Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Golfbaner - det centrale Portugal

Efterhånden som interessen for at spille golf i Portugal er vokset, er der blevet anlagt golfbaner i området nord for Lissabon omkring byerne Caldas da Rainha, Peniche og Obidos.

Længere inde i landet vest for Tejo floden i ligger der også mindre kendte baner. Krydser man Tejo floden via Vasco da Gama broen fra Lissabon kommer man til Setúbal halvøen, hvor man ligeledes kan finde mindre kendte golfbaner, som er et besøg værd.

Den største fordel ved golfbanerne i det centrale Portugal, som ligger lidt uden for de sædvanlige turistområder er naturligvis prisniveauet, som er lavere end ved Lissabonkysten og i Algarve.

Praia D'El Rey
Praia Del Rey er den kendteste golfbane udenfor Lissabonområdet og Algarve. Med beliggenhed ud til kysten nord for fiskerbyen Peniche er det 5-stjernede Marriott hotel, golfkompleks og ferieområde helt på højde med de bedste golfbaner i Algarve og vest for Lissabon. 18-huls banen åbnede i 1997 og ligger ikke langt fra A8 motorvejen til Lissabon. Det tager godt 1 times tid i udlejningsbil fra lufthavnen i Lissabon til Praia Del Rey.

Se også: Priser og booking af Praia Del Rey apartment

Foruden golf og golfskole er der mulighed for at spille tennis, fodbold og for at dyrke vandsport. Peniche har desuden nogen af Europas bedste surfingstrande, så der er aktiviteter i nærheden for enhver smag. Middelalderbyen Óbidos er ikke langt væk, og er man religiøst interesseret er katolikkernes valfartssted Fatima omkring en times kørsel fra golfcentret. Listen over seværdigheder i kørselsafstand fra Praia Del Rey er faktisk alenlang. Link til Praia D'El Rey's hjemmeside er http://www.praia-del-rey.com/. Golfbanen er 6405 meter lang og normalt greenfee er omkring 800 kroner.
Par: 72

Praia Del Rey, Portugal
Golf, Praia D'EL Rey - Foto: Praia D'El Rey Golf & Beach Resort