Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Endnu en bank i Portugal må reddes/lukke

Sidste indlæg 22-12-2015 20:22 af Sean Dahl. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 22-12-2015 20:22

    Endnu en bank i Portugal må reddes/lukke

    Banif banken i Portugal er i december 2015 sat under administration.

    Banco Internacional do Funchal (i daglig tale Banif) er Portugals 7. største bank og modtog i 2013 finansiel nødhjælp i form af et lån fra den portugisiske stat. Banif har ikke været i stand til at tilbagebetale lånet som planlagt.

    Spanske Santander Totta overtager de gode dele af Banif, og de nødlidende dele bliver den portugisiske stats hovedpine. Et tab på mellem 1,7 og 3 milliarder euro truer. 

    I realiteten betyder overtagelsen af navnet Banif formodentlig må vige for Santander. Se pressemeddelelse fra Portugals Nationalbank (engelsk version).

    Redningsaktionen og opsplitning af banken kommer ikke som den store overraskelse, og er måske blevet 'skubbet' lidt frem i tid på grund af det langt større og uventede krak af BES banken i efteråret 2014.

    Se artikel på New York Times

    Der er al mulig grund til at gentage at man i Portugal aldrig skal have mere end €100.000 stående i én enkelt bank. Har man mere end €100.000 stående (også midlertidigt), bør man sprede pengene på flere banker, således at der ikke står mere end de €100.000 (746.000 kroner) i hver enkelt bank.

    Risiko'en for et krak i de generelt pressede portugisiske banker er så absolut per 2015-2016 til stede. De første €100.000 garanteres af Den Europæiske Centralbank ECB, men gælder kun anfordringskonti - ikke fancy investeringskonti eller lignende. 

    Portugals banker (dem alle stort set uden undtagelse) ligger inde med overmåde store beholdninger af ejendomme, som for en stor dels vedkommende er belånt til mere end de er værd. Siden låntagerne; ofte private, i mange tilfælde ikke har kunnet passe deres afdrags- og rentebetaling, har mange valgt at aflevere nøglen til banken. Bankerne tør ikke sælge ejendommene på tvangsauktion fordi de har for mange penge i klemme - og større tab kan vælte læsset. 

    Sean
    Portugalnyt