Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Portugals opbygning som stat

Siden 1976 har Portugal været en demokratisk republik dvs. en demokratisk stat uden kongehus. Der er fire grundsøjler i det portugisiske demokrati:
  • Præsidenten for republikken
  • Regeringen med premierministeren i spidsen
  • Nationalforsamlingen (svarende til folketinget)
  • Domstolene

Præsidenten for republikken
Præsidenten i Portugal har teoretisk set vide beføjelser og kan afsætte regeringen. I realiteten udnyttes disse beføjelser sjældent. Det skete dog i 1994. Præsidenten kan også nægte at underskrive en lov og vælge at sende den til genbehandling eller til vurdering i en grundlovskomité. Det sker relativt ofte. Ingen lov er gyldig i Portugal før præsidenten har underskrevet den. Som øverstbefalende for de de portugisiske væbnede styrker har præsidenten i konfliktsituationer et stort ansvar, men er stadig underlagt nationalforsamlingens flertal. I det daglige er præsidentembedet forbundet med ceremonielle funktioner såsom udpegelse af ambassadører og underskrivelse af internationale aftaler indgået af regeringen. I tilfælde af nationale eller udenrigspolitiske kriser, forventes det at præsidenten i sin funktion som 'landsfader' udtaler sig om situationen. Præsidenten vælges af befolkningen for en 5-årig periode. Han hedder lige nu Anibal Cavaco Silva og er fra centre-højre partiet PSD. Præsidenten har altid embedsbolig i Belém, hvor udenlandske statsoverhoveder modtages.

Regeringen i Portugal 2005-2011
Regeringen er underlagt flertallet i nationalforsamlingen og ledes af premierministeren, som fra 2005 til 2011 hed Jose Socrates. Som noget usædvanligt havde Sokrates' regering (partiet PS) absolut flertal i det portugisiske parlament i perioden 2005-2009.

Senere blev Jose Sócrates leder af en  mindretalsregering  med udgangspunkt i et socialistisk (flertal i parlamentet af partiet PS). Man kan dog ikke sammenligne med danske forhold.

Jose Sokrates og hans regering gennemførte skrappe besparelser på de offentlige udgifter, hævet pensions-alderen og generelt ført en politik, som på mange områder ligner politikken ført tidligere af Tony Blair i England eller for den sags skyld af Anders Fog Rasmussen eller Lars Løkke i Danmark.

Mange af tiltagene blev gjort for at bekæmpe det store underskud på de offentlige finanser, som Portugal i mange år har været plaget af.  I 2005 var der mange protester fra bl.a. de offentlige ansatte mod regeringens besparelser. I marts 2007 været folkelige protester mod regeringens tiltag.

Efter valget i 2009 blev Sócrates-regeringen afhængig af andre partier for at blive siddende. 

Portugals regering 2011-
Ved valget i juni 2011 i Portugal overtog socialdemokratiet magten i en koalision med de kristlige demokrater/liberale.

Premierminister blev Pedro Passos Coelho.

Yderligere særdeles omfattende besparelser blev gennemført efter at Portugal måtte bede EU om økonomisk hjælp for at klare sine forpligtigelser.

Nationalforsamlingen i Portugal
Nationalforsamlingen er på valg hvert 4. år (som minimum), og der skal således være valg i Portugal igen senest i år 2015. Der vælges 230 medlemmer til nationalforsamlingen. Portugisisk politik domineres af PS (socialistpartiet) og PSD (socialdemokratiet).

Det administrative system og domstolene
Domstolene er uafhængige, og der findes ingen statsreligion i Portugal.

Portugal er desuden opdelt i 308 municipals; en slags kommuner med lokalt styre. Kommunerne er fordelt i 18 distrikter. I kommunerne ligger der desuden over 4000 freguesias, som kan oversættes med sogne. Azorerne og Madeira har specielle rettigheder som såkaldte autonome regioner.

Portugal og EU
Portugal (og Spanien) har siden d. 1. januar 1986 været medlem af EU, som på det tidspunkt hed EF (det europæiske fællesskab). Der er i Portugal ikke så meget tvivl om EU medlemskabet, som der er i Danmark. I andet halvår af 2007 havde Portugal formandskabet for EU. Se en statusrapport for Portugals EU formandskab her. 

   
José Socrates, Premierminister
José Sokrates, Premierminister - Foto: PS