Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Feriehus på Azorerne sælges

På øen São Miguel på Azorerne er der et flot traditionelt byhus til salg i Vila de Nordeste på den nordøstlige del af øen. 

Huset er nænsomt restaureret i 2005 og er blevet anvendt til beboelse og feriebolig i perioden 2005-2007. Ejeren ønsker nu at sælge, da han har fået job på én af de andre øer på Azorerne.

Bygningen er opført i vulkanske sten og en del af bygningen er i to etager.

Huset menes oprindeligt at være bygget for omkring 200 år siden. Ejeren mener at dén rosenbusk, som vokser op af huset er mere end 85 år gammel. 

Indretning
I huset er der en stor dagligstue, fuldt udstyret køkken, en kontor/læseplads, et stort soveværelse og et badeværelse.

Interiøret er holdt i det oprindelige mørke træ, som giver en særdeles hyggelig stemning. Der er klinkegulve og blotlagte stenvægge og bjælkeloft i stuen.

Køkkenet har ligeledes klinkegulv og der er plads til et spisebord.

Soveværelset ligger på første sal som nås via en flot trætrappe. Badeværelset i stueetagen er forsynet med bruseniche. 

Udenfor er der barbecue-plads.

Da klimaet på Azorerne er meget mildt er opvarmning af boliger ikke nødvendigt på øerne. Vandet opvarmes ved hjælp af flaskegas. 

Beliggenhed
Huset ligger i centrum af byen Vila de Nordeste, som har godt tusind indbyggere. Fra første sal er der udsigt til Atlanterhavet.

Inden for 200 meters afstand af huset findes tre restauranter, cafe og supermarked. Prisniveauet er som i Portugal meget lavere på Azorerne end i Danmark. 

Nordeste området er ét af de frodigste på São Miguel og også én af de mest eftertragtede områder at bo i. Vila de Nordeste er en stille og rolig by med begrænset trafik og en venlig atmosfære.

Ikke langt fra Nordeste finder man den fantastiske naturpark Ribeira dos Caldeirões og udsigtspunkterne Ponta da Sossego og Ponta da Madrugada.

I området Lomba da Fazenda omkring 5 kilometer fra Nordeste, har man i Parque Endémico blomster og planter, som kun findes på Azorerne. Man kan også tage ud og se på vandfald i Achada, som ligger omkring 15 kilometer fra huset i Vila de Nordeste.

Ferie på Azorerne
I de sidste 4-5 år har Azorerne oplevet en stærk stigende interesse fra specielt danske og svenske turister. Over halvdelen af øernes turister menes at komme fra Skandinavien.

Samtidig er Azorerne, eller Açores, som øerne hedder på portugisisk i 2007 udnævnt til at være nogen af de bedste ferieøer i verden.

Fra Vila de Nordeste er der omkring 75 kilometer til Ponte Delgada, som er den største by på Azorerne. Lufthavnen i Ponte Delgada ligger omkring 78 kilometer fra huset i Vila de Nordeste.

Kontantprisen for det flot restaurerede hus på Azorerne er 95.000 euro. 

Kontaktinformation
Huset på Azorerne er sat til salg af en lokal beboer. Portugalnyt tager imod henvendelser om huset via e-mail på info@portugalnyt.dk. Alle henvendelser videresendes til sælger på engelsk.

Fakta om bolig til salg på Azorerne
Detaljer
Type: Byhus
Byggeår: Omkring 1800
Restaureret: 2005
Areal: 110 m²
Udendørsareal: 35 m²
Beboelse: 75 m²
Stue: 24 m²
Køkken: 14,3 m²
Soveværelse: 15 m²
Soveværelser: 1
Badeværelser: 1
Ekstra værelser:
kontor/studieplads
Sal: stue plus første
Parkering: Offentlig gratis parkeringsplads
Internet: Kan let tilsluttes
Pris for bolig
Kontantpris: NY PRIS 80.000 euro

Ejendomsskat IMI:
omking 100 euro årligt

Områdeinformation:
Region: Sao Miguel, Azorerne
Distrikt: Nordeste
By: Vila de Nordeste

Shopping: 5 min gang
Bymidte: 5 min gang
Afstand til lufthavn: 75 km. (Ponte Delgada)
 
Salg varetages af sælger og sælgers mægler

Ansvarsfraskrivelse
Vi forsøger at beskrive boliger til salg på Portugalnyt så nøjagtigt som muligt. Inden vi publicerer en bolig-beskrivelse dobbeltchecker vi alt, hvad vi kan. Der kan dog i oversættelser fra portugisisk/engelsk til dansk indsnige sig fejl, som vi ikke opdager. Der kan også være udtryk som ikke helt dækker det samme på forskellige sprog. Portugalnyt tager derfor forbehold for eventuelle faktuelle fejl, som måtte have indsneget sig i beskrivelsen af en bolig. Det er derfor vigtigt at køber gør sine egne undersøgelser inden køb.

Hus på Azorerne til salg