Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Golfnyt Portugal – David Lynn vinder af Portugal Masters 2013 på Victoria Oceanico i Algarve

Portugal Masters 2013 blev afholdt på Oceánico Victoria golfbanen i Vilamoura.

Vinder blev David Lynn fra England i samlet 18 slag under par. Lynne blev dermed indehaver af førstepræmien på €333.330

Bedste dansker på 22. pladsen i Algarve 
Søren Hansen fra Danmark blev nummer 22 og vandt €21.700.

Søren Kjeldsen sluttede som nummer 46 og Morten Ørum Madesen blev nummer 51.

Thomas Bjørn, som i midten af oktober ligger på plads nummer 9 på Europa-tourens samlede stilling, måtte nøjes med en 57. plads i Portugal og samlet 5 slag under par.

Andreas Hartø blev nummer 68 og Ib Hansen nummer 109.

Se også: De bedste golfbaner i Portugal.
   
Vilamoura golfbane tæt på rekord
Den kun 29-årige Scott Jameison fra Skotland gik sidste runde i overlegen stil i 60 slag – hele 11 slag under par.

På det sidste hul; et relativt vanskeligt par 4, havde Jameison muligheden for at slå banererekorden på Victoria Oceanico i Algarve, hvis han kunne præstere en birdie. Det lykkedes dog ikke, men 60 slag på Oceanico Victoria banen ved Vilamoura er et særdeles respektabelt resultat. 

Samlet set kunne den unge skotte dog ikke blande blande sig i toppen. Det blev til en delt 13. plads for Scott Jameison.

Hole in One ved Portugal Masters 2013
Det blev også til et Hole-in-One heldigt og dygtigt slag ved Portugal Masters 2013 i Algarve.

På 8. hul lykkedes det spanieren Miguel Ángel Jimenéz at slå bolden de 154 meter i hul i et enkelt slag.

Belønningen blev 100 flasker vin til cigar- bil- og vin-enthusiasten Jimenéz. Se mere på The Telegraph.

Herunder video fra Oceanico Victoria Golf Course, Vilamoura, Algarve, Portugal: 

Din vurdering:



Danmarks holdopstilling (Danmark-Italien) og Portugals holdopstilling (Portugal-Israel)

Den altafgørende kamp for Danmark i VM kvalifikation 2014 spilles den 11. oktober mod Italien.

Danmarks holdopstilling til Danmark-Italien kampen er følgende:

Danmark-Italien - startopstilling
Stephan Andersen
Lars Jacobsen
Andreas Bjelland
Daniel Agger
Nicolai Boilesen
Niki Zimling
William Kvist
Christian Eriksen
Martin Braithwaite
Michael Krohn-Dehli
Nicklas Bendtner

Se også: Stilling i VM kval gruppe B med Danmark, Italien, Armenien, Bulgarien, Tjekkiet og Malta

Portugal-Israel – startopstilling
Portugal spiller ligeledes VM kvalifikationskamp den 11. oktober 2013.

Se stilling i Portugals VM kval gruppe F.

Portugals holdopstilling den 11. oktober i Lissabon er følgende:

Målmand: Rui Patrício

Forsvar: Vitorino Antunes, Pepe, Luis Neto, Cédric Soares;

Midtbane: Rúben Micael, Miguel Veloso, João Moutinho

Angreb: Cristiano Ronaldo, Hugo Almeida, Nani

Danmark-Italien kampen i VM gruppe B starter 20.15 dansk tid. Portugal-Israel kampen i VM gruppe F starter 20.45 portugisisk tid.

Din vurdering:



Ryanair bagagegebyrer – håndbagage regler – kabinekuffert mål

Ryanair er særdeles kendt for lave flybilletpriser, men de tager høje priser for transport af din kuffert. Meget høje priser.

Din udgift til bagagegebyrer hos Ryanair afhænger af, hvor meget din kuffert vejer, om det er høj eller lavsæson og ikke mindst, hvordan du indchecker din bagage.

Ryanair regler og priser for bagage
Samlet må man højst tage to kufferter med på en tur med Ryanair. Derfra bliver det noget kompliceret og meget dyrt i forhold til andre flyselskaber. Når man booker flybillet hos Ryanair, får man samtidig muligheden for at betale for et stk. bagage.

Efter endt bestilling, skal man gå ind på sin booking og tilvælge, hvis man ønsker at have en kuffert mere med eller andet udstyr.

Hertil kommer regler for håndbagage hos Ryanair, som beskrives nedenfor.

Her er det hurtige overblik – bagagegebyrer hos Ryanair
Bagage priserne hos Ryanair er opgivet som enkelt/retur og omregnet fra euro.

Der skelnes mellem bagage vægt på henholdsvis 15 og 20 kg og bagage nummer to må højst veje 15 kg. Flyselskabet har kun ruter i Europa.

Til alle destinationer (undtaget Grækenland og De Kanariske Øer)

Lavsæson

1. kuffert 15 kg.: 123 kr. / 246 kr.

1. kuffert 20 kg.: 205 kr. / 410 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+15 kg.: 246 kr. / 512 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+20 kg.: 328 kr. / 656 kr. 

Højsæson

1. kuffert 15 kg.: 205 kr. / 410 kr.

1. kuffert 20 kg.: 287 kr. / 574 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+15 kg.: 410 kr. / 820 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+20 kg.: 492 kr. / 984 kr.

Grækenland og De Kanariske Øer

Lavsæson

1. kuffert 15 kg.: 164 kr. / 328 kr.

1. kuffert 20 kg.: 164 kr. / 328 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+15 kg.: 328 kr. / 656 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+20 kg.: 328 kr. / 656 kr.

Højsæson

1. kuffert 15 kg.: 287 kr. / 574 kr.

1. kuffert 20 kg.: 369 kr. / 738 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+15 kg.: 574 kr. / 1148 kr.

2 kufferter med Ryanair 15 kg.+20 kg.: 656 kr. / 1312 kr.

Lavsæson er i 2013 fra 5. januar til 3. april, 28. april til 31. maj, samt fra 1. oktober til ca. 20. december 2014.
Højsæson er i 2013 fra 4. april til 27. april, 1. juni til 30. september, samt fra ca. 21. december til 5. januar 2015.

De fleste tager på ferie i højsæsonen, så skal man en tur til Gran Canaria koster det over 1300 kr. oven i flybilletprisen at få to kufferter med tur-retur med Ryanair, med en samlet vægt på kun 35 kg. De fleste flyselskaber tillader 2 gange 20 kg.

Alle priser er gældende for online booking af flybilletter. Står man i lufthavnen med en kuffert mere end man har booket plads til hjemmefra, kan det komme til at koste helt op til 1200 kroner ekstra i gebyr hos Ryanair, alene for den ene ekstra kuffert.

Bagage overvægt – betaling Ryanair - regler
Flyselskabet Ryanair er meget strikse med bagage overvægt. Man skal ikke forvente at der bliver set igennem fingre, hvis man har et par kilo eller tre for meget i kufferten.

Overvægt koster 150 kr. pr. kilo, til kontant betaling ved Ryanairs skranke.

Regler for Ryanair håndbagage – overskridelse af kabinekuffert regler
Det er tilladt at medbringe ét stk. håndbagage pr. voksne passager. Det er ikke tilladt børn at medbringe håndbagage.

Vægten af håndbagage hos Ryanair må ikke overstige 10 kg, og målene på kabinekufferten må ikke overstige 55x40x20 cm.

Ryanair er også meget strikse med reglen om kun ét stk. håndbagage, og det er ikke tilladt at medbringe yderligere en håndtaske, computertaske eller dine indkøb fra lufthavnen, som ekstra. Det hele skal kunne være i håndbagagen indenfor de 10 kg.

Ryanair tillader sig at afvise din håndbagage ved boarding gaten, hvis den overskrider vægt grænsen. Håndbagagen kan i stedet blive indchecket som bagage, hvis Ryanair vel at mærke har mulighed for det på netop din afgang, mod et gebyr på 450 kr.

Se Ryanairs regler for håndbagage

Kreditkort betaling – gebyr Ryanair
Det koster 2 procent af det samlede betalingsgrundlag at betale med kreditkort, når man booker flybillet hos Ryanair.

Boardingkort udskrivning – flyrejse med Ryanair
Danske brugere af Ryanairs online booking system har slået på to vigtige ting i deres tilbagemeldinger. Man skal være opmærksom på, man ikke betaler for noget man ikke har bestilt (der er mange ting man skal tage stilling til og afkrydse i bestillingsprocessen), samt være sikker på, man får boardingkortene korrekt udskrevet.

I forbindelse med hjemrejse skal man huske at udskrive boardingkortene på rejsemålet, ellers kan det snildt koste en familie op til 150 euro at få udskrevet boardingkortene af Ryanairs personale i lufthavnen. (og det tager dem 45 sek.)

Mad og drikke ombord på Ryanairs ruter
Ryanair siger selv, at man faktisk er velkommen til at medbringe egen mad og drikke, dog ikke varme eller alkoholiske drikkevarer.

Skal bagagen fremover transporteres med fragtmand?
Gebyrerne for bagage med Ryanair er nu så høje, at man i England kan få fragtet sin bagage til for eksempel Spanien med et fragtfirma for en lavere pris.

Ifølge avisen Daily Mail Online august 2013, kan eksterne transport firmaer nu fragte din kuffert billigere frem til din destination, end Ryanair skal have for at tage det med flyet til selvsamme. Artiklen i Daily Mail Online fortæller også, at alle flyselskaber på verdensplan indtjener mere end 200 milliarder (!) kroner om året, for det de kalder tilvalg og det vi kalder gebyrer, deriblandt kuffert transport.

Det er almindeligt kendt, at Ryanair tjener mange penge på bagagetransport, så de kan holde prisen på selve flybilletten nede, og stort set alle rejsende har en eller to kufferter med på ferie.

Derfor har flere transportfirmaer de seneste år haft stor succes med at bringe bagage fra England til mere end 50 lande over hele kloden, til en langt mere fordelagtig pris for kunderne.

I Danmark flyver Ryanair fra Billund og Aarhus. Der er ultimo 2013 ingen Ryanair ruter fra Danmark til Portugal.

Se også: Ryanair åbner flyruter til Lissabon i november 2013

Din vurdering:



Lavere virksomhedsskat i Portugal - IRC virksomhedsskat nedsættes til glæde for mindre portugisiske virksomheder

Der er udsigt til at socialisternes konkrete lovforslag om nedsættelse af virksomhedsskatten (IRC - Imposto sobre o Rendimento de Pessoas Coletivas) vil opnå indirekte støtte fra regeringen, idet regeringspartierne under afstemningen valgte at stemme hverken for eller imod lovforslaget. (Hvormed der er flertal i folketinget).

Lovforslagets primære formål er at støtte økonomien i små og mellemstore virksomheder i Portugal

Det konkrete forslag går på at virksomhedsskatten nedsættes til 12,5% af de første 12.500 euros overskud i portugisiske virksomheder. Dette tiltag vil dermed særligt komme de små og mellemstore virksomheder i Portugal til gode, idet der er tale om en halvering af skatteprocenten for mindre virksomheder med lav indtjening.

Forslaget var til afstemning torsdag den 3. oktober og da regeringspartierne undlod at stemme imod, forventes forslaget at blive endeligt godkendt. Forslaget var fremsat uafhængigt af den større ventede reform af virksomhedsskatten i Portugal, og skal nu viderebehandles i finansudvalget.

Den normale IRC virksomhedsskat er 25%, hvortil kommer diverse tillæg til kommuner (max 1,5%) samt tillæg afhængigt at overskudets størrelse (op til 5% for de bedst indtjenende virksomheder i Portugal). Dermed er den maxmale virksomhedsskat i Portugal på hele 31,5%. Gennemsnittet i EU er i 2013 på 20,5% (uden tillæg).

Øvrige forslag fra PS blev nedstemt
Socialistpartiet PS fremsatte ved samme lejlighed en række øvrige lov-forslag, der dog alle blev nedstemt af regeringen.

PS stillede forslag om nedsættelse af moms for restauranter fra 23% til 13%. Dette forslag blev nedstemt,

PS stillede også forslag om nedsættelse af ejendomsskatten (via ny beregningsmetode til fordel for boligejere). Dette forslag blev nedstemt.

Sidst foreslog PS en særlig boligstøtte til de fattigste ældre i Portugal, hvilket ligeledes blev nedstemt.

Din vurdering:



Ejendomspriser i Portugal – banker skal justere værdiansættelser til realistiske markedspriser

Priserne på det portugisiske boligmarked er fortsat under pres i nedafgående retning.

Banker ligger inde med huse og lejligheder
Én af de mindre åbenlyse forhold på det portugisiske ejendomsmarked er det forholdsvis store antal familiehuse og lejligheder, som portugisiske banker har måttet overtage gennem de sidste 5 år.

