Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Besætning på tankskib fra Venezuela afslutter to års ophold på Tejo floden

Sidste indlæg 24-02-2019 12:27 af Sean Dahl. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 24-02-2019 12:27

    Besætning på tankskib fra Venezuela afslutter to års ophold på Tejo floden

    Venezuela er kørt ubehjælpeligt fast økonomisk.

    Siden Venezuelas stærke mand Hugo Chavez afgik ved døden i 2013, har Venezuela under Nicolas Maduro hutlet sig igennem med en økonomi, som allerede under diktator Chavez var ved at kollapse.

    Kollaps er måske det mest rammende udtryk for den nuværende situation i Venezuela.

    Landet skylder penge alle steder, og på Tejo floden ved Lissabon har i et par år ligget et tankskib, som tilhører det statsejede selskab PVDSA fra Venezuela.

    Skibet ved navn Rio Arauca er siden 2017 blevet tilbageholdt på grund af ubetalte regninger. Der ligger også et skib i dok i Setúbal ved navn Parnaso, som er under arrest.       

    Venezuela og Hugo Chavez havde inden faldet i oliepriserne gode forbindelser til Portugal, hvor han eksempelvis i år 2001 blev dekoreret med Ordem do Infante Dom Henrique ordenen, som andre mere respektable statsoverhoveder (og en del knap så respektable) også fik; eksempelvis Dronning Magrethe II af Danmark i 1984.

    Nu ser det ud til at Rio Arauca endeligt kan blive solgt/hugget op, og besætningen kan tage hjem. Se historien på Reuters.  

    Sean
    Portugalnyt