Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Mikro-klimaer på Azorerne
- et grønt ørige med varieret vejrudsigt

Vejret på Azorerne (Acorerne) er meget forskelligt fra Europas. Som følge af de 9 øers beliggenhed godt 1500 kilometer ude i Atlanten er det forbundet med stor usikkerhed at forudsige vejret. Faktisk siger man populært på øerne at Azorerne har alle slags vejr på én gang. Man kan når man stikker hovedet ud af vinduet om morgenen med nogenlunde stor sandsynlighed se et område som ser tiltalende ud. Så hvis man er til sol og blå himmel skal man være indstillet på at justere planerne for dagen - og i øvrigt have en udlejningsbil til rådighed. Billeje er i forhold til øens prisniveau forholdsvis dyrt med omkring 400 kroner per dag, men dog overkommeligt for krone-stærke danskere.

São Miguel
Øerne og måske specielt hovedøen São Miguel, med dens vulkanske aktivitet og varme kilder, har mange små mikro-klimaer. São Miguel's mest berømte seværdigheder inkluderer blandt andet Furnas området med varme kilder og vulkankrateret ved navn Sete Cidates. Der findes næppe et sted i Europa hvor man på det nærmeste overvældes af faunaens farver som man gør på Azorerne. Rejsende som har besøgt Hawaii har efter sigende set noget lignende, men Azoerne giver et om muligt endnu stærkere og varieret farveindtryk. Blomsterne på det nærmeste vælter op af jorden. Se mere på Flora og Fauna på Sao Miguel

Klima på Azorerne
Det regner indimellem meget på Azoerne og nogen gange i dage i træk (dog mest om vinteren) - og ikke kun som støvregn. Den megen nedbør og høje luftfugtighed giver ideelle betingelser for f.eks. hortensiaen som er en forslugen blomst hvad vand angår. På Azorerne vokser den vildt i så store mængder at den sine steder bliver brugt som 'vejtræer' og mark-skel. I den sydlige del af Portugal ses den også tit, men kun som kultur-plante med rigelig tilførsel af ekstra vand fra hanen. Det bliver til gengæld aldrig rigtigt varmt på Azorerne. Der er som regel en behagelig dag-temperatur på 21-27 grader om sommeren og lidt under 20 om vinteren. Til gengæld er luftfugtigheden som regel høj. Se mere her om vejret på Azorerne.   

Azorerne har altid tiltrukket en del portugisiske turister, men der har aldrig været den helt store interesse blandt portugiserne for at bosætte sig eller for den sags skyld købe ferieboliger på øerne. En del af forklaringen er at den gennemsnitlige portugiser er så glad for sol og strand at det ses som en nødvendighed at have en bil til rådighed (for at undgå regnen), med heraf følgende ekstra omkosninger. En andet 'problem' ved ferieboliger på Azorerne er at man skal være oppe på dupperne stort set hele tiden for at holde haven i skak. Alting vælter nærmest op af jorden og med mindre man betaler sig fra det kan haven nå at blive til jungle før man får set sig om. Hertil kommer selvfølgelig at flybilletten til øerne heller ikke er helt billig.

Du kan her finde en liste over rejsearrangører til Azorerne .

Se også: Azores Taxi Tours.

Capelinhos vulkan, Azorerne
Capelinhos vulkan, Azorerne - Foto: Ass. de Turismo dos Acores