Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Hårde tider forude for Portugals økonomi?

Sidste indlæg 10-11-2015 18:48 af Sean Dahl. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 10-11-2015 18:48

    Hårde tider forude for Portugals økonomi?

    Den få dage gamle portugisiske center-højre regering er som forventet kommet i mindretal.

    Dermed er det d. 10. november lykkedes Portugals samlede venstrefløj at vælte regeringen. I en usædvanlig enighed mellem PS-socialisterne, BE-socialisterne og PCP-kommunister/grønne og med et samlet stemmetal på 123 ud af 230 i det portugisiske parlament er et mistillidsvotum vedtaget.

    Det er derefter op til den siddende præsident (folkevalgt og oprindeligt fra centre-højre partiet PSD) at afgøre, hvordan landet skal ledes indtil der formodentligt kan afholdes nyvalg i sensommeren 2016.

    Dyrere lån til det stærkt forgældede Portugal
    Hvad denne begivenhed betyder for Portugal er endnu ikke givet.

    Der er imidlertid ingen tvivl om at udlandet læser hændelsen som en stærkt forøget risiko for kaos i den i forvejen meget pressede portugisiske økonomi. 

    Noget af det første, der sker i en situation med øget risiko, er at det bliver dyrere og dermed sværere at låne for både Portugal som land og for den almindelige portugisiske forbruger.

    Et par analyser fra udlandet:

    - 2 af de mest yderligtgående venstrefløjspartier i Europa vælter regering
      - se Business Insider 

    - Tyskland mister allieret - se The Telegraph 

    Sean
    Portugalnyt