20 – salget af nye biler i Portugal gik frem i oktober 2009

For første gang i år 2009 gik bilsalget i oktober måned frem.

Den portugisiske bilbranche har været hårdt ramt af den økonomiske krise med fald i antallet af solgte biler på to-cifrede %-satser.

Tilsyneladende får bilforhandlerne sig et pusterum sidst på året.

I oktober 2009 steg antallet af solgte biler (personbiler) i forhold til oktober 2008 med 3,5% til 15.183 stk.

Stort samlet fald i person-bilsalget i 2009
Stigningen i Portugals bilsalg ultimo 2009 når dog ikke at ændre det samlede 2009 resultat væsentligt.

Inden årets to sidste måneders tal foreligger, er det samlede fald i bilsalget i Portugal i 2009 på 27,6%.

Mærkerne Opel (minus 50,4%), Peugeot (minus 37,4%), Skoda (minus 37,3%) og Honda (minus 37,3%) har oplevet det største fald i afsætningen i perioden januar til oktober.

Til gengæld køber portugiserne biler stort set i den samme størrelse, som før krisen indtrådte.

Chevrolet, som nutildags sælger relativt billige koreansk-byggede (Daewoo) biler i Europa er indtil videre (januar-oktober) gået 12,9% frem og Mercedes har et samlet plus på 1,5%.

Mest solgte bil i Portugal – bilsalgs top 20 oktober 2009
Den mest solgte bil i Portugal i oktober 2009 er uden konkurremce Renault Megane med over dobblet så mange solgte enheder som nummer to.

En Reanult Megane koster i Portugal fra 22.000 euro. Den mest populære model Renault Megane III 1,5 dCi-110 (diesel) koster fra små 25.000 euro.

Se Top 20 bilsalgs-listen for oktober 2009 i Portugal herunder:

  1. Renault Megane – 1336 enheder
  2. Peugeot 207 – 615 enheder
  3. Ford Fiesta – 547 enheder
  4. Seat Ibiza – 498 enheder
  5. VW Golf – 494 enheder
  6. Renault Clio – 446 enheder
  7. Opel Corsa – 421 enheder
  8. VW Polo – 375 enheder
  9. Opel Astra – 345 enheder
  10. Ford Focus – 342 enheder
  11. Fiat Grande Punto – 325 enheder
  12. Audi A4 – 301 enheder
  13. Peugeot 308 – 256 enheder
  14. Chevrolet Aveo – 249 enheder
  15. Mercedes C-klasse – 247 enheder
  16. BMW 3-serie – 244 enheder
  17. Citroën C4 – 205 enheder
  18. BMW 1-serie – 196 enheder
  19. Citroen C1 (billig citybil) – 192 enheder
  20. Audi A3 – 188 enheder

Bemærk at man først på 19. pladsen finder en decideret city-bil til billige penge.

Bilsalgs Top 20 i Danmark oktober 2009
Til sammenligning blev der i Danmark solgt 12,7% færre personbiler i oktober 2009 i forhold til oktober 2008.

De mest solgte biler i Danmark var:

  1. Toyota Aygo (billig citybil) – 484 enheder
  2. Toyota Avensis – 321 enheder
  3. Ford Mondeo –276 enheder
  4. VW Golf – 272 enheder
  5. Opel Corsa – 266 enheder
  6. Mazda 2 – 258 enheder
  7. VW Polo – 238 enheder
  8. Skoda Octavia – 237 enheder
  9. Hyundai i30 – 234 enheder
  10. Peugeot 107 (billig citybil) – 233 enheder
  11. Honda Accord – 219 enheder
  12. Peugeot 207 – 209 enheder
  13. Ford Fiesta – 178 enheder
  14. Suzuki Splash (billig citybil) – 177 enheder
  15. Citroen C1 (billig citybil) – 175 enheder
  16. Peugeot 308 – 173 enheder
  17. Chevrolet Matiz (billig citybil) – 172 enheder
  18. Citroen C5 – 164 enheder
  19. Fiat 500 – 164 enheder
  20. Suzuki Alto (billig citybil) – 159 enheder

Kilde: De danke bilimportører

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »