Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Madeira rejser - oplev blomsternes Madeira

DENNE REJSE UDBYDES IKKE PT. VIA PORTUGALNYT.  

Få 100 kr. i rabat ved bestilling via Portugalnyt
Portugalnyt tilbyder netop nu en læser-rejse til Madeira i samarbejde med vores partner, Best Travel, som har sammensat en unik pakkerejse til Madeira med fokus
på natur, lokalkultur og masser af oplevelser.

Hvordan bookes rejsen til Madeira?
Send os en email på rejse@portugalnyt.dk eller udfyld kuponen nederst på siden.

Du vil derefter blive kontaktet af Best Travel, som er arrangør af rejsen til Madeira.

Pris for Madeira rejse med rabat:
Fra 7.895,- kr. per person (ved 2 personer)

Rejseperiode - afgange fra København:
Pt. ingen afgange fra København

Rejseperiode - afgange fra Aalborg:
26/03 - 02/04 2013 (Marts 2013) - 7.895 kr.
02/04 - 09/04 2013 (April 2013) - 7.895 kr.
09/04 - 16/04 2013 (April 2013) - 7.895 kr.
16/04 - 23/04 2013 (April 2013) - 7.895 kr.

Ovenstående priser inkluderer 100 kr. læser-rabat per person ved booking af Madeira-rejser via Portugalnyt.

Bemærk at der kan forekomme brændstoftillæg.

Eventuelle yderligere tillæg pr. person:
Eneværelse: 1.400,- kr.
Værelse med havudsigt: 450,- kr.
Afbestillingsforsikring: 480,- kr.

Inkluderet i prisen:
  • Fly København – Madeira/Funchal t/r
  • Lufthavnstransfers
  • 7 overnatninger på Hotel Girassol (4-stjerner)
  • Halv-pension på hotellet
  • Rundtur i Funchal by med besøg i byparken
  • Besøg i lokal vinkælder inkl. smagsprøve
  • Entré til Quinta Boa Vista
  • Madeira ørundtur med frokost i rosenhaven, inkl. 1 glas vin, vand og kaffe
  • Udflugt til Monte ved Funchal, inkl. besøg i Monte Palace Tropical Garden
  • Tur til Botanisk Have i Funchal
  • Levada-naturvandring
  • Rundtur på Madeira's østlige del inkl. entré til Blandy’s Garden
  • Udflugt til det spektakulære udsigtspunkt Eira do Serrado og éntre til urtehaven, inkl. te og kage
Følgende er IKKE inkluderet i prisen:
  • Slædekørsel i Monte (13 €) - se video
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Forsikringer

Hotellet på Madeira:
Dejligt 4-stjernet hotel omgivet af en skøn subtropisk have og tæt på den populære 'Lido' i Funchal.

Blandt hotellets mange faciliteter findes 3 forskellige barer, internetadgang, sauna, massage og putting green.

I hotellets Restaurant Florida kan du nyde lokale portugisiske eller internationale retter og regionale portugisiske vine.

Hotel Girassol i Funchal er beliggende i gåafstand til bymidten og lige ved strandområdet, hvor du kan nyde en svømmetur i havet eller tage en spadseretur på promenaden. I nærområdet findes både supermarkeder, restauranter og et shopping centre.

Alle hotellets værelser har balkon, hårtørrer, radio, TV, telefon og aflåselig værdiboks.

Halvpension bestående af morgen- og aftensmads-buffet er inkluderet i prisen.

Der er i alt 4 swimming pools; heraf 2 for børn.

Hotellets adresse:
Hotel Girassol
Estrada Monumental 256,
9004 - 539 Funchal
Madeira, Portugal 

Teknisk Arrangør:
Best Travel, som er medlem af Danmarks Rejsebureau-
forening samt medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1061).

Kontakt: rejse@portugalnyt.dk


Om læser-rejsen til Madeira

Madeira byder på en særdeles bred vifte af oplevelser for alle. Øen er kendt for sine storslåede naturoplevelser og unikke udsigter, vandreture i blomsterflor og urskov, sol og strand.

Befolkningen på Madeira består hovedsaligt af efterkommere af portugisiske kolonister i 1500-tallet. Øen er meget selvstændig og med et rigt kulturliv. Der er der lagt op til massevis af oplevelser på Madeira, som løbende udvikler sig.

Det bedste af Madeira
I hovedstaden Funchal på den sydlige del af Madeira besøger vi blandt andet markedet og byparken, og kommer tæt på det daglige liv og lokalbefolkningen.

På turene rundt på øen oplever vi urskoven på øens nordlige del, de karakteristiske vandingskanaler levadaerne, laurbærskoven, som Madeira er så kendt for, og i botanisk have i Monte står blomsterne i fuldt flor.

Vinsmagning på Madeira
Vinsmagning af den berømte Madeira-vin er naturligvis også på programmet. Der er flere eftermiddage til fri disposition, og således god mulighed for at nyde solen og de unikke omgivelser.

Shopping på Madeira
Shoppingmulighederne er rige. Kurveflet, broderier og vægtæpper er bare nogle af de souvenirs, du skal have med hjem fra Madeira.

I de lune aftentimer kan du nyde de aromatiske vine, eller tage ud i nattelivet og opleve den typisk portugisiske musik, fado.

På denne rejse skal du kun pakke ud en gang, da vi har vores faste base på et dejligt 4-stjernet hotel ved hovedstaden Funchal i gåafstand til stranden. Hotellet ligger i rolige omgivelser ikke langt fra Funchal centrum.

Velkommen til Madeira!

Se også: Vejret på Madeira.


Rejseplan Madeira læserrejse

Dag 1
Ankomst til Madeiras lufthavn - transfer til hotel Girassol

Afrejse fra København med ankomst til Madeira sidst på eftermiddagen. Dansk rejseleder tager imod ved ankomsten.

Indlogering på det 4-stjernede Hotel Girassol, der er vores base for den kommende uges tid.

Aftensmad på hotellet.

Dag 2
Bytur Funchal med besøg i Funchal Bypark og i Madeira-vinkælder

Vi starter dagen med at besøge Funchals farverige marked 'Mercado dos Lavradores', hvor der foruden frugt, grøntsager og blomster også er et fiskemarked. Turen fortsætter til den engelsk-ejede Quinta Boa Vista gård, der er kendt for sin orkidèproduktion. Vi også fornemme stemningen i byparken, Jardim Municipal. Formiddagen afsluttes med et besøg i Madeira-vinkælderen Borges, hvor der naturligvis bliver mulighed for at smage på den verdensberømte Madeira-vin.
Eftermiddagen er til fri disposition med mulighed for at se nærmere på byen eller slappe af.
Se mere om hovedbyen Funchal.

Dag 3
Ørundtur på Madeira 
Vi kører langs sydkysten via den lille perle af en by Camara de Lobos mod Cabo Girao (580 m) verdens næsthøjeste kystklippe, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele Camara de Lobos og Funchal-området. Turen fortsætter til Ribeira Brava, og herfra tager vi op i højderne gennem det berømte naturfredede laurbærskovområde, Laurisilva, som er på Unescos Verdensarvsliste. 

På Encumeada-passet (1007 m over havet), hvor øen kun er 20 km. bred, kan man i klart vejr se både syd- og nordkysten. Herefter fortsætter turen gennem São Vicente dalen og videre til Ponta Delgada, som ligger på nordkysten af Madeira. Efter frokosten skal vi opleve rosenhaven ved Arco de São Jorge, og besøge byen Santana, som er kendt for sine små trekantede, stråtækte huse. Bagefter bliver der mulighed for at tage en pause ved Ribeiro Frio, portugisisk for 'den kolde flod'. Dette er et fredet område, hvor man kan se Madeiras oprindelige skovbevoksning (urskov). Såfremt der er tid og godt vejr kører vi op til Madeiras næsthøjeste bjerg Pico do Arieiro (1810 m over havet). Her er der en storslået udsigt. Vi returnerer til hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 4
Monte bydelen - slædetur på Madeira

Monte er en højtliggende forstad til Funchal med omkring 7.000 indbyggere. I Monte, hvor Madeiras vigtigste valfarts-kirke Igreja de Nossa Senhora findes, spadserer vi gennem de smukke parkanlæg i området omkring kirken. Derefter fortsætter vi gåturen til Monte Palace Tropical Garden, hvor verdens største samling af cycas, „dværgpalmer“ findes. Monte er desuden kendt for sine kurveslæder. Disse har hver to førere, der henholdsvis styrer og bremser, når det går over stok og sten ned ad en smal, stenbelagt vej til Livramento (2,5 km). Der bliver naturligvis mulighed for at prøve en slædetur. Eftermiddagen er til fri disposition. Se mere om den charmerende Monte bydel ved Funchal.

Dag 5
Botanisk Have - Levada-vandring

Madeiras botaniske have ligger i den nordlige udkant af Funchal by. Her bliver der tid til at bese haven og desuden mulighed for at få en forfriskning (ikke inkl.). Et stykke ovenfor den botaniske have, i Choupana, starter vi vores levada-vandring i Levada da Serra do Faial. En levada et andet ord for en vandingskanal, og langs mange af disse kanaler er der vandrestier. Levada'erne var førhen meget vigtige at vedligeholde for at sikre transporten af vand fra den nordlige (højtliggende og regnfulde) del af Madeira - derfor byggede man stierne. Det er vigtigt med godt fodtøj med gummisål på vandretur på Madeira. I alt findes der på Madeira omkring 2000 km. levadaer. Undervejs er der lejlighed til en let frokost. Eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 6
Rundtur på den østlige del af Madeira
Dagen starter med at besøge den berømte privatejede park Blandy’s Garden. Her findes et meget stort udvalg af planter, blomster og træer fra mange dele af verden og vidt forskellige klimaområder. Turen fortsætter herefter til Camacha, Madeira's kurvefletterby, hvor vi besøger Madeiras største udstillings- og salgslokale med kurveflet. Her findes alt fra små kurve til hele kurve-møblementer. Kurvefletning er, ligesom broderi, en hjemmeindustri på Madeira, men på hverdage kan man i den nederste etage, hvor der er et værksted, få lejlighed til at se noget af processen. Vi fortsætter i østlig retning til byen Santo da Serra, hvor vi går en tur i parkanlægget og holder frokostpause. Dagen byder også på besøg ved Portela-passet, hvor vi fra udsigtspunktet på toppen kan tage afsked med nordkysten. Vi runder dagen af ved Ponta S. Lourenço, Madeiras østligste punkt, hvor der til forskel fra resten af øen er en meget gold natur. Returnering til hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 7
Eira do Serrado og Urtehave
Fra Funchal kører vi op i højderne til udsigtspunktet Eira do Serrado. Herfra kan man se ned i Curral das Freiras, ”nonnernes dal”. På tilbagevejen gør vi stop ved endnu et udsigtspunkt Pico dos Barcelos, hvorfra man kan se ud over hele Funchal med forstæderne, der omgiver byen mod nord, og havnen (med dens mange besøgende krydstogtsskibe) og havet mod syd. I en forstad til Funchal besøger vi Quinta das Ervas Aromáticas, som er en privat-ejet urtehave. Her smager vi urtete af egen produktion. Retur til hotellet. Eftermiddagen er til fri disposition til at få købt de sidste souvenirs i Funchal eller slappe af i hotellets pool-område.

Dag 8
Afrejse fra Madeira
Transfer til lufthavnen og med fly til København.

Madeira
Oplev blomsternes Madeira

Madeira oplevelser
Madeira byder på mange flotte naturoplevelser

Hotel Girassol
Udsigt fra Hotel Girassol på Madeira

Madeira
Hotel Girassol i Funchal

Sti langs levada på Madeira
Sti langs en "Levada" på Madeira

Tovbane Monte, Funchal
Tovbanen i Monte tæt ved Funchal

Solnedgang i Funchal
Solnedgang i Funchal


Send booking-forespørgsel på læserrejse til Madeira

Kontakt os herunder, hvis du ønsker at sende os en booking forespørgsel på læserrejsen til Madeira.



Bemærk at din booking først bliver endeligt bekræftet, når du modtager en e-mail bekræftelse fra rejse-arrangøren. Udfyld formularen herover eller send en email til rejse@portugalnyt.dk.

Booking direkte hos Best Travel
Det er også muligt at booke Madeira læser-rejsen direkte hos Best Travel, men husk at oplyse annonce-koden "Portugalnyt". Ellers modtager du ikke den særlige læserrejse-rabat.
Dette link til Best Travel inkluderer kampagne-koden:
Madeira læser-rejse. (Rabatten gives automatisk i trin 4 i bookingforløbet)