Bankerne i Portugal har i 1990’erne og i starten af 2000’erne i stort omfang ydet lån til hus- og lejlighedskøb, og da huspriserne stort set ikke er steget i de 5-8 sidste gode år, før prisfaldene satte ind i slutningen af år 2008 (finanskrisens begyndelse), er bankerne i en meget uheldig situation.

Ofte blev der ydet boliglån med en relativ beskeden udbetaling i Portugal (det gør der ikke længere).

I de senere år er en skilsmisse eller tab af job ofte endt med at husejer simpelt hen har givet sin ejendom tilbage til banken, da afdragene betalt over 5, 6, 7, 8 eller 10 år ikke har kunnet opveje prisfaldet på boligen.  

Man kan i Portugal derfor opleve at siden bankerne var meget aktive med at yde lån til huskøb, står de samme banker i 2013-2014 med et enormt problem i form af en pukkel af dårlige lån.

Banker i klemme på boligmarkedet
Bankerne får med andre ord pantet tilbage i stedet for lånet, men siden pantet (boligen) ofte er mindre værd end da lånet blev ydet, ender bankerne med en masse boliger til opskruede bogførte værdier.

Nogen af disse boliger har bankerne forsøgt at auktionere bort, men det er kun sket i begrænset omfang, idet købelysten har været lille. Samtidig er bankerne bange for at realisere tabene, da deres egenkapital er presset i forvejen som følge af krisen. Man sætter derfor helst ikke de normale gode huse og lejligheder på auktion eller tager imod købstilbud – med mindre man er sikker på at kunne få pengene hjem.

Summa summarum: bankerne har i lang tid siddet med et meget stort antal boliger, som de i realiteten ikke har kunnet sælge uden at tabe penge. Og da bankerne ikke har haft råd til at tabe (flere) penge, har man i stor udstrækning undladt at sælge boligerne.

Se også artikel på Sol (portugisisk).
   
Venner og ansatte tilgodeses
De ‘bedste’ boliger i bankernes bøger i Portugal bliver ofte solgt til venner af huset eller til ansatte eller deres familier, men selv denne type af salg er skrumpet ind, da alle grupper i det portugisiske samfund efterhånden er presset økonomisk.

Mange af de ringste og de mest faldefærdige boliger bliver løbende bortauktioneret til lave priser, men for den store pukkel af gennemsnitlige boliger har bankerne problemer. Markedsprisen er simpelt hen for lav til at kunne dække lånet i boligen.

Et stort antal boliger er også forsøgt lejet ud af bankerne med en vis succes, men rigtig mange boliger har blot stået tomme i 2,3 eller 4 år.

Markedspriser på boliger må sandsynligvis falde yderligere i Portugal
Den portugisiske centralbank er bekymret, hvilket i september 2013 er kommet til udtryk i form af et cirkulære, hvori Banco de Portugal (nationalbanken) informerer om, hvad Portugals banker bliver tvunget til, med mindre der rettes ind med hensyn til vurderings-regler.

Bankerne i Portugal overholder, så vidt nationalbanken kan se, ikke reglerne for værdiansættelse af fast ejendom i regnskabet, og Banco de Portugal har derfor informeret om at vurderingspriserne på ejendommene ejet af bankerne skal sættes ned med mellem 15% og 60% – ellers vil nationalbanken gøre det for bankerne.

En sådan nedsættelse er for så vidt positiv, idet nationalbanken i Portugal må vurdere at de portugisiske banker er så stærke at de nu kan bære tabet, men for ejendomsmarkedet som helhed, vil et fald i vurderingspriserne på et stort antal boliger sandsynligvis have dén effekt at priserne på store dele af ejendomsmarkedet i Portugal vil falde yderligere. 

Din vurdering:



Norwegian og bagagegebyrer – regler for bagage og håndbagage (kabinekuffert)

520 kr. retur pr. person med fly til Lissabon, eller 2080 kr. retur for to voksne og to børn.

En hurtig søgning hos flyselskabet Norwegian, med afgang fra København til Lissabon, på en firedages familie eller golf miniferie i november måned 2013, gav umiddelbart dette glimrende resultat.

Det må siges at være billigt. Meget billigt. Men man skal også betale for at medbringe sin bagage.

Gebyrer og bagageregler Norwegian

  • Det koster 89 kr. pr. kuffert, pr. person, hver vej eller med andre ord: 178 kr. for en returrejse med Norwegian.
  • Prisen er den samme uanset om det er høj eller lavsæson.
  • Bagage må højst veje 20 kg. pr. stk.
  • Der må medbringes to stk. bagage i alt
  • Vægten må ikke overstige 32 kg eller veje under 2 kg pr. stk.
  • Det koster 69 kr. pr. kg overvægt.
  • Der må medbringes en håndbagage på 10 kg og en mindre taske pr. person.
  • Det koster yderligere 89 kr. pr kuffert hver vej, hvis der er mellemlanding undervejs. Også selvom det er Norwegian man skal videre med.

Bagagegebyrer hos Norwegian – håndbagage i kabinen
Som udgangspunkt er et stk. håndbagage inkluderet i billetprisen pr person ved flyrejser med Norwegian Air Shuttle.

Derudover må man faktisk gerne medbringe en lille taske hos Norwegian, der kan ligge under flysædet. For eksempel en computertaske, skuldertaske eller almindelig størrelse rygsæk.

Mål for håndbagage
I indtjekningsskrankerne kan man få målt, om håndbagagen har den korrekte størrelse.

Håndbagagen må maksimalt måle 55x40x23 cm og den må ikke veje mere end 10 kg. I forhold til de fleste flyselskaber, der kun tillader håndbagage med en vægtgrænse på 8 kg, må det siges at være en god service.

Indchecket bagage – priser hos Norwegian oktober 2013
Det koster 89 kroner at få bragt en kuffert af sted på en enkeltrejse, og det koster yderligere 89 kroner at få den med hjem igen. Altså 178 kr. for en returrejse med Norwegian oven i billetprisen pr. person. Kufferten må højst veje 20 kg. og man betaler 69 kr. ekstra pr. kilo for overvægt.

Til sammenligning må man medbringe 23 kg i kufferten hos det portugisiske flyselskab TAP

Man skal bemærke sig, at lavprisflyselskaberne generelt har en strammere politik omkring bagageregler. Det er meget sandsynligt, at man får vejet og målt sin bagage og man slipper ikke bare nemt igennem, hvis grænserne overskrides.

Prisen på bagage hos Norwegian er ikke forskellig, afhængig om det er høj eller lavsæson, som man ser det hos andre flyselskaber.

Pladsreservationer Norwegian - gebyr
Vil man være sikker på at sidde ved siden af hinanden i flyet, koster det yderligere.

Der er dog frit valg om man vil sikre sig pladser i flyet, men det kunne jo være man gerne vil sidde bestemte steder af forskellige hensyn. Prisen er på 89 kroner pr. plads pr. vej.

Betaling med kreditkort hos Norwegian - gebyrer
Betaling med kreditkort koster under alle omstændigheder også et gebyr.

Yderligere gebyrer pålægges hvis man ønsker at ændre navn på billetten, ændre rejsedato og meget mere.

Læs mere om Norwegians gebyrer og tilvalgspriser her

Undtagelser for børn ved rejser med Norwegian
Børn mellem 2-11 år kan frit medbringe autostol, klapvogn eller barnevogn.

Gennemse oversigten for gebyrer – bagage Norwegian
Da stort set alle har brug for at have en kuffert med på ferie, undgår man ikke at betale kuffertgebyrer – returrejse 178 kr.

De mange særregler og deraf følgende gebyrer, er svært gennemskuelige for de fleste. Derfor bør man tænke over, hvor meget man har brug for, når man skal ud og rejse. Man betaler for at medbringe sin bagage og det skal man være indstillet på.

Ekstra bagagegebyr ved mellemlanding med fly fra Norwegian
Bestiller man billetter til destinationer der ikke har direkte flyforbindelse, betaler man bagagegebyr pr. vej, pr. destination. Det koster yderligere 89 kr. pr. kuffert, hvis man mellemlander i en lufthavn, for at komme videre til det endelige mål, uanset om næste forbindelse også er et Norwegian fly.

Skal der spilles golf på rejsen eller surfes? – gebyrer for tilvalg
Ønsker man at medbringe golfudstyr til et spil på de mange fremragende golfbaner eller skal man have cyklen med til en tur i bjergene, må man påregne endnu en ekstra udgift hos Norwegian.

Men igen, den er jo frivillig. Det er jo ikke sikkert man rejser for at spille golf, og man kan benytte sig af muligheden for at leje udstyr på golfbanen (men det er selvfølgelig også en udgift)

Det koster 398 kr. retur pr. golftaske.

Hertil kan lægges andre gebyrer:

  • Mad og drikke undervejs: Der forefindes et menukort ombord, med mulighed for at bestille varme sandwich og drikkevarer.
  • Fiskestænger: 199 kr. pr stk. pr vej
  • Musikinstrumenter: 299 kr. pr. stk. pr. vej
  • Cykler eller surfudstyr: 299 kr. pr stk. pr. vej

Alle nævnte priser er ved bestilling online. Betaler man først ved indcheckning i lufthavnen, er prisen op til 100 kr. højere pr. tilvalg.

Din vurdering:



Rui Costa - portugiser kåret som verdensmester i cykling

For første gang er en portugisisk cykelrytter blevet kåret som verdensmester i cykling.

I en tæt spurt vandt portugiseren Rui Costa over spanske Joaquin Rodriguez ved VM 2013 i Firenze i Italien.

VM i cykling er afviklet siden 1927.

Rui Costa gjorde sig også bemærket ved dette års udgave af Tour de France, hvor portugiseren vandt to etaper.

Desuden vandt Rui Costa årets udgave af Tour de Suisse.

Se også: Portugisisk cykelrytter vinder etape i Tour de France - Rui Costa, Movistar.

Nyt cykelhold - skifte fra Movistar til Lampre i 2014
Rui Costa skifter i 2014 fra cykelholdet Movistar til Lampre.

Rui Costa er 26 år, og vil som nykåret verdensmester køre i regnbuetrikoten i 2014.

Din vurdering:



Shopping i Portugal - Primark åbner mega-butik i Columbo centeret i Lissabon

Den engelsk-irske Primark kæde er kendt for sine meget lave priser på tøj til hele familien.

Fokus er på modetøj til piger og kvinder, og priserne er helt i bund.

Throw-Away-Fashion
I England er Primark især kendt for køb og smid-væk tøjthrow-away-fashion.

Tendensen startede omkring år 2000, hvor Primark efter adskillige opkøb af butikskæder i England begyndte at prissætte særdeles aggressivt på markedet for modetøj i Storbritannien. Der var tale om priser, så selv teeenagepiger på normale lommepenge følte at de havde råd at købe et stykke tøj og smide det væk efter en brugsaften eller to.

Til gengæld var tøjet af en kvalitet, som ofte ikke indbød til at beholde det særligt længe. Primærk er i England derfor forbundet med øgede affaldsproblemer, selv om mange andre lavpris-tøjkæder og supermarkedet bidrager ligeså meget til affaldsbjergene af billig-tøj.

Primark i Portugal
Den økonomiske krise har dog til en vis grad sænket forbrugslysten i Storbritannien; herunder lysten til at smide væk.

Den spanske del af Primark åbnede i 2008, og i Portugal var Primark Lissabon klar til købelystne kunder i sommeren 2009.

Med 10 forretninger i Portugal er det nye Primark i Columbo Shopping centeret den største Primark forretning i Portugal og den næststørste på den Iberiske Halvø.

Det nye Primark i Columbo Centeret åbner dørene d. 10. oktober 2013 og forventes at skabe 300 jobs.

 

 

Din vurdering:



Kommunalvalg i Portugal 2013 – stor PS-sejr over regeringspartiet PSD

Den 29. september 2013 blev der afholdt kommunalvalg i Portugal.

Oppositionen i stærk fremgang 
Mange steder har befolkningen anvendt lejligheden til at vise utilfreddshed med den siddende regering og i særdeleshed med preierminister Passos-Coelho’s parti PSD, der kan sammenlignes med partiet Venstre eller Konservative i Danmark.

Det vurderes at PSD har tabt omkring 1/5 af stemmerne i forhold til kommunalvalget i 2009.

Samlet set fik partierne følgende foreløbige resultat optalt som antal vundne kommuner (camarás):

  • PS – 136 (socialisterne center-venstre)
  • PPD/PSD – 82 (socialdemokrater center-højre)
  • PCP–PEV (CDU) – 30 (kommunister/grønne – stærkt socialistiske)
  • PPD/PSD+CDS-PP – 14 (regeringskoalision center-højre)
  • Borgerlister – 11 (uafhængige)
  • CDS-PP – 5 (kristelige/frie demokrater center højre)
  • Andre 5

Resultatet er ufuldstændigt. Kilde: Publico – se opdatering.

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Portugal 2013 blev omkring 53%.

Hvem, der bliver borgmester i de større byer er ikke 100% afgjort, men følgende skulle være sikre:

  • Lissabon – António Costa (PS) fortsætter som borgmester
  • Porto - Rui de Carvalho Araújo Moreira (uafhængig) - Porto var tidligere PSD-ledet
  • Cascais - Carlos Carreira (PS) fortsætter som borgmester
  • Vila Nova da Gaia - Eduardo Rodrigues (PS) afløser Luís Filipe Menezes (PSD) som borgmester
  • Matosinhos - Guilherme Pinto (uafhængig) - tidligere CDU-ledet
  • Loures - Bernadino Soares (CDU) - Loures er tidligere PS-ledet
  • Oeiras - Paulo Vistas (uafhængig) - tidligere Isaltino Morais (uafhængig og gode venner med Vistas, som førte kampagne i hans navn - Morais sidder imidlertid i fængsel for tiden, hvor han udsoner resten af en 2-års dom for korruption og 'uregelmæssigheder' i ledelsen af Oeiras)

På Madeira er ‘ø-kongen’ Alberto João Jardim i fare for at miste titlen som guvernør – en plads, som han har besat siden 1978. Jardim’s PSD parti har tabt 7 ud af 11 kommuner på Madeira i forhold til 2009, hvor PSD vandt kommunalvalget i alle kommuner på Madeira.

PSD-konservative højborge skrumper ind
Ud af de fem befolkningsmæssigt største kommuner i Portugal; Lissabon, Sintra, Vila Nova de Gaia (Nordportugal syd for Porto), Porto og Cascais er det kun Cascais, hvor PSD bevarer borgmesterposten.

Tidligere havde PSD borgmesterposten i 4 af de 5 største kommuner - dog ikke i Lissabon.

Algarve en anelse mere rød end tidligere
I landsdelen Algarve blev 10 af de 16 kommuner vundet af PS. Det blev til sejr over de tidligere PSD-ledede kommuner i Alcoutim, Loulé og Lagoa samt PS bibeholdelse af flest stemmer i Aljezur, Lagos, Olhão, Portimão, São Brás de Alportel, Tavira og Vila do Bispo.

PSD vandt i Albufeira, Castro Marim, Faro, Monchique og Vila Real de Santo António (VRSA), mens CDU fik flest stemmer i Silves.

Din vurdering:



Spanien overvejer at skifte tids-zone – portugisisk/engelsk tid bedre for helbredet

Spaniens geografi tilsiger at Spanien i tidszone skulle følge England, Irland og Portugal, som ligesom Spanien er blandt de vestligste lande i Europa.

Island og Færøerne har også ‘engelsk tid’.

En diktators alliance med Nazi-Tyskland
I hele 71 år har Spanien imidlertid fulgt centraleuropæisk tid, dvs. den samme tidszone, som anvendes i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Benelux-landene, Frankrig, Italien med flere.

Det var Spaniens diktator Franco, som i 1940 valgte at ‘flytte’ Spanien ind i tysk tidszone for at lette samarbejdet med Tyskland, selv om Spanien i forhold til dagtimer har samme øst-vest placering som de britiske øer.

Kommission til mulig skift af tidszone
En til lejligheden nedsat kommission i Spanien har set på fordele og ulemper ved at gå fra centraleuropæisk tid (CET – Central European Time); også kaldet GMT+1 (Greenwich Mean Time plus one), til GMT (Greenwich Mean Time).

Foreløbig ser det ud til at kommissionens arbejde har fastslået at:

- spanierne sover gennemsnitligt en time mindre end WHO anbefaler
- den manglende søvn menes at have negativ effekt på produktivitet, stress, frafald i skoler og antallet af ulykker

Den spanske frokost er omkring kl. 13, og aftensmad er omkring kl. 20, hvis man følger solen. I virkeligheden indtages frokosten omkring kl. 14 og aftensmaden omkring kl. 21, skriver BBC – med mindre der er sommertid, for så rykkes der endnu en time i forhold til solens placering.

Se også artiklen Adios SiestaThe Guardian.

Der findes en forening til fremme af at Spanien flytter tidszone til GMT. Asociación para la Racionalización de los Horarios Españoles (ARHOE) har allerede eksisteret i 10 år. De Kanariske Øer anvender dog i modsætning til resten af Spanien GMT tidszone.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »