Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt


Om Portugalnyt

Monsanto, den mest portugisiske landsby

Sidste indlæg 02-10-2007 15:15 af Fernando C. Kvistgaard. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 02-10-2007 15:15

    Monsanto, den mest portugisiske landsby

    Ca. 50 km fra grænsen mod Spanien, på toppen af et granitbjerg, ligger den der er betragtet som den mest portugisiske landsby - Monsanto.

    Landsbyen ligger dybt inde i landet i Beira Baixa provinsen 25 km fra byen Idanha-a-Nova. Man når byen gennem en stejl vej. Lige hvor selve byen begynder findes der en lille parkeringsplads, hvorfra man kan nyde en skøn udsigt. Her kan man høre stilheden, 758 meter over havets overflade.

    Monsanto

    Herfra skal man stadig fortsætte opad gennem smalle gader med meget særprægede granithuse kilet ind mellem store granitblokke. Næsten alle huse er gamle og er i meget god stand og er blevet renoveret. Hist og pist kan man dog se nogle af dem i ruiner, som dog venter på at blive købt af naturelskere, som vil opholde sig i kortere eller længere tid for at nyde et af de mest pragtfulde landskaber, jeg har set, i fred og ro. Den er faktisk en historisk by - et levende museum.

    Den portugisiske litteratur Nobelpristager José Saramago sagde om Monsanto - "Man må forstå hvad der findes af sten i mennesker og opdage hvad der fra mennesker resulterer af sten".Monsanto

    Fra en af de små familieejede restauranter har jeg dette billede. En restaurant med den skønneste udsigt man kan forestille sig.

    På vores tur opad når man nu på toppen af bjerget en borg, bygget i første kvartal af det XIII århundrede, og som på trods af at være i ruiner, stadigt giver os en fornemmelse af tidligere tiders storhed.

    Stedet har været beboet siden stenalderen og er kendt siden Romernes tid. Den første portugisiske konge D. Afonso I erobrede byen fra maurerne i 1165, og den har siden da været en vigtig vagtpost imod nabostaten Leon.

    Området er rigt på naturoplevelser, som man her lige som i Danmark, kunne kalde for "Margerit Ruten". Der findes i naboskabet andre historiske byer og lokaliteter samt et kurbad - Termas de Monfortinho 20 km derfra  hvis vand er rig på magnesium, silikater og kalcium.

    Kun 3 km fra Idanha-a-Nova kan du finde en god campingplads som giver dig gode muligheder for at udforske regionen.

    Fra Idanha-a-Nova og kun 20 km derfra kan man også besøge Idanha-a-Velha, du kan finde bygninger og en kirke fra Visigodernes (Vestgoter) tid.

    Ordet Idanha stammer fra Egitânia som Goterne kaldte byen Civitas Igæditanorum og  som blev grundlagt af Romerne. Nova betyder ny på dansk og Velha betyder gammel; d.v.s. Idanha den nye og Idanha den gamle.

    Lusodana