Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Ferdinand Magellan (1480-1521)

Fernando Magalhães er kendt som Ferdinand Magellan på dansk. Han var en berømt portugisisk søfarer, som med uddannelse fra Henrik Søfarerens skoler under spansk flag sejlede syd om Sydamerika til Stillehavet. Det var Magellans plan at sejle rundt om jorden. Passagen til Stillehavet kaldes Magellanstrædet.

Ferdinand Magellan var portugiser, men endte i unåde hos den portugisiske vicekonge i Indien og blev derfor frataget kommandoen som kaptajn i Portugal. Magellan tilbød sig i stedet til den spanske konge og endte med at sejle under spansk flag. Magellan har efter alt at dømme været meget upopulær i Portugal i 1500-tallet og er sikkert blevet betragtet som landsforræder. Han er dog for længst taget til nåde igen og figurerer nu sammen med Vasco da Gama, Pedro Nunes, Henrik Søfareren med flere på 'Padrão dos Descobrimentos' monumentet over opdagelsesrejsende i bydelen Belem i den vestlige del af Lissabon.

Den 20. september 1519 sejlede 5 skibe (Trinidad, San António, Concepción, Victoria og Santiago) med 260 mænd ud fra havnen i Sanlúcar de Barrameda. Den lille flåde var finansieret af Carlos I af Spanien, og det var starten på en sejlads rundt om jorden med portugisiske Fernando de Magalhães som øverste kaptajn. Magellan selv kom aldrig til at fuldføre rejsen.

Besætningerne var en blanding af spaniere, portugisere, franskmænd, flamlændere, nordafrikanere, grækere, bretonere og genovesere. Efter utallige strabadser nåede man Magellanstrædet ved Sydamerikas spids. Mandskabet havde inden da forsøgt et mytteri, hvorved Magellan nær var blevet myrdet. Han havde fra begyndelsen udtalt modvilje fra kaptajnerne på de andre skibe. De var mistroiske overfor portugiseren og mandskabet ville heller ikke adlyde ordrer. De øvrige kaptajner var mest stemt for at afbryde sejladsen og opgive rejsen. Det lykkedes dog for Magellan at beholde kommandoen.

Før de nåede passagen blev den lille gruppe skibe udsat for meget dårligt vejr. Der var store materielle skader, og et af skibene forliste. Ved passagen blev de udsat for hård frost og blæst fra gletsjerne, og mange besætnings medlemmer døde af kulde og skørbug.

Under udforskningen af passagen forsvandt desuden skibet Santo António. Man troede det var gået tabt, men nogle måneder senere ankom det til Spanien. Kaptajnen ville ikke være med længere og havde simpelt hen sat kursen hjemad.

15.000 km fra Spanien i nærheden af Filippinerne satte man et af skibene 'Concepción' i brand. Der var ikke mandskab nok til alle skibene. Det er også her i denne region at Fernando Magellan døde under et opgør mellem stammefolk. For at opnå fordele havde F. Magellan taget parti og hjulpet den éne af parterne i en lokal konflikt.

Nu var der kun de 2 skibe 'Trinidad' og 'Victoria' tilbage. Victoria blev lastet med dyrebare krydderier og sejlede af sted til Spanien syd om Afrika, men et sted mellem Australien og Afrikas spids begyndte hun at tage vand ind og måtte repareres.

Skibet Trinidad blev holdt tilbage af reparation ved Tidore øen. Tre måneder efter satte det sparsomme mandskab kurs nordøst til Spanien gennem Stillehavet. Storm og skørbug plagede dem, og som dette ikke var nok, sejlede de imod en portugisiske flåd på 7 skibe, som den portugisiske konge D. Manuel I havde sendt afsted for at gå imod Magallan. Lasten blev beslaglagt, og "Trinidad", som oprindeligt var Ferdinand Magellans admiralskib, blev reduceret til tømmer. Det blev sammen med kanonerne brugt til bygningen og udrustning af et portugisisk fort på Ternate øen.  

Efter de nødvendige reparationer, sejlede 'Victória' videre nordpå langs Afrikas vestkyst, men ved Kap Verde øerne holdt portugiserne øje med al trafik. Skibet blev tvunget i havn, lasten beslaglagt og nogen af besætningsmedlemmerne fængslet.

Den 6. september 1522 skimtede man langt væk i horisonten, som et spøgelse, skikkelsen af et skib. De flænsede sejl blafrede i det svage vind, rigningen var rådnet og den 13 mands (nogen mener 18) besætning lignede mest skeletter med laser på. Skibet 'Victoria' var tilbage i Salúncar de Barramedas havn. Efter tre år var det, hvad der var tilbage af de 5 skibe, som med forventningsfulde søfolk stod ud fra samme havn.

Se også: Tordesillas traktaten


Portugalnyt retter en stor tak til Fernando C. Kvistgaard, der har bidraget som hovedforfatter af denne artikel.
Ferdinand Magellan
Magellanstrædet er opkaldt efter Ferdinand Magellan