Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Azorerne ferie 2013 – anbefales af Fodors rejsemagasin

Fodors er en online og trykt guide til rejser og rejseoplevelser i hele verden.

Den i Danmark relativt ukendte Fodors rejseguide er verdens største udgiver af rejsebøger på engelsk.

Fodors grundlagt af enthusiast
Fodors blev grundlagt af Eugene Fodor, som var træt af ikke at kunne finde ordentlige rejsebøger om Europa i USA.

Eugene Fodor var selv oprindeligt europæer (ungarer), men slog sig ned i USA og fik amerikansk statsborgerskab efter at have deltaget i 2. verdenskrig i Europa for de amerikanske styrker.

Fodors rejsebøger blev grundlagt i 1949 og er populære på samme niveau som ‘Turen Går Til’ rejsebøgerne i Danmark.

Se også: Lej feriehus på Azorerne.

Fodors anbefaler Azorerne
Det er derfor et anseeligt skub til markedsføringen af Azorene som feriedestination, når Fodors i USA anbefaler de grønne øer som ét af 25 anbefalede feriedestinationer i år 2013.

Se Fodors anbefalinger af feriedestinationer 2013.

Herunder promotion-video for Azorerne-ferie:

Din vurdering:



Justin Bieber koncert 11. marts 2013 i Lissabon, Portugal

Pop-fænoménet Justin Bieber giver i 2013 for første gang koncert i Portugal.

Justin Bieber-koncerten i Portugal afholdes i Pavilhão Atlântico i Lissabon den 11. marts. Forsalget er startet.

Billige billetter til Justin Bieber koncert
Som sædvanligt er koncertbilletter billigere i Portugal end i Danmark.

Billigste Justin Bieber koncertbillet kan således bestilles på Ticketline.pt for kun 40 euro (ca. 300 kroner), og da Pavilhão Atlântico ikke er så stor, står man faktisk ret tæt på selv med de billigste billetter.

De tætteste pladser i forhold til scenen – de såkaldte ‘Golden Circle’ pladser til 65 euro/stk er allerede udsolgt. Per 26. december 2012 var der 80 ståpladser tilbage til 40 euro.

koncerten med Justin Bieber i Lissabon den 11. marts begynder kl. 19.30. Opvarmning er med Carly Rae Jepsen.

Justin Bieber Believe-turné
Koncerten i Lissabon er en del af Biebers Believe Tour.

Allerede den 20. april 2013 kan Justin Bieber opleves i Parken i København.

Se mere på Justin Biebers officielle hjemmeside.

Herunder ‘Believe’ med det canadiske teenage-idol Justin Bieber:

Herunder privat optagelser fra Justin Bieber koncert i Herning (første Bieber-koncert i Danmark) i april 2011.

Promo-video for Justin Biber ‘Believe’-Tour:

Din vurdering:



JFC Lisbon (Joint Force Command Lisbon) afsked – NATO omstrukturering i Portugal

Lissabons NATO hovedkvartér i Oeiras har i december 2012 holdt afstedsceremonier for JFC Lisbon.

Et mere effektivt NATO
Blandt de mange NATO hovedkvarterer, som blev nedlagt under en større sparerunde i 2011-2012, er Lissabons Joint Force Command én af de organisationer, som bliver lagt sammen med NATO’s kommando i Napoli, Italien.

Under NATO’s nye struktur nøjes man med to kommandoer i Europa (Napoli og Brunssum i Holland).

I Oeiras vest for Lissabon har der været en NATO kommando med skiftende opgaver siden 1972, og de mange gennem årene udstationerede medarbejdere fra NATO-landene; herunder fra Danmark og Norge, har haft en særdeles positiv virkning på hele Lissabonkystens økonomi.

En mindesten blev i forbindelsen med afskedsceremonierne rejst i Oeiras til påskønnelse af den skiftende internationale medarbejderstab i JFC Lisbon og deres betydning for NATO-samarbejdet.

Nye NATO-hovedkvarterer i Lissabon
NATO vil dog langt fra forlade Lissabon.

I Monsanto (bydel i det vestlige Lissabon) vil der fremdeles være træningsfaciliteter i form af Joint Analysis and Lessons Learned Centre (JALLC).

Senere flytter Striking and Support Forces NATO (STRIKFORNATO) til Portugal og placeres i Oeiras. Også NATO Communications and Information Systems School (NCISS) flytter fra Italien til Lissabon.

Se mere på NATO’s hjemmeside.

Din vurdering:



Bud på Lissabon, Porto og Faro Lufthavne (ANA Lufthavne) –TAP salg sat på hold

Det portugisiske statsejede luftfartsselskab TAP skal sælges som del af en omfattende privatisering af den portugisiske stats større ejerandele i betydende virksomheder.

Salg af portugisiske TAP ikke før i år 2013-2014
TAP-salget er imidlertid blevet sat på hold efter at det brasilianske investeringsselskab Synergy Aerospace (ejes af Germán Efromovich - colombianer/brasilianer med polsk pas) som eneste byder ikke kunne eller ville stille de nødvendige bankgarantier.

Det brasilianske bud på TAP skulle ifølge Huffington Post være på 35 millioner euro samt en yderligere investering i TAP på 316 millioner euro samt ikke mindst en overtagelse af gælden i TAP på anslået 1,2 milliarder euro.

ANA lufthavnene Portugal – herunder Lissabon Lufthavn
Der er per 20. december 2012 tilkendegivet at ville indløbe 3 bud på ANA (Aeroportes de Portugal), der ligesom TAP skal sælges som led i privatiseringer.

ANA er moderselskab for de største lufthavne i Portugal herunder Lissabon lufthavn, Porto Lufthavn, Faro Lufthavn, Alentejo Lufthavn (Beja) og Ponte Delgada Lufthavn på São Miguel øen på Azorerne.

De tre interessenter, som har indikeret at ville byde, er:

- Flughafen Zurich AG (Schweiz)
- Vinci SA (Frankrig)
- Corporacion America (Argentina)

Corporation America er opereratør på 49 lufthavne i Sydamerika og Europa (eksempelvis Trapani Lufthavn på Sicilien). Det argentinske bud er udarbejdet i samarbejde med den store portugisiske virksomhed Sonae (bl.a. Continente supermarkedskæden og indkøbscentre).

Zurich Lufthavn har allieret sig med den brasilianske infrastruktur-virksomhed og motorvejs-operatør CCR SA.

Vinci SA er én af Europas største virksomheder med 183.000 ansatte i 100 lande. Vinci har deltaget i bygningen af tunnellen under Den Engelske Kanal og stod for bygningen af det berømte Popidou Center i Paris.

Din vurdering:



Resultat af lodtrækning til Champions League 2013 - Round of 16 med FC Porto

Kampene i Round of 16 (ottendedelsfinalerne) i Champions League blev afgjort ved lodtrækning den 20. december 2012.

Resultat af lodtrækning blev følgende:

  • Galatasaray-FC Schalke04 (Match 1)
  • Celtic-Juventus (Match 2)
  • Arsenal-FC Bayern Munchen (Match 3)
  • Shakhtar Donekst-Borussia Dortmund (Match 4)
  • AC Milan-FC Barcelona (Match 5)
  • Real Madrid-Manchester United (Match 6)
  • Valencia-PSG (Match 7)
  • FC Porto-Malaga (Match 8)

Se også: Resultat af Champions League gruppespillet 2012 .

Din vurdering:



FIFA ranglisten december 2012 – fodbold-Portugal må nøjes med en 7. plads

Efter i en kort periode at have ligget på tredjepladsen på FIFA verdensranglisten i fodbold, må Portugal i december 2012 som følge af et dårligt (afgjort) resultat mod Gabon se sig degraderet yderligere 3 pladser ned til en 7. plads på årets sidste FIFA verdensrangliste.

Nedtur for Brasilien
Brasilien gør dog en endnu værre figur på december 2012 verdensranglisten.

Verdens måske mest feterede landshold rykker 5 pladser ned til en 18. plads inden Felipe Scolari overtager tjansen som landstræner.

Se FIFA ranglisten december 2012 herunder:

  1. Spanien
  2. Tyskland
  3. Argentina
  4. Italien
  5. Colombia
  6. England
  7. Portugal
  8. Holland
  9. Rusland
  10. Kroatien
  11. Grækenland
  12. Schweiz
  13. Equador
  14. Elfenbenskysten
  15. Mexico
  16. Uruguay
  17. Frankrig
  18. Brasilien
  19. Algeriet
  20. Sverige
  21. Belgien
  22. Japan
  23. Danmark
  24. Norge
  25. Mali
  26. Chile
  27. Bosnien-Herzegovina
  28. USA
  29. Tjekkiet
  30. Ghana

Se mere på FIFA’s hjemmeside.

Din vurdering:



World Travel Awards 2012 – Portugal vinder pris som Europas bedste golf- og beach-destination

World Travel Awards 2012 blev afholdt i december 2012 i New Delhi i Indien.

Portugal bedste golfdestination i Europa
Portugal vandt titlen som Europas bedste golfdestination 2012 i konkurrence med England, Frankrig, Tyskland, Irland, Skotland og Spanien.

Portugal (Algarve) bedste strand-destination i Europa
I konkurrence med følgende kendte solferie-destinationer:

  • Cannes, Frankrig
  • Korfu, Grækenland
  • Costa da Luz, Spanien
  • Costa Smeralda, Sardinien, italien
  • Formentera øen, Ibiza, Spanien
  • Marbella, Spanien
  • Oludeniz, Tyrkiet
  • Parnormas, Mykonos, Grækenland
  • Plage Port Grimaud, Frankrig

vandt Portugal desuden titlen (med Algarve) som bedste beach-destination i Europa, som på dansk bedst kan oversættes til solferiedestination.

TAP vandt priser til World Travel Awards 2012
Flyselskabet TAP vandt to fornemme priser i kategorierne:

- World’s Leading Airline to Africa

og

- World’s Leading Airline to South America

For den sidstnævntes pris vedkommende er det 4. gang TAP vinder. TAP er kendt for at have et særdeles godt rutenet fra Europa til Brasilien.

Se mere på World Travel Awards 2012 siden.

Din vurdering:



Julen 2012 i Nordportugal – lædervareproducenten Cavalinho har opført verdens største krybbespil

I Portugal har enhver større by et presépio på torvet eller på én af byens større pladser. Det kan bestå 7-10 figurer med Jesusbarnet of Jomfru Maria placeret centralt eller det kan være et større skue med flere detaljer.

På portugisisk Presépio eller på engelsk nativity scene kan oversættes til dansk med ‘krybbespil’.

Verdens største presépio i Nordportugal - julen 2012
Der er hvert år masser af virksomheder, som hiver deres eget presépio frem og stiller op i venteværelset eller i vinduet ud til gaden.

I nærheden af byen Santa Maria da Feira syd for Porto i Nordportugal har den i Portugal kendte lædervareproducenten Cavalinho hovedkvartér.

Til julen 2012 har Cavalinho opstillet et gigantisk presépio (krybbespil) med flere tusinde elementer. Der er 44 scener (heraf mange med bevægelige figurer) på de 2000 kvadratmeter foran virksomheden.

Opstillingen af de mange figurer er kombineret med anlæggelsen af ‘søer’, hvor omkring 200 fisk svømmer rundt og kan påvirke belysningen af jule-showet. Se billeder fra forberedelserne.

Herunder video fra Cavalinho – julen 2012:

…og der er flere video’er – mange flere; fakisk i alt omkring halvanden times optagelser.

Direktørens passion
Krybbespillet er direktøren for Cavalinhos passion, og selv om der findes lignende krybbespil i Spanien og Venezuela, mener Manuel Jacinto Azevedo hos Cavalinho nu at have lavet det allerstørste presépio i verden.

De 2000 m2 udstilling er ikke opstået på én gang. For 3 år siden var planlægningen igang og i julen 2010 og julen 2011 var Cavalinho’s krybbespil allerede en turistattraktion med eksempelvis 21 besøgende fra Italien (i 2011) i Santa Maria da Feira for at bese herlighederne hos Cavalinho.

Der er gratis adgang til krybbespillet hos Cavalinho i julen 2012 til og med februar 2013. Krybbespillet har åbent hver dag mellem 9 og 24. I weekenden er der åbent indtil kl. 2 om natten.

Julen 2013 byder med stor sandsynlighed på et endnu større presépio hos Cavalinho.

Se mere om Cavalinho på virksomhedens hjemmeside.

Din vurdering:



Direkte fly til Porto – København-Porto (direkte) med SATA Airlines 2 gange ugentligt fra 28. marts 2013

SATA flyver i slutningen af 2012 én gang om ugen direkte til Porto (om torsdagen) og derfra videre til Ponta Delgada på Azorerne.

Direkte til Porto fra København
Fra den 28/3 2013 udviddes der til to ugentlige direkte fly til Porto fra København, torsdag og søndag, hvoraf det ene fly går videre til Ponta Delgada på Azorerne (om søndagen).

SATA – et flyselskab med speciale i ruter til Azorerne
Luftfartselskabet SATA blev grundlagt i 1940’erne og havde per 2012 over 1200 ansatte.

Med base på Azorerne (São Miguel) er SATA det primære flyselskab til rejser mellem de 9 øer på Azorerne. Der er desuden et veludbygget SATA rutenet til rejser mellem Europa og Azorerne samt rejser mellem Canada/USA og Azorerne

I de senere år har SATA udviddet kraftigt i Europa med internationale ruter til Portugal (Faro, Porto og Lissabon); herunder København-Porto ruten.

Se mere om Flyruter fra Danmark til Portugal.

Din vurdering:



Fælleseuropæisk banktilsyn omfatter CGD, BCP, BES, BPI, Santandertotta og Banif i Portugal

Sent om aftenen den 12. december 2012 blev EU-landene enige om at oprette et fælles banktilsyn under den Europæiske Centralbank ECB.

6 banker i Portugal bliver omfattet at det fælleseuropæiske tilsyn, der totalt vil omfatte omkring 200 banker (de største banker i Europa).

For at være omfattet skal en bank have en balance på mindst 30 milliarder euro eller en balance der udgør 20% eller mere af et lands BNP.

I Portugal er følgende banker omfattet:

  • Caixa Geral de Depósito (CGD)
  • Banco Comercial Português (BCP Millenium)
  • Banco Esirito Santo (BES)
  • Banco Português de Investimento (BPI
  • Santandertotta
  • Banif

Lande uden for Euro-samarbejdet; eksempelvis Danmark, Sverige og Storbritannien, behøver ikke at deltage.

Såfremt Danmark vælger at deltage, vil mellem 5 og 10 danske banker blive omfattet.

Det fælleseuropæiske banktilsyn skal blandt holde øje med bankernes soliditet, og vil sandsynligvis kunne gribe tidligere ind ved problemer end nationale tilsyn i de enkelte lande, hvor der ofte er et relativt tæt forhold til de ledende personer i de større banker.

Ordningen træder i kraft løbende og vil være fuldt implementeret den 1. april 2014.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »