Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

I egen bil til Portugal

Turen skulle gå til Portugal; nærmere bestemt Cascais vest for Lissabon, hvor Portugalnyt residerer.

Det ville være lettere at flyve - og langt billigere, hvis det ikke lige var det med bagagen. Som kommende beboer i Portugal ville det trods alt være rart at kunne medbringe mere end blot det allernødvendigste.

Desuden trak det lidt at kunne føje Lissabon til listen af destinationer nået i eget køretøj. Jeg glædede mig allerede lidt til at høre venner og bekendtes vantro spørgsmål: 'Er du kørt til Portugal ?'

Start onsdag aften fra Vestjylland. Fra tidligere ture frem og tilbage mellem Warszawa/Århus og fra mange besøg i Hansestaden vidste jeg at det er dræbende at starte en lang tur med at sidde i kø i Hamborg.

Så jeg lagde ud kl. 20 og satsede på at kunne nå til Frankrig på første etape og med lidt held til syd for Paris. Jeg havde allieret mig med www.viamichelin.com/ som skulle vise sig at være en god hjælp.

Michelin tilbyder at beregne ruten med færrest mulige vejskatter og siden besparelsen ved at undgå betalingsveje var beregnet til at være 75 Euro kunne jeg godt leve med en den lidt længere tur på 3049 km istedet for de 3010 km beregnet for den hurtigste rute med brug af betalingsmotorveje.

Alt forløb som planlagt ned gennem Tyskland. Der var ringe, men dog stadig nogen trafik ved Hamborg omkring midnat. Efter at være kørt gennem Elbtunnelen fortsatte jeg mod Bremen, Osnabrück og Aachen. Michelin foreskriver at man kører mod Eindhoven-Liege på vej sydover til Belgien og det var nok hvad der fik mig til at gøre den første lille fejl. Resultatet var en smuttur ind i Holland på et par kilometre, men heldigvis er Hollands grænser til omverdenen på det nærmeste ikke eksisterende så jeg var snart tilbage på rette spor igen og på vej gennem Belgien.

Jeg havde efterhånden kørt 7 timer og valgte at blunde et par timer i bilen for at fortsætte mod Paris hen på morgenen. Jeg håbede på at jeg kunne nå rundt om Paris inden myldretiden. Nu er der som bekendt altid myldretid i Paris, men det gik faktisk bedre end forventet og jeg var rask væk på vej ind i det net af ringveje som synes at omgive byernes by. Inden da havde jeg gjort holdt i Mauberge som er en idyllisk mindre by med masser af cafeer 10 km fra den Belgiske grænse.

Med øget traffik omkring Paris og et virvar af afvisere til det meste af Frankrig gjorde jeg min anden fejl og nok turens mest tidskrævende. Michelin foreskriver at man skal følge N2 og derefter A104 mod Saint-Denis, Bobigny, Lille og en masse andre byer. Hvad der ikke står er at vejen deler sig inden i N2 og A104, men at første afviser mod A104 når vejen deler sig leder den modsatte retning. Jeg tog en hurtig men forkert beslutning og havde pludselig kurs den forkerte vej af A104. Med lige dele held og navigationstalent lykkedes det mig at 'flette' den hurtigste vej tilbage, men det var absolut ikke nemt og tog næsten en time. Så snart jeg kunne følge Michelins kørselsanvisninger igen gik resten af Paris relativt let. Det lykkedes at undgå køer - klokken var omkring 2 om eftermiddagen og det har måske hjulpet. Med mindre man er vant til at navigere Paris skal man dog koncentrere sig meget for at følge kørselsanvisninger og trafik samtidigt. Jeg ville måske nok have foretrukket at køre omkring Paris ved aften/nattetide. Man kan langt hen af vejen ikke gøre så meget end at følge strømmen så alle fejltagelser har ' kontant afregning' i form af tidspilde og øget brændstofforbrug som konsekvens. En god ide er i øvrigt altid at have tanket op såvel med søvn som med diesel under mindre stressede forhold inden man begiver sig ind i 'løvens hule'.

Indtil videre havde jeg haft stor success med at undgå betalingsmotorveje. Man får en meget skønnere tur med varieret landskab og har man en tungtlastet bil er det alligevel ikke hensigtsmæssigt at køre stærkt. Min stationcar var fyldt godt op og en hastighed på mellem 90 og 120 afhængigt af forholdene passede mig fint. Syd for Paris begyndte jeg så småt at overveje hvor turens første længere stop skulle være. Jeg kunne dog lige køre forbi Orleans - troede jeg. Det viser sig at ruten Michelin anbefaler leder igennem en del franske byer. Det er meget sjovt til at begynde med og man får set hvordan udkanten af mange større franske byer i den grad domineres af McDonalds, billboards og reklamer for alt mellem himmel og jord - og i øvrigt ligner hinanden meget. Jeg fandt dog hurtigt ud af at Michelins vejskat-sparerute fører hele vejen igennem Oleans med masser af spildtid til følge og 'successen' gentog sig i Tours syd for Oleans.

Jeg var efterhånden ved at blive træt - ikke mindst af bykørsel med utallige rundkørsler og lyskurve. Både i Orleans og i Tours resulterede min manglende lokalkendskab også i at jeg kørte forkert - ikke voldsomt langt, men meget tidskrævende. Da Tours endelig var lagt bag mig valgte jeg derfor at kigge efter et billigt, men dog rimeligt overnatningssted. Der er masser af landevejshoteller så jeg gik på med krum hals i en lille by ved hovedvejen til Poltiers som jeg kunne se havde mindst 6-7 hoteller, alle 2-3 stjernede så jeg tænkte der nok var chance for en god deal. Bilen skulle også helst låses inde da min oppakning var ret synlig - og udenlandske plader gjorde den også lidt for attraktiv. Mange års erfaring fra det tidligere Østeuropa har lært mig at sådan en bil virker som en magnet for eventuelle uheldige elementer. Det viste sig at hotellerne havde en form for stiltiende overenskomst om at turister/udlændinge skulle flås. Det ringeste og mest faldefærdige og utiltalende hotel tilbød mig et værelse til 40 Euro og bilen måtte blive på gaden. På et af de andre hoteller var man ikke bleg for at forlange 94 Euro for det absolut billigste værelse, men bilen kunne dog parkeres i en gård med perlegrus. Jeg valgte at køre lidt videre - mest på grund al mit habengut i bilen som jeg havde tænkt mig at beholde længst muligt.

Franske kæde-hoteller som Ibis og lignende har aldrig været min livret; måske mest fordi jeg startede en udstationering i England for en del år siden med at bo 40 dage på Ibis. Der er jo ikke noget i vejen med hotelkæder i den billigere ende af spektret som sådan, men ligefrem charmerende er de nu ikke. Jeg må indrømme at jeg har fået mere respekt. 100 km nord for Poltiers fandt jeg et Etap hotel med udemærkede værelser til 32 Euro og parkering bag et højt gitterhegn - inkluderet i prisen. På min forespørgsel til receptionisten om man lukkede porten om natten så hun lettere forskrækket ud og sagde 'ja selvfølgelig - den lukkes klokken 23'. Det virkede som en god disposition at gemme køretøjet lidt af vejen.

Næste morgen fortsatte turen mod den spanske grænse. Det er pærelet at finde rundt i Frankrig med Michelins hjælp - altså bare ikke i de større byer. Man kommer dog fint og hurtigt uden om Bordeaux og inden da er der et fantastisk stykke vej i Loire dalen med rige muligheder for at købe vin - eventuelt med en afstikker til Cognac. Hen på eftermiddagen nåede jeg Pyrenæerne på den franske side. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en opfattelse af at bjergene ville være højst og flest på den franske side. Det kunne ikke være mere forkert. Med en tungtlastet bil, men dog langt inden for lovens rammer, vidste jeg godt at kombinationen af varme og bjergkørsel kunne afsløre eventuelle tekniske småfejl som ikke kommer til syne ved kørsel i Danmark. Ganske rigtigt. Motorvejen i Spanien, som man i øvrigt får lov at betale for medmindre man får svinget ind på N1 omgående efter grænseovergangen, er meget bakket. Lastbiler er der mange af og de kører rask væk 110 km/t med hænger og fuldt læs ned af bakke. Det er en lidt stresset oplevelse i starten, men man vender sig efterhånden til det - sådan da. Det er i øvrigt lovpligtigt at medbringe en gul sikkerhedsvest til brug ved motorstop o.lign. Og det er der en god grund til. I den Nordlige del af Spanien er nødspor ikke rigtigt slået an og man risikerer helt klart at blive overset med mindre man bruger vesten. Køb den før det er for sent. Det koster i øvrigt op til 600 Euro ikke at bruge den hvis man får motorstop i Portugal. Jeg fik aldrig brug for min, men på en speciel stejl bakke tæt på Burgos et par hundrede kilometre inde i Spanien fik jeg at vide af en gul lampe på instrumentpanelet at enten tænding, motorstyring eller katalysator ikke havde det så godt. Heldigvis var der god plads og jeg kunne stoppe 20 minutter for at lade vognen køle af hvorefter den igen fungerede upåklageligt. Forskellen mellem Frankrig og Spanien er i øvrigt stor på de kanter - på den måde at man kører fra et temmeligt fattigt fransk område ind i Spanien til et relativ rig del af Baskerlandet.

Efter at have været inde og sondere på et mortorvejshotel som så meget pænt ud valgte jeg at køre lidt videre. Jeg kunne sagtens have overnattet på hotellet, men syntes igen ikke at jeg ville risikere indbrud i den tætpakkede bil på udenlandske plader. Jeg kørte videre og tog istedet nogen timer i bilen på øjet på en rasteplads for at være frisk til sidste etape.

Spanien er flot, men Portugal er set fra en rejsendes synspunkt endnu flottere. Min tillid til bilen var efterhånden kommet tilbage efter det lille 'ildebefindende' den havde haft i Spanien. Der er væsentlig mere og længere strækninger med bjergkørsel i Portugal. At finde vej til Lissabon går helt af sig selv. Jeg nød turen og holdt nogen gode kaffepauser undervejs for at skåne materiellet lidt. Man lærer i øvrigt hurtigt at tage godt 'tilløb' til at komme op af bakke. Og i Portugal findes der nødspor næsten alle steder... Efter at have været 67 timer undervejs ankom jeg til Cascais på en solrig eftermiddag. Jeg fik kørt i alt 3340 kilometer til Lissabon og Cascais, og turen kostede mig alt i alt med brændstof, vejskat, fortæring og 1 hotel overnatning 220 Euro. Schengen samarbejdet bevirker at jeg aldrig fik brug for pas eller andre dokumenter. Det tyske politi skulle dog lige se mig an et par sekunder før de vinkede mig igennem - sandsynligvis p.g.a. G8 topmødet.

Man kan sagtens køre turen Danmark-Portugal i egen bil. Jeg er dog overbevist om at jeg har været heldig med kun at sidde i kø 20 minutter i alt. Om jeg ville gøre det igen? Ja, men ikke lige med det samme. Der er langt. Med god tid og gerne en ekstra chauffør kan jeg varmt anbefale turen.

25. april broen - Lissabon
25. april broen, Lissabon - Foto: Jose Manuel