Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Faro

Sidste indlæg 19-04-2011 16:21 af Sean Dahl. Antal svar: 2.
Side 1 af 1 (3 poster)
Forrige Næste
  • 28-03-2011 8:14

    Faro

    Hej Portugal Forum Min kæreste og jeg skal i uge 14 (onsdag-søndag) til Faro....for første gang. Vi lejer os ind på et lille hotel tæt på marinaen. Vi skal egentlig afsted for at komme ned i tempo - og kan godt lide at slappe af på cafe og over en god middag. Derudover vil vi godt se byen og har planer om den gamle bydel, kirken med alle knoglerne :-), marinaen og shoppe lidt. Kan vi komme på en sejltur, måske se natur reservatet Rio Formosa (tror jeg det hedder)? Men vi vil også gerne høre jeres forslag til hvor vi kan spise godt og få en god kop kaffe? - Vi elsker mad og af god kvalitet....er dog ikke kun til store dyre spisesteder, men vil gerne opleve hyggelig lokale spisesteder..... Håber på jeres hjælp!? Genialt med dette Forum! VH Erling og Jeanette

  • 29-03-2011 16:41

    Sv: Faro

    Hej

    Vedrørende "kirken med alle knoglerne" tror jeg du tager fejl. Kapelen med knoglerne (Capela dos ossos) ligger i byen Évora, 230 km nord for Faro.  

    mvh

    Fernando

    Lusodana

  • 19-04-2011 16:21

    Sv: Faro

    Hej Jeannette

    Hermed et lidt forsinket svar.

    Faro i Algarve har ganske rigtig ligesom Évora en 'kirke med knogler'.

    Kirken hedder Igreja do Carmo, og her kan man ude i kirkens 'baghave' komme ind og se munkenes noget makabre bygningsværk.

    Der er gratis adgang til den store Igreja do Carmo kirke i det nordvestlige Faro, og den er i øvrigt ikke til at overse. Man finder den få hundrede meter nord for togstationen.

    Kirken er bygget i 1700-tallet, og munkene i karmelitter-ordenen indrettede omkring 100 år efter kirkens indvigelse et sakristi med kunstfærdigt indmurede knogler og kranier (fra afdøde munke), hvoraf de fleste endnu er i nogenlunde velbevaret stand.

    Rejser man til Faro er Capela dos Ossos absolut et besøg værd og faktisk ikke så uhyggeligt, som den indvendige beklædning af væggene antyder.

    Det koster kun 1 euro at få adgang til denne meget specielle seværdighed i Faro. 

    Foto: Portugalnyt

    Sean
    Portugalnyt