Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Portugiser i semifinalen i Danmark har talent

Danmark har talent - nu med hjælp fra Portugal.

Lørdag aften (5. marts) kl. 20 dansk tid, skal portugisiske Marcos Bessa forsøge at synge sig i finalen i TV2’s underholdningsprogram ”Danmark har talent” 2016.

Og der er rigtig mange af hans landsmænd, der krydser fingre for ham.

Designeren fra Lego vil også være sanger
Marcos Bessas succes indtil videre i et dansk tv-program er ikke gået ubemærket hen i de portugisiske medier.

Historien om den 26 årige Lego designer fra det venlige Portugal, er blevet samlet op af blandt andet Diário de Notícias, som skrev, at han tilsyneladende har vundet danskernes hjerter og referere til Bessas Facebook side, hvorpå han udtrykker et stort ” Obrigado, thank you, tusind tak!!!!”, efter det lykkedes ham at komme videre til semifinalen.

Se også nyhedsindslag på portugisisk tv her.

Video: Marcos Bessa synger Adeles ’Someone Like You’ i Danmark har talent:

Men den talentfulde sanger fra Paredes nær Porto, er ikke uvant med at synge og han har endda sine egen You Tube kanal.

Her kan man blandt andet kan hører ham synge Coldplays Fix You med veninden Maria:

Marcos arbejder som Lego designer i Billund, synger Gospelkor i Vejle og har en lillebror og en mor og far hjemme i Portugal, som bare er umådeligt stolte af ham. Vi, her på PortugalNyt, krydser også fingre for Marcos og ønsker ham al mulig held og lykke.

Se også tidligere artikel: Portugiser designer for Lego

Din vurdering:



Danmarks fodboldkvinder godt fra start i Algarve Cup 2016

Update 9. marts 2016: Danmark og Portugal mødes om 7-8. pladsen, onsdag den 9. marts kl. 15 i Parchal.

Det danske kvindelandshold i fodbold fik en fin start på den årlige forårsturnering i Algarve, ved at besejre Canada med 1-0 i Albufeira i åbningskampen, som blev afviklet onsdag den 2. marts 2016.

Årets udgave af Algarve Cup har deltagelse af Danmark, Canada, Island og Belgien i Gruppe A og i Gruppe B spiller Portugal, Brasilien, Rusland og New Zealand mod hinanden. Alle kampe spilles fra 2-9. marts 2016.

Algarve Cup 2016 kampprogram
Er man i Algarve regionen den næste uges tid, er her en oversigt over Danmarks første tre kampe.

Gruppe A – spilledato og tidspunkt:

2. marts: Island-Belgien 2-1
2. marts: Canada-Danmark 0-1
4. marts: Canada-Belgien 1-0  
4. marts: Danmark-Island 1-4  
7. marts: Danmark-Belgien 1-2  
7. marts: Canada-Island 1-0

Gruppe B – spilledato og tidspunkt:

2. marts: Portugal-Rusland 0-1
2. marts: Brasilien-New Zealand 1-0
4. marts: New Zealand-Rusland 0-0  
4. marts: Portugal-Brasilien 1-3  
7. marts: Brasilien-Rusland 3-0  
7. marts. Portugal-New Zealand 0-1

Alle tidspunkter er lokal tid og finalen spilles onsdag den 9. marts mellem de to gruppevindere.

Se stillinger på det portugisiske fodboldforbunds hjemmeside.

Sidste års vinder deltager ikke i Algarve Cup 2016
Årets udgave af Algarve Cup er desværre uden sidste års vinder fra USA. Desuden har store nationer indenfor kvindefoldbold som Kina, Norge og Sverige også meldt afbud. Det skyldes, at disse nationer skal spille kvalifikationsturnering til OL i Rio og det foregår i Holland i perioden 2-9. marts.

Danmark har tabt fem finaler ud af fem mulige
De mange afbud fra stærke nationer, giver måske Danmarks landshold chancen for at forbedre sit hidtil bedste resultat i Algarve Cup. Senest var de danske kvinder i finalen både i 2007 og 2008, men tabte begge år til USA (som har vundet turneringen 10 gange!).

Danmark har været i finalen fem gange, siden turneringen startede i 1994, men har desværre aldrig løftet vindertrofæet op i luften.

Din vurdering:



Familieferie ved Algarvekysten rigtig god for feriebudgettet – Algarve er Europas billigste sol og strand rejsemål

En kop kaffe, en øl, en cola, solcreme eller en tre-retters menu, er noget man som turist meget hurtigt får brug for, når man endelig er nået frem til destinationen.

De fleste kender fornemmelsen af at skulle finde ud af, hvad prisniveauet er på ferien, når man sidder på den første bar eller cafe og skal have stillet sult og tørst.

Det første menukort man får stukket i hånden, siger ofte meget om feriens forestående udgifter: Hvor meget koster det at være på ferie?

Portugals Algarvekyst er Europas billigste strandferie destination.

Lav-selv prissammenligninger
Britiske Post Office har lavet en fin grafisk side, hvor man kan se, hvad det koster at købe små fornødenheder på rejsemålet, sammenlignet med resten af verden. Post Office har hentet pris-data fra mange destinationer i verden, der i blandt Algarve (som er et ualmindeligt populært rejsemål for briter).

En hurtig sammenligning viser, at en flaske øl på en café eller bar koster små 9 kroner i Algarve regionen, mod ca. 23 kr. i resten af verden. En flaske vand på 1,5 liter købt i supermarked koster henholdsvis 2,65 kr. mod 6,75 kr.

Sammenligningsdestinationerne er en lang række af de mest populære turistmål over hele verden, fra Nice i Sydfrankrig til Auckland i New Zealand over Asien og USA, samt Sunny Beach i Bulgarien til Rio de Janeiro i Brasilien, Costa del Sol i Spanien og altså Algarve distriktet i Sydportugal.

Find Post Office Travel Barometer her.

Algarve er Europas billigste feriemål for strandglade familier

For briterne gør det stærke pund det endnu billigere at være på ferie. Den årlige Post Office Family Holiday Report 2015 afslørede, at en familie på fire stadig kan spise ude på restaurant i Algarve for under 300 kr.

Generelt var der mere for pengene i 2015 end i 2014 og statistikken fortæller, at priserne på de mest anvendte køb for en britisk familie, fra is, cola og solcreme til en tur i vandland, generelt er faldet på 14 europæiske feriemål, herunder Algarve.

Læs også: Algarvekysten satte turisme rekord i 2015 - Faro Lufthavn gennemrenoveres

Læs også: Algarve 2016 rejser - hvem skal du rejse med?

Din vurdering:



Primo Tours på Ferie For Alle rejsemesse i Herning – rejser til Porto Santo og Madeira

På rejse- og feriemessen i Herning 26-28 februar 2016 kan man blandt andet møde repræsentanter for Primo Tours.

Rejser til Porto Santo med Primo Tours 
Den lille ø Porto Santo ligger 37 km nordøst for Madeira.

Der er færge fra Funchal på Madeira og øen har også en lufthavn, som benyttes af charter-rejseselskaber som Primo Tours.

Se tilbud på rejser til Porto Santo med Primo Tours.

Porto Santo er ligesom Madeira portugisisk og hører under Madeira’s selvstyre som region.

De to øer er meget forskellige. Madeira er for det første langt større end Porto Santo, som kun strækker sig over ca. 42 km2 – det vil sige ca. halvt så stort areal, som Amager.

Porto Santo er i modsætning til Madeira velsignet med masser af fantastiske sandstrande og er dermed perfekt til afslappet badeferie. På Madeira kan man også finde en god kunstrig strand og et havnebad, men nogen stor strandferie-destination bliver Madeira

På Porto Santo er stranden mellem 9 og 10 km lang og ét af de helt store trækplastre for turister. 

Se mere om Porto Santo inklusiv oplysninger om vejret.

Porto Santo rejser er populære for børnefamilier.

Badeferie og vild natur på Porto Santo
Madeira har i forhold til Porto Santo langt flere naturskønne områder, men faktisk er der også meget natur at udforske på Porto Santo. Se mere i video’en ovenfor.
 
Som badeferie-destination er Porto Santo perfekt. De fleste af øens hoteller er af høj klasse med enten 4 eller 5 stjerner.

Primo Tours rejser til Porto Santo og Madeira kan også bookes via Travelmarket.

