Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Porto - den største by i Norte regionen

Portugals næststørste by Porto ligger i den nordlige del af landet ved Douroflodens udmunding. Porto er hovedby i regionen Norte, som udover Porto også omfatter de større byer Braga, Bragança, Viana do Castelo og Vila Real.

Afstand fra Porto til Lissabon
Motorvej A1, som løber gennem Portugal fra grænsen mod nord til Lissabon, går tæt forbi Porto. Man kan køre de ca. 320 kilometer fra hovedstaden Lissabon til portvinsbyen på godt 3 timer.

Se også: Billige flybilletter til Porto

Se også: Dansk guide i Porto

Fra Porto via byerne Vila Real og Bragança til den spanske grænse mod øst (hovedvej IP4) er der ca. 230 km, men også her tager turen omkring 3 timer.

Norte regionen - Grande Porto
Norte regionen dækker hele Nordportugal herunder områderne Minho-Lima (det nordligste), Cávado, Ave, Alto Tras-os-Montes (det største), Tâmega, Douro, Entre Douro e Vouga og selvfølgelig Porto, der som område kaldes Grande Porto.

Nortes areal udgør godt 21.000 km2 eller et areal svarende til ca. halvdelen af Danmarks størrelse. Med godt 170 indbyggere per kvadratkilometer er Norte sammen med Lissabon-regionen (over 1000 indbyggere per km2) de to tættest befolkede område i Portugal.

Antal indbyggere i Porto
Selve Porto har omkring 270.000 indbyggere. I hele Grande Porto området bor efterhånden 1,6 millioner mennesker. I Lissabon området bor der til sammenligning omkring 2,8 millioner.

Porto har "søster-byer"' i mange egne af verden, men ingen i de nordiske lande.

Klima i Porto
Klimaet i Porto er typisk lidt koldere end i Lissabon, men temperaturen kan om sommeren stadig nå 40 grader.

Normal sommertemperatur er mellem 18 og 27 grader. Der kan blive meget tørt i Porto området, da luftfugtigheden typisk er lav. Om vinteren når temperaturen sjældent under 5 grader og er typisk 10-16 grader. Enkelte nætter kan det om vinteren fryse en anelse.

Det regner efter danske forhold ikke særligt meget i Porto, men trods alt lidt mere end i Sydportugal. Se mere på: Aktuel vejrudsigt og klimatabel for Porto.

Portugals næststørste by er selvfølgelig især kendt for portvinen, men på det seneste har også fodboldklubben F. C. Porto trukket overskrifter med sejre i Champions League i både 1987 og 2004.

Der ligger flere udemærkede golfbaner omkring Porto. Prøv at se på Estela Golf Club eller Oporto Golf Club, som dog kun har portugisisk hjemmeside.

Porto som storby
Porto er en selvbevidst, moderne by og et økonomisk kraftcenter.

Mange store virksomheder heriblandt Sonae, som i prestige kan sammenlignes med Mærsk i Danmark, har hovedkvarter i Porto.

Der er en mere jævnbyrdig rivalisering mellem de to største byer i Portugal, end der er i Danmark mellem Aarhus og København.

Indbyggerne i Porto desuden har ry for at arbejde en anelse mere end folk i Sydportugal, og måske derfor er der fortsat kamp til stregen - ikke mindst når Benfica og F.C. Porto mødes i fodbold.

Information om Porto
Vi har her samlet en Oversigt over artikler om Porto (klik for mere information). Denne søgning medtager alt inklusive mange artikler om fodboldkampe med FC Porto.

En måske mere egnet søgning kan gøres på Nordportugal, som naturligvis også dækker området omkring (uden for) Porto.

Shopping i Porto
Byen Porto er overordentlig smuk, og er man i shopping-humør, kan man finde butikker og indkøbscentre af enhver art.

Prøv for eksempel gågaden Rua de Santa Catarian i centrum af Porto, hvor man udover traditionelle portugisiske butikker med brød, ost og bagværk også kan finde moderne mærkeforretninger som Zara, Mango og Metro Kids.

Et par typiske modeforretninger, som man finder i de fleste større portugisiske byer og også i Porto er:

Klik på navnet for at åbne hjemmesiderne.

Vores dækning af Porto på denne side er, indrømmet, utilstrækkelig, men vi arbejder på sagen. Skriv gerne indlæg med specifikke spørgsmål om Porto på Portugal Forum - så skal vi nok svare så godt vi kan. 

Relateret link: Porto Airport Car Rental

Porto ved aftenstid
Aften i Porto - Foto: Paulo Magalhaes