Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Strande i Cascais og Estoril

Den charmende by Cascais tilbyder en bred vifte af strande med hver deres særlige kendetegn!

I Cascais finder man strande for en hver smag: Brede strande, smalle strande, vindblæste strande og vindstille strande.

Se flere billeder Cascais og Estoril strande

Uanset om man er til børnevenlige strande uden bølger eller strande med mulighed for at surfe, har Cascais den perfekte strand for jer!

Herunder ses en oversigt over strandene i byen.

Charmende strand - Praia de Santa Marta
Kendetegn: Ro, fred og stilhed

Santa Maria strand

Stranden er beliggende blot et stenkast fra den skønne Cascais Marina, se kort. 

Den er delt op i to ved hjælp af en bro. Den ene strand er en mere traditionel strand med tilstødende restaurant.

Det er ikke altid en mulighed at ligge på sandet, da dette afhænger af vandstanden. I stedet er store sten og klipper, hvor mange vælger at slå sig ned.

Man kan sagtens svømme eller gå fra den ene til den anden afhængig af vandstanden.

Se luksus hotel.

Den ’uofficielle’ strand er med sine hyggelige, små, charmende spots, der både giver rig mulighed for skyggehygge og solbadning en fantastisk en af slagsen!

Desuden er den ikke domineret af turister og en kæmpe menneskemængde, hvilket er en fordel, såfremt man ønsker fred og ro på sin strandtur.

Bliver man rastløs, eller man har brug man for en pause fra solbadningen, kan man bevæge sig ned på den fantastiske marina, eller gå en tur i fantastiske omgivelser i Parque Marechal Carmona.

Marinaen er omgivet af lækre restauranter og enkelte små butikker, der alle har front ud mod bådene og vandet - vel og mærke i alle prisklasser. Læs mere om Cascais marina.

Parque Marechal Carmona er en stor park med stort legeplads område og ridebane, men ekstremt hyggelig med charmerende spots, der både giver plads til at læse en bog eller bare nyde synet af de skønne omgivelser.

Ydermere er der rig mulighed for at opleve fritgående påfugle, fasaner, haner og ænder med deres små ællinger samt skildpadder og fisk.

Baia strand - Praia da Riberia de Cascais og Fishermans beach
Kendetegn: Børnevenlig strand i hjertet af Cascais

Baia stranden 

Baía beach er sammen med stranden med klippen nok de mest centrale strande i hele Cascais, og er mindre end 10 minutter gang fra stationen - se kort.

Stranden er ikke den ideele badestrand, da der somme tider er badeforbud, grundet fiskeaffald fra fiskernes både.  

Beliggenheden gør, at stranden ofte er temmelig fyldt, og man skal være forbedret på, at man højst sandsynligt vil komme hinanden lidt ved.

Book på Hotel Baia

På selve stranden er der ofte fantastiske sandskulpturer, der er blevet udarbejdet af nogle lokale og lige ovenfor stranden er der placeret en isbil, der tilbyder alt til den søde tand.

Bliver man træt af solen og har behov for skyggehygge, kan man gå på opdagelse i de små, snørklede gader. I gaderne finder man små, hyggelige restauranter og et væld af butikker, der har alt lige fra hatte, tasker til souvenirs.

Stranden med klippen - Praia da Rainha
Kendetegn: Central, børnevenlig og med et væld af muligheder

Praia da Rainha

Stranden ligger midt i Cascais centrum - faktisk lige nedenfor gågaderne med små, hyggelige butikker og charmende caféer - se kort.

Mange vælger at slå sig ned på klippen, der er placeret midt på stranden.

Grundet strandens centrale placering er den domineret af mange mennesker – og turister i højsæsonen, da den er let tilgængelig og ligger tæt på de mange hoteller og ferieboliger samt få meter fra stationen.

Se central ferielejlighed i Cascais 

Praia da Rainha betyder dronningens strand, idet Dronning Amelia valgte denne, som sin private strand. Dette kan man ikke bebearbejde hende! Den skønne strand er omringet af klipper, der blot forstærker dens charme.

I den tilstødende kiosk på stranden har man muligheden for at få en bid mad og slukket tørsten, men ønsker man et større udvalg, er der et væld af muligheder lige ovenfor trappen. Trappen, der snor sig op til gågaderne med forskellige, charmende caféer.

Der er ofte en eller flere gademusikanter, der spiller på pladsen lige ovenfor trappen, hvor der også er mulighed for at nyde et måltid mad.

Strandpromenaden
På strandpromenaden mellem Cascais og Estoril er der et stort udvalg af barer og hyggelige restauranter.

Er man frisk på en løbetur eller en træningssession, kan man roligt benytte strandpromenaden! Mange benytter nemlig promenaden i sin træning, så man møder adskillige andre løbeentusiaster og folk, der træner på de opstillede træningsmaskiner langs strandpromenaden.

Man vil også opleve strandsælgere, der ønsker at sælge alle mulige finurlige ting, men også selfiestænger, armbånd, badetøj og hatte.

Restauranter, caféer og barer ligger side om side langs strandene, så der er frit valg på alle hylder - alt fra fisk, fastfood og kød. Selvfølgelig er der også råd for at slukke tørsten med øl, drinks, vand, juice m.v.

Selvfølgelig er der også et væld af strande, der alle har hver sin charme og særpræg.

Praia da Conceição og Praia da Duquesa
Kendetegn: Store, centrale strande med vand hoppeborg og et væld af aktiviteter

Praia da Conceicao og Praia da Duquensa

Praia da Conceição er den første strand på strandpromenaden og her kommer du ikke til at kede dig! Der er en kæmpe hoppeborg ude midt på vandet, der sørger for børn og de barnlige sjæle får brugt noget krudt! Strandene ligger 5 minutter fra stationen - se kort.

På stranden lige ved siden praia da Duquensa er der mulighed for at leje dykkerudstyr, vandcykler og paddle. De charmende parasoller på praia da Duquensa er lavet af strå og sørger for, der er mulighed for at trække i skyggen, spille kort eller bare holde skyggehygge.

Se hyggelig, central feriebolig i Cascais.

Strandpromenaden har etableret gangbare ”stier”, der opdelt i trin i forskellige niveauer langs havet mellem de to strande praia da Duquensa til piscina Oceânica Alberto Romano.

Derudover benyttes de også til at sidde og nyde en forfriskende is, nyde den fantastiske udsigt udover vandet og til tage sol med lyden fra bølgerne nedenfor.

OBS! Her er det vigtigt at påpege, at der ikke må foretages udspring, da vandet er fyldt med store sten. Desuden må man kun benytte ”stien” dage, hvor der er forholdsvis vindstille.

Havnepool - Piscina Oceânica Alberto Romano
Kendetegn: Børnevenlig og sandfri

Havpool Cascais

Havnepoolen er ideel for dem, der elsker bølgernes brusen, men hader at blive helt sandet til! Den 50 m brede havpool tilbyder liggestole og parasoller, og er udstyret med en restaurant, der tilbyder alt godt til ganen! Find Piscina Oceanica Alberto Romano.

Mini stranden uden navn
Mellem havnepoolen og Praia das Moitas er der en ministrand - dog uden mulighed for at leje liggestole og parasoller. Her kan man ligeledes benytte sig af ”stien” med de niveauopdelte trin, medbringe sin egen parasol og håndklæder, og så er den ged barberet!

Stranden med mulighed for store bølger - Praia das Moitas
Kendetegn: Stor, bølger og musik

Elsker man at hoppe i bølger, kan dette være en mulighed på dage, hvor man kan mærke naturens kraft. Find Praia das Moitas. 

Der er ofte relativt store bølger, dog ikke i nærheden af at være så store, som på Guincho stranden.

På Praia das Moitas er der ligeledes muliglighed for at ligge på de niveauopdelte trin.

Book lækkert hotel i Estoril

Dog er der en bar forholdsvis tæt på, der spiller høj international musik, så hvis man er til musik, er dette det perfekte spot! Man kan også bevæge sig væk fra musikken og ligge fuldstændig uforstyrret, hvis man ønsker fred og ro. Ved siden af baren er der restauranter, der tilbyder alt, hvad hjertet begærer.

Stranden med små områder - Praia do Tamariz
Kendetegn: Stor, børnevenlig og inddelt i små områder

Tamariz

Stranden er opdelt i to ’sektioner’. Den ene del er den store, traditionelle strand med sand, parasoller og liggestole. På den anden side er stranden inddelt i små, hyggelige og intime områder ved hjælp af gangbroer og store sten.

Lej billigt hotel i Estoril.

Områderne er niveauopdelt, så der er forskellige vanddybder. Dette kan være en fordel, da alle familiens medlemmer kan være i vandet samtidigt! Find Praia do Tamariz

Der er selvfølgelig en del mennesker, men såfremt man ønsker at sidde uforstyrret, kan man sætte sig et stykke fra området på nogle af de store sten helt ud til vandet og lytte til bølgernes brusen i strandkanten.

Er man til udspring, er der ude i vandet etableret tre betonklodser, der alle er hævet ca. 1 m. over vandoverfladen og er udstyret med stiger. Her er der mulighed for at foretage udspring af forskellig art!

Afstand fra Lissabon til Cascais
Selv om man holder ferie i Lissabon, er Cascais helt klart et besøg værd!

Der er ca. 35 km. og man kan tage kystbanen, som koster ca. 20 kr. (€2,65) med tog fra Cais de Sodre i Lissabon centrum til Cascais. Dette er en rejsetid på 30-40 min og toget kører hvert. 20 min/30 min.

I bil kan man benytte A5 motorvejen, der går direkte til Cascais.

Strand Cascais
Strande i Cascais