Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Julegave-idé'er på International Art Bazaar i Lissabon 13-15 november

Den 13-15 november 2009 afholdes international Art Bazaar i den Schweiziske Klub i Lissabon.

På standene finder man blandt andet:

  • Mode fra Sensify by (danske) Laila Sorensen
    - se også http://www.sensify.eu/
  • Sten-smykker fra Maria João Ferraz
  • At My table - catering fra Laina M. Graf
  • Smykke-design fra Ute Freitag
  • Foto og billeder fra Onda-photo
  • Akvareller og billeder fra Alexandra Krakowski
  • Azulejos (portugisiske kakler) fra Ana Vilela
  • Stentøj fra La Poterie ved Catherine Portal
  • Garn og strikvarer fra Feltrissimo ved Alexandra Chilla og Imke Wolff
  • Malerier fra Aurora Ferreira Marques
  • Papirvarer (blandt andet flotte gaveæsker) fra All in Paper ved Ana Vidigal og Helena Vicente
  • Malerier og skulpturer fra Claudia Lima

Åbningstider International Art Bazaar:

Fredag d. 13. november 16-22
Lørdag d. 14. november 12-22
Søndag d. 15. november 12-17

Her ses invitationen til International Art Bazaar.

Den schweiziske klub - The Swiss Club finder man på adressen Rua Silva Carvalho 152, Lisboa.

Herunder kort over Lissabon:


Se Det nordvestlige Lissabon i større format

Din vurdering:



Lissabon billigere end Istanbul ifølge UBS banken - højeste lønninger i Schweiz

At sammenligne Istanbul og Lissabon er svært og irrelevant for de fleste.

Lissabon og Istanbul har imidlertid store lighedspunkter, når man ser på prisniveauet.

Det har den schweiziske UBS Bank igen i år gjort i Earnings & Prices 2009 rapporten.

Istanbul og Lissabon på linje
Det viser sig at både Tyrkiets og Portugals hovedstæder nu er omtrent lige dyre at bo i - både når man ser på leveomkostninger og på husleje.

Istanbul lander samlet (både leveomkostninger og husleje) på indeks 58,9, mens Lissabon er lidt billigere med indeks 57,8 ud af i alt 73 storbyer.

New York anvendt som udgangspunkt
Indeks 100 er i UBS pris-undersøgelsen fastsat som New York priser.    

Følgende byer er (for) dyre at bo i mht. leveomkostninger:

  • Oslo - indeks 112,5
  • Zürich- indeks 108,4
  • København - indeks 108,4
  • Geneve - indeks 106,8
  • Tokyo - indeks 102
  • New York - indeks 100

Se også artikel i Jyllandsposten: Fødevarer i Danmark til overpriser.

Billigste byer målt på leveomkostninger
I alle byer blev et udsnit af varer til en typisk familie med børn og 'vestlige' vaner indkøbt.

Følgende byer er i 2009 billigst at bo i målt på leveomkostninger:

  • Mumbai, Indien - indeks 30,9
  • Delhi, Indien - indeks 37,6
  • Manila, Filipinerne - indeks 39,3
  • Kuala Lumpur, Malaysien - indeks 43,2
  • Cairo, Ægypten - indeks 45,3

Inden for Europa er følgende byer billigst med leveomkostninger:

  • Bucarest, Rumænien - indeks 46
  • Kiev, Ukraine - indeks 52,1
  • Sofia, Bulgarien - indeks 52,5
  • Budapest, ungarn - indeks 54,4
  • Moskva, Rusland - indeks 55,6
  • Warszawa, Polen - indeks 55,8
  • Vilnius, Litauen - indeks 56,7
  • Tallin, Estland - indeks 57,4
  • Prag, Tjekkiet - indeks 57,5
  • Bratislava, Slovakiet - indeks 59,4
  • Riga, Letland - indeks 62,7
  • Ljubljana, Slovenien - indeks 64,3
  • Nicosia, Cypern - indeks 72,7
  • Athen, Grækenland - indeks 72,7
  • Lissabon, Portugal - indeks 74

Athen, Nicosia og Lissabon er således de billigste storbyer i Vesteuropa, når der ses udelukkende på leveomkostninger.

Tages huslejen med i sammenligningen ændrer billedet sig marginalt.

Det er værd at bemærke at London i England på grund af pundets fald nu blot er 21. dyreste by i verden målt på leveomkostninger. Prisniveauet i Ruslands hovedstad Moskva er ligeledes faldet drastigst i løbet af 2008-2009.

Lønninger i Europas storbyer
UBS banken har også set på lønninger i 73 storbyer i verden.

Vælger man at koncentrere fokus på løn efter skat er medarbejdere i følgende storbyer de bedst lønnede:

  • Zürich indeks 119
  • Geneve indeks 107,5
  • New York indeks 100
  • Dublin indeks 98,7
  • Luxembourg indeks 96,4
  • København indeks 93,5
  • Los Angeles indeks 92,2
  • Oslo indeks 83,8

Lissabon ligger i midten af feltet med indeks 48,8 målt på gennemsnitlig løn efter skat - i øvrigt tæt på andre storbyer som Athen, Rom, Tel Aviv, Auckland, New Zealand og Hong Kong i Kina.

Se hele UBS Prices & Earnings 2009 rapporten (åbner som pdf)

Din vurdering:



Nordportugal i fokus på DR's Panorama - turister flokkes til Dourodalen

Skråningerne langs bredden af Douro floden i Nordportugal hører til de smukkeste områder i Portugal.

Floden Douro udspringer i Soria-regionen i Spanien og er næsten 900 kilometer lang.

Størstedelen af Douro løber i Spanien. Det er imidlertid Portugal, som har gjort Douro-floden berømt med sin produktion af portvin.

Portvin fra Douro-dalen i Nordportugal
Som i gamle dage lagres og udskibes den meste portvin fra byen Porto på Portugals vestkyst ved Douroflodens udløb.

Druerne dyrkes derimod længere inde i landet langs Douro-floden i hvad der også ofte kaldes Alto Douro i Portugal. På dansk kan det oversættes med det øvre Douro.

Området langs Douro-floden i Nordportugal er specielt inde i vinområdet meget spændende, og antallet af turister stigende omend endnu behersket.

Danmarks Radio i Nordportugal
DR's radioprogram Panorama på P1 har haft Bjarne Mouridsen i Nordportugal.

Det er der kommet et spændende og stemningsfuldt program ud af, hvor der fortælles om Douro-området, produktion af portvin og portugisisk kultur. 

Hør programmet om Douro-dalen i Nordportugal på DR's hjemmeside.

Programmet om Dourodalen kan også høres som genudsendelse 09.45 på P1 lørdag den 7. november 2009.

I bil i Nordportugal langs Dourodalen
Man kan nå langt med offentlig transport eller på arrangerede rejser til Nordportugal, men er man interesseret i at opleve det oprindelige Nordportugal kan det anbefales at leje egen bil og besøge de små landsbyer og mindre vingårde (quinta'er).

Stort set alle vingårde har gårdsalg og tilbyder smagsprøver inden man bestemmer sig.

Se også: Godt hotel i Alto Minho området i Nordportugal

Herunder billeder fra køretur i Nordportugal langs Douro ved byen Peso da Régua, som sammen med byen Pinhão er Nordportugals centre for portvinsproduktion:


Nordportugal billeder - november 2009. Fotos: www.portugalnyt.dk

Din vurdering:



D-A-D koncert 6. november i Lissabon

Det danske rockorkester D-A-D (som ikke måtte kalde sig Disneyland After Dark) besøger Lissabon i forbindelse med deres Europa-tour med den nye D-A-D CD-udgivelse Monster Philosophy.

Koncerten foregår på Campo Pequeno 6. november 2009 (tyrefægter-arena'en) og begynder kl. 20.30.

Billet-priser svinger fra 29 til 32 euro og kan som sædvanligt købes eksempelvis i FNAC eller på Ticketline.

Opvarmningsband er det skotske band GUN.

D-A-D er 'et af de mest succesfulde danske bands i udlandet.

Herunder D-A-D med nummeret Monster Philosophy:

 

Din vurdering:



Vinblog på dansk og engelsk – anbefalelsesværdig mini vin-guide til portugisisk vin

En ganske udmærket vinblog, som også kan bruges som guide til portugisisk vin har set dagens lys.

Vin-guide på Grape Juices
Grape Juices blev startet i 2008 og handler ikke kun om vin fra Portugal.

Ud af de mange indlæg finder man per primo november 2009 hele 19 artikler, som handler om portugisiske vine.

Én af de mest læsværdige er:
Smagen af Portugal - Mini-guide til bordvine Portugals bordvine.

