Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Motorsport i Estoril

Fra 1984-1996 var Estoril banen vest for Lissabon én af de klassiske Formel 1 baner, som hvert år trak masser af motorsportsinteresserede gæster til Portugal.

Der køres stadig motorløb på Estoril, men banen er ikke længere godkendt til Formel 1.

Estoril er kendt for sine bakker og skiftende vindforhold som på nogen løbsdage kan give kørerne ekstra udfordringer.

Ayrton Senna har stadig den hurtigste tid på den godt 4 kilometer lange bane sat i 1992.

Siden 1996 har Estoril-banen fået lov at forfalde, men er dog stadig i en sådan stand at der kan afholdes MotoGP på den.

I de 'gode gamle dage' da sikkerheden for kørerne på de fleste af verdens Formel 1 baner ikke blev taget så højtideligt, var Estoril om vinteren en populær træningsbane for mange Formel 1 teams.

I år 2000 var Formel 1 for en kort bemærking tilbage på Estoril. Der blev gjort forsøg på at få genoptaget banen i løbskalenderen, men det endte med kun at blive til nogle få tests.

Formel 1 kørerne Ricardo Patrese og Gerhard Berger havde et spektakulært uheld på Estoril i 1992, hvor der heldigvis kun skete materiel skade:

I Portugal bliver biler beskattet efter motorstørrelse og vægt. Hvad gør man så? Man fjerner selvfølgelig motoren og passagersædet i sin Smart og monterer i stedet en Hayabusa kværn. Det kommer der denne festlige lille sag ud af:

Der afholdes også track days på Estoril og ligesom i trafikken i Portugal, bliver der gået til stålet.

Track days er oprindeligt et engelsk fænomen, som også er blevet populært i Portugal. Man kan med en styrthjelm og en ganske normal bil få lov at afprøve sine grænser (og bilens) på en lukket bane. I Tyskland er den legendariske Nürburgring åben for private bilister.

På Estoril i Portugal kører man tættere end i de fleste andre lande, hvor lignede arrangementer afholdes. Banens mange og skarpe sving holder farten på et begrænset niveau, men larmen er til gengæld øredøvende og kan høres helt til Cascais, når privatisterne brænder dækkene af.

Der er rygter om at Formel 1 kommer til Algarve.
Se mere her om de luftige planer om en Formel 1 bane ved Portimão.

Se også:
Historisk Rally i Cascais 
Tidligere F1 kørere tester på Estoril
Estoril racerbane
Estoril Autodromo - Foto: Circuito do Estoril