Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Lissabonkysten:
Rejser til Estoril og Cascais

Denne rejse er ikke aktiv pt.

Se istedet: Lissabon a la carte

Læserrejse til Estoril og Cascais
Via Portugalnyt kan du bestille denne læserrejse "Vidunderlige Estoril"  med særlig rabat.

Én af Portugals smukkeste kyststrækninger finder man langs Lissabonkysten ved Estoril og Cascais.

I samarbejde med rejsebureauet Kulturrejser Europa tilbyder vi denne læserrejse til Estoril og Cascais. Se rejsedatoer og priser i faktaboksen nederst.

Hvordan bookes rejsen til Estoril?
Send os en email på rejse@portugalnyt.dk eller udfyld kuponen nederst på siden.

Beskrivelse af rejsen: Vidunderlige Estoril
Lissabonkysten kaldes også for Den Portugisiske Riviera.

På denne rejse indlogeres gæsterne på det velrenomerede Hotel Londres (portugisisk for London) tæt på Estoril centrum og kun 500 meter fra vandet.

Der er underholdning på hotellet et par aftener om ugen. Derudover er der swimming pool, bar, dejlig have og behageligt kort gåafstand til Estorils seværdigheder og Estoril strand.

Portugiserne elsker at slappe af ved stranden, og den pragtfulde kyststrækning ved Estoril, Carcavelos og Cascais er populær blandt såvel turister som lokale beboere.

På Lissabonkysten finder man en blanding af tidligere tiders fiskersamfund og det moderne Portugal. Der er også mulighed for at opleve markedsstemning i Cascais (onsdag og lørdag) og i Carcavelos.

I Estoril lokker den store Tamariz strand - som om aftenen med tilhørende diskotek og underholdningsområde har gæster helt fra Lissabon. Mange besøger det berømte Estoril Casino, hvor man uden at behøve at spille for rimelige priser kan spise og se et flot opsat show.

Der skyder stadig store villa'er og hoteller op ved Lissabonkystens mange strande. Heldigvis bliver der moderniseret med måde, og man har beholdt de unikke bygninger fra 1920'erne og 1930'erne, som i dag kan ses i restaureret stand mange steder.

Rejsen til Estoril indeholder blandt andet udflugter til den pulserende storby Lissabon, til romantiske Sintra, til Europas vestligste punkt Cabo da Roca og mulighed for udflugt til kulturbyerne Fatima, Batalha, Nazaré samt til Obidos i det frugtbare område nord for Lissabonkysten.

Rejseplan - Vidunderlige Estoril

Estoril rejse dag 1 - ankomst til Lisboa
Flyet fra København lander i Lisboa lufthavn.

Estoril ligger en god halv times kørsel lufthavnen.

Gæsterne køres til Hotel Londres, som ligger i et godt område i Estoril på grænsen til Monte Estoril i gåafstand fra Estoril centrum, stranden og casinoet.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Aftensmad med vin er inkluderet på dag 1.

Estoril Rejse - dag 2
På dag 2 er der rundvisning i Estoril og Cascais.

Estoril er et område med en særdeles royal historie.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev Cascais og Estoril 'opdaget' af den portugisiske kongefamilie, som syntes det var mere behageligt at tilbringe sommeren ved kysten end i Sintra.

En strand i Cascais (naboby til Estoril) bærer stadig navnet Praia da Rainha - dvs. dronningens strand. 

Snart blev Estoril på grund af sit fantastiske klima (ikke for koldt og ikke for varmt) berømt for at være én af de europæiske kongefamiliers foretrukne sommer-residenser.

I tiden efter 1. verdenskrig vrimlede det hver sommer med adelsfolk, prinser og prinsesser i Estoril. 

1940'ernes Monaco
Mange huse og palæer i Estoril og det nærliggende Monte Estoril (lidt finere og roligere) er bygget i denne periode.

Efterhånden blev Portugal og i særdeleshed Estoril i anden halvdel af det 20. århundrede et yndet tilflugtssted for 'udstødte' adels- og kongefamilier samt velhavere på flugt fra efterkrigsårenes armod og restriktioner.

Portugals daværende diktator Salazar, som i øvrigt var en fremragende økonom, syntes godt om lidt 'kongerøgelse' og inviterede hvem der ville med blåt blod til at bo på Lissabonkysten.

Også spionromans-forfattere som Graham Greene (Den Tredje Mand) og Ian Fleming (James Bond) fandt inspiration i det pulserende Estoril.

I denne periode boede blandt andet greven af Barcelona i området. Han havde ofte besøg af den nuværende Kong Juan af Spanien, hvis landflygtige far også boede i Estoril. Det var i Estoril at den spanske konge ved en ulykke under rensning af et jagtgevær i 1956 kom til at dræbe sin egen lillebror Alonso.

Også det svenske kongehus havde en villa på Lissabonkysten. Det danske kongehus har også ofte været på besøg - eventuelt i kongeskibet og ikke mindst i forbindelse med sejlsportsarrangementer.

Estoril bærer umiskendeligt præg af tidligere tiders storhed. Der findes mange fantastiske restaurerede private bygninger, men samtidig også mange prægtige huse, som kun venter på en velhavende køber, som kan sætte dem istand. 

Fiskerlejet Cascais
Cascais var oprindeligt et fiskerleje.

Hvor Estoril er det klassiske ferieområde med palæer, palmeallé'er og restauranter, er Cascais nutildags mere moderne og med på beat'et.

Cascais tiltrækker mindst lige så mange turister som Estoril. Cascais har blandt andet en flot bypark, et kunstmuseum i verdenklasse, en fiskerihavn og en stor marina med plads til op til 650 både. Her afholdes ofte store regatta'er.

Man kan gå en flot tur fra Estoril (Tamariz-stranden) til Cascais af den ca. 2 kilometer lange strandpromenade. Fra hotellet er der knap 1,5 kilometer til Cascais.

Byerne er i realiteten vokset sammen. I Cascais er der gode shoppingmuligheder - specielt modetøj kan ofte fås til væsentligt lavere priser end i Danmark.

Efter rundvisningen i Cascais og Estoril er der om aftenen middag på hotellet.

Morgenmad og aftensmad med vin er inkluderet på dag 2.

Rejse til Estoril - dag 3
Dag 3 er udflugtsdag til Lissabon, hvor den danske guide viser rundt.

Se meget mere om Lissabons seværdigheder.

På udflugten til Lissabon besøges blandt andet forstaden Belém, hvor Portugals vartegn: Monumentet for de Opdagelsesrejsende findes. 

Udflugten til Lissabon er inkluderet i rejsens pris.

Morgenmad er inkluderet på dag 3.

Rejser til Estoril - dag 4
Dag 4 er til fri disposition.

Der arrangeres udflugt til kulturbyerne Fatima (katolikkernes pilgrimsby), Batalha (stort middelalderkloster), Nazaré (hyggelig fiskerby) og Obidos (velbevaret middelalderby), som alle ligger nord for Lissabon.

Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris.

Bemærk at udflugten evt. skal bestilles sammen med rejsen.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Morgenmad og aftensmad med vin er inkluderet på dag 4.

Rejse til vidunderlige Estoril - dag 5
Dag 5 er til fri disposition.

Prøv eventuelt én af de mange fortrinlige fiskerestauranter i Cascais. 

I Cascais vestlige del ligger også udsigtspunktet Boca do Inferno - på dansk: 'helvedes gab', hvor bølgerne af og til slår meget voldsomt ind fra Atlanten. Det tager 10-15 minutter at gå ud af kystvejen til Boca fra Cascais. Boca-området har naturligvis også restauranter, café'er og i sommerperioden endda en mobil pølsevogn.

I Cascais Marina overfor det imponerende Cidadela fort er der ligeledes et stort udvalg af cafe'er og restauranter med udsigt.

Se også: Billeder fra Cascais.

For dem som gerne vil opleve marine-livet, kan man i Cascais tage på kortere ture i en moderne flyvebåd med gennemsigtig bund, således at man når båden sejler langsomt kan se, hvad der sker på havbunden ud for Cascais. Se mere om turene med det gode skib Sublime.

Foretrækker man blot at nyde solen, er der hele vejen fra Estoril til Cascais et stort udvalg af større og mindre strande, hyggelige bytorve og café'er ned til vandet.

I Estoril kan det anbefales at besøge den engelsk inspirerede bar-café Piccadilly overfor Tamariz stranden. Her kan man sidde udenfor og overskue verdens gang i Estoril med et glas køligt hvidvin.

Glem heller ikke at besøge kasino'et. Der er stort set ingen dresscode, blot man undgår sandaler/sportssko og for herrernes vedkommende shorts. Kasino Estoril ligger i en stor og imponerende bygning fra 50'erne, og der er kunstudstilling på første sal.

Morgenmad er inkluderet på dag 5.

Dag 6 - rejse til Estoril - Sintra og Cabo da Roca
Dag 6 er dedikeret den romantiske by Sintra og Europas vestligste punkt Cabo da Roca.

Cabo da Roca er en vindblæst klippe med fantastisk udsigt helt ude, hvor Europa slutter vest for Cascais. Der findes et fyrtårn, og der bor faktisk stadig nogen i det gamle fyrbøderhjem.

I Sintra holdt den portugisiske kongefamilie og adelen traditionelt til inden revolutionen. Byen byder på et væld af prægtige bygninger i romantisk stil.

De mange adelsfolk og rigmænd i Sintra området gjorde i det 18. og 19. århundrede ofte en dyd ud at anlægge imponerende parker med eksotiske planter. Disse er i dag ofte åbnet for offentligheden.

Sintra er på grund af sine fornemme bygningsværker i romansk arkitektur og sine fantastiske parker med på UNESCO's liste over verdensarv (World Heritage).

Morgenmad er inkluderet på dag 6.

Dag 7 - Estoril rejse
Dag 7 er til fri disposition.

Man kan for eksempel nyde hotellets swimming pool, gå en tur langs strandpromenaden mellem Estoril og Cascais, besøge det hyggelige Monte Estoril tæt ved hotellet eller eventuelt tage til Lissabon. 

Vælger man det sidste, koster kystbanetoget, som kører hvert 20. minut fra Estoril og Cascais kun 12-13 kroner for en enkeltbillet. 

Man er med toget inde i Portugals hovedstad meget tæt på centrum i løbet af 30-40 minutter (endestationen).

Togturen er i øvrigt også værd at tage blot for udsigtens skyld. Det meste af vejen kører toget nemlig langs Tejo-floden.

Morgenmad og aftensmad (afskedsmiddag med vin) er inkluderet på dag 7.

Fakta om rejsen

Pris for "Vidunderlige Estoril" læserrejse
Fra 5.390 kr. per person (ved 2 personer)
Prisen afhænger af rejseperiode - se herunder.

Rejseperiode - afgange fra København:

Ovenstående priser inkluderer 100 kr. læser-rabat per person ved booking af Estoril-rejser via Portugalnyt.

Tillæg pr. person:
Administrationsgebyr: 75 kr. (obligatorisk)
Enkeltværelsestillæg: 1.700 - 2.500 kr. (valgfri)
Sygeafbestillingsforsikring (valgfri)

Inkluderet i prisen:
  • Fly København-Lissabon t/r inkl. afgifter
  • 7 nætter på Hotel Londres
  • Dansktalende rejseleder
  • Transporter ifl. program
  • 7 x morgenmad
  • 4 x middag med vin, inkl. privat festmiddag dag 7.
  • 1 x Five o’clock Setubalvin med de kendte kager fra Sintra og Estoril
  • Udflugt til Lissabon
  • Udflugt til Sintra og Cabo da Roca
  • Udflugt til fods i Estoril og Cascais inkl. kaffe.
Følgende er IKKE inkluderet i prisen:
  • Enkeltværelsestillæg
  • Forsikringer og gebyrer
  • 3 ekstra middage inkl. vin (en aften på Brasiliansk restaurant) kr. 630
  • Heldagsudflugt til Fatima, Batalha, Nazaré, Obidos kr. 600
  • Middag dag 5 på Brasiliansk restaurant inkl. drikkevare kr. 250

Læserrejsens hotel i Estoril:
Denne rejse inkluderer overnatninger på Hotel Londres i Estoril. Hotel Londres er et hyggeligt nyrenoveret hotel beliggende centralt i Estoril. Der er swimming-pool og der er 5 minutters gang til stranden i Estoril.

Hotel Londres Estoril
Avenida Fausto Figueiredo, N.º 279
2765-412 Estoril
Portugal

Teknisk Arrangør:
Kulturrejser Europa, som er medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1920).

Kontakt: rejse@portugalnyt.dk

Oplev vidunderlige Estoril - og besøg Cascais og Lissabon.

Video 1 - Estoril og Cascais billeder


Video 2 - Rundt i Estoril og Cascais



Send forespørgsel om læserrejsen "Vidunderlige Estoril"

Kontakt os herunder, hvis du ønsker at sende os en booking forespørgsel på læserrejsen til Estoril.



Bemærk at din eventuelle reservation først bliver endeligt bekræftet, når du modtager en bekræftelse fra rejse-arrangøren. Udfyld formularen herover eller send en email til rejse@portugalnyt.dk.