Man kan man blandt andet finde følgende historie:

Vin hos Superbest 
Én af vinbloggens skribenter spurgte medarbejder i en SuperBest vin-afdeling efter portugisisk vin. Det havde man ikke i SuperBest og ekspedienten gav følgende forklaring:

Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”.

Denne udtalelse får naturligvis ikke lov at stå uimodsagt på Grape Juice, hvor især vin fra Douro området i Nordportugal fremhæves.

Hvem laver vin-guide på Grape Juice
Grape Juices er et ikke-kommercielt vin-site, som redigeres af en gruppe vin-enthusiaster i Danmark.

Der skrives artikler både på dansk og engelsk. Stilen er uhøjtidelig, og vin-bloggen henvender sig til både vinkendere og dem, som for første gang går på opdagelse i vinens verden.

Se alle blog-indlæg på Grape Juices om portugisiske vine.

Herunder den amerikanske vin-guru Gary Vaynerchuk i sin video-wine-blog i en episode om Douro-vine:

 

 

Din vurdering:



Saramago udtalelser får PSD politikere til at kræve Nobel-pristageren frataget sit statsborgerskab

Den portugisiske Nobel-pristager i litteratur i 1998 José Saramago har gjort det igen.

Portugals enfant terrible nummer 1 har i en alder af næsten 87 år lavet et verbalt frontalangreb mod den katolske kirke i Portugal.

Se også: Kendte portugisere - José Saramago

Saramagos nye roman
For ikke at lade sin nye roman-udgivelse ‘Cain’ gå ubemærket hen, har Saramago under præsentationen af sin nye bog i byen Penafiel i Nordportugal givet følgende bredside. Saramago udtalte:

“The Bible is a catalog of cruelty and of what's worst in human nature”

Denne udtalelse og flere andre af samme skuffe var i oktober 2009 meget hård kost for nogen politikerne i Portugals mest konservative parti PSD.

Et par stykker af de mest fornærmede gik så langt som at kræve Saramago’s portugisiske statsborgerskab inddraget.

Det sker nu ikke, og ateisten og kommunisten Saramago sidder sikkert i sin kørestol og er godt tilfreds med sit nyeste stunt, da han endnu en gang har formået at vække harme i det portugisiske ‘establishment’.

Se også: Saramago foreslår at slå Portugal og Spanien sammen

Kontroverser mellem Saramago og kirken
Saramago har i øvrigt tidligere været ude med riven overfor den katolske kirke, som han elsker at hade.

I 1991 skrev Saramago bogen 'O Evangelho Segundo Jesus Cristo', hvori han lader Jesus blive brugt af Gud til at kontrollere verden.

I 1992 blev bogen og den konservative PSD regerings nægtelse af at indstille Saramago til en national portugisisk litteraturpris den direkte anledning til at Saramago drog i 'eksil' på den spanske ø Lanzarote. Med til historien hører dog at Saramagos kone er fra Spanien.

Se også omtale af Saramago i Kristeligt Dagblad.

Herunder en video-præsentation af den nye bog med den portugisiske titel ‘Caim’:

Din vurdering:



Ryanair rute fra Algarve til Nordportugal - flyv direkte fra Faro til Porto

Ryanair har netop haft premiere på sin første indenrigsrute i Portugal. Fremover flyver Ryanair 4 gange om ugen fra Porto lufthavn til Faro lufthavn på Algarvekysten.

Priseksempel fra Nordportugal til Algarve
Ryanair ruten Porto-Faro flyves mandage, onsdage, fredage og søndage. Man kan i november flyve tur/retur fra Porto til Faro for ca. 58 euro. inkl. skatter men eksklusiv diverse Ryanair-gebyrer - f.eks. til bagage og kreditkortbetaling. Det forventes at ca. 25% af passagererne på ruten vil være forretningsrejsende. Rejsetiden fra Porto til Faro er ca. 55 minutter med fly til sammenligning med ca. 8 timers rejsetid i bil og ca. 6 timer med tog.

Det forventes ligeledes at rejsende fra Algarve vil benytte muligheden for at flyve billigere til øvrige Ryanair-destinationer i Europa med flyskift i Porto

Ryanair er det første udenlandske selskab, der etablerer en indenrigsrute på Portugals fastland. I forvejen flyver lavpris-konkurrenten Easyjet med succes mellem Lissabon og Funchal på Madeira. For to måneder siden offentliggjorde Ryanair udnævnelsen af Porto som det officielle Ryanair hovedkvarter i Portugal, hvilket ventes at skabe ca. 2000 direkte og indirekte arbejdspladser i Porto. Der flyves nu til 22 Ryanair-destinationer fra Porto.

Et talsmand for Ryanair i Portugal udtalte ved Porto-Faro rutens indvielse at flere ruter i Portugal er i støbeskeen.

Find de billige billetter via Momondo

Relaterede artikler:
-
Ryanair ruter Portugal
- Easyjet ruter Portugal

Din vurdering:



Norwegian bagage gebyr – regler for bagage betaling på rejser fra København med Norwegian fly

Det norske flyselskab Norwegian har vind i sejlene og har forøget antallet af afgange fra Københavns lufthavn betydeligt.

Se opdaterede 2013 priser på Norwegian bagagegebyrer

Norwegian har af og til meget lave priser på flybilletter til Faro i Algarve fra København.

De lave priser er en medvirkende årsag til Norwegians succes. En del passagerer glemmer dog at indregne det obligatoriske bagage-gebyr i Norwegian tilbudspriser på fly-rejser.

Se også: Oversigt over Ryanair gebyrer.

Bagage-gebyr hos Norwegian
Man kan sagtens komme i tvivl om, hvor meget betaling Norwegian flyselskabet opkræver for bagage.

Alle informationer findes på Norwegian hjemmesiden – alt er dog ikke krystalklart formuleret på dansk.

Herunder en gennemgang af de mest gængse Norwegian bagage-regler (per ultimo oktober 2009):

Hovedregler for betaling af bagage gebyr på fly til Sydeuropa fra København med Norwegian
Absolut nemmeste måde at angive bagage på er, når man booker sin Norwegian-flybillet på nettet.

  • billigste bagage-gebyr per flyvning:  60 kroner for et stk. bagage op til 20 kilo (retur-flyvning i alt 120 kroner)
    - på denne måde (booket med billetten på nettet) bliver bagage-gebyret en del af den samlede billetpris
  • ringer man istedet til Norwegian og angiver bagage, koster det ligeledes 60 kroner per flyvning per kuffert, dog min 24 timer før afgang
  • venter man med at angive bagage, koster det 120 kroner per flyvning i lufthavnen ved skranken per kuffert (retur-flyvning i alt 240 kroner)

Man kan højst medtage to kufferter, som under ingen omstændigheder må veje mere end 20 kilo stykket. Al overskydende vægt koster 65 kroner per kilo per vej. Norwegian medtager ingen normal bagage, som vejer over 32 kilo eller mindre end 2 kilo.

Sydeuropa er i bagage-mæssig sammenhæng defineret som ruterne på Norwegian hjemmesiden:

  • Nowegian rute fra København til Algarve (Faro) i Portugal
  • Nowegian ruter fra København til Alicante, Barcelona, Malaga, Mallorca og Gran Canaria i Spanien
  • Norwegian rute til Rom i Italien
  • Norwegian ruter til Nice i Frankrig
  • Norwegian rute (ny rute) til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater

Også Norwegian ruter til storbyer har samme regler for bagage bortset fra at bestilling af bagage på nettet eller per telefon kun koster 55 kroner per flyvning.

Det gælder følgende storbyer:

  • Norwegian rute til Amsterdam i Holland
  • Norwegian rute til Barcelona i Spanien
  • Norwegian rute til Budapest i Ungarn
  • Norwegian rute til Dublin i Irland
  • Norwegian rute til Edinburgh i Skotland
  • Norwegian rute til Geneve i Schweiz
  • Norwegian ruter til Krakow og Warszawa i Polen
  • Norwegian rute til Nice og Paris i Frankrig
  • Norwegian rute til London-Gatwick i Storbritanien
  • Norwegian ruter til Salzburg og Wien i Østrig
  • Norwegian rute til Oslo i Norge
  • Norwegian rute til Arlanda-Stockholm i Sverige
  • Norwegian rute til Rom i Italien
  • Norwegian rute til Prag i Tjekkiet

Bemærk at Rom, Nice og Barcelona alle er defineret som storbyer såvel som destinationer i Sydeuropa. Det viser sig dog at storby-definitionen er den gældende. Her opkræver Norwegian 55 kroner per flyvning i bagagegebyr på nettet eller per telefon. Bagage, som først bestilles i lufthavnen koster 120 kroner per kuffert per flyvning.

Al bagage skal naturligvis mærkes tydligt med navn og telefonnummer.

Bemærk undtagelser for børn under 2 år – som kan medtage indtil 5 kg indchecket bagage gratis. Denne inkluderer eksempelvis autostol, barnevogn eller klapvogn. Børn under 2 år må dog ikke have kabinebagage med ud over mad og drikke til flyrejsen. Se mere på Norwegian oversigt over gebyrer.

Anden bagage med Norwegian-fly
Der tillades et meget stort udvalg af anden begage mod behørigt gebyr.

Se alle special-gebyrerne for bagage på Norwegian bagege-gebyr siden (special-bagage).

Som et lille kuriosum kan det nævnes at Norwegian kun medtager 2 kontrabasser per afgang.

Regler for håndbagage med Norwegian
Norwegian tillader følgende gratis håndbagage:

- Ét styk håndbagage per person af max 10 kilo, max mål 55x40x23 cm.

Alle ovenstående bagage-regler fra Norwegian er set ultimo 2009 på Norwegians hjememside. Der tages forbehold for fejl, ændringer og udeladelser.

Din vurdering:



Adventure Race VM i Portugal – danske hold i ARWC 2009 i Cascais-Estoril-Sintra 5-15 november

Verdens bedste adventure racere mødes 5-15 november i Portugal til ARWC 2009 (Adventure Race World Championship 2009).

De 58 hold består alle af fire personer, hvoraf mindst én person på hvert hold skal være en kvinde.

Den 700-800 km lange extreme sport rute gennemføres på 5 dage som en kombination af bl.a. mountainbike, svømning, orienteringsløb, skating (rollerblading), kajak og klatring.

Se programmet for ARWC 2009. Man kan møde atleterne i Estoril til præsentationen inden løbet starter.

Selv om det normalt er varmt i Cascais og Estoril, kan forholdene i starten af november godt være lunefulde oppe i Sintra-bjergene med temperaturer ned mod frysepunktet. Et XPD race er som oftest så hårdt at ikke alle hold gennemfører. Skader som følge af overbelastning ses også jævnligt.

De to danske hold er følgende:

Adventureracers.dk
Den Københavns-baserede team Adventureracers.dk stiller med:

  • Claus Rantzau
  • Thea Storm
  • Anders Tranberg Andreasen
  • Søren Arnfeldt Andersen

AnventureTeam.dk
Jyderne fra AdventureTeam.dk stiller med følgende mandskab:

  • Peter Villadsen
  • Per Jessen
  • Bjørn Axelsen
  • Pernilla Lagergren

Både Bjørn Axelsen og svenske Pernilla Lagergren er med som erstatning for holdets normale halvdel Allan Treschow Jesne og Maria Treschow, som desværre er blevet forhindret af sygdom.

Se også: Portugal Adventure Race XPD 2008.

Herunder video fra Portugal-Estoril XPD racxe 2007:

Din vurdering:



Nye arveregler på vej – EU vil gerne simplificere arvesager på tværs af landegrænser

Den franske EU justits-kommissær Jacques Barrot har på EU Kommissionenes vegne fremsat forslag om simplificering af arvereglerne i EU på tværs af landegrænser.

Arveregler svære at tolke
Som det er nu, kan to EU landes arvelovgivning nærmest være i konflikt med hinanden eller være særdeles svære at tolke med mulighed for divergerende opfattelser.

Det giver ofte giver langvarige og særdeles bekostlige retssager, når eksempelvis et hus i udlandet tilhørende en afdød person med statsborgerskab i eksempelvis Danmark, men med bopæl indtil sin død i eksempelvis Portugal skal behandles af bobestyrer.

Nyt forslag om arveregler fra EU kommissionen
Ifølge det nye forslag vil man som bosiddende i udlandet i sit testamente kunne angive om det skal være ens pas, som bestemmer, hvilket lands lovgivning, som skal gælde ved arv – eller om det skal være landet med ens sidste adresse, som skal være afgørende for, hvilke regler aktiverne både i udlandet og i det oprindelige nationalitetsland skal fordeles.

Dette forslag har med stor sandsynlighed vidtrækkende og overvejende positive konsekvenser for mange danske familier, hvor den ældre generation er flyttet til sydligere himmelstrøg.

Bemærk at forslaget (per oktober 2009) endnu ikke er vedtaget.

Selv om EU-staternes ret til at opkræve arveafgifter af et lands borgere (med bopæl i landet) ikke berøres, må man forvente at en del lande som udgangspunkt vil stille sig i opposition til Kommissionens nye EU arve-lov af frygt for at miste indtægter.

Se mere om forslag til nye EU-arveregler på EU’s hjemmeside.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »