Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Portugal World Heritage – fæstningsværker omkring grænsebyen Elvas udnævnt til Verdensarv

Portugal har fået sit 14. World Heritage site.

Den 30. juni blev man på UNESCO konferencen i St. Petersborg enige om at udnævne fæstningsværkerne i Elvas og dermed også Elvas by på grænsen mellem Spanien og Portugal til verdenarv.

Se mere om Elvas World Heritage på UNESCO hjemmesiden.

Elvas fæstningen på grænsen til Spanien
Byen Elvas ligger på en bakketop 8 km nordvest for Guadiana floden i det østligste Alentejo.

Nærmeste større by er Portalegre, men den langt mindre by Elvas med omkring 15.000 indbyggere har en unik seværdighed.

Byen ligger omkranset af ét af de største fæstningsværker i Portugal. Elvas fæstningen, som den står i dag, blev opført i det 17. århundrede som værn mod spanske felttog mod Portugal.

I årene omkring 1640 til 1668 holdt Elvas fæstningen stand mod spansk belejring flere gange. Under en belejring i 1659 fortælles det at 1000 mand i Elvas fæstningen (resten var døde af sygdom) holdt stand mod en spansk hær på 15.000 mand.

Elvas populær blandt spanske turister
Nutildags har de spanske invasioner taget en anden form.

Elvas ligger tæt på Spanien og besøges af et stort antal spanske turister med historisk interesse.

Grænsebyen Badajoz i Spanien (ca. 150.000 indbyggere) ligger kun små 20 kilometer fra Elvas. De to byer i henholdsvis portugisiske Alentejo og spanske Extremadura er i øvrigt venskabsbyer.

Se billeder fra Elvas World Heritage fæstningen.

Moderne fæstning med bastioner og aquadukt
Elvas anlægget var et super-moderne fæstningsværk efter datidens forhold.

Den blev designet af den hollandske jesuit Padre João Piscásio Cosmander, og er den bedst bevarede fæstning i verden udført efter hollandsk tradition.

Der er gjort udbredt brug af bastioner d.v.s. fremskudte fæstningsværker, der sammen højdeforskellene gjorde det muligt af forsvare positionen og tilføje fjenden betydelige tab.

For at forsyne fæstningen og Elvas by med vand er der anlagt en aquadukt; Amoreira Aqueduct, som gjorde det muligt at modstå længerevarende belejringer.

Elvas ligger 85 km øst for Evora af hovedvej E90/A6. Afstanden til Elvas fra Lissabon er omkring 200 km (også ad A6/E90 - retning Spanien).

Herunder en privat video optaget i Elvas:

Din vurdering:



Fodbold rangliste juli 2012 – Danmark bedre end Brasilien ifølge FIFA verdensranglisten

Interessen for fodbold efter en intensiv måned med EM 2012 fodbold fra Polen og Ukraine er stilnet af.

Juli-FIFA ranglisten giver dog et af de sjældne oplevelser – nemlig at Danmark ifølge FIFA verdensranglisten har et bedre landshold end Brasilien (!)

Danmarks fodboldlandshold har aldrig nogen sinde før været bedre end Brasiliens fodboldlandshold siden FIFA ranglisten blev ‘opfundet’ i august 1993.

Brasiliens dårligste FIFA placering
Det skal bemærkes at Brasilien heller aldrig nogen sinde har været så dårligt placeret.

Hidtil dårligste FIFA rangliste placering for Brasilien var netop ved FIFA ranglistens ‘fødsel’ i august 1993, hvor Brasilien var nummer 8 (Danmark var også dengang nummer 10 på FIFA ranglisten).

‘Stillingen’ er per juli 2012 følgende blandt de 15 bedste hold på FIFA’s verdensrangliste:

FIFA rangliste juli 2012

  1. Spanien
  2. Tyskland
  3. Urugyay
  4. England
  5. Portugal
  6. Italien
  7. Argentina
  8. Holland
  9. Kroatien
  10. Danmark
  11. Brasilien
  12. Grækenland
  13. Rusland
  14. Frankrig
  15. Chile

Se hele FIFA ranglisten for juli 2012 samt pointfordeling.

Din vurdering:



Nuno Gomes til Blackburn – kendt portugisisk fodboldspiller ikke færdig med karrieren endnu

Den legendariske Nuno Gomes, som scorede 4 mål i EM 2000 slutrunden i Holland/Belgien, har mod på flere udfordringer.

Gomes har som 36-årig indgået kontrakt med Blackburn Rovers, der måtte se sig slået ud af den engelske Premier League i sidste sæson.

Erfaren landsholdsspiller
Nuno Gomes er med sine 79 landskampe for Portugal én af de mest erfarne spillere i Portugal.

I sine 293 kampe for Benfica fik Gomes bolden i nettet 125 gange.

Gomes var en kort periode i 2000-2002 på kontrakt med Fiorentina i Italien. De øvrige 15 års fodboldkarriere blev tilbragt i portugisiske klubber; heraf ca. 11 år i Benfica.

Den pæne og ungdommeligt udseende Nuno Gomes er særdeles populær i Portugal blandt de kvindelige fodboldfans, og optræder med jævne mellemrum i TV-shows.

Se artikel om Nuno Gomes transfer til Blackburn på Daily Mail.

Din vurdering:



Rio de Janeiro udnævnt til World Heritage site

Den pulserende storby, feriedestination og samba-hovedstad i Brasilien; Rio de Janeiro blev søndag den 1. juli udnævnt til World Heritage (verdensarv) af UNESCO.

Se mere på UNESCO hjemmesiden.

Rio de Janeiro World Heritage
Rio de Janeiro er blevet inkluderet i verdens World Heritage som kulturområde.

Nærmere bestemt handler Rio de Janeiro verdensarven om det såkaldte Carioca-område (landskab) med den 30 meter høje Jesus-figur også kaldet Christ the Redeemer. Statuen står på en 700 meter høj klippetop og kan ofte ses ved indflyvning til eksempelvis Rio de Janeiro-Galeão  internationale lufthavn.

Desuden dækker World Heritage udnævnelsen Tijuca National Park, Rio de Janeiros botaniske have, Corcovado bjergene ved Rio, bjergene, der omkranser Guanabara-bugten og det internationalt kendte Cobacabana kystområde samt klippeøerne udfor Rio de Janeiro. Området under UNESCO’s anbefalede beskyttelse omfatter Botafogo bugten og den såkaldte sukkertop i havet ud for Rio.

Rio de Janeiro er blandt de mest populære oversøiske feriedestinationer for portugisere.

Se også: Vejret i Rio de Janeiro.

Relateret artikel: Rio de Janeiro var kortvarigt Portugals hovedstad.

Rio de Janeiro skal være vært for OL i år 2016, og allerede i år 2014 er Rio i fokus, når der spilles der kampe i Rio de Janeiro på Estádio do Maracanã i forbindelse med VM fodbold 2014.

Herunder OL 2016 optakts-video:

Din vurdering:



Spanien-Italien EM 2012 - Resultat 4-0: Spanien Europamester i fodbold 2012

Med et EM finale resultat på 4-0 til Spanien over Italien, blev EURO finalen i 2012 ikke nær så spændende som mange havde forventet.

Spaniens mål blev scoret af Silva, Jordi Albi, Torres og Juan Mata. Spanien kom allerede foran efter 14 minutters spilletid, og Spanien var generelt overlegen overfor Italien i resten af kampen, der blev spillet i Kiev, Ukraine. De fleste havde forventet en langt tættere kamp mellem Spanien og Italien.

Spaniens to sidste mål blev scoret i kampens afsluttende 5 minutter.

Den portugisiske dommer Pedro Proença gjorde det godt i Spanien-Italien kampen.

Spanien - første vinder af EM to gange i træk - rekord som Europamester i fodbold
Spanien har således som den første EM-vinder nogensinde, vundet EM to gange i træk 2008 og 2012.

Sammen med Tyskland har Spanien nu vundet Europamesterskabet i fodbold 3 gange, siden det første Europamesterskab blev spillet i 1960.

Guldmedaljerne ved EM 2012 blev overrakt til det spanske landshold af Michel Platini.

Se også: EM finale kamp 2012 fodbold: Spanien-Italien

Portugal delte bronze-pladsen med Tyskland.

Spaniens hold ved EM 2012 - det spanske landshold i fodbold
Spaniens udtagne spillere EURO 2012:

1 Iker Casillas, målmand

23 Pepe Reina, målmand

18 Jordi Alba, midtbane

2 Raúl Albiol, forsvar

17 Álvaro Arbeloa, forsvar

5 Francisco Juanfran, midtbane

4 Javi Martínez, midtbane

3 Gerard Piqué, forsvar

15 Sergio Ramos, forsvar

14 Xabi Alonso, midtbane

16 Sergio Busquets, midtbane

20 Santi Cazorla, midtbane

10 Cesc Fábregas, midtbane

8 Xavi, midtbane

6 Andrés Iniesta, midtbane

21 David Silva, midtbane

22 Jesús Navas, midtbane

19 Fernando Llorente, angreb

13 Juan Mata, midtbane

11 Álvaro Negredo, angreb

7 Pedro, midtbane

9 Fernando Torres, angreb

Din vurdering:



EM finale 2012 fodbold: Spanien-Italien

Spanien og Italien spiller EM 2012 finale i fodbold den 1. juli 2012.

Spanien har dermed mulighed for at blive Europamester i fodbold for anden slutrunde i træk, idet Spanien var vinder af EM 2008, der blev afholdt i Østrig og Schweiz.

Spanien vandt EURO finale 2008 over Tyskland, der i 2012 måtte se sig slået af Italien i semifinalen. I den anden semifinale kamp i 2012 vandt Spanien efter straffesparkskonkurrence over Portugal.

Hvis Spanien vinder over Italien i EM finale 2012, vil det være første gang et hold bliver Europamester i fodbold 2 gange i træk. Det vil i givet fald også være 3. gang af Spanien vinder guld - hidtil har kun Tyskland vundet EM 3 gange. Spanien vandt ved EM 2008 og i EM 1964. Italien har vundet Europamesterskabet i fodbold én gang tidligere i 1968.

UEFA Europamesterskabet i fodbold startede i 1960, og er siden blevet afholdt hvert 4. år.

Spanien - Italien EM Finale 2012 med dommer fra Portugal
En enkelt portugiser deltager i EURO finalen, idet dommer Pedro Proenca er fra Portugal.

Den 41-årige portugiser skal dermed dømme én af Europæisk fodbolds mest prestigefyldte kampe. Pedro Proenca har tidligere dømt 3 kampe ved EM 2012 - nemlig Spanien-Irland, Sverige-Frankrig og England-Italien. Begge finalehold ved EM 2012 i fodbold har således haft Pedro Proenca som dommer i løbet af slutrunden i Polen/Ukraine..

Det er anden gang i år at Pedro Proenca skal dømme en finale. Den portugisiske dommer dømte også Champions League finalen mellem Bayern München og Chelsea i maj 2012.

Resultat Spanien - Italien - forventinger fra bookmakere
Bookmakerne forventer generelt et Spanien-Italien resultat i Spaniens favør, men man kan opnå odds på helt op til 2,25 ved sejr til Spanien i den ordinære spilletid, mens man kan opnå op til odds 4,23 ved EM finale sejr til Italien.

Bedste odds på vinder af EM 2012 i fodbold er odds 1,57 hvis Spanien vinder, og odds 2,50 hvis Italien vinder EURO 2012.

I første gruppekamp den 10. juni endte kampen mellem Spanien og Italien 1-1. Antonio Di Natale lavede Italiens mål, mens Cesc Fabregas lavede Spaniens mål til udligning.

Se EM finale live på TV
I Danmark kan man se EM finalen live på både DR1 og TV2. (kampstart kl. 20:45 dansk tid)

I Portugal vises kampen live på RTP1 og Sport TV1. (kampstart kl. 19:45 portugisisk tid)

Relaterede sider:

Din vurdering:



Tyskland - Italien EM 2012 - Resultat 1-2: Italien og Spanien i EM Finale 2012

Storfavoritten Tyskland måtte i den anden EM 2012 semifinale se sig slået af Italien.

Tyskland - Italien Semifinale resultat EURO 2012
Resultat blev 1-2 til Italien, der dermed har kvalificeret sig til EM 2012 finalen mod Spanien, der i går slog Portugal efter straffesparkskonkurrence i den anden semifinale mellem Portugal og Spanien.

Se: Portugal - Spanien EM 2012 – resultat 2-4

Italien var længe foran 0-2 men i overtiden (92 minut) reducerede Tyskland på straffespark, og kampen endte til sidst med et stort pres af Tyskland mod Italiens mål.

Italiens mål blev scoret af Barlotelli. Målene blev scoret efter 20 og 36 minutter i første halvleg.

Tysklands mål på straffespark blev scoret af Özil.

Spanien Italien EM 2012 finale kamp
Finalekampen ved EURO 2012 mellem Spanien og Italien spilles den 1. juli. kl. 20:45 (dansk tid) i Kiev, Ukraine.

Din vurdering:



Portugal - Spanien EM 2012 – resultat 2-4 efter straffespark: Spanien i EM Finale 2012

Det portugisiske landshold har været én af de største overraskelser under EM 2012 under ledelse af EM’s yngste træner, Paulo Bento.

De færreste havde forventet at Portugal ville avancere fra “dødsgruppen” gruppe B med Tyskland, Holland og Danmark. Med sejr over både Danmark (3-2) og Holland (2-1) gik Portugal med en 2. plads i gruppe B videre til kvartfinalen, hvor Tjekkiet blev besejret 1-0.

Semifinale EM 2012 – Portugal-Spanien
Efter en lige kamp og forlænget spilletid måtte den første semifinale ved EM 2012 afgøres ved straffesparkskonkurrence.

Kampen bølgede til begge sider med få større chancer, men hverken Portugal eller Spanien havde det fornødne held i afslutningerne. Portugals skadede angriber, Heldér Postiga, var afløst af Hugo Almeida.

Ronaldo var ikke lige så skarp som i de foregående kampe og havde mange skud over mål.

EM straffesparkskonkurrence – Resultat Portugal–Spanien 2-4
Spanien lagde ud med at brænde det første straffespark med skud fra Xabi Alonso, reddet af målmand Rui Patrício.

Dernæst måtte portugisiske João Moutinho også se sit skud reddet af målmand Casillas.

Herefter scorede Pepe og Nani for Portugal og Iniesta og Piqué for Spanien.

En spøjs situation udspillede sig, da Nani og Bruno Alves var i tvivl om skud-rækkefølgen. Bruno Alves var praktisk talt nået frem til straffesparksfeltet, da han blev indhentet af Nani, som skulle skyde det 4. skud på mål.

Da det omsider blev Bruno Alves’ tur – efter spansk mål af Sergio Ramos – måtte Bruno Alves se sit hårde skud prelle af mod overliggeren.

Dernæst kunne Fàbregas score på Spaniens 5. skud, og dermed nåede en tydeligt skuffet Cristiano Ronaldo slet ikke at skyde det 5. skud for Portugal.

Spanien vandt straffesparkskonkurrencen mod Portugal med 4-2.

Efter kampen har Ronaldo udtalt at det var på opfordring af træner Paulo Bento at han først skulle skyde som den sidste.

Trods nederlaget kan Portugals landshold være stolte af deres præstation ved EM 2012.

Den 28. juli spilles den anden EM Semifinale mellem Tyskland og Italien – vinderen møder Spanien i EM finale 2012 den 1. juli.

Portugals næste landskamp er mod Luxembourg den 7. september, 2012.

Din vurdering:



Portugal møder Spanien 27. juni - EM 2012 semifinaler – Spanien-Portugal statistik

Den 27. juni kl. 20.45 dansk tid spiller Portugal semifinale i Ukraine mod Spanien i EM 2012 turneringen.

Spanien-Portugal statistik
Spanien og Portugal har været fodbold-rivaler siden spillet blev populært i starten af det 20. århundrede.

De seneste 20 års kampe giver stort set dødt løb mellem Portugal og Spanien statistisk set.

Portugal har vundet 2, tabt 2 og spillet 4 kampe uafgjort mod Spanien:

november 2010 – Portugal-Spanien 4-0 
juni 2010 (VM 2010) – Spanien-Portugal 1-0
juni 2004 (EM 2004) – Spanien-Portugal 0-1
september 2003 – Portugal-Spanien 0-3
februar 2002 – Spanien-Portugal 1-1
Januar 1994 – Spanien-Portugal 2-2
Januar 1992 – Portugal-Spanien 0-0
Januar 1991 – Spanien-Portugal 1-1

Måske mere bemærkelsesværdigt er det, hvor sjældent de to naboer på den Iberiske Halvø faktisk har mødtes. Kun 8 kampe er det blevet til siden 1991.

Til sammenligning har Danmark og Sverige mødtes i landskampe i alt 12 gange siden 1991.

Portugal spillere med arbejde i Spanien
En stor del af Portugals landshold spiller for spanske klubber til dagligt, hvilket naturligvis giver ekstra incitament til at vinde EM semifinalen mod Spanien.

Blandt de ‘udstationerede’ portugisiske landsholdsspillere i Spanien finder man:

  • Cristiano Ronaldo, Real Madrid
  • Fabio Coentrão, Real Madrid
  • Pepe, Real Madrid
  • Ricardo Costa, Valencia
  • Carlos Martins, Granada
  • Ruben Migael, Zaragoza
  • Helder Postiga, Zaragoza

EM 2012 Portugal-Spanien kampen spilles i byen Donetsk i Ukraine.

Den anden semifinale i EM 2012 turneringen mellem Tyskland og Italien spilles den 28. juni i Warszawa.

Din vurdering:



Billigste ferie-lande i Europa – Portugal langt billigere end Spanien ifølge Eurostat

Biler er dyrere i Portugal end i Spanien, og prisen på alkohol og cigaretter i Portugal er på niveau med i Spanien.

I alle øvrige varegrupper, der indgår i den årlige Eurostat sammenligning af priser i Europa, er Portugal billigere end Spanien.

Dyreste land at bo i – Danmark dyrest i EU
Med index 142 totalt indtager Danmark igen i år 2012 (tal fra år 2011) førstepladsen i prissammenligningen i EU landene.

Både Norge og Schweiz (uden for EU) er dog dyrere end Danmark.

Sådan var det ikke i 2010, men en stærk norsk krone og ikke mindst en stærk schweizerfrank har gjort det dyrere at handle i de to ikke-EU lande.

Se Eurostat statistik: Billigste lande i Europa i år 2010.

Danmark er fortsat det absolut dyreste land i Europa med hensyn til udstyr til personlig transport – hvor prisen på nye biler vejer tungt.

Billigste lande – hotel-overnatninger og restaurant-besøg
Især i kategorien hotel- og restaurantbesøg er Portugal blandt de billigste ferielande i Europa.

De billigste lande er følgende, d.v.s. lande med priser under gennemsnittet (index 100) for hotel- og restaurantbesøg i Europa:

  1. Makedonien – index 41
  2. Albanien – index 42
  3. Bulgarien – index 45
  4. Rumænien – index 50
  5. Ungarn – index 52
  6. Serbien – index 57
  7. Bosnien & Herzegovina – index 60
  8. Tjekkiet – index 60
  9. Montenegro – index 63
  10. Litauen – index 65
  11. Tyrkiet – index 71
  12. Slovakiet – index 72
  13. Estland – index 74
  14. Polen – index 76
  15. Letland – index 77
  16. Malta – index 77
  17. Portugal – index 79 (hotel og restaurant) - samlet index 87
  18. Slovenien – index 79
  19. Kroatien – index 90
  20. Spanien – index 94 (hotel og restaurant) - samlet index 97
  21. Grækenland – index 98

Til sammenligning er de dyreste lande med hotel-overnatninger og restaurantbesøg Norge (index 184), Schweiz (index 157) og Danmark (index 154).

Se pressemeddelelse fra Eurostat - juni 2012 (åbner som pdf).

PS: Prisbevidste forbrugere i 2012 anbefales at være omhyggelige med sammenligning af priser på møbler hos IKEA i Portugal, da man her af uforståelige årsager synes at tage væsentligt højere priser på nogen varegrupper hos IKEA Portugal end hos eksempelvis IKEA i Danmark – sammenlign eksempelvis IKEA’s priser på sovesofa’er.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »