Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Portugal i sparetider – højere moms på restaurantbesøg og lavere løn til offentlige ansatte

Den i Portugal meget omtalte Trojka består af en repræsentant for hver af organisaionerne IMF, ECB og EU-kommissionen.

Poul Thomsen i Lissabon
Med IMF udsending Poul Thomsen i spidsen godkendte Verdensbanken IMF, ECB (Den Europæiske Centralbank) og EU-kommissionen sparetiltagene i Portugal.

Karaktér'en fra trojka’en i det andet kvartalsvise økonomi-check af Portugal efter den tildelte hjælpepakke var ‘very satisfied’, således af udbetalingen af hjælp kan fortsætte.

Den danske udsending fra IMF påpegede at såfremt der viser sig ringere resultater i økonomien i Portugal end forventet, må der eventuelt justeres på den førte politik. Generelt var der tilfredshed og opbakning til den portugisiske regerings tiltag.

PS partiet imod besparelser
Den nytiltrådte leder af socialisterne (PS) i Portugal António José Seguro har ikke den samme opfattelse af situationen som Portugals flertalsregering.

António José Seguro meldte den 20. november ud at han er på de offentlige ansattes side, når det gælder reduktioner i lønninger. Seguro mener med andre ord ikke at der er basis for at trojka’en dikterer besparelser i lønningerne i det offentlige.

Den 24. november 2011 afholdes der generalstrejke i Portugal, hvor specielt de offentlige ansatte forventes at møde talstærkt op.

Portugiserne sparer
En undersøgelse viser at omkring 83% af alle portugisere sparer på de daglige udgifter som følge af den økonomiske krise i Portugal.

Det går blandt andet hårdt ud over de mange café’er og restuaranter i Portugal, hvor portugiserne traditionelt har brugt 10-15% af deres disponible indkomst. Momsen på restuarantbesøg hæves til 23% fra 13%.

En god indikator for den manglende optimisme er salget af nye biler, der ligger underdrejet med 30-40% i forhold til 2010, der allerede var et dårligt år.

Fra år 2012 forsvinder sandsynligvis den ene af de to ekstra månedslønninger til jul og sommerferie, som offentlige ansatte med højere indkomster i Portugal traditionelt har fået. For lavere indkomster beholdes ordningen indtil videre. Mange private virksomheder ventes på sigt at følge trop.

Et indblik i den portugisiske middelklasses økonomiske problemer kan ses i artiklen 'Min nabo, premierministeren' - artiklen fra avisen Expresso den 17. november 2011 er oversat til engelsk.

Lukning af ambassader
Udenrigsministeriet i Portugal har meddelt at ambassaderne i Estland, Letland, Litauen, Kenya, Malta og Bosnien-Herzegovina vil blive lukket midlertidigt af sparehensyn.

Ambassadernes funktioner overtages af andre portugisiske ambassader. Helsinki-ambassaden overtager eksempelvis de tre baltiske lande.

Premierministeren i Angola
De gode forbindelser, Portugal har med sine tidligere kolonier, forsøges styrket.

Premierminister Passos-Coelho var i november 2011 i Angola; blandt andet for at høre om mulighederne for yderligere angolanske investeringer i Portugal.

Angola er et de fakto diktatur ledet af klan-familien dos Santos.

Det er premierministerens håb at Angola – dvs. i realiteten præsident José Edouardo dos Santos og hans familie, vil øge sine investeringer i Portugal. Selvom eksporten til udlandet er styrket er indenlandsk forbrug og investeringer i Portugal på et meget lavt niveau. I tredje kvartal 2011 havde Portugal således befundet sig i recession i et år.

Fra nogen iagttageres side har premierministerens ønske om øgede angolanske investeringer i Portugal været udlagt som et knæfald til Angola. Dette er ikke nødvendigvis rigtigt. Omkring en femtedel af Angola’s import stammer allerede fra Portugal.

Små 24.000 portugisere udvandrede i 2010 til Angola; heraf mange unge universitetsuddannede. Se også: 1 ud af 10 unge dimitenter forlader Portugal.

Samarbejdet mellem Portugal og regimet i Angola er således ikke nyt og er langt hen af vejen historisk betinget. Se mere i artikel på BBC fra 18. november .

Herunder premierminister Passos-Coelho i et direkte interview på RTP inden trojka’en havde godkendt regeringens tiltag:

Din vurdering:



Portugal afviser at udlevere statsborger til USA

En tidligere amerikansk statsborger er blevet løsladt af det portugisiske retsvæsen.

På flugt i 41 år
68-årige George Wright undslap i 1972 en fængselsstraf i USA ved sammen med 4 andre at kapre et passagerfly fra Western Airlines og tvinge det til at flyve til Algeriet.

Inden da var Wright undsluppet et amerikansk fængsel, hvor han afsonede en dom på 15-30 år for røveri og meddelagtighed i mord.

Historien om George Wright giver et indblik i den kolde krigs logik i 1970’erne, hvor den lille stat Guinea-Bissau i Afrika indvilligede i at give Wright en ny identitet efter at det flygtende medlem af de militante amerikanske borgerretsforkæmpere ‘Black Liberation Army’ havde fået asyl i Algeriet.

Wright havde inden flugten fra USA nået af afsone 7 år af sin dom.

George Wright på fri fod i Portugal
Efter at have opnået statsborgerskab og fået nyt navn i den tidligere portugisiske koloni i Vestafrika Guinea-Bissau, flyttede Wright til Portugal med sin portugisiske kone, som han havde mødt i Lissabon i 1978.

Parret bor i Almocageme ved Sintra vest for Lissabon.

En sammenkøring af fingeraftryks-databaser og efterfølgende overvågning fik de amerikanske myndigheder til at anmode Portugal om at arrestere den mangeårige flygtning.

Torsdag den 17. november blev George Wright, som i dag bærer navnet Jose Luis Jorge dos Santos, løsladt efter 4 uger i husarrest. På grund af forældelse, mener retten i Portugal ikke at Wright skal udleveres. Sagen forventes at blive appeleret af de amerikanske myndigheder.

Se historien fra Associated Press.

CBS i USA bragte følgende indslag, da George Wright blev arresteret i slutningen af oktober 2011:

Din vurdering:



Pilot-strejke hos TAP i dagene 9-12 dec. og 3-6 jan. samt generalstrejke 24. nov. i Portugal

Bemærk:
TAP strejken 9-12 december er aflyst 

samt

TAP streke 3-6 januar 2012 er aflyst

TAP-piloterne har varslet strejker omkring jul, men dog ikke i juledagene.

Ifølge portugisiske medier er der varslet strejke i dagene 9,10,11 og 12 december 2011 samt 3,4,5 og 6 januar 2012.

TAP privatiseres
Som en del af betingelserne for at modtage hjælp fra EU, har Portugals regering lovet at afhænde det statsejede luftfartsselskab TAP.

Den planlagte privatisering af TAP vil ifølge piloterne forringe piloternes ansættelsesforhold.

De omkring 800 piloter hos TAP tjente i gennemsnit ifølge avisen Expresso i 2010 omkring €8600 om måneden. Det svarer til 19 gange mindstelønnen i Portugal.

Generalstrejke 24. november 2011
På grund af varslet generalstrejke i Portugal, tager TAP ikke reservationer til den 24. november 2011.

Se mere om general-strejke den 24. november 2011 i Portugal.

Din vurdering:



Jule-gudstjeneste i Portimão 19. november 2011 kl. 12.00 – mød andre skandinaver i Algarve

Den 19. november afholder den norske sømandskirke skandinavisk jule-gudstjeneste i Portimão på Algarvekysten.

Arrangementet finder sted fra kl. 12.00 lørdag den 19. november i St. Lukes Church i Gorjões ved Santa Barbara de Nexe i den lille landsby ved navn Monte da Palhagueira retirement Village.

Se mere om Monte da Palhagueira retirement Village.

Norsk præst på besøg i Portugal
Mette Buvik, som til dagligt er sømandspræst i Spanien, står for arrangementet.

Der arrangeres julefrokost efterfølgende i en restaurant tæt på kirken.

Information om tilmelding til julefrokosten fremgår af opslaget nedenfor:

Din vurdering:



EM 2012 seedningslag – Danmark nederst i seedningslag 4 – Portugal i seedningslag 3

16 nationer deltager i EM 2012 slutrunden i Polen og Ukraine i juni 2012.

De 16 hold deles indledningsvis op i 4 grupper, som hver spiller én kamp mod de øvrige hold i gruppen.

Se også: Lodtrækning 2. december til EM 2012.

Lodtrækning til EM 2012 grupper
EM 2012 grupperne findes ved lodtrækning. Der afholdes lodtrækning til EM grupper for Euro 2012 turneringen i Kiev den 2. december 2011.

På forhånd er holdede opdelt i følgende seedningslag:

Seedningslag 1
-
Ukraine
- Polen
- Spanien
- Holland

Seedningslag 2:
- Tyskland
- Italien
- England
- Rusland

Seedningslag 3:
- Kroatien
- Grækenland
- Portugal
- Sverige

Seedningslag 4:
- Danmark
- Frankrig
- Tjekkiet
- Irland

Portugal til EM 2012
For Portugals vedkommende blev spænding i kvalifikationsturneringen bevaret til det sidste afgørende playoff mod Bosnien.

I en forrygende kamp brillerede stjernespillerne på Portugals landshold så meget at man i England kalder en mulig gruppe bestående af England, Spanien, Portugal og Frankrig for 'The group of death' - se artikel på Daily Mail

De indledende gruppe-kampe i EM 2012 turneringen spilles i perioden 8-19 juni 2012.

Kvartfinaler til EM 2012 spilles 21-24 juni, semifinaler 27-28 juni og finalen spilles i Kiev den 1. juli 2012.

Herunder højdepunkter fra kampen Portugal – Bosnien-Herzegovina den 15. november, som Portugal vandt 6-2 og dermed kvalificerede sig til EM 2012.

Din vurdering:



Skandinavisk førjuls-adventssamling i St. Pauls Anglican Church i Estoril 20. november

Den norske sømandskirke afholder adventssamling i Estoril søndag den 20. november kl. 15.00.

Arrangementet finder sted i St. Pauls Anglican Church i nærheden af brandstationen i Estoril (ved Sana Hotel).

Se mere om St. Pauls Anglican Church i Estoril.

Sjømannsprest Mette Buvik oplyser at der vil blive sunget norske, svenske og danske advent/julesange og læst juleevangelie.

Såfremt der kommer børn og unge, laves også en Lucia-procession med levende lys.

Mette skriver videre:

“Etterpå er der en liten kirkekaffe og en prat, og kanskje vi går sammen på ”Kinesern” over gata til lunsj?

Håper du har tid og lyst til å kommeJ Har du ønsker om sanger, har du lyst til å lese en tekst, eller si fra at du har tenkt å komme? Ta gjerne kontakt!

Mob: +34 659009362, mbu@sjomannskirken.no

Din vurdering:



Air Berlin Lissabon-København rute fra 31. marts til 27. oktober 2012 – ugentlig afgang via Mallorca

Lavpris-selskabet Air Berlin genoptager Lissabon flyvningerne fra København fra slutningen af marts 2012.

Se også: Find billig flybillet til Portugal.

København-Lissabon med Air Berlin
Air Berlin flyver dog ikke direkte til Lissabon, men mellemlander i stedet på den spanske ferieø Mallorca i lufthavnen Palma de Mallorca (PMI).

Lissabon-maskinen afgår fra København hver lørdag fra den 31. marts til 27 oktober 2012 kl. 10.55. Ankomsttidspunkt i Lissabon er 15.35. Heri skal medregnes en times tidsforskel således at den samlede flyvetid inklusiv mellemlanding er på ca. 5,5 timer.

Se mere om Air Berlins København-Lissabon rute (ruteplan). 

Lissabon-København med Air Berlin
Fra Lissabon afgår Air Berlin maskinen ligeledes lørdag. Der flyves mod Mallorca kl. 16.20, og flyet lander i Københavns Lufthavn kl. 23.40.

På turen Lissabon-Mallorca-København er der en times tidsforskel således at Air Berlin rejsende mister en time. Samlet rejsetid for Lissabon-København ruten med Air Berlin er ca. 6 timer.

Se mere om Air Berlins Lissabon-København rute (ruteplan).

Relaterede artikler:
Ny rute København-Lissabon med Easyjet fra april 2012
Ny rute København-Porto med SATA Airlines fra april 2012

Herunder afgår et Air Berlin fly fra Lissabon:

Din vurdering:



Recession i Portugal i et helt år – udvikling i Portugals økonomi knap så negativ som forventet

Portugals statistik har offentliggjort tredje kvartals tal for økonomisk vækst i Portugal i år 2011.

Portugal i recession i et helt år
Ifølge de foreløbige tal gik økonomien tilbage i Portugal med 0,4%. Dette skal ses i sammenhold med at forventningen var en negativ økonomisk vækst i 3. kvartal på 0,7%.

Samlet set har Portugal nu været i recession i 4 kvartaler i træk. Den negative økonomiske vækst er i løbet af de 12 måneder opgjort til 1,7%.

Eksporten er stadig stigende, men med en aftagende tendens. Til gengæld falder portugisernes forbrug stadig kraftigt, og investeringerne udviser også en negativ udvikling.

2012 forventning – kraftig recession i Portugal
I efteråret 2011 forventede EU-kommissionen at den økonomiske vækst i Portugal for året ville blive på minus 1,9%.

I 2012 forventes en kraftig tilbagegang på 3% i den økonomiske aktivitet i Portugal. Til gengæld ser det ifølge EU Kommissionen ud til at 2013 bliver året, hvor Portugal igen vil få en behersket økonomisk vækst på omkring 1,1%.

Din vurdering:



Resultater af playoff-kampe til Euro-2012 med Portugal, Tjekkiet, Irland. Tyrkiet og Kroatien

Sverige blev som bedste 2'er direkte kvalificeret til Euro 2012 slutrunden. 

Alle vindere af playoff kampe mellem de øvrige 2’ere fra Euro-2012 kvalifikationsturneringen går videre til slutrunden I Europamesterskabet I fodbold, der afholdes I Polen og Ukraine I sommeren 2012.

Den 11. november 2011 spilles følgende kampe:

  • Bosnien-Portugal – resultat 0-0
  • Tyrkiet-Kroatien – resultat 0-3
  • Tjekkiet-Montenegro – resultat 2-0
  • Estland-Irland – resultat 0-4

Returkampene (play-off kampe) spilles den 15. november 2011:

  • Portugal-Bosnien-Herzegovina – resultat 6-2 - Portugal er kvalificeret til EM 2012
  • Kroatien-Tyrkiet – resultat 0-0 - Kroatien er kvalificeret til EM 2012
  • Montenegro-Tjekkiet – resultat 0-1 - Tjekkiet er kvalificeret til EM 2012 
  • Irland-Estland – resultat 1-1 - Irland er kvalificeret til EM 2012
Din vurdering:



Bliver der taget strøm på Portugiserne?

EDP, Energias de Portugal, en af Europas største el leverandører er ved at blive solgt som en del af lånfinanciering til IMF og EU. Det er blevet officielt meddelt af statssekretær Luís Marques Guedes.

Energias de Portugal: Interesserede købere
Der er seks bud, hvoraf  tre er gået videre til næste runde. Forhandlingerne forsætter med Det kinesiske Three Gorges Corporation, E.ON fra Tyskland samt det Brasilianske Electrobras.

Der er allerede spekulationer om at det bliver det kinesiske konsortium der opkøber strømforsyningen for Portugal og en del af Spanien.

Salget af EDP i Portugal
Salget er overraskende, idet at man typisk sælger skrantende halvt- eller heltejede statsvirksomheder. Men EDP er faktisk ikke noget specielt dårligt børsnoteret kort. For to år siden steg EDP til en flot 239. plads på Forbes Global liste.

Ud over det har det været godt fremme med selvfornyende energikilder. Så tidligt som 2006 nåede energigiganten at skaffe 35% af den samlede leverede energi fra vand- og vind energi. EDP opkøbte også Horizon Wind Energy i 2007 hvilket samlet set gjorde gruppen til verdens fjerde største leverandør af vindenergi.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »