Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Mindst 62 omkomne under naturbrand i Leiria-distriktet

Sidste indlæg 22-06-2017 18:20 af Johnny Jensen. Antal svar: 1.
Side 1 af 1 (2 poster)
Forrige Næste
  • 18-06-2017 8:50

    Mindst 62 omkomne under naturbrand i Leiria-distriktet

    Portugisiske aviser skrev søndag d. 18. juni at mindst 62 mennesker lørdag aften og nat omkom ved Pedrógão Grande i Leiria-området 190 km nordøst for Lissabon.

    Der er tale om civile ofre, hvoraf ifølge myndighederne hovedparten blev fanget i deres biler i et forsøg på at komme væk fra ilden. Pedrógão Grande er en mindre by i et relativt afsides område i det indre centrale Portugal ikke langt fra hovedvej IC8 og den gamle N2 nord-syd gående hovedfærdselsåre. De omkomne er primært folk fra omkringliggende landsbyer som under evakuering, må man formode, blev overrasket af flammerne på en mindre lokal vej. Andre døde af røgforgiftning.

    Hertil er mindst 54 civile og 8 brandfolk kommet til skade ved én af de største tragedier i forbindelse med en skovbrand i Portugal nogen sinde. 

    Antallet af omkomne og tilskadekomne kan stige, siger myndighederne. Se artikel på DR.

    Politiet mener at et lynnedslag i et træ i forbindelse med tordenvejr kan være skyld i skovbranden. Den afgørende årsag til at ilden er så svær at kontrollere er desuden at Portugal oplever en peiode med meget tørt vejr og temperaturer omkring 40 grader midt på dagen. Mere om fænomenet tørt tordenvejr (hvor vandet når at fordampe).

    Spanien og Frankrig har sendt slukningsfly til Portugal. 

    Tre nationale sørge-dage i Portugal
    Da katastrofens omfang stod klart søndag den 18. juni erklærede Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa 3 dages landesorg. Sørge-dagene varer indtil tirsdag d. 20. juni. 

     

    Sean
    Portugalnyt

  • 22-06-2017 18:20

    Sv: Mindst 62 omkomne under naturbrand i Leiria-distriktet

    Stakkels stakkels Portugisere. De er ofte ramt af skovbrænde i den varme periode hvert år. Denne her gang er det bare helt ude af proportioner. Det gør mig så ondt at høre/læse om det denne gang, i sandhed en katastrofe af ufattelige menneskelige tragedier. Mvh Johnny
    Johnny Jensen