Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Job til danskere i Lissabon og Porto 
- se stillingsannoncer
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Tavira - billigt sommerhus i Østalgarve

Billig solferie i Portugal
Dejlig rustik ferie-bungalow med plads til 4 personer udlejes til rimelige priser i ferieresort ved Tavira på den østlige del af Algarvekysten.

Swimming pool og sandstrand
Det velbeliggende hus er del af et feriekompleks mellem Faro og Tavira.

Huset ligger lidt for sig selv sammen med to andre huse i en gruppe, men samtidig tæt på den store pool, hvortil resortets gæster har gratis adgang.

I nærheden findes den kendte Ilha de Tavira sandstrand, som strækker sig flere kilometer.

Man kan gå til stranden. Det tager omkring et kvarter. Alternativt kan man tage ferie-resortets eget lille tog, som kører i pendulfart til og fra stranden. En togtur til stranden på den lange tange Ilha de Tavira tager 5 minutter.

Der er desuden tennis, supermarked, café/bar og en restaurant.

Landlig idyl ved Tavira
Både stue og soveværelse har air condition. Det er dog værd at bemærke at hvis man ønsker luksuriøse forhold, mange forskellige shoppingmuligheder tæt på og et livligt natteliv, er dette feriehus nok ikke det rette.

Hvis man derimod er tilfreds med et pænt og rent hus med det mest nødvendige udstyr, stor dejlig pool, en formidabel sandstrand og i øvrigt gode muligheder for at se fugle, er området omkring Tavira måske det bedste og billigste på hele Algarvekysten. 

Områdets besøgende tenderer til at være børnefamilier samt unge og ældre par, som hvis de har behov derfor tager udlejningsbilen, en taxi eller bussen til Faro eller en anden større by.  

Indretning af feriehus
Huset, som man nok på dansk ville kalde en bungalow, indeholder soveværelse, stue, køkken (kitchenette) med spiseplads, entre og badeværelse.

Der er keramikkogeplader, mikroovn og lille spisebord i køkkenet.

Desuden er der en udmærket overdækket varanda, hvor de fleste vælger at spise på de varme aftener ved Algarvekysten om sommeren.

I soveværelset er der to enkeltsenge, og de to sofaer i stuen kan begge omdannes til enkeltsenge. Huset har således plads til max 4 personer, hertil eventuelt et lille barn. Vugge kan lejes for 5 euro per dag i kompleksets administrationsbygning.

Tavira og omegn
Tavira området er billigt i forhold til det vestlige Algarve og har generelt en mere portugisisk atmosfære.

Blandt de mange turister om sommeren er portugisere og spaniere som regel i overtal. Som på resten af Algarvekysten forstår og taler de fleste fastboende dog engelsk.

Ferieresort i Tavira
Det relativt store ferieresort er en lav bebyggelse med en stor swimming pool i midten tæt på feriehuset, men ikke for tæt på. Der er også børne pool.

Afstanden til Faro lufthavn er kun 30 kilometer og man kan derfor, om man vil, undlade at leje bil og istedet tage en taxi til, hvad vi anser for at være et meget billigt feriehus med pool på Algarvekysten.

Vælger man ikke at leje bil, skal man budgettere med 30-40 euro for en taxi fra lufthanen til feriehuset.

Det er i øvrigt bedst at medbringe/veksle til 'små' 10 og 20 euro sedler, da større sedler kan volde problemer. Dette er et udslag af at mange ting i det østlige Algarve er meget billige.

Billigst i den østlige del af Algarve
Algarvekysten og specielt den østlige del af Algarve har nogen af de varmeste kysttemperaturer i Europa.

Det er faktisk muligt at holde solferie i Algarve allerede når det danske forår begynder i marts.

Temperaturen i juni, juli og august når tit op omkring eller over de 30 grader, og allerede i april måned og helt frem til oktober (nogen gange endda i november) er der ofte pænt over 20 grader på Algarvekysten.

Portugiserne flokkes i store tal til den megen sol i Tavira, også fordi Østalgarve eller på portugisisk Sotovento giver mulighed for en billig solferie, selv i højsæsonen juli og august.

Se mere om: Vejret på Algarvekysten.

Afslapning i det oprindelige Portugal 
Tavira var som mange andre småbyer på Algarvekysten oprindeligt et fiskerleje, og området har bevaret mange af sine særpræg.  

Med base i Tavira-området har man alle muligheder for en billig sommerferie i Portugal med afstikkere over grænsen til Spanien, til byen Vila Real de Santo António ved den spanske grænse og til naturparken omkring floden Guadiana, som danner grænsen mellem Portugal og Spanien. 

De fleste større byer på Algarvekysten kan ligeledes nås i bil på en dagstur. Prøv også at besøge Alentejo provinsen nord for Algarve, som er berømt for sine kork-træer og vingårde.

Fakta om bungalow med pool ved Tavira, Portugal

Faciliteter
TV: Ja
Varanda: Ja
Pool: Ja, stor fælles

Afstande:
Til strand:
15 min. til fods
5 min. med tog
Til centrum af Tavira:
10 min. i bil
Til restaurant:
3 min til fods

Til lufthavn:
20-30 min. i bil

Aktiviteter:
Tennis (på resortet)

Huset udlejes på minimum 3-dages basis

Hele lejeperioden skal bookes i forvejen

Lejepriser per dag(bemærk per dag)
januar: 60 €
februar: 60 €
Marts: 60 €
april: 80 €
maj: 80 €
juni: 90 €
juli:120 €
august:120 €
september: 90 €
oktober: 90 €
november: 60 €
december: 60 €

Alle ovenstående priser er for max 4 personer

Prisen inkluderer linned, håndklæder m.v.

Rengøring én gang ugentligt

Slutrengøring er inkluderet

Der opkræves depositum.
Udlejning varetages af ejer

Kontakt: Forespørgsler sendes til: ferie@portugalnyt.dk
(Husk at angive ønsket lejeperiode, antal personer samt bolig-nr. 314)
Hyggeligt feriehus med stor swimming pool i Tavira, Algarve

Kort over Tavira, Algarvekysten

Se større kort