Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Engelsk TV-program ser på boliger i Algarve - A Place in the Sun

Sidste indlæg 23-01-2016 19:52 af caty. Antal svar: 1.
Side 1 af 1 (2 poster)
Forrige Næste
  • 11-01-2016 11:46

    Engelsk TV-program ser på boliger i Algarve - A Place in the Sun

    A Place in the Sun er et engelsk TV-program, som hjælper britiske par med at finde boliger i udlandet - hovedsageligt i Sydeuropa, men også i resten af verden. Den vigtigste faktor er, at boligen befinder sig i et solrigt område - helst helårligt.

    Se på ferieboliger i Portugal

    Programmet sendes godt nok på den britiske kanal Channel 4, men episoderne kan også ses på Channel 4s hjemmeside. I starten af dette år blev der sendt en episode, der fokuserer på boliger i og omkring Albufeira på Algarvekysten. Episoden kan ses on demand på Channel 4s hjemmeside

    Selve programmet har også egen hjemmeside, hvor man kan kigge på boliger til salg, samt læse om de boliger, der er blevet fremvist i de forskellige episoder. Desuden kan man også finde gode råd og tips til køb/leje af boliger i udlandet.

    Deltagerne Debbie og Tony søger, som mange andre, en bolig på Algarvekysten, de kan flytte ind i, når de går på pension. Indtil da, vil de bruge lejligheden som sommerferiebolig. To tredjedele af køberne i Algarve bor kun i deres boliger på deltid, men flere og flere flytter til Algarve for at nyde deres pensionstid - præcis som det har været tilfældet på Costa del Sol i Spanien.

    Algarvekysten er netop et af de mest populære turistområder i Portugal - blandt andet på grund af den cirka 200 kilometer lange kystlinje, som huser nogle af Europas allerbedste strande.

    Læs mere om Algarve - meget mere end et moderne ferieparadis.


  • 23-01-2016 19:52

    • caty
    • Top 200 Bidragsyder
    • Aktiv siden:
      15-09-2013
    • Indlæg 2

    Sv: Engelsk TV-program ser på boliger i Algarve - A Place in the Sun

     Hej

    Jeg har forsøgt at se dette program uden held, efter hvad jeg kan forstå kan man ikke se dem i udlandet!

    mvh

    Caty