Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Coimbra - Portugals tidligere hovedstad

Den maleriske middelalderby Coimbra ligger midt i Portugal 120 km syd for Porto og 40 km øst for Atlanterhavskysten. Der er omkring 150.000 indbyggere i selve Coimbra. Regnes oplandet med er befolkningstallet ca. 430.000 i hvad der kaldes Grande Área Metropolitana de Coimbra. 

Byen opstod ved floden Rio Mondego, som er den længste flod i landet, som udelukkende har sit løb i Portugal. Rio Mondega udspringer i Serra da Estrela (stjerne bjergene) øst for Coimbra. Serra de Estrela er den højeste bjergkæde i Portugal, men Pico bjerget på Azorerne er stadig det højeste naturlige punkt i Portugal.

Coimbra er en meget gammel by. Under romernes herredømme i Portugal omkring år 400 voksede byen Aeminium frem, og senere fik den navnet Coimbra. Fra 1139 til 1260 var Coimbra hovedstad i Portugal. Dengang var Portugal mindre og blev kaldt Kongeriget Portugal.

6 af Portugals konger blev født i Coimbra i perioden 1139-1256.

Algarve blev først indlemmet i Kongeriget Portugal i det 13. århundrede og endda stadig som selvstændigt land, således at den siddende regent i Portugal gennem mange hundrede år blev kaldt kongen af Portugal og Algarve. Kongeriget blev afløst af Portugals første republik i år 1910.

Coimbra er mest kendt for sit universitet, som med grundlæggelsen i 1290 er ét af de absolut ældste i Europa. Byen var i middelalderen et kulturelt kraftcenter på linje med hvad London og Berlin er i dag. Den gamle kulturby har et stort antal fantastiske bygningsværker, som tiltrækker besøgende og turister fra alle dele af verden. I dag er Coimbra det administrative hovedsæde for Centro regionen.  

Coimbra universitetet nyder fortsat stor anerkendelse både i og uden for Portugal, og det store antal studerende og turisterne gør byens forretnings- og natteliv meget livligt. I mange rejsebøger beskrives Coimbra derfor tit som Portugals svar på den berømte universitetsby Oxford i England. Oxford grundlægges dog først omkring 500 år efter Coimbra. Til gengæld var Oxford først med et universitet i 1249. 

Om sommeren er Coimbra centrum for 2 studenterfestivaler. Festas das Latas (kan oversættes med 'konservesdåse festen') er at sammenligne med en rusfest i Danmark for nye studerende. Den anden og mere traditionelle studenterfest finder som regel sted i maj og kaldes Queima das Fitas (afbrænding af båndene). Queima das Fitas varer en uges tid og er én af de største studenterfestivaler i Europa.  

Bibliotek, Coimbra Universitet
Læsesal i bibliotek fra det XVI århundrede, Coimbra Universitet
Foto: Fernando C. Kvistgaard