Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Om Portugalnyt

Udlandsdansker i Portugal

Portugalnyt.dk har selvfølgelig også bosat sig i Portugal. Vi har selv boet flere steder i udlandet og har mange ide’er til hvad en afdeling for udenlandsdanskere i Portugal skal indeholde.

Der er mange gode grunde til at bo i Portugal. Som nybagt eller potentiel udlandsdansker kan man her indledningsvis læse artikler om leveforhold i Portugal

Se også: Lejebolig i hjertet af Lissabon

Se også: Lejlighed udlejes tæt på Lissabon

Job i Portugal til danskere
Der findes en del virksomheder med base i Portugal, der benytter dansk-talende medarbejdere med ansættelse i Portugal.

Særligt i Lissabon findes en del virksomheder inden for support og salg, der har dansktalende ansatte.

Se siden med job-opslag for danskere i Portugal.

Skat, bolig og investering
Beslutningen om at flytte til Portugal har som regel positive økonomiske konsekveser, når man kommer fra skatteplagede lande som Danmark, Sverige og Norge.

I vores Bolig og Investering sektion gennemgår vi den vigtigste portugisiske skattelovgivning og forholdene omkring køb af bolig i Portugal. Se også vores artikel om skat på dansk pension i Portugal.

Desuden har vi lavet en oversigt over virksomhederne på den portugisiske Euronext børs i Lissabon, da aktieinvestering i forhold til i Danmark skattemæssigt er meget fordelagtigt.

Bank i Portugal
Hvad gør man, når man skal vælge bank i Portugal? Der er mange muligheder og (høje) gebyrer for stort set alt er udbredt i Portugal.

Se vurdering fra Moody's af de største banker som ligesom alle andre portugisiske baner har en indskydergaranti fra staten på 100.000 euro.

Skandinaver i Portugal
Den danske ambassade i Lissabon mener at vide at der i 2006 var omkring 1000 fastboende danskere i Portugal. Andre steder forlyder det at der er omkring 350 danske familier i Portugal.

Svenskerne er stærkt repræsenteret i bl.a. Carcavelos som blandt 'de indfødte' går under kælenavnet 'Bullerby' efter Astrid Lindgrens berømte fortællinger.

Der bor også en del nordmænd og finner i Portugal, men ser man på de skandinaviske lande, er svenskerne klart i overtal. En del svenskere blev for mellem 15 og 35 år siden udstationeret for store svenske koncerner, og en del af dem stiftede familie i Portugal. Mange driver nu egen virksomhed.

Som et interessant 'nordisk fænomen' skal man i øvrigt passe på, hvis man besøger barerne 'Oslo' og 'Copenhagen' i Lissabon. Begge steder, som ligger over for hinanden i et mindre pænt kvartér, går for at være tilholdssted for gadens løse fugle.

Den nye bølge af IT- og vidensmedarbejdere
Inden for de seneste 2-4 år er der flyttet en del skandinaver til Portugal med ekspertise inden for eksempelvis jura og IT. 

Denne bølge af selvstændige drager fordel af at internettet i Portugal nu er fuldt på højde med Skandinavien, leveomkostningerne i Portugal er væsentlig lavere, og vejret er (som regel) bedre. 

Med relativt få besøg hvert år i det nordiske hjemland, er det med de rigtige værktøjer muligt at arbejde mindst ligeså effektivt på distancen via PC'en eller den bærbare i Portugal.  

Flyforbindelser til Portugal
Som noget nyt har vi samlet links til de mest populære flyselskaber som betjener Portugal, Madeira og Azorerne fra lufthavne i Danmark, Norge og Sverige.

Køb af bil i Portugal
For dem som tænker du på at anskaffe ny bil i Portugal, er her en oversigt over populære bilmodeller og en sammenligning af bilpriser i Portugal og Danmark fra sommeren 2007. Selv om biler i Danmark naturligvis er dyrere som følge af det danske afgiftssystem, er fordelen ved køb i Portugal større på nogen bilmodeller end på andre. Se også juli 2008 bilsalgs top 20 i Portugal

Kontakt med det offentlige på nettet
Den offentlige sektor i Portugal er på mange måder lidt gammeldags og ting kan tage sin tid. Det er derfor forfriskende at se Portugal som foregangsland i brug af internet i kontakten mellem borgerne og det offentlige. Se hvordan Portugal bliver bedømt i sammenligning med andre lande og find links til offentlige kontorer i Portugal i vores artikel om e-Government.       

Der er helt sikkert en masse relevante områder vi slet ikke har tænkt over. Hvis du har lyst til at bidrage med input til hvad vores forum for nuværende og kommende udlandsdanskere i Portugal  skal indeholde, hører vi meget gerne fra dig.

Skriv til info@portugalnyt.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Bro over Tejo-floden, Lissabon
Bro over Tejo-floden, Lisbon - Foto: Alma Mollemans, Pestana