Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Kap Verde - et uberørt ferieparadis

Kap Verde er navnet på en øgruppe i Atlanterhavet udfor byen Dakar i Senegal på det afrikanske fastland.

De maleriske Kap Verde øer er opstået af vulkansk aktivitet og dækker et område 3 gange så stort som Færøerne.

Kap Verde koloniseret af portugiserne
Kap Verde eller Cabo Verde, som øgruppen også kaldes på portugisisk, blev først koloniseret af portugiserne i 1400-tallet, og man mener at Kap Verde øerne før den tid var ubeboede.

9 af de 10 øer er i dag beboede. Kap Verde har i 2008 omkring 430.000 beboere, og har siden 1975 haft selvstændighed.

Kap Verde er ét af Afrikas mest stabile demokratier, og en stor del af befolkningen er flot 'chokolade' farvede - et resultatet af mødet mellem afrikanere og europæere og ikke mindst af den omfattende slavehandel fra Afrika til Amerika helt indtil midten af 1800-tallet.

Udvandring fra Kap Verde
Fattigdom har plaget Kap Verde meget og har været medvirkende årsag til at antallet af udvandrere fra Kap Verde har været meget højt.

I USA anslås der at bo op mod en halv million mennesker fra Cape Verde primært i staterne Massachusetts og Rhode Island.

I Portugal er antallet omkring 80.000, hvilket gør indvandrere fra Kap Verde til den næststørste udenlandske befolkningsgruppe i Portugal.

Turisme på Kap Verde
Den vigtigste indtægtskilde på Kap Verde er turisme, men faktisk er Kap Verdes største indtægtskilde de penge som emigranter sender hjem fra andre lande.

Kap Verde er velsignet med et pragtfuldt klima og med de seneste 10 års udvikling af hotel-resorts og infrastruktur på Kap Verde flokkes turister fra Europa til soldestinationen og strandene på Kap Verde om vinteren.
Se det aktuelle vejr på Kap Verde.

Valuta på Kap Verde er Kap Verde Escudo (CVE), men euro er mindst ligeså godt at medbringe, mens plastickort er mindre anvendelige. Der findes dog pengeautomater ved turistområderne. Alt er efter nordeuropæisk målestok meget, meget billigt på Kap Verde.

Befolkningen på Cap Verde taler portugisisk og på Sal tales også en del engelsk. Til dagligt anvender man sproget Kap Verde kreolsk, som har portugisiske aner.

Skal man ringe til Kap Verde er er landekoden +238.

Kap Verde øen Sal
Turister stifter som oftest bekendtskab med øen Sal på i Kap Verde øgruppens nord-østlige del.

Kap Verdes største internationale lufthavn ligger på Sal, og det har sammen med øens sandstrande gjort Sal til det foretrukne sted at placere hoteller og ferielejligheder.

Sal er i øvrigt den ældste ø på Kap Verde, og vulkanen på den relativt flade Sal er for længst udslukt.

Sal er portugisisk og betyder salt. Navnet stammer fra øens store saltmine. I nærheden af minen er der en sø, hvor man 'flyder ovenpå' i det saltholdige og mineralrige vand. Saltet fra minen eksporteres, men til gengæld er det umuligt at dyrke noget på 'ørken-øen' Sal.

Man kan forvente hele 350 dage med solskin om året på Sal, men de lokale ville ikke have noget imod at det regnede lidt mere.

Sal har ligesom resten af Kap Verde vældigt gode windsurferforhold idet det blæser stort set hver dag. Kite-surfing er af samme grund meget populært på Sal.

Er man dykker eller har lyst til at lære det er farvandet omkring Kap Verde utrolig farverigt med et fantastisk dyreliv.
 
Boa Vista øen i Kap Verde
Syd for Sal ligger øen Boavista, som i lighed med Sal er relativt flad og har sandstrande. Boavista er desuden berømt for sine sandstrande og havskildpadder.

På Boa Vista åbnede en ny international lufthavn i 2007, men turismen på øen er stadig begrænset.

São Tiago og hovedstaden Praia i Kap Verde
Den største ø i Kap Verde hedder Sao Tiago (Santiago) og er den mest frugtbare. Det er på øens sydkyst at hovedstaden Praia ligger.

Praia er samtidig Kap Verdes største by med omkring 130.000 indbyggere. Ved Praia ligger Kap Verdes tredje internationale lufthavn og øens største industrihavn.

Den kendte portugisiske landsholdsspiller (klubhold Manchester United) Nani er fra Praia i Kap Verde.

De øvrige øer i Kap Verde
De øvrige Cape Verde øer er Fogo (med aktiv vulkan), São Vicente, São Nicolau, Santo Antão, Maio og lille Brava.

Tørke på Kap Verde øerne
Det regner meget lidt på Kap Verde, og siden midt i 1990'erne har det været ekstra slemt. Nogen mener det er en cyklus som gentages med nogle års mellemrum.

Som følge af den manglende nedbør, har Kap Verde svært ved at producere landsbrugsvarer nok til at brødføde sin befolkning. Faktisk importeres op mellem 80% og 90% af alle fødevarer til Kap Verde, og øgruppen får støtte af Verdensbanken og EU. Der er en del fiskeri, men fiskerierhvervet er endnu ikke veludviklet.

Den almindelige befolkning i Cabo Verde er venlige og glade for turister. Samtidig er en stor del af befolkningen fattige i en grad, man ikke ser i Europa.

Man er derfor på Kap Verde stærkt interesserede i at udvikle turismen, og engelske og irske forretningsmænd har som sædvanligt været nogen af de første til at gå ind i ejendoms- og hotelprojekter i Kap Verde.

Når der bygges luksushoteller skabes der arbejdspladser og faktisk også i Danmark.
Se mere om B&O's store ordre til hotel på Kap Verde.

Læs vore øvrige løbende Kap Verde relaterede nyheder.

Kap Verde
Kap Verde er en ideel ferie destination til vinterferien

Promotion video om Kap Verde

Video om Sal på Kap Verde

Kort over Kap Verde øerne

Se større kort

Video fra Kap Verde øer