Portugisiske velhavere på Porto Santo
Porto Santo er i Portugal kendt som stedet, hvor man tager hen på badeferie med familien, og øen i Atlanterhavet har altid været mere eksklusiv end Madeira og Algarve.

Strandene på Porto Santo ligger på den sydlige del og kan sammenlignes med de bedste strande i Caribien. 

Den portugiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo er en hyppig gæst på Porto Santo øen, hvor han er medejer af et hotel. Også den pensionerede fodboldspiller Luis Figo har investeret i ferieparadiset. 

Video fra Vila Baleira Resort på Porto Santo.

Golfspillere kan nyde en 18-huls bane med udsigt til stranden og til klippeformationer.

Tager man med Primo Tours kan man vælge mellem at bo på Vila Baleira, Luamar eller Quinta do Serrado.

Din vurdering:



Bravo Tours messetilbud Ferie for Alle - billet til halv pris med Bravo Tours invitationskode

Rejsebureauet Bravo Tours annoncerer forud for Ferie For Alle 2016 i Herning messetilbud og messerabatter på ferier og rejser for mere end 10 millioner kroner.

Blandt de mange messetilbud finder man også tilbud på rejser til Portugal og Azorerne. 

Bravo Tours tilbud på rejser til Algarve fra Billund - messetilbud eksempler:

  • 8. april - 1 uge Algarve fra Billund - Tilbud: 2998 kr.
    8. april - 2 uger Algarve fra Billund - Tilbud: 4398 kr.
    Ferielejlighed Aquamar - Kat 3.

  • 15. april - 1 uge Algarve fra Billund - Tilbud: 2498 kr.
    Ferielejlighed Aquamar - Kat 3.

  • 29. april - 1 uge Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 2498 kr. 
    Boavista m. morgenmad - Kat 3+.

  • 2. maj - 1 uge Algarve fra Billund - Tilbud: 2798 kr. 
  • 2. maj - 2 uger Algarve fra Billund - Tilbud: 4198 kr. 
    Lejligheder Mouraliz - Kat 3.

  • 13. maj - 1 uge Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 3198 kr.
  • 13. maj - 2 uger Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 4998 kr. 
    Cerromar Atlantico - Kat 4.

  • 3. juni - 1 uge Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 3498 kr.
  • 3. juni - 2 uger Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 6198 kr. 
    Holiday Inn Algarve med morgenmad - Kat 4.

  • 17. juni - 1 uge Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 2498 kr.
  • 17. juni - 2 uger Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 5798 kr. 
    Terrace Club - Kat 3.

  • 1. juli - 1 uge Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 7398 kr.
  • 1. juli - 2 uger Algarvekysten fra Billund - Tilbud: 12998 kr. 
    Be Live Palmeiras Village med all inclusive - Kat 4.

Bravo Tours tilbud på rejser til Azorerne fra København og Billund:

  • 8. august - 1 uge Azorerne fra Billund eller København - Tilbud: 4998 kr.
  • 8. august - 2 uger Azorerne fra København eller Billund - Tilbud: 6798 kr. 
    Acores Atlantico med morgenmad - Kat 3.

Se alle messetilbud fra Bravo Tours

Invitationskode Bravo Tours - halv pris Ferie for Alle billet
I øvrigt kan man købe billet til Herning Feriemesse til halv pris med Bravo Tours invitationskode Bravo-FFA2016, der netop er offentliggjort på rejsebureauets hjemmeside samt på Facebook.

Ferie for Alle 2016 afholdes fra den 26. februar - 28. februar 2016 i Herning Messecenter.

Se også information om Herning Rejsemesse samt rabat billet Ferie for Alle invitationskode.

Din vurdering:



Algarvekysten satte turisme rekord i 2015 - Faro Lufthavn gennemrenoveres

2015 blev det bedste år nogensinde i Portugals turisme og især i Algarve.

Dette går rigtig godt i spænd med den årlige Holiday Money Report i Storbritannien, som fortæller, at Algarve for første gang i fem år er den billigste feriedestination for briterne.

Portugals Statistik afslører, at der blev foretaget mere end 16,5 millioner bookinger i Algarve-regionen i 2015, hvilket var en stigning på 2,5 procent i forhold til året før, samt at 3,7 mio. turister besøgte den skønne landsdel, en stigning på 3,9 procent.

