Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Konger og dronninger af Portugal


BURGUND DYNASTIET:

D. Afonso Henriques (D. Afonso I)
1. konge (1143-1185)
Søn af D. Henrique greve af Burgund og Portugal og Teresa, prinsesse af Leon, født i Coimbra i 1109 og død i Coimbra den 8. december 1185, begravet i Santa Cruz kloster i Coimbra; gift i 1145/1146 med Mafalda, datter af Amadeu II greve af Saboia og Piemonte og grevinde Mafalda af Albon.

D. Sancho I
2. konge (1185-1211)
Søn af D. Afonso I og D. Mafalda, født den 11. november 1154 i Coimbra, død den 26. marts 1212, begravet i Mosteiro de Santa Cruz (Santa Cruz kloster) i Coimbra; gift i 1174 med Dulce Berenguer de Barcelona, prinsesse af Aragón, datter af Raimundo Berenguer IV, kongen af Aragón og dronningen Petronilla af Aragón.

D. Afonso II
3. konge (1211-1223)
Søn af D. Sancho I og D. Dulce, født den 12. april 1185 i Coimbra, død den 25. marts 1223 i Coimbra, begravet i Mosteiro de Santa Maria i Alcobaça (Alcobaça kloster); gift med Urraca Afonso datter af Afonso VIII af Castilien og Leonor Plantagenet.

D. Sancho II
4. konge (1223-1245)
Søn af D. Afonso II og D. Urraca, født den 8. september 1209 i Coimbra, død den 4. december 1248 i Toledo, begravet i Santa Maria katedralen i Toledo; gift med D. Mécia Lopez af Haro, datter af Lopo Dias af Haro, herre af Biscaia og Urraca af Leon.

D. Afonso III
5. konge (1245-1279)
Søn af D. Afonso II og D. Urraca, født den 5. maj 1210 i Coimbra, død den 16. februar 1279 i Coimbra, begravet i Mosteiro de Santa Maria i Alcobaça (Alcobaça kloster); gift første gang i maj 1239 med D. Matilde, grevinde af Boulogne; anden gang i 1253 i Chaves med prinsesse Beatriz de Gusmão e Castela, uægtebarn af Afonso X, konge af Castilien.

D. Dinis
6. konge (1279-1325)
Søn af D. Afonso III og D. Beatriz, født den 9. oktober 1261, død den 7. januar 1325 i Santarém, begravet i São Dinis og São Bernardo kloster i Odivelas; gift i 1288 med Isabel af Aragón, datter af Pedro III, kongen af Aragón og D. Contanza af Sicilien. Dronning D. Isabel er også kendt som den helgeninden dronning Isabel (Rainha Santa Isabel) som blev kanoniseret i 1625 af Paven Urban VIII.

D. Afonso IV
7. konge (1325-1357)
Søn af D. Dinis og D. Isabel, født den 8. februar 1291 i Lissabon, død i Lissabon den 8. maj 1357, begravet i Sé-Catedral de Santa Maria Maior, Lissabon; gift den 12. september 1309 med Beatriz, prinsesse af Castillien, datter af D. Sancho IV kong af Castilien og D. Maria Molina. 

D. Pedro I
8. konge (1357-1367)
Søn af D. Afonso IV og D. Beatriz, født den 8. april 1320 i Coimbra, død den 18. januar 1367 i Lissabon, begravet Mosteiro de Santa Maria i Alcobaça (Alcobaça kloster); gift i 3128 med prinsessen D. Branca af Castilien, i 1334 med prinsesse Constança, datter af João Manuel, prins af Castilien og med Inês de Castro, fra Galicien, som også er begravet i Alcobaça.

D. Fernando I
9. konge (1367-1383)
Den sidste af Burgund dynastiet. 
Søn af D. Pedro I og D. Constança, født den 31. oktober 1345 i Lissabon, død den 22. oktober 1383 i Lissabon, begravet i Covento de São Francisco i Santarém; gift i januar 1372 med Leonor Teles de Menezes, datter af Martin Afonso Telo de Menezes, greve af Bercelos og D. Aldonça Anes de Vasconcelos.


AVIS eller JOANINA DYNASTIET:

D. João I
10. konge (1385-1433)
Stormester af Avis Ordenen.
Uægte barn af D. Pedro I og Teresa Lourenço, født den 14. august 1357 i Lissabon, død den 14. august 1433 i Lissabon, begravet i Mosteiro de Santa Maria da Vitória, Batalha; gift den. 2. februar 1387, med prinsesse Filipa af Lancaster, datter af John af Grant hertug af Lancaster og Branca af Lancaster.

D. Duarte
11. konge (1433-1438)
Søn af D. João I og D. Filipa de Lencastre, født den 31. oktober 1391 i Viseu, død den 13. september 1438 i Tomar, begravet i Mosteiro de Santa Maria da Vitória, Batalha; gift den 22. september 1428 med Leonor prinsesse af Aragon, datter af kong D. Fernando I kong af Aragon og Sicilien og dronning D. Leonor Urraca af Castilien.

D. Afonso V
12. konge (1438-1481)
Søn af D. Duarte og D. Leonor de Aragão, født den 15. januar 1432 i Sintra, død den 28. august 1481 i Sintra, begravet i Mosteiro de Santa Maria da Vitória, Batalha; gift med sin kusine Isabel af Avis og Portugal og Lancaster, datter af prinsen D. Pedro, hertug af Coimbra og D. Isabel af Aragón. Ægtekabet bliver ikke godkendt og D. Afonso V gifter sig igen med sin niece Joana, prinsesse af Castilien, datter af kongen Henrique IV af Castilien og den portugisiske prinsesse Joana af Portugal.

D. João II
13. konge (1481-1495)
Regerede landet på faderens befaling fra år 1477. Søn af D. Afonso V og Isabel, født den 3. maj 1455 i Lissabon, død den 25. oktober 1495, begravet i Mosteiro de Santa Maria da Vitória, Batalha; gift med sin kusine Leonor af Viseu, datter af D. Fernando, hertug af Viseu og hans kone D. Beatriz.

D. Manuel I
14. konge (1495-1521)
Den første som kaldte sig "Rei de Portugal e dos Algarves, d'Aquém e d'Além-Mar em África, Senhor do Comércio, da Conquista e da Navegação da Arábia, Pérsia e Índia" (på dansk: Portugals konge og Algarverne, fra nær- og fjerne have i Afrika, Herren af handlen, erobringen og søvejen til Arabien, Persien og India).

Var søn af Infante D. Fernando, hertug af Viseu (bror til D. Afonso V) og hans kone D. Beatriz, født den 31. maj 1469 i Alcochete, død den 13. december 1521 i Lissabon, begravet i Mosteiro dos Jerónimos. D Manuel I gifter sig 3 gange. Første gang i 1497 med D. Isabel, enken af prinsen D. Anfonso af Portugal (søn af D. João II), datter af det katolske kongepar Fernando og Isabel af Leon og Castilien. Gifter sig anden gang i 1500 med sin svigende Maria af Aragón og tredje gang i 1518 med Leonor af Østrig (Habsburg).

D. João III
15. konge (1521-1557)
søn af D. Manuel I og D. Maria af Aragón, fød den 6. juni 1502 i Lissabon, død den. 11. juni 1557 i Lissabon, begravet i Mosteiro de Santa Maria de Belém; gift med prinsesse Catarina af Østrig (Catarina af Habsburg) datter af Filipe I kongen af Spanien og Joana (den skøre).

D. Sebastião
16. konge (1568-1578)
Sebastião var den sidste konge af Avis dynastiet. Søn af prinsen João Manuel og Joana af Østrig, prinsesse af Spanien, født den 20. januar 1554 i Lissabon, død den 4. august 1578 i Alcacer Quibir (Ksar-el Kebir) i krig med maurere. Hans lig blev aldrig fundet, men symbolsk ligger han begravet i Mosteiro dos Gerónimos. Blev ikke gift. Sebastião var herre af Guinea, herre af erobring, navigation og handel med Etiopien, Arabien, Persien og Indien.

Hans bedsteforældre fra faderens side var João III kong af Portugal og sin dronning Catarina (af Habsburg) og fra moderens side Karl V ad det Tysk romerske Rige (kong Carlos I af Spanien) og dronning Isabel (prinsesse af Portugal).

På dette tidspunkt blev Portugal kastet ud i en arvefølgemæssig og national krise, som førte til Spaniens overherredømme fra 1580 til 1640.

D. Henrique I
17. konge (1578-1580)
Kardinal af Portugal, ærkebiskop af Braga, Lissabon og Évora og landets regent efter D. Sebastiãos død.

Søn af kong D. Manuel I og hans anden dronning D. Maria, født den 31. januar 1512 i Lissabon, død den 31. januar 1580 i Almeirim, begravet i Mosteiro de Santa Maria de Belém.

I et forsøg på at løse tronfølgen overvejer han at gifte sig med den franske dronningemoder.

D. António I
(måske den 18. konge 1580-1581)
Der er tvivl om, hvorvidt António I var konge.
Søn af prins D. Luis og en borgerlig dame Violante Gomes, født i Lissabon i 1531, død den 26. august 1595 i Paris, begravet i Paris.

Bemærk at de spanske konger har forskellige navne i Portugal og Spanien, hvilket er kilde til meget forvirring, når man søger information om kongerækken i Portugal.


SPANSKE KONGER
:

Filipe I (Filipe II af Spanien)
Konge af Spanien og den 18. konge af Portugal (1581-1598)

Søn af kejser Karl V af Tysk-romerske rige (Carlos I af Spanien) og Isabella af Portugal, født den 21. maj 1527 i Valladolid, død den 13. september 1598 i El Escorial, Spanien; gift føste gang med Maria Manuela af Portugal, for anden gang med Maria I af England og, sammen med hende, deler regeringen i England. Efter Marias død, gifter han sig igen med Elizabeth af Valois og siden med Anna af Østrig, datter af Maximilian II af den Tysk-romerske rige.

Filipe II (Filipe III af Spanien)
Konge af Spanien og den 19. konge af Portugal (1598-1621), Napoli, Sicilien og med titlen af konge af Jerusalem, konge af Sardinien, hertug af Milano, greve af Artois, greve af Bourgogne og greve af Charolais.

Søn af D. Filipe I og D. Anna af Østrig, født den 14. april 1578 i Madrid, død den 31. marts 1621 i Madrid, begravet i Real Mosteiro de São Lourenço do Escorial, gift med sin kusine Margrethe af Østrig den 18. april 1599.

Filipe III (Filipe IV af Spanien)
Konge af Spanien og den 20. af Portugal (1621-1640), konge af Napoli og Sicilien, med titlen af konge af Jerusalem, konge af Sardinien, prins af Asturierne, konge af Nederland, hertug af Milano, greve af Bourgogne, greve af Charolais, greve af Artois.

Filipe III var søn af D. Filipe II og D. Margaria, født den 8. april 1605 i Valladolid , død den 17. september 1665 i Madrid, begravet Real Mosteiro de São Lourenço do Escorial, gift med Isabel af Borbon i 1615  og senere med Maria Anna af Østrig i 1649.

I 1640 bliver Portugal efter 60 år med spansk overherredømme endelig selvstændigt igen. Den portugisiske tronfølge (kongerække) bliver reetableret med Casa de Bragança (huset Bragança).


BRAGANÇA DYNASTIET:

D. João IV
21. konge (1640-1656)
Søn af D. Teodósio II, 7. hertug af Bragança og D. Ana Velasco, født den 19. marts 1604 i Vila Vilaviçosa, død den 6. december 1656 i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 12. januar 1633 med Luisa Francisca de Gusmão, datter af Juan Manuel Perez de Guzman, 8. hertug af Medina-Sidónia og hertuginde Joana de Sandoval.

D. Afonso VI
22. konge (1656-1662)
Søn af D. João IV og D. Luisa de Gusmão, født den 12. august 1643 i Lissabon, død den 12. september 1683 i Sintra, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift i 1666 med Maria Francisca Isabel af Saboia, datter af Amadeu af Saboia, herug af Nemours og Isabel af Vendôme. D. Afonso IV dør uden afkom.

D. Pedro II
23. konge (1683-1706)
Søn af D. João IV og D. Luisa de Gusmão, født den 26. april 1648 i Lissabon, den 9. december 1706 død i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Først gift med sin svigerinde Maria Francisca af Saboia, prinsesse af Nemours og senere med Maria Sofia, grevinde af Palatino-Neuburg.

D. João V
24. konge (1706-1750)
Søn af D. Pedro II og D. Maria Sofia, født den 22. oktober 1689 i Lissabon, død den 31. juli 1750, i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 9. juni 1708 med Maria Ana Josefa, ærkehertuginde af Østrig, datter af kejser Leopold I og Leonor Madalena,.

D. José I
25. konge (1750-1777)
Søn af D. João V og D. Maria Ana af Østrig, født den. 6. juni 1714 i Lissabon, død den 24. februar 1777 i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 19. januar 1729 med Mariana Vitória af Bourbon, datter af den spanske konge Filipe V og D. Isabel Farnésio.

D. Maria I
Dronning og den 26. regent (1777-1816)
Datter af D. José I og D. Mariana Vitória af Bourbon, født den 17. december 1734 i Lissabon, død den 20. marts 1816 i Rio de Janeiro, begravet i Basílica do Sagrado Coração de Jesus da Estrela, Lissabon. Gift med sin onkel prins D. Pedro, som blev konge D. Pedro III af Portugal.

D. João VI
27. konge (1816-1826)
Søn af D. Pedro III og D. Maria I, født den 13. maj 1767 i Lissabon, død den 10. marts 1826 i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 25. april 1775 med Charlota Joaquina af Bourbon, datter af konge Carlos IV af Spanien og Maria Luisa af Parma.

D. Pedro IV
28. konge af Portugal og 1. kejser af Brasilien (1822-1831)
Søn af D. João VI og D. Charlota Joaquina, født den 12. oktober 1798 i Queluz, død den 24. september 1834 i Queluz, begravet i Monumento do Ipiranga, São Paulo (hanshjerte er deponeret i Igreja da Lapa, Lissabon). Gift to gange, først i 1817 med Maria Leopoldina Josefa Carolina af Habsburg, datter af Francisco I og Maria Teresa, de sidste kejser af den Tysk-romerske rige og 1. kejser af Østrig og anden gang med Amélia Augusta Eugénia Napoleona af Leuchtenberg-Beauharnais.

D. Miguel
29. konge (1828-1834)
Søn af D. João VI og D. Charlota Joaquina, født den 26. oktober 1802 i Queluz, død den 14. november 1866 i Bronnbach, Tyskland,). Gift i 1851 med prinsesse Adelaide af Loewenstein-Wertheim Rosenberg, datter af prinsen Constantino José og Maria Luisa Henriqueta, prinsess af Hohenloe-Langeburg.

D. Maria II
Dronning og den 30. regent (1834-1853)
Datter af D. Pedro IV og D. Maria Leopoldina, født i Rio de Janeiro den 4. april 1819, død den 15. november 1853 i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift første gang den 9. december 1810 med Augusto af Leuchtenberg, hertug af Leuchtenberg og af Santa Cruz og anden gang den 9. april 1836 med Fernando Augusto, søn af Fernando Augusto hertug af Saxe Coburg Gotha og Maria Antonieta, prinsess af Koari.


BRAGANÇA-WETTIN DYNASTIET:

D. Pedro V
31. konge (1853-1861)
Søn af D. Fernando II og D. Maria II, født den 16. september 1837 i Lissabon, død den 11. november 1861 i Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 18. maj 1858 med prinsesse Estefânia af Hohenzollern-Sigmaringen, datter af Carlos António, prins af Hohenzollern og Josefina Frederica Luisa.

D. Luis I
32. konge (1861-1889)
Søn af D. Fernando II og D. Maria II, født den 31. oktober 1838 i Lissabon, død den 19. oktober 1889 i Cascais, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift den 6. oktober 1862 med Maria Pia af Saboia, datter af kong Vitor Manuel II af Italien og Adelaide af Habsburg.

D. Carlos I
33. konge (1889-1908)
Søn af D. Luis I og D. Maria Pia, født den 28. september 1863 i Lissabon, død (myrdet) den 1. februar 1908 i Terreiro do Paço, Lissabon, begravet i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift med prinsesse Maria Amelia Luisa Helena af Orléans, datter af Luis Filipe Alberto, greve af Paris og hertug af Orléans og Maria Isabel Francisca af Assis, prinsesse af Spanien.  

D. Manuel II
34. konge (1908-1910)
Søn af D. Carlos I og D. Amélia de Orleãs, født den 15. november 1889 i Belém, død den 2. juli 1932 i Twickenham, England, begravet i i Mosteiro de São Vicente de Fora, Lissabon. Gift med Augusta Vitoria af Hohenzollern-Sigmarigen.

Der findes stadig efterkommere af den portugisiske kongefamilie i Portugal. Republikken Portugal anerkender ikke arvefølgen, men der er accept af at kongefamiliens tronarving, som altså ingen trone har at arve, anvender titlen Hertug af Bragança (Duque de Bragança) samt Prins af Portugal.

I 1995 blev hertugen af Bragança borgerligt gift med Isabel de Herédia i Belém under stor mediebevågenhed og med deltagelse af portugisiske toppolitikere såvel som af udenlandske kongehuse. Hertugens fulde navn er D. Duarte Pio Joao Miguel Gabriel Rafel de Braganca og han har 3 børn med Isabel. Han har været løjtnant i det portugisiske luftvåben og har boet i Angola. På et tidspunkt forsøgte han at blande sig i Angolas interne politiske forhold, hvilket resulterede i en udvisning fra den tidligere portugisiske koloni.

Duarte Pio er i øvrigt født uden for landets grænser i Schweiz, men på den portugisiske ambassade og derfor, med lidt god vilje, på portugisisk territorium.

Se også artiklen: Duarte Pio vil gerne være konge i Portugal


Portugalnyt retter en stor tak til Fernando C. Kvistgaard, der har bidraget som hovedforfatter af denne artikel.
D. Manuel II - Portugals sidste konge
D. Manuel II (1908-1910) - Portugals 34. og sidste konge