Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt


Om Portugalnyt

Åbningstider i påsken

Sidste indlæg 01-01-2009 20:46 af JesperC. Antal svar: 6.
Side 1 af 1 (7 poster)
Forrige Næste
  • 14-12-2008 17:28

    • JesperC
    • Top 75 Bidragsyder
    • Nykøbing Sj. Danmark
    • Aktiv siden:
      14-12-2008
    • Indlæg 5

    Åbningstider i påsken

    Vi overvejer en tur til Cascais i påsken 09. Er der nogen af jer der ved om butikker, markeder, shoppingcentre osv. holder normalt åbent dernede?

    Så vidt jeg har kunnet finde ud af er det nemlig kun langfredag der er en helligdag i påsken?


  • 17-12-2008 8:23

    • Chaves
    • Top 500 Bidragsyder
    • Danmark
    • Aktiv siden:
      25-06-2008
    • Indlæg 1

    Sv: Åbningstider i påsken

    Hej Jesper,

    Det er rigtigt, at det kun er langfredag, som er helligdag (og påske søndag). Det betyder ikke nødvendigvis, at alt er lukket disse dage, men der vil helt sikkert være normalt åbent de andre dage.

    Mvh. Ulla 

    .

     


  • 22-12-2008 15:49

    Sv: Åbningstider i påsken

    Hej Jesper

    Lidt shopping-info om Cascais:

    Shopping centret i Cascais by hedder Cascais Villa, som på sin hjemmeside reklamerer med at have åbent 7 dage om ugen 365 dage om året. Der er masser af modebutikker (inklusive nogen spanske man ikke finder i Danmark), biografer og en restaurant-etage øverst på den store bygning. Her kan man blandt nogen af de mange tilbud finde en lille buffet-restaurant med betaling per 100 gram - værd at prøve som nytilkommer. Bemærk at lugter en ret lidt af fisk, er det sandsynligvis en variant af Portugals nationalspise bacalhau (klipfisk) ;-) 

    Fra Cascais Shopping er der udsigt over til supermarkedet JUMBO, som er lidt af en institution i Cascais. Her kan købes alt fra levende skaldyr til kinesiske motorcykler. Det lyder som en rodebutik, men faktisk er det et af de bedste indkøbssteder i Cascais med et meget bredt sortiment - og en særdeles omfattende fiske-afdeling naturligvis. Ferieåbningstider står som regel på Jumbo hjemmesiden. Bemærk at visse af de portugisiske ugedage har næsten enslydende navne, når man kommer fra nord. Inden man forlader Jumbo kan man med fordel tage en bica (portugisisk espresso) i cafeén på første sal, som har en fantastisk udsigt. Man går hen og bestiller/betaler ved kassen først og får 'en tilgodeseddel' som 'veksles' i café'en til hvad man har bestilt.

    I Cascais gågader ligger der foruden de ekstremt mange café'er og restauranter en stribe af de kendte mærkevareforretninger såsom Boss, Zara, Benetton, Mango osv. osv. Alle har som regel også åbent i weekenden. Zara i Portugal (der er to i Cascais) har i øvrigt ofte andre produkter end Zara i Norden.

    Omkring 5 kilometer fra bymidten i Cascais finder man (det er let at finde) Cascais Shopping, som er hvor mange lokale tager til, når der skal handles stort ind. Cascais Shopping svarer på mange måder til Fields eller Fisketorvet i København.

    Er man mere til lokale markeder og rimelige priser, er der hver onsdag og lørdag fra tidlig morgen et meget velbesøgt fiske- og grøntmarked i Cascais. Det varer indtil omkring klokken 14, men det er bedst at være der inden middag. Se mere om markedet i Cascais, hvor der også er en stor non-food afdeling på den tilstødende parkeringsplads, hvor billige varer (mest læder, tøj, børnetøj og sko) faldbydes af de handlende - nogen gange ret højlydt.

    Mvh

    Sean

    Sean
    Portugalnyt

  • 25-12-2008 22:36

    • JesperC
    • Top 75 Bidragsyder
    • Nykøbing Sj. Danmark
    • Aktiv siden:
      14-12-2008
    • Indlæg 5

    Sv: Åbningstider i påsken

    Tak for jeres grundige svar. Vi har boet i Cascais et par år indtil for 17 år siden, men meget har jo ændret sig. Ved I om der stadig er søndagsmarked hver anden søndag? Før i tiden foregik det ved tyrefægterarenaen, men den er jo revet ned nu.


  • 26-12-2008 1:45

    Sv: Åbningstider i påsken

    Hej Jesper

    Cascais for 17 år siden har ifølge de lokale ændret sig utrolig meget. Det ville være spændende at høre mere om, hvordan det var, før Cascais blev 'moderniseret'.

    Markedet ved tyrefægterarénaen er som du nævner lukket. Og aréna'en er jævnet med jorden uden at der er bygget noget nyt.

    Så vidt vides er der ikke noget søndagsmarked i Cascais længere. I Lissabon derimod er der tæt på Cais de Sodré stationen (direkte tog fra Cascais) stadig det mere end 100 år gamle marked Mercado da Ribeira - også om søndagen. Søndag skulle der i øvrigt være 'Collectors Fair' også - men vi har ikke været der endnu. 

    Har man brug for at handle ind til en god middag på en søndag i Cascais, er Saco købmandskæden det bedste bud. Det er nok den dyreste købmandsforretning i hele Portugal, men særdeles velassorteret (friske varer onsdag/torsdag forlyder det) - specielt grøntafdelingen er god og stadig billigere end i Danmark selvfølgelig.

    Man finder Saco købmanden mange steder - én af de bedste ved Riyadh Centeret i Cascais tæt på den gamle tyrefægteraréna. Kvarteret hedder Bairro do Rosário. Der er også en ganske udmærket brasiliansk bagerforretning ved siden af (med samme prisniveau) ved navn Sacolinha.

    Mvh

    Sean
     

    Sean
    Portugalnyt

  • 26-12-2008 21:08

    • JesperC
    • Top 75 Bidragsyder
    • Nykøbing Sj. Danmark
    • Aktiv siden:
      14-12-2008
    • Indlæg 5

    Sv: Åbningstider i påsken

    Prøver at lægge hovedet i blød og skrive lidt om "Det gamle cascais" en af dagene:)


  • 01-01-2009 20:46

    • JesperC
    • Top 75 Bidragsyder
    • Nykøbing Sj. Danmark
    • Aktiv siden:
      14-12-2008
    • Indlæg 5

    Sv: Åbningstider i påsken

    Cascais for 17 år siden

     

    Der  var grønne områder hist og pist i byen. F.eks.  mellem Pão de acucar og posthuset. Der var en fastboende sigøjnerfamilie der, de boede  i en gammel kølevogn.

    Der var byens hundeven, en gammel, krumbøjet mand, som gik rundt med 3-4 hunde. De havde halsbånd på, hvorpå der med rød var skrevet i hånden: Cascais. Hundene gik frit ved siden af ham overalt i byen, uden snor.

    Pão de Acucar (Jumbo) havde på 1.salen sin hårde-hvidevareafdeling. Endvidere var der en biograf, småbutikker og en pænt stor møbelbutik, med ret lækre moderne møbler.

    Der var også en biograf på Av. 25. De Avril, på modsat side af Hotel Citadela, ret tæt på markedspladsen. Vi gik i biografen ofte, en billet kostede kun 7 kr. Halvvejs i filmen var der altid pause, for filmrullen skulle jo skiftes.

    Mellem hospitalet og posthuset ved Rua Dr. Fransisco de Avilez var der et stort, græsområde. Der er i dag et højt hus.

    Der var en del tomme grunde og forfaldne ubeboede huse og ruiner i Cascais og i Estoril.

    Parken foran Casinoet var meget blomsterrig, vi synes gartneren er blevet lidt doven de senere år;)

    Casinoet har ændret sit udseende indvendigt, rigtigt meget endda. Dengang var selve spillerummet helt separat fra det øvrige.

    De fastboende udlændinge mødtes ofte i dagtimerne på John David´s café på strandpromenaden. Her kunne vi læse engelske og skandinaviske aviser. Hvis man skulle ud om aftenen, var det oftest på Josh´s bar det foregik. En lillebitte bar på hjørnet af Travessa dos Navegantes og Rua Afonso Sanches.

    Den trippende gråhårede tjener på bartorvet var der også for 17 år siden.

    Marinaen var ikke bygget dengang. Men overfor Parque Marechal Carmona var en lille strand, Praia de Sta. Marta ved Fyrtårnet. Der var frit udsyn fra stranden, og den var meget benyttet af fastboere.  Nu er den lukket inde af marinaen.

    Vores første lejlighed var beliggende i Rua da Bela Vista , den var 2-værelses i 3 etager (entré nederst), og den havde noget nær byens bedste udsigt fra terrassen. Den kostede ca. 3000kr om måneden incl. Forbrug.

    Vi boede også på et tidspunkt i en lejlighed i Monte Estoril, overfor den daværende norske lille købmand. Vandledningerne i vejen skulle på et tidspunkt  repareres, så de lukkede for vandet i 1 uge uden at nogen beboere brokkede sig!

    Der var mange små shoppingcentre i Cascais og nærliggende småbyer, som var halvtomme. F.eks. 5 ud af 10 butikker var udlejet, resten stod tomme. Ofte var de beliggende i kælderetager under boligblokke.

    Det var inden motorvejens tid, så i 2 af de 3 år vi nåede at bo i området, blev Avenida Marginal kåret til at være Europas farligste vejstrækning!

    Når vi skulle i banken, var det ikke ualmindeligt at den ansatte lige skulle ryge cigaretten helt  færdig inden han kunne ekspedere. På posthuset skulle man også være tålmodig, men hvis man havde travlt, kunne man bare gå ind forrest i køen, det var der ingen der tog notits af, det var helt i orden:)

    Panisol var en købmandskæde. Den havde en slagterafdeling, hvor vi ofte fik slagteren til at hakke kødet til os, så vi kunne lave frikadeller og hakkebøf.

    Der var en ”Mirakel-priser”-butik bag Pão de acucar, mener den hed Barão. De handlede med plasticmøbler, make-up og tøj i ukendte mærker . Vi købte nogle lækre Chevignon-håndklæder til ingen penge, og stor var vores overraskelse da vi en dag i herreafdelingen fandt ægte Red//Green-skjorter til 1000 escudos stykket (45kr).