Det er primært udenlandske turister som har sørget for den store fremgang med en stigning på 5,7 %, hvorimod bookinger foretaget af portugsiske turister faldt med 3,1 % .

Faro Lufthavn i Algarve gennemrenoveres
Lufthavnen i Faro har også haft sit travleste år siden åbningen i 1965. 6,4 mio. passagerer kom igennem Faro Lufthavn i 2015, som i skrivende stund er gået ind i det sidste år med renovering.

Det forventes, at Faro Lufthavn fremstår som gennemrenoveret i foråret 2017.

Briterne elsker Algarve
54 procent af rejsende i Faro Lufthavn er briter. 3,5 mio. havde taget turen fra deres eget utilregnelige klima til Sydportugals sol og varme. Derefter kom tyskerne, irerne og hollænderne ind på de næste pladser.

Det gør franskmænd også
Det helt store procentmæssige boom stod franskmændene dog for, som i høj grad blandt pensionister, har taget Algarve til sig. Frankrig sendte små 200.000 turister og rejsende til Algarve, en stigning på 20 procent i forhold til året før, og det signalerer kraftigt, at det er billigere at slå sig ned eller holde ferie i Algarve end i Sydfrankrig. Mange franske pensionister bosætter sig aktuelt permanent i Portugal grundet meget fordelagtige beskatningsforhold i Portugal sammenlignet med Frankrig.

2016 forventes at blive et endnu bedre år for turismen på Algarve    
Det forventes, at 2016 bliver endnu bedre for Algarve. Det skal ses i lyset af, at flere og flere klassiske turistdestinationer, som tiltrækker nogenlunde samme type turister som Algarve, i disse tider bliver kategoriseret som usikre rejsemål.

Relaterede sider: 

Algarve 2016 rejser - hvem skal du rejse med? 

Danske Christina arbejder på Cliff Richards vingård i Algarve.

Algarve Paddle Surf 

Din vurdering:



Portugal vil have flere flygtninge til landet

Portugal vil gerne have en større andel af flygtninge til landet end de 4500, som landet blev pålagt i forbindelse med EU’s fordelinger.

Der har ikke været det samme flygtningepres på Portugals grænser, som det er set i mange andre lande i Europa.

Det har foranlediget en aktion fra Portugals Premierminister, Antonio Costas side. Han har sendt en invitation til lande som Sverige og Grækenland om at sende yderligere 5800 flygtninge mod den Iberiske Halvøs mindste nation.

Aktiv reklame for landet Portugal
Den portugisiske ambassadør i Grækenland har været en tur ud i en græsk flygtningelejr, for at gøre lidt reklame for sit hjemland.

Samtidig fortæller lederen af Portugals flygtningeråd, Teresa Tito Morais, at mange flygtninge og migranter ikke kender Portugal på forhånd og heller ikke ved hvad landet kan byde på.

Teresa Tito Morais fortæller endvidere, at Portugal har brug for at få lidt liv tilbage i flere dele af landet, fordi mange portugisere er rejst udenlands for at søge nye muligheder, og det har skabt en vis befolkningsmæssig afmatning.

Portugal har Europas laveste fødselsrate og står til at miste 20 procent af befolkningen, hvis befolkningsnedgangen fortsætter.

Hør Danmarks ambassadør i Portugal udtale sig til P1
Danmarks ambassadør i Portugal forklarer i radioprogrammet P1morgen, hvordan Portugal påtænker at få aktiveret de mange ekstra flygtninge, som landet gerne vil modtage. Programmet blev sendt tirsdag den 23. februar 2016 og indslaget i linket starter kl. 08.07.

Din vurdering:



Portugal Restaurant Week - mange restauranter deltager i den største gastronomiske begivenhed i Portugal

Fra den 25. februar til 6. marts 2016 afholdes Portugal Restaurant Week, der markedsføres som den største gastronomiske begivenhed i Portugal 

Det betyder at alle kan prøve gourmet mad på anerkendte portugisiske restauranter til en fast lav pris.

Der er denne gang tale om en national udgave af Portugal Restaurant Week hvor eventet afholdes simultant i Lissabon, Porto, Aveiro, Vilamoura, Guarda, Évora, Leiria, Coimbra og Funchal.

Spis gourmet mad for 20 euro
Mere end 100 restauranter støtter om om gourmet eventet, og tilbyder luksus-menuer (forret, hovedret og dessert) til den overkommelige pris af 20 euro.

Reservation anbefales via RestaurantWeek.pt (Den officielle hjemmeside for Portugal Restaurant Week).

Man kan også reservere telefonisk på 210 11 73 73 (hver dag fra 11:00 til 21:30).

Restaurant Lissabon

Konceptet "Restaurant Uge" stammer fra USA
Den første Restaurant Uge blev afholdt i New York i 1992 i partnerskab med Fashion Week. Formålet var at øge salget på restauranter i lavsæsonen for turisme. I den første udgave af Restaurant Week deltog 90 restauranter. 

Nu om dage deltager mere end 10.000 restauranter og eventet afholdes løbende i større byer som Lissabon, Madrid, Milano, Boston, London, Amsterdam og Sao Paulo.

For hver menu der sælges under Restaurant Uge i Portual doneres 1 euro til de sociale institutioner Acreditar samt Corações com Coroa.

Se også: Michelin-stjerner til Portugal restauranter 2016

Deltagende restauranter i Portugal
Her ses en liste over deltagende restauranter i Portugal - opdelt i distrikter.

Restauranter Lisboa
(Bemærk dækker hele Lissabon-distriktet inkl. Cascais, Estoril, Sintra mv.)
River Lounge – MYRIAD by SANA Hotels 
Faz Figura
Casa da Dízima
Largo
Adlib
Lisboète 
Flor-de-Lis – EPIC SANA Lisboa Hotel
Arola
Casa Galega Paço de Arcos
XL
Palácio de Seteais
Jockey 
La Paparrucha
Volver de Carne Y Alma
Via Graça
Flores do Bairro
A Fábrica de Santiago - Santiago de Alfama Boutique Hotel
Come Prima
O Nobre
Reserva by Olivier
Casa do Leão – Castelo de São Jorge 
Varanda de Lisboa
A Casa do Bacalhau
The Decadente Restaurante & Bar
Duplex - Restaurante&Bar
Panorama - Guincho
Doca Peixe
Restaurante Chefe Cordeiro
Cantina da Estrela 
The Insólito
Restaurante Associação Naval de Lisboa
Zambeze
Choupana Gordinni
Kais
Populi
O Pescador
Rossio Restaurante - Altis Avenida Hotel
Grill Four Seasons
Os Prazeres da Carne
Viva Lisboa
Terrace Bougainvillea
Café no Chiado
Belém 2 a 8
Café no Chiado
Meson Andaluz Lisboa
Espaço Lisboa
Fado em Si
Vela Latina
Cafetaria Mensagem - Altis Belém Hotel & Spa
Sessenta 
Aura Lounge Café
Albatroz 
La Trattoria
Faz Gostos LX
Sítio - Hotel Valverde
Bonsai 
Il Mercato
Estória
Sakana Restaurante Bar Sushi
Nobre Estoril
O Polícia
Coffee Shop Rendez Vous - Hotel Altis

Restauranter Porto
éleBê
Book
PortoBello Rooftop Restaurant & Bar
Egoísta
BH Foz
DOP
Gull
The Artist Bistrô
DeCastro Gaia - PortoCruz
Palatium
Escondidinho
Astória
Góshò
Casa Branca
Costume Bistrô
17º Restaurante & Bar
Ginjal
Mário Luso
Galeria do Largo
Poivron Rouge
Nautilus Bar e Bistrô
Casa da Música

Restauranter Aveiro
Salpoente 

Restauranter Coimbra
Casas do Bragal
Arcadas
Tivoli Caffè

Restauranter Faro, Algarve
Fusion - The Lake Spa Resort (Vilamoura)

Restauranter Guarda
Casa da Esquila, Sabugal

Restauranter Leiria
Tribeca Restaurante-Brasserie, Serra d'El-Rei

Restauranter Évora
Esporão, Reguengos de Monsaraz
São Rosas, Estremoz

Restauranter Funchal, Madeira
Design Centre Nini Andrade Silva

Din vurdering:



1,5% BNP-vækst i 2015 - Portugals økonomi på rette spor, men indenlandsk efterspørgsel halter

Den økonomiske vækst i Portugal blev på 1,5% i år 2015. 

Resultatet er meget tæt på den tidligere regerings anslåede 1,6% vækst i Portugals BNP for 2015.  
Dermed har Portugal i to på hinanden følgende år haft vækst i økonomien. I 2014 blev væksten på 0,9 %.

Inden da oplevede portugiserne hele 3 år med recession.

Portugal vækst i BNP de seneste 6 år:

2010: +1,9%
2011: –1,8%
2012: – 3,3%
2013: –1,4%
2014: +0,9%
2015: +1,5%

Export-drevet økonomi
Den indenlandske efterspørgsel har stort set ikke ændret sig siden 2014. Der investeres fortsat meget lidt i Portugal og det private forbrug er heller ikke særligt højt i forhold til 2014. 

Til gengæld går eksporten godt og var i høj grad med til at trække den portugisiske økonomi.  
Det samme gælder den rekordstore turisme i 2015, som for en stor del opregnes som indenlandsk forbrug.

Man kan således udlede at portugisernes eget forbrug fortsat er underdrejet.

Portugal i forhold til Danmark – BNP
Danmarks BNP for 2015 og dermed den økonomiske vækst for 2015 er per medio februar 2016 endnu ikke opgjort. 

Danmarks Statistik regner med en vækst på ca. 1,2% for hele 2015 under ét, men erfaringsmæssigt kan det endelige tal sagtens blive op til +/- et halvt procentpoint højrere/lavere. I 2014 havde Danmark en vækst i BNP på 1,0%.

Danmarks BNP i 2014 var på samlet 260 milliarder euro mod Portugals 2014 BNP på samlet 173 milliarder euro. Bemærk at en direkte sammenligning er problematisk, da prisniveauet er væsentligt højere i Danmark.

Portugal har et BNP på circa samme størrelse som Grækenland efter finanskrisen. I 2014 blev der opgjort et græsk BNP på 178 milliarder euro.

Din vurdering:



Danskere i Portugal kan igen ansøge om dansk pas via ambassaden i Lissabon

Danmark indførte i 2012 nye biometriske pas med obligatorisk digitalt foto, fingeraftryk og underskrift.

Dette medførte at mange ambassader pludselig kun kunne udstede midlertidige pas, idet udstedelse af "rigtige" pas kræver biometrisk udstyr.

Danskere i Portugal måtte i perioden 2012 - 2016 således tage til ambassaden i Madrid for at få udstedt dansk pas.

Biometrisk udstyr installeret på ambassaden i Lissabon fra 2016
Per februar 2016 er det igen muligt at ansøge om dansk pas på ambassaden i Lissabon, da ambassaden har fået installeret biometrisk udstyr til udstedelse af pas.

Man kan forudbestille tid til ansøgning om pas på Den Danske Ambassade i Lissabon alle hverdage mellem kl. 10 - 13 via e-mail: lisamb@um.dk eller per telefon 213 512 960.

Pas-ansøgningsskema kan printes og udfyldes på forhånd og medbringes.

Download skema til ansøgning om dansk pas.

Biometriske pas kræver at der tages billede (man skal derfor IKKE selv medbringe foto), fingeraftryk og underskrift.

Ansøgninger om dansk pas i Portugal modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der vil få adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR.

Pris for udstedelse af pas inden for ambassadens kontortid er Euro 128 (ca. DKK 955).

Bemærk at ambassaden ikke sender pas til privat adresse i udlandet. Det nye pas skal således afhentes på enten ambassaden i Lissabon eller konsulatet i Faro eller Porto.

Billigere at få lavet dansk pas under ophold i Danmark - hvad koster et pas?
Udenrigsministeriet anbefaler at man som udlandsdansker får lavet nyt dansk pas i Danmark - f.eks. i forbindelse med et ferieophold i Danmark.

Som dansk statsborger kan man få udstedt et pas hos Borgerservice i alle danske kommuner. Man skal blot møde personligt op.

Pris for pas-udstedelse i Danmark inklusiv gebyr for fingeraftryk er i 2016: DKK 626 for voksne, DKK 376 for seniorer over 65 år, DKK 141 for unge fra 12 - 17 år og DKK 115 for børn under 11 år.

I Danmark kan pas sendes til private adresser.

Hvor lang gyldighed har et dansk pas?
Et dansk pas har en gyldighed på 10 år.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »