Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Lissabon

Sidste indlæg 20-07-2010 1:55 af Sean Dahl. Antal svar: 1.
Side 1 af 1 (2 poster)
Forrige Næste
  • 12-07-2010 10:21

    Lissabon

    Hey..

     Mig og en ven skal en uge til Lissabon.

    Det vi gerne vil er:

    Se nogle fede ting: tyrefægtning, lidt kultur shopping.

    om aftenen vil vi spise god mad, og efterfølgende ud i nattelivet..!

     Nogle must see things?

    på forhånd tak.


  • 20-07-2010 1:55

    Sv: Første gang i Lissabon

    Hej Benjamin

    Jeg går ud fra, når jeg læser dit indlæg, at det er første gang I skal til Lissabon.

    Herunder et par anbefalinger og tips om byen.

    Tyrefægtning foregår i Lissabon på Campo Pequeno d. 22/7, 12/8 og 19/8 i sommeren 2010. Henvend jer for eksempel i den store turistinformation på Rastauradores pladsen (tæt på Rossio pladsen) i centrum for at få mere information om billetkøb.

    Shopping er der masser af muligheder for i centrum - eksempelvis i Chiado kvartéret. Her kan man også slappe af og iagttage livet i Lissabons mondæne område på den populære Café 'A Brasileira' - se artikel - og måske spise på den nærliggende restaurant Noo Bai med fantastisk udsigt (gå hen og bestil bord i forvejen - der er ofte fuldt hus).

    Vil man gerne se noget andet end midtbyen, og er det første gang man er i Lissabon, er Parque das Nacoes området (det gamle Expo-98 område) anbefalelsesværdigt. Her er der foruden det store shopping center Vasco da Gama mulighed for at besøge Europas største akvarie Oceanariet. Tag metroen til Oriente stationen (rød linje) - Oriente-metrostation ligger bogstaveligt talt under Vasco da Gama centeret. Er der fodboldkamp med Benfica eller Sporting vil der som oftest være stemning på de mange barer og restauranter i området.

    Se også oversigt over Lissabons bedste museer. Lissabon er desuden vidt berømt for sin Fado tradition. Tag en tur med sporvogn linje 28 gennem blandt andet Alfama-kvarteret (gode billige restauranter) - den kører fra Martim Moniz pladsen.

    Taxi er billigt i Lissabon - man kommer sjældent af med mere end 6-8 euro på kortere ture. Tag eventuelt ud til Docas underholdnings-området om aftenen i Alcantara ved 25 April Broen. Her er der både lokale og turister og stort udvalg af udmærkede restauranter og barer - lidt 'turistet' kan det dog være. Man kan også tage kystbanen fra Cais de Sodré stationen til Alcântara.

    Færre turister og en lidt mere eksklusiv brasiliansk/portugisisk aften-stemning finder man ikke langt fra Cais de Sodré ud mod havnefronten på restaurant/udendørs-baren Meninos do Rio. Tæt på Cais de Sodré stationen ligger desuden de to irske barer Hennessy's og o'Gillins, som er populære blandt udlændinge - begge har levende musik og ligger meget tæt på stationen (også metro). Pas på med at gå længere stræk til fods i Cais de Sodré ved aftenstide - specielt vest på mod Santos og Alcântara er det bedst at være påpasselig. Tag en taxi i stedet - der holder masser ved stationen.

    Et andet godt bud til et besøg første gang man er i Lissabon er cocktailbaren Pavilhão Chinês - tag en taxi derop.

    Lissabon har et overordentligt stort antal gode restauranter, som er billige efter dansk målestok - her kommer det helt an på, hviIken mad I foretrækker? Se et udvalg af de absolut bedste i restaurant-artikler fra 2008 og 2010.

    God tur!

    Sean

    Sean
    Portugalnyt