Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Vasco da Gama (1460 - 1524)

Vasco da Gama er bedst kendt som opdageren af søvejen til Indien. Den portugisiske søfarer og pioner var en skarp forhandler og betragtes som "manden som projicerede Europa på Verden".

Han blev født i kystbyen Sines i det sydvestlige Portugal ikke langt fra Algarve. Til gengæld er det uklart, om det var i 1460 eller i 1469, han blev født. Der findes meget få optegnelser om Vasco da Gama's liv før hans berømte rejse til Indien.

Som ung lærte han søfart, matematik og astronomi og blev senere udnævnt til flådeofficer. Kongen D.1 João II sendte ham til Setúbal få kilometer syd for Lissabon og til Algarve for at organisere tilbageholdelsen af franske skibe. Der var på Vasco da Gama's tid store problemer med pirater, hvoraf nogen agerede som simple fribyttere, som overfaldt alle, mens andre var tilknyttet en statsmagt og samtidig bedrev slavehandel og sørøveri i 'privat regi'. Portugisiske skibe var mange gange blevet plyndret af pirater og sørøvere, og tilbageholdelsen af de franske skibe var gengældelse for gentagne angreb af franske sørøvere på portugisiske skibe udfor Vestafrikas kyst.

Allerede på Vasco da Gama's tid var statsautoriseret sørøveri i øvrigt helt normalt, og senere ville den engelske kaper-kaptajn og frygtede pirat Francis Drake gå over i historien som engelske dronning Elizabeths 'udsendte medarbejder' på verdenshavene. Film som "Pirates of the Carabbian" har nok medvirket til at man har fortrængt de historiske kendsgerninger og ikke tillægger sørøveri og pirateri nogen betydning udover som underholdning. Gennem mange hundrede år og i særdeleshed på Vasco da Gama's tid var sørøveri og pirateri dog et særdeles vedkommende problem for alle lande i Europa, og det er stadig tilfældet i dele af Asien og Afrika.     

I 1497 sendte den portugisiske konge D. Manuel I Vasco da Gama af sted for at undersøge muligheden for en søvej til Indien syd om Afrika. I alt 4 skibe under kommando af Vasco da Gama stod ud fra Lissabon. På ét af skibene var hans bror Paulo da Gama kaptajn. Ekspeditionen ankom til Indien omkring den 20. maj 1498. Bedriften gjorde Vasco da Gama til én af de største opdagelsesrejsende og kendteste portugisere fra Portugals såkaldte 'Age of Discovery' eller på dansk: Opdagelsestid.

Den forrige konge i Portugal D. Joao II havde i år 1487 sendt Bartolomeu Dias ud for at undersøge, hvor langt man skulle sejle sydpå langs Afrikas kyst, før man kunne sejle mod nord og dermed runde Afrika på vej mod Indien. Farvandet ved Afrikas sydspids var også dengang ofte meget uroligt, og med datidens fartøjer var det nærmest et livsfarligt projekt at runde kappet. Bartolomeu Dias blev, så vidt vides, den første europæer, som sejlede syd om Afrika og døbte efter oplevelsen sydspidsen Cabo das Tormentas, som kan oversættes med 'Kap af Stormene'.. For ikke at skræmme de overtroiske søfolk syntes Kongen dog, at det var mere på sin plads at kalde Afrikas sydspids Cabo da 'Boa Esperança' eller på dansk: Kap Det Gode Håb.

Hvorfor var søvejen til Indien så vigtig?
Handelen med østen var utrolig profitabelt i renæssancens Europa. Kiloprisen på peber nærmede sig prisen på guld. De herskende klasser dvs. konger, aristokrater og de rige købmænd kontrollerede handelen. Som følge af de mongolske invasioner i Rusland anført af Djengis Khan og hans efterfølgere i det 13. århundrede var Silkevejen ikke mere tilgængelig. Silke, krydderier, porcelæn og andre luksusvarer var på grund af hyppige overfald på karavanerne for dyre og for besværlige at få til Europa ad den vej. Man var nødt til at finde alternative ruter.

Den italienske by Venedig opbyggede en indbringende handel med de samme varer, som nu kom fra Østen med karavaner gennem Afrika. Venedig blev blandt andet derfor i det 13. og 14. århundrede en stormagt i Europa med op til 3.000 handelsskibe, som hurtigt kunne omdannes til krigsskibe. Tidligere havde portugiserne i D. Joao II 's tid undersøgt de forskellige benyttede ruter ved hjælp af et omfattende netværk af spioner og informanter både i Venedig, Asien og Afrika. Der syntes ikke at være mulighed for at vippe Venedig af pinden den vej.

Der havde også været portugisisk-danske forbindelser. Man ved, at Erik den 7. af Pommerns engelske dronning Filippa var Henrik Søfarerens kusine. På den måde har kong Christian den 1. sandsynligvis kendt Søfareren godt. Man ved også, at på det tidspunkt og senere, har der været mange fælles sejladser i Nordsøen, ved Grønland og i det arktiske område, måske for at finde en søvej til Indien ad den vej. Det lykkedes som bekendt ikke.

Da alle andre muligheder syntes udtømt, var den eneste måde Portugal kunne overtage kontrollen, eller i det mindste få en bid af kagen i handelen med varer fra Østen, ved at finde søvejen syd om Afrika. Portugal havde brug for en dygtig og frygtløs opdagelsesrejsende til at lede ekspeditionen. Heldigvis havde man siden Henrik Søfarerens tid målrettet uddannet kaptajner med netop disse egenskaber.  

Den 8. juli 1497 sejlede 4 skibe af sted til Indien: São Gabriel, São Rafael, Berrio og et mindre forsyningsskib, med i alt omkring 170 mænd. Den 18. november passerede skibene Kap Det Gode Håb, og den 20. maj 1498 nåede de efter mange strabadser og ophold langs Østafrikas kyst til Calcutta. Søvejen til Indien var fundet. Undervejs var den lille gruppe skibe løbet ind i meget hårdt vejr omkring sydspidsen af Afrika - måske ikke lige hvad søfolkene havde forventet af 'Kap Det Gode Håb'.

Rejsen tilbage til Portugal startede den 5. oktober 1498. På vejen blev besætningerne angrebet af skørbug (mangel på C-vitamin). Mange søfolk overlevede ikke, og på grund af mandskabsmangel, blev det nødvendigt at afbrænde ét af de 3 skibe, som man havde tilbage. Broderen Paulo da Gama blev også syg. Vasco da Gama sejlede derfor mod Azorerne med sin døende bror, mens det resterende skib; karavellen Berrio fortsatte mod Lissabon, som det anløb i 1498. Efter begravelsen og lang tids sorg ankom Vasco da Gama til Lissabon med skibet São Gabriel i august 1499, et år efter Berrio. Op mod to tredjedele af det samlede antal besætningsmedlemmer på Vasco da Gama's skibe anslås at være omkommet under ekspeditionen.

D. Manuel I tog imod ham med en fornem og pompøs modtagelse og tildelte ham som belønning titlen af Dom og greve af Vidigueira samt rang af Admiral.

Vasco da Gama sejlede igen til Indien i 1502, men denne gang med 20 skibe. 10 af skibene var de såkaldte "nau" og dermed forsynede med kanoner. Vasco da Gama var nemlig raget uklar på sin første rejse til Indien dels med lokale herskere på Østafrikas kyst, dels med araberne, som ikke brød sig om at Vasco da Gama ville til at handle med inderne. Efter sigende var Vasco da Gama's fremfærd til tider meget brutal, men det lykkedes ham dog via sit forhandlingstalent (og kanonbåds-diplomati må man formode) at skabe kontakter i Indien. På Vasco da Gama's tid var en god portion kynisme blandt magthaverne i Europa helt normalt, og Vasco da Gama synes, ligesom de fleste i hans samtid, ikke at have haft mange romantiske forestillinger om fremmede kulturer og folkeslag.

Under den 2. rejse blev der etableret handelsaftaler med lokale herskere i Indien, samt konstrueret forte, forvaltninger og handelsområder. Den erfarne opdagelsesrejsende vendte tilbage til Portugal fra Indien i 1504, og sejlede for 3. gang med titel af Vice-konge til Indien med en endnu større armada på 40 skibe.

Vasco da Gama døde i 1524 i Cochin på vestkysten af Indien. Først 12 år efter blev hans jordiske rester sejlet tilbage til Lissabon. Senere, således inspireret af Vasco da Gama, Henrik Søfareren og Bartolomeu Dias skrev Camões i midten af 1500-tallet sit digt "Os Lusiadas", hvori han hylder Vasco da Gama som den største portugisiske helt. Nu hviler de side om side i Mosteiro dos Jerónimos i Lissabon.

Noter:   

1Dom (D.) og Dona (D.)

D. er en forkortelse af Dom/Dona (maskulin/feminin). Titlen giver man konger, dronninger, prinser, prinsesser, biskopper og kardinaler og den skrives foran navnet. F.eks. D. Manuel, D. Isabel. Dom betyder Senhor på portugisisk, Herre på dansk og svarer til Sir på engelsk.


Portugalnyt retter en stor tak til Fernando C. Kvistgaard, der har bidraget som medforfatter af denne artikel.
Vasco da Gama
Vasco da Gama opdagede søvejen til Indien