Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Lissabon - Portugals hovedstad

Lissabon er måske én af de mest oversete storbyer. Lissabon ligger i et hjørne af Europa, men der er dog stadig kun godt 3,5 times flyvetur fra København til Lissabon.

Se også: Billig solferie i Lissabon (forår 2013).

Billige hoteller i Lissabon
Man kan overnatte i Lissabon på hotel til meget rimelige priser - helt ned til 60-70 euro per nat (dobbeltværelse) på et 4-5 stjernet hotel. Se mere i vores anbefaling af gode hoteller i Lissabon udarbejdet ultimo 2010.  

Lissabon vandt ultimo 2009 fornemme priser som foretrukken turistdestination ved World Travel Awards.

Storbyferie i Lissabon - læserrejse med rabat:
I samarbejde med Kulturrejser Europa tilbyder vi læserrejsen: Lissabon a la carte

Sådan kommer du til Lissabon
Man kan flyve til Lissabon direkte fra København, Stockholm og Oslo med TAP, som er det portugisiske luftfartsselskab.

Såfremt man flyver fra København over Madrid med Iberia, kan der ofte være penge at spare, men så tager turen længere tid. Det er også muligt at komme med Air Berlin/Fly Niki over Mallorca eller direkte fra Hamburg til Lissabon. Fra maj 2010 åbner Cimber direkte rute til Lissabon fra København.

Fra Billund til Lissabon skal man over København, Brussel eller Frankfurt. Se alle mulighederne og information om billige tilbud på vores oversigt over flyruter til Lissabon.

Når man ankommer til Lissabon overraskes mange af den utrolige blanding af gammelt og nyt. Læs specifikt om Lissabons bydele via menuen under billedet til højre.

Lissabons storhedstid
Portugal havde i mange hundrede år status af europæisk stormagt på linje med England og Frankrig og det ses tydeligt i hovedstaden. Der er uanede mængder af imponerende slotte og klostre.

I 2007 kåredes de syv mest fantastiske bygningsværker i Portugal. De fire ligger i eller i nærheden af Lissabon; eller Lisboa, som portugiserne kalder deres hovedstad. Der er seværdigheder for enhver smag. Fæstningsværket Torre de Belém og slottet Palácio Nacional da Pena i Sintra er blandt de smukkeste. Prøv også at tage sporvogn nummer 28 op til Castelo de Sao Jorge, som er Lissabons gamle middelalderborg og kan ses fra det meste af byen. Har man børn med på ferien er der masser af muligheder for fælles underholdning af børn og voksne. Prøv for eksempel en tur til Oceanariet i det gamle Expo-98 område i Lissabon.

Se også: Billige ferielejligheder i Lissabon

Det moderne Lissabon
Mindstelønnen i Portugal er stadig lav, og mange steder i Portugal er den moderne udvikling endnu ikke slået helt igennem. I Lissabon har den økonomiske fremgang og måske specielt medlemskabet af EU gjort sin virkning. Byen er med på noderne, og den offentlige transport er veludbygget og moderne. Tog og busser kører som regel til tiden og bedst af alt: priserne er rimelige. Lissabon blev for nyligt udnævnt til den billigste storby i Vesteuropa. Hvad med en togrejse på 40 minutter til bade- og feriebyen Cascais for under 14 kroner.

Cascais/Estoril området er i øvrigt et kapitel for sig - elsket af portugiserne såvel som af udenlandske tilflyttere, sejlsportsfolk og turister. Der er storby-format over lille Cascais, gode shopping-muligheder, stor marina, surferstrande, pulserende natteliv, et utal af events og modeshows og naturligvis masser af fantastiske badestrande inden for en radius af 3 kilometer. Er man på storbyferie i Lissabon kan man sagtens samtidig være på badeferie i Cascais og Estoril.

Se også: Vejret i og omkring Lissabon

Storby-feeling i Lissabon
Lissabon er én af de byer som aldrig går til ro. Portugiserne spiser sent, og på mange restauranter holdes der åbent til langt over midnat. Nogen af de mest fasionable steder har servering ved vandet. I det nyrenoverede havneområde Docas Santo Amaro ligger barerne og restauranterne tæt - og på adskillige af dem holdes der salsaskole om aftenen inden gæsterne invaderer området omkring klokken 23.

I de gamle kvarterer i Alfama og Bairro Alto synges der fado på de berømte portugisiske fado-huse og Biarro Alto er desuden kendt for at være ungdommens foretrukne tilholdssted i weekenden. Der er masser af shopping muligheder i både Biarro Alto og Chiado og priserne er som oftest et godt stykke under de danske.

Herunder fado-sang med billeder af Lisbon By Night:

Afslappet atmosfære og fantastisk klima
At færdes i Portugals hovedstad er på mange måder en positiv oplevelse. Der er ringe kriminalitet. Lissabon blev i 2007 udnævnt til at være Europas sikreste hovedstad, hvilket dog ikke er nogen garanti mod at blive bestjålet - og pas i øvrigt på i trafikken. Portugal har store problemer med spirituskørsel, og der bliver generelt kørt meget hurtigt og tæt i Lissabon. Klimaet i Lisboa, som Lissabon hedder på portugisisk, er til gengæld perfekt.

Lissabons beliggenheden ud til vandet og den blå himmel er fantastisk, og der bliver aldrig uudholdeligt varmt i den portugisiske hovedstad på grund af brisen fra Atlanten. Man har i november 2007 oplevet 25 grader i Lissabon midt på dagen.

Herunder en privat video med Lissabon set fra søsiden:

Lissabon er også én af de hovedstader i Europa, som har flest solskinstimer. Statistikken siger (1961-1990) at der er mellem 2700 og 2800 solskinstimer per år i Lissabon

Det portugisiske folk
Portugisere er indledningsvis lidt reserverede, men kommer man først i snak med dem er der ingen grænser for venligheden.

Lær eventuelt et par portugisiske gloser på forhånd for at bryde isen - mange lokale kan sagtens tale og forstå engelsk - Just give it a go - em português.

Udsigt over Lissabon, Portugals hovedstad
Udsigt over Portugals hovedstad, Lissabon - Foto: Jose Manuel