Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Guimaraes Europæisk Kulturby 2012 – åbningsceremoni 21. januar i Nordportugal

Guimarães i Nordportugal er sammen med Maribor i det nordlige Slovenien udvalgt til Europæiske Kulturbyer 2012.

Kuturby 2012 - Maribor i Slovenien
Maribor er med små 160.000 indbyggere den næststørste by i Slovenien. Den ældste del af Maribor kan dateres tilbage til et middelalder-fæstningsværk fra omkring år 1160. Det nuværende Maribor Slot er dog fra 1500-tallet.

Se også: Kort over Maribor .

I Maribor åbner European Capital of Culture i weekenden den 13-15 januar. Se mere på Maribor Kulturby 2012 hjemmesiden.

Kulturby 2012 – Guimarães i Nordportugal
Guimarães har godt 50.000 indbyggere og er kendt for sin status som hovedstad i Portugal i en meget kort periode ca. 1128-1131.

I realiteten blev Guimarães i Nordportugal Portugals første hovedstad; en status, der dog hurtigt overgik til Coimbra. Man siger i Portugal om Guimarães at det er byen, hvor Portugal blev født eller at Guimaraes er ‘Portugals vugge’.

Se mere om Guimarães.

Den gamle bydel i Guimarães er én af 13 World Heritage (verdensarv) steder i Portual annerkendt af UNESCO. Blandt de mest spektakulære bygningsværker og seværdigheder i Guimarães finder man Castelo de Guimarães.

Se mere om Kulturby 2012 arrangementer på Guimarães Kulturby 2012 hjemmesiden.

Herunder introduktionsvideo'er til Kulturby 2012 i Guimarães:



 

Din vurdering:



BCP aktien stiger på rygter om interesse fra Kina

Portugals største privatejede bank Banco Comercial Português (også kaldet BCP Millenium) er blandt de banker i Portugal, der har været udsat for det største fald i aktiekursen i 2011.

Kursen på BCP banken gik i løbet af 2011 fra 0,60 til 0,136 og var i november helt nede og vende i kurs 0,10.

Finanskrise tog toppen af bankaktiernes værdi
Sammenligner man kursen på BCP-aktien inden finanskrisens start med årsskiftet 2011/2012 kurs, var værdien af en BCP aktie i kort tid oppe over 4,00 i år 2008 – med andre ord et fald på over 95% i aktiekursen over en periode på ca. 3 år.

Til sammenligning lå Danske Bank før finanskrisen momentært over kurs 260 og var ved årsskiftet 2011/2012 i kurs 73 – et fald på godt 70%.

Kina på banen for en andel af BCP – siger rygtet
Siden salget af 21% af Portugals største børsnoterede virksomhed EDP til China Three Gorges i slutningen af 2011, har rygterne svirret om det kinesiske regimes mulige interesse i at investere i BCP banken.

BCP Millenium blev grundlagt i 1984 af en række velhavere fra Portugal med deltagelse af blandt andet Américo Amorim; Portugals største kork-eksportør.

Efter en turbulent periode omkring 2007-2008, hvor bestyrelsesformanden Jorge Manuel Jardim Gonçalves måtte gå som følge af ulovlige lån til familie og venner er den for Portugal særdeles moderne bank BCP Millenium blevet ramt med fuld kraft af finanskrisen og mangel på kapital.

BCP aktien blev i 2011 nedvurderet til ‘junk’ også kaldet ‘non-investment grade’ af de store kreditvurderingsbureauer. Der er behov for betydelige indskud af kapital, der helst skal falde inden juni 2012, hvor banker i Portugal skal leve op til strammere regler om kernekapital. BCP banken er som de fleste andre portugisiske banker afhængig af finansiering fra Den Europæiske Centralbank ECB.

Efter det succesfulde EDP-salg til kineserne har markedet øjnene rettet mod BCP Millenium CEO Carlos Santos Ferreira’s bestræbelser på at finde samarbejdspartnere hos de større kinesiske statskontrolelrede banker; herunder Bank of China.

Forventningerne kan aflæses i BCP kursen. Per eftermiddag  2. december 2012 var BCP aktien steget til kurs 0,1410 i forhold til december 2011’s lavpunkt i kurs 10,60; en stigning på 33%.

Se mere om BCP Millenium på Euronext børsen i Lissabon.

I Portugal er BCP Millenium blandt andet kendt for at bruge José Mourinho som reklame-søjle:

Din vurdering:



Prisstigninger for portugisiske forbrugere fra 1. januar 2012

Den populære lillle espresso kaffe i Portugal; bica’en står til at stige mellem 5 og 10 cent fra normalprisen omkring €0,60 på Portugals cafe’er og restauranter.

Prisstigningen er et resultat af regeringens spareinitiativer, hvoraf mange trådte i kraft fra 1. januar 2012.

Dobbelt-effekt på restaurant-kaffe
Restaurantbesøg i Portugal er stadig særdeles billigt set med danske øjne.

Netop den lille bica og anden kaffe på restaurant i Portugal bliver dog udsat for en forholdsvis brat prisstigning eftersom bica’en dels bliver ramt af at restauranter må sætte momsen op fra 13 til 23% samtidig med at der pålægges lignende højere momssats for kaffe i indkøb.

El, teaterbesøg, flaskevand, øl og sodavand stiger i pris
Flaskevand og sodavand har fra 1. januar 2012 en momssats på 23%. Øl og andre alkoholiske drikke pålægges en øget afgift svarende til en prisstigning på 2,3%.

En tur i teateret, opera’en eller biografen vil ligeledes blive dyrere, når der pålægges højere moms på 13% istedet for 6%.

Elektricitet stiger 4% per 2012. Gas stiger først i juni 2012. For begge energiformers vedkommende er der tale om forbrugsafgifter udover stigningen i moms fra 6 til 23%, som allerede blev indført i oktober 2010.

Hospitalsbesøg bliver dyrere
Har man ikke en privat sundheds-forsikring til formålet, bliver hospitalsbesøg dyrere.

En tur på skadestuen vil fordobles i pris til €20 og en normal konsultation på hospitalet vil fra januar 2012 koste €10 mod tidligere omkring €4 afhængig af område.

Medicin bliver billigere
På grund af nye regler for om udskrivelse af recept på den billigst mulige medicin, forventes medicin at blive billigere.

Ejendomsskatter stiger
Det er fortsat meget billigt i forhold til de fleste europæiske lande at besidde ejendom i Portugal.

Ejendomsskatten også kaldet IMI stiger dog fra januar 2012 til minimum 0,5% (op fra 0,4%) til maximum 0,8% (op fra 0,7%) for normale bygninger. Satserne er lidt lavere for ældre bygninger.

Desuden forkortes perioden for nye købere, hvor der ikke skal betales ejendomsskat fra 6 til 3 år.

Dagligvarer stiger, men fisk og grønt er stadig billigt i 2012
De fleste dagligvarer vil fra januar 2012 være pålagt 13% moms.

Grønt, frugt og fisk vil dog fortsat kun bære den laveste 6% momssats.

Eksempelvis frosne færdigretter vil stige i pris med indførelse af 23% momssats.

Nye biler stiger igen i pris i 2012
Fra januar 2012 stiger nye biler i Portugal i gennemsnit 6,4%.

En del importører forventes dog at moderere prisstigningen.

De populære pick-up og varebiler med dobbeltkabine skal i fremtiden betale 100% registreringsafgift, således at dette ‘hul’ i beskatningen af køretøjer til privat brug nu lukkes. Også regulære varebiler bliver dyrere.

Også kørselsafgifterne vil stige i 2012 – typisk omkring 3-5%, men broafgifterne ved Lissabon skulle foreløbig være undtaget fra prisstigninger. Flere veje vil desuden blive pålagt afgift. 

Restauranter vil modere prisstigninger
For restauranter i Portugal vil prisstigningerne på varer og øgede forbrugsafgifter (hvoraf mange allerede er slået igennem i slutningen af 2011) betyde at priserne på menu-kortet sættes op.

De færreste restaurationer forventes dog at lade kunderne tage hele prisstigningen, da konkurrencen er hård de fleste steder.

Op til 20.000 café’er og restauranter i Portugal må sandsynligvis lukke som følge af de ændrede markedsforhold og den dårlige økonomiske situation for den gennemsnitlige portugisiske familie. Foreningen af restuarationsejere og hotelejere i Portugal mener at 54.000 cafe’er og restauranter står til at lukke med tab af omkring 120.000 arbejdspladser.

Indtil videre har de trange kår dog nærmest haft den modsatte effekt på prisniveauet på Portugals billigste restauranter. Der synes at dukke flere og flere etablissementer op med tilbud helt ned til 4-5 euro for en middag uden drikkevarer.

I Sintra nordvest for Lissabon er eksempelvis åbnet en rodizio-restuarant ved navn Mineirão. Den brasilianske kæde serverer fri buffet inklusiv et stk. drikkevare for en fast pris af €7,50 og er særdeles populær for familier. Man finder restaurant Mineirão bag brandstationen på hovedvej N9 mellem Cascais og Sintra (afkørsel Autodromo-Linhó fra motorvej A16).

Se mere på Mineirão’s hjemmeside.

Herunder video fra Mineiro rodizio i Guia ved Porto:

Din vurdering:



Portugisere udvandrer i store tal til Brasilien

Den tidligere portugisiske koloni Brasilien er mål for tusindvis af portugisere, der primært af økonomiske grunde vælger at forlade Portugal.

Brasilien det nye USA
Brasilien er et land med en årlig økonomisk vækst på omkring 3% målt på de første tre kvartaler af år 2011. I 2010 steg levestandarden for store befolkningsgrupper markant i Brasilien med en økonomisk vækst på 7,5%.

Brasiliens evne til at modstå krisen gjorde at landets økonomi i december 2011 blev den 6. største i verden. Storbritanien er herefter blot den 7. største økonomi.

Den fortsatte vækst og det fælles sprog kombineret med store økonomiske problemer i Portugal fik i første halvdel af 2011 over 50.000 portugisere til at flytte til Brasilien.

Hertil kommer et stort antal illegale tilflyttere, som sandsynligvis udgør et endnu større tal, skriver avisen Publico.

På mange måder er dagens Brasilien at sammenligne med USA i starten af det 20. århundrede. Det store land med henved 190 millioner inbyggere tiltrækker driftige emigranter fra hele verden.

Mere økonomisk vækst i vente i Brasilien
Økonomien i Brasilien nyder godt af en voksende mellemklasse af forbrugere, der skaber en hidtil uset stærk indenlandsk efterspørgsel.

Lønnivauet i mange dele af Brasilien er stigende og mange uddannelser er i høj kurs.

Eksempelvis emigrerer et stort antal portugisiske arkitekter, ingeniører og folk med en økonomisk uddannelse og ledelseserfaring til Brasilien.

Inden for 10 år forventes Brasilien at blive verdens 5. største økonomi og vil dermed overhale Frankrig.

Din vurdering:



Harley’er i Cascais – European Harley Owners besøger Portugal 14-17 juni 2012

Cascais i Portugal er i sommeren 2012 mødested for tusindvis af Harley Davidson fans.

Motorcykel-enthusiaster fra hele Europa vil 14-17 juni 2012 køre til Cascais til det 21. European Harley Owners Group Rally. Arrangørerne håber på besøg af 10.000 motorcykler i Cascais.

Se mere på HOG hjemmesiden.

Ride and Have Fun
Den amerikanske motorcykel-producent med hovedkvartér Milwaukee i staten Wisconsin fejrer i 2012 sit jubilæum nummer 109.

Til biker-eventet i Cascais vil der være besøg fra et stort antal europæiske klubber. Også private Harley-enthusiaster uden klub-medlemskab opfordres til at tage en tur til Lissabonkysten.

For byen Cascais er Harley Owners Group Rally 2012 blandt de absolut største events i 2012. Harley Davidson mødet bliver afholdt under motto’et ‘Ride and Have Fun’.

Cascais vært for store events og konferencer
Den populære kystby Cascais var i 2011 vært for en afdeling af Americas Cup Series for de dyreste sejlbåde. Hvert år afholdes desuden en række tilbagevendende events på Lissabonkysten; herunder Moda Lisboa, Lusitano Festival, MotoGP, Audi MedCup, Estoril Airshow og Estoril Open i både golf og tennis.

Harley rally’et i 2012 ventes at skabe en omsætning på omkring 5 millioner euro i Cascais og omliggende byer.

Herunder et par Harley’er på vej til Caramulo Motorfestival i Nordportugal i 2011:

Din vurdering:



Vejret på Azorerne giver varmerekord i Danmark 2. juledag 2011

En varmfront fra Azorerne har 2. juledag den 26. december 2011 medført varmerekord i Danmark.

Mens julen i 2010 var præget af store mængder sne i Danmark, er julen 2011 præget af varmt vejr fra området omkring Azorerne.

Mens Sverige og Norge i julen 2011 har oplevet store stormskader grundet stormen Dagmar, oplever Danmark de varmeste juledage i over 130 år.

Den usædvanligt varme luft fra Azorerne resulterede i temperaturer anden juledag på op til 11,3 grader i Nordjylland. 

Det varme julevejr i Danmark med rekordhøje temperaturer fortsætter 6-9 dage endnu.

Læs mere om vejret på Azorerne.

Din vurdering:



China Three Gorges køber 21% af EDP

Det kinesiske energiselskab Three Gorges (China Three Gorges) køber 21% af EDP.

Oplysningen om resultatet af budrunden på den portugisiske stats aktier i landets største virksomhed målt på børsværdi blev frigivet af regeringen torsdag den 22. december 2011.

Se også omtale på The Wall Street Journal.

China Three Gorges storaktionær i EDP
De resterende ca. 79% af aktierne i EDP er spredt på mange forskellige investorer verden over. Blandt andet ejer spanske Iberdrola omkring 7% (per december 2011), og Norges oliefond har som regel også en beholdning af EDP aktier svingende fra 2,5 til 5%.

China Three Gorges bliver langt den største aktionær og forventes at indtage én eller flere bestyrelsesposter i EDP hovedkvarteret i Lissabon. Prisen for EDP aktierne var 2,69 milliarder euro svarende til ca. 20 milliarder danske kroner.

Som de fleste andre store kinesiske virksomheder er China Three Gorges kontrolleret af det kinesiske regime i Beijing.

Se mere om China Three Gorges handlen.

China Three Gorges driver blandt andet den berømte og berygtede Three Gorges dæmning over Yangtze floden:

 

Din vurdering:



IMF forhandler Poul Thomsen mener ikke Portugal behøver endnu en hjælpepakke

IMF’s udsending Poul Thomsen er en del af den såkaldte ‘trojka’ udsendt af långiverne ECB, EU og IMF, som løbende ser på den økonomiske udvikling i Portugal.

Det græske økonomiske kaos og tildelingen af endnu en pakke med krisehjælp til Grækenland har været medvirkende til at Portugals evne til at klare sig igennem krisen er blevet betvivlet.

Den 21. december 2011 udtalte Poul Thomsen imidlertid at Portugal ikke har brug for yderligere økonomisk hjælp, hvis landet gennemfører de besparelser, der er planlagt.

Se også: Portugal i sparetider.

Portugal når mål for underskud i 2012
Det portugisiske underskud skal holdes inden for 5,9% i 2012 ifølge aftalen med trojka’en.

Dette mål forventes Portugal at nå med en pæn margin. Der er endda mulighed for at underskuddet bliver noget lavere – sandsynligvis mellem 4 og 4,5%.

En stor del af reduktionen skyldes imidlertid en regnskabstekniknisk overførsel af 6 milliarder euro fra bankernes pensionsfond til staten. Dette ‘fix’ er kun muligt at foretage en enkelt gang. Såfremt pensionspengene tages ud af beregningen ville Portugals underskud ende på ca. 7,5% i 2012.

2013 målet for Portugals underskud på de offentlige finanser er 3%. I 2010 var underskuddet i Portugal på 9,8%.

Din vurdering:



Portugals offentlige ansatte varsler flere konflikter i 2012

De offentlige ansatte i Portugal er blandt de grupper i samfundet, der må holde for, når de kraftige nedskæringer vedtaget i 2011 for alvor slår igennem.

Se også: Portugals finanslov for 2012.

Rolige demonstrationer i Portugal
I modsætning til i Grækenland, hvor politiet i 2011 blev sat ind mod voldelige demonstranter i forbindelse med landets økonomiske krise, var der i Portugal foreløbig roligt.

Demonstrationer var hyppige i de større portugisiske byer i år 2011, og vil ifølge fagforeningerne tage til i 2012. Det er dog de færreste politikere, der har andre løsninger på hånden end regeringens spare-politik.

En stor del af den fortrinsvis venstreorienterede opposition er utilfreds med at rige portugisere mærker krisen forholdsvis mindre end resten af befolkningen.

Høj arbejdsløshed i Portugal
Blandt de største problemer i Portugal er den stigende arbejdsløshed, der forventes at runde 13% tidligt i 2012.

Se også: Arbejdsløse i EU-lande - statistik samt udvikling i arbejdsløsheden i Portugal siden 1998.

Solen skinner stadigvæk
I Portugal er der stadig en vis resignation og distance til problemerne med økonomien. Solen skinner jo stadigvæk, bemærker mange, og portugiserne er nok generelt ikke så fremadskuende og ‘planlagte’ som folk er flest i Nordeuropa.

Mange unge tager dog konsekvensen og flytter til udlandet, da mulighederne på det portugisiske arbejdsmarked er meget ringe.

Se også: Portugiserne emigrerer i store tal.

Herunder indslag fra Reuters om frustrationen blandt offentligt ansatte i Portugal:

Din vurdering:



TAP strejke i januar 2012 aflyst

Pilotforeningen i det nationale portugisiske luftfartsselskab TAP har aflyst strejken i januar annonceret til at vare 4 dage fra 3. til 6. januar 2012.

Dermed ser TAP ud til at flyve planmæssigt over jul og nytår.

TAP piloter kæmper for at beholde vilkår
De relativt vellønnede piloter i TAP kæmper for at oppebære de fordelagtige vilkår, der gennem forhandlinger gennem årene er blevet opnået. Den seneste strejke omhandler piloternes potentielle ejerandel, når TAP privatiseres.

Selv om lønnen i forhold til nyuddannede piloter hos low cost selskaber ikke nødvendigvis er meget højere for en pilot hos TAP, er der eksempelvis mulighed for nære slægtninge til TAP piloter for at flyve til en meget lav pris eller gratis med selskabet et antal gange årligt. Slægtningene kan, hvis der er plads, opgraderes til 1. klasse.

Se også: TAP piloter tjerner €8600 om måneden i gennemsnit.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »