Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Baixa

Baixa området (downtown Lissabon) blev totalt raseret af jordskælvet i 1755. Der var ikke andet for end at starte på en frisk, og den ansvarlige for opgaven Marquês de Pombal (markis’en af Pombal) var fremsynet og udnyttede muligheden for at skabe en fantastisk bymidte med masser af byrum og karaktér.

Baixa som betyder 'lavt' ligger mellem 2 høje med bydelen Alfama i øst og Biarro Alto i vest. Et af Europas største og smukkeste pladser Praça do Comércio ligger i Baixa ned til vandet og ikke langt fra Cais Do Sodré stationen. Rytterstatuen i midten forestiller Dom José d. 1. og er opført i 1774 til minde om byens genopbygning. I statuen indgår et medaljeportræt af Marquês de Pombal.

Praça do Comércio som også kaldes Terreiro do Paço (paladsterrassen) er omkranset på 3 sider af nyklassiske bygninger, men pladsen er åben ud til vandet. På den vestlige side har bl.a. det portugisiske landbrugsministerium til huse. I landbrugsministeriets bygninger finder man det Portugisiske turistbureau og lidt længere henne ad gaden (men lukket søndag og mandag) findes Viniportugal.

Viniportugal er den officielle sammenslutning af Portugals vinproducenter og staten. Der er stor fokus på at markedsføre portugisisk vin i udlandet, og Viniportugal tilbyder bl.a. at turister kan prøvesmage vine fra de forskellige områder. Et besøg hos Viniportugal på Praça do Comércio kan varmt anbefales. Der er en god næsten caféagtig stemning hos Viniportugal, og man kan på et stort kort se hvorfra de enkelte vine kommer. Der udleveres et spørgeskema om de portugisiske vine – og prøvesmagningen er i øvrigt ganske gratis.

Fra Praça do Comércio kan man fortsætte gennem Baixa ind mod centrum (nord gennem triumfbuen). Gaderne er anlagt med en lineal. På Rua de Santa Justa finder man Lissabons mest berømte elevador – Santa Justa elevadoren, som er en ’rigtig’ 45 meter høj elevator konstrueret (udsmykket) i 1902 af Eifel’s elev Raul Mesnier du Ponsard, som var portugiser. Gadeelevatoren fører op til Chiado og Biarro Alto, og vil man have en tur skal man købe en returbillet.

Oprindeligt var de snorlige parallelle gader i Baixa delt op efter de handlendes professioner. Rua dos Sapateiros var skomagernes gade (sapatos er portugisisk for sko) og Rua de Prata / Rua de Áurea var sølv- og guldsmedenes gade. I dag er den strikse opdeling naturligvis forsvundet. Der ligger banker, modeforretninger og restauranter overalt. Samtidig virker det dog som om en del af Pombal’s Baixa trænger til en erhvervsmæssig saltvandsindsprøjtning. Rua Augusta er den flotteste gade og omdannet til gågade med mosaiksten og masser af fortovscaféer og handlende. Der er liv og musik i gaden om dagen. I andre af Baixas’s gader kan man møde sælgere af mere suspekte varer, men de accepterer et ’nej tak’ uden problemer. Om aftenen falder der ro over Baixa og underholdningen fortsætter i andre dele af Lissabon.


Moderne sporvogn, Praca do Comercio, Lissabon
Sporvogn, Praca do Comercio, Lissabon - Foto: Jose